Ørsted sogn

(Ø. kom.) omgives af Sønderhald hrd. (Vivild, Gjesing, Vejlby og Fausing so.), Grund fjord, Randers fjord samt Voer, Holbæk og Estruplund so. og Kattegat. En enklave ligger i Voer so. Grænsen til Sønderhald hrd. følger Hevring å, der strømmer til Kattegat, og Hejbæk, der har afløb til Grund fjord. Det her liggende, sammenhængende, og op til 3 km brede engdrag, der går under navne som Ørsted enge, Købeenge og Hollandsbjerg holme, var i stenalderen et sund, der skilte Rougsø hrd. fra det øvr. Djursland. Nu er efter afvanding de fleste engstrækninger bragt under kultur. Mod Kattegat har dog det marine forland karakter af et stort afspærringsforland (Hevring hede) opbygget af strandvolde og bevokset m. klitplanter, lyng og andet krat. Det sandmuldede morænelandskab i so.s indre har en bølget overflade og kulminerer i Stenbakke med 44 m. Af større skove findes Stenalt skov. Fra den bymæssige bebyggelse Ørsted går en landevej til Allingåbro.

Areal i alt 1961: 5330 ha. Befolkning 26/9 1960: 1994 indb. fordelt på 618 husstande (1801: 1069, 1850: 1443, 1901: 2149, 1930: 2283, 1955: 2055). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1075 levede af landbrug m.v., 347 af håndværk og industri, 124 af handel og omsætning i øvrigt, 94 af transportvirksomhed, 132 af administration og liberale erhverv og 208 af aldersrente, pension, formue olgn.; 35 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Ørsted (*1349 Ørstedtt, 1408 Ørsthet; u. 1789, 1793 og 1800) – bymæssig bebyggelse m. 26/9 1960: 1031 indb. fordelt på 327 husstande (1930: 971 indb., 1955: 1006). Fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 247 levede af landbrug m.v., 242 af håndværk og industri, 105 af handel og omsætning, 65 af transportvirksomhed, 97 af administration og liberale erhverv og 128 af aldersrente, pension, formue olgn.; 28 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. efter brand 1899), centralskole (opf. 1959–61 n.f. byen, arkt. Niels M. Buhl og Hans E. Klithøj, Randers, forbundsskole m. 8.–9. klasse og realafdeling for Ørsted, Voer-Estruplund og Holbæk-Udby kom.), forskole (opf. s. 835 1912) m. bibl. (opret. 1917; 2450 bd.), missionshus (Bethesda, opf. 1899), kom.kontor, politistat., Falcks Redningskorps (stat. opret. 1945), Ørsted Amtssygehus (opf. 1886 og 1892, udv. 1904, udv. og moderniseret 1955), apotek (opret. 1857), alderdomshjem (i Doktorgården, n.f. byen), 2 sportspl., biograf, kro (opf. 1876), filial af Folkebanken for Rougsø og Sønderhald Herreder, filial af Sparekassen for Randers By og Omegn, ml., andelsmejeri (opret. 1886, omb. 1912), udgivelsessted f. Ørsted og Omegns Avis, møbelfabr., postkontor (bygn. opf. 1937), telf.central og handelsgartneri; Hevring (1466 Heffringhby; u. 1796) m. forskole, forsamlingshus (opf. 1891) og andelsmejeri (Håbet, opret. 1881, fællesmejeri til 1896, omb. 1912); Bode (1408 Bodhæ; u. 1795); Hollandsbjerg (*1423 Hollandzbierg, 1456 Hollensbergh; u. 1789 og 1793) m. forskole og forsamlingshus (opf. 1894); en del af Lille Sjørup (*1492 Wester Siørup, 1509 Lili Sørop) (resten i Voer so.). – Saml. af gde og hse: Spanghse; Heden; en del af Stenalt Mark (opstået ved udstykninger fra Stenalt). – Gårde: hovedgd. Stenalt (*1375 Stienholtt, 1437 Stenholt; i alt 60,0 tdr. hartk., 698 ha, hvoraf 186 skov; ejdv. 2011, grv. 774, heraf under hgd. 48,2 tdr. hartk., 436 ha; ejdv. 1700, grv. 611, under Christianslund 8,4 tdr. s. 836 hartk., 110 ha; ejdv. 280, grv. 114); Sandgd.; Lykkegd.; Måruplund; Højgd.; Bondhøjgd.; Langtoftegd. (9,2 tdr. hartk., 75 ha; ejdv. 325, grv. 148).

Ø. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Holbæk so. So. udgør 4. udskrivningskr., 325. lægd og har sessionssted i Allingåbro.

Kirken, der er hrd.s anseligste, ligger sydl. i byen på en kgd., der mod v. hegnes af den smukke, stråtækte, gl. skolelænge, hvis sydligste del er en middelald. kirkelade (fredet i kl. B). Den er en kvaderstensbygn., bestående af kor og skib, tårn mod v. og et højt våbenhus ved n.siden. Kor og skib er fra romansk tid af granitkvadre på skråkantsokkel. Der er spor af tilmurede romanske vinduer på begge skibets langsider, et på korets n.side, mens endnu et i korgavlen stadig er i funktion, dog udv. i lysningen; på korets s.side findes et lille tilmuret »spedalskhedsvindue«. Portalernes billedværk hører til de rigeste i Jylland, udf. af mester Horder (jf. Vejlby kirke i Sønderhald hrd.), m. megen anv. af tovsnoede stave, bladranker og relieffer. På den tilmurede s.dør er således fremstillet Saul, Kristus, syndefaldet og (nederst til højre) mul. et stifterpar (P. Nørlund i Nationalmus.A. 1935. 8 ff. Mackeprang.JG. 197 ff.). I n.døren, der stadig er i funktion, fyldes tympanonfeltet af en fremstilling af Kristus ml. to apostle, mens karmene har glorieprydede helgener. Fra sa. mesters værksted er også kirkens to bev. korbuekragsten, nu indmuret andetsteds, den ene m. Kristus og evangelisterne i korets s.mur, den anden som sokkel under våbenhuset. I den sen. middelalder fik kirken hvælvinger; der tilbyggedes et v.tårn, dels af den nedbrudte v.gavls granitmateriale, dels af munkesten, m. hvælvet underrum, der åbner sig mod skibet ved en rundbuet arkade, og pyramidetag. Det svære, ligeledes senmiddelald. våbenhus blev opf. m. kamtakket gavl ved n.døren, opr. i to stokv., men nu i ét højt rum. Ved korets s.side har der været et 1595 af nedenn. Jakob Bjørn og Anne Krabbe opf. gravkapel (hvori Anne K. lod opsætte en rødlig sten m. Stenalts ejeres navne); det blev 1826 brudt ned, og kisterne nedsænkedes i et hjørne af kgd. – Kirkens indre, hvor korbuen i sengotisk tid er udv. (jf. kragstenen i våbenhusets sokkel), og som dækkes af gotiske krydshvælv (fire i skibet, et i koret og et i tårnet), viser et rigt opbud af adeligt inventar som minde om Stenalts ejere i renæssancetiden. Den rigt udsk. altertavle m. malet årst. 1638, i to stokv. og tredelt hovedfelt m. en reliefskåret nadverfremstilling i midten, er udf. efter forbillede fra Ålborg Vor Frue. På alterbordet et forsidepanel m. malet nadverbill., genfremdraget 1924, og m. malet årst. 1613, skænket af fru Anne Krabbe (på rammen hendes og hendes mands anevåben). I alterbordspladen et middelald. relikviegemme. Alterstagerne har ligeledes Anne Krabbes og Jakob Bjørns våben samt årst. 1594. Romansk font af granit m. bladranke på kummen og mandshoved på foden (Mackeprang.D. 305). Prædikestolen er i tidl. renæssance fra 1570–80 og bærer Bjørn Andersens våben. De to herskabsstole øverst i kirken har rigt udsk. gavle fra 1604 m. Jakob Bjørns og fru Anne Krabbes våben og låger m. portrætfigurer af de to stiftere; de øvr. velbev. stolegavle er fra sa. tid. Under korbuen findes en indskrifttavle, der melder, at Anne Krabbe 1613 har givet en kalk og disk af sølv og ladet en kande gøre af den gl. kalk; den nye kalk, der er en af de prægtigste i Danmark, fra 1400t. og mul. af sv. opr. (Tidsskr. f. Kunstindustri. 1889. 198), fik 1961 påmonteret nyt bæger. Orgel fra 1892. I skibet hænger en stor malmkrone m. indskr. årst. 1588, skænket 1685 til kirken af Chr. Seefeld og hustru; flere mindre kroner i sa. stil er anskaffet 1948. Kirkeskib fra 1723. I korvæggen en pragtfuld ligsten m. portrætfigurer over Bjørn Andersen, † 1583, og hans to hustruer, Sidsel Ulfstand og Karen Friis (i tårnet en slidt sten over sønnen Jakob Bjørn, † 1596, og hustru Anne Krabbe, † 1618) (CAJensen. Gr. nr. 659f.). Af andre gravsten nævnes en over Laurids Mus og hans hustru Mette Nielsdatter Rosenkrantz, † 1436, m. bill. af denne sidste alene, og en over Anders Jakobsen Bjørn, † 1490, og hustru Anne Lauridsdatter Muus, begge i tårnrummet (CAJensen. Gr. nr. 96); desuden en række store sten på kgd. ved kirkens n.side. I skibet et epitafium m. portrætter over sgpr. Thøger Nielsen Ferslev, † 1670, opsat 1666 af ham selv og hans anden hustru Gertrud Jensdatter. En mindetavle over faldne 1848–50 er opsat i skibets n.side; en series pastorum i våbenhuset. Kirken er i nyere tid gentagne gange istandsat, sidste gang 1951, meget gennemgribende, omfattende både bygn. og inventar, nyt flisegulv og el-varme (arkt. Edv. Thomsen). Ved denne lejlighed fremdroges tillige på triumfvæggen nogle rester af kalkmalerier fra o. 1300. Tidl. har man afdækket en spinkel, kalkmalet rammedek. om ribber og gjordbuer.

Stenalt solgte Bo Leigel 1375 til Jens Mus (levede endnu 1406). Den tilhørte derpå dennes s. 837 sønner Laurens og Strange Mus. 1432 overdrog Strange sin part til Laurens Mus, der 1433 fik låsebrev på gden, men døde uden sønner, hvorfor S. (før 1460) kom med datteren Anne Mus til Anders Jakobsen Bjørn († 1490). På skiftet efter ham 1492 tilfaldt S. sønnen Bjørn Andersen (Bjørn) († 1509), kom derpå til hans sønner Henrik Bjørnsen (Bjørn) († o. 1541) og Anders Bjørnsen (Bjørn), til sidstn.s søn rigsråd Bjørn Andersen den yngre († 1583) og hans søn Jakob Bjørn († 1596), der var slægtens sidste mand. Hans svoger Mikkel Nielsen (Tornekrands) til Kyø mageskiftede 1603 1/3 af S. til sin svoger Godslev Budde til Rødslet, men da Jakob Bjørns enke Anne Krabbe døde 1618, blev S. solgt til Enevold Kruse til Hjermeslevgd. († 1621), hvis enke Ellen Marsvin døde 1632. S. (1638: 72 tdr. hartk.) tilfaldt sønnesønnen Tyge Tygesen Kruse, og da han døde 1649, kom den til hans mor Karen Sehested, g. 2. m. Jørgen Seefeld til Visborggd. († 1666). Hans søn hofjunker Christian Seefeld († 1685) lagde med kgl. bevilling af 1683 Eldrupgd. (Gjesing so.) under hovedgdens takst, og hans enke Lene Rosenkrantz († 1725) og søn kapt. Mogens Seefeld († 1739) solgte 1713 S. (81 tdr. hartk., tiender 111 og gods) til sin svoger etatsråd Axel Bille til Holbækgd. († 1739), der m. kgl. bevilling af 1730 lagde S. under Holbækgd.s birketing. Hans enke Sophie Seefeld († 1753) overdrog 1751 S. (94, 123 og 399 tdr. hartk.) til sønnen, landsdommer, etatsråd Knud Bille († 1785). S. kom til døtrene Ida Skeel Bille, g. m. grev Frederik Christian Schack til Giesegd. († 1790), og Sophie Seefeld Bille, g. m. Axel Rosenkrantz til Søbysøgd. († 1802). Grev Schack samlede 1768 S. og opret. heraf 1787 et stamhus (80, 111 og 442 tdr. hartk.), hvori Estruplund indlemmedes 1802. Sønnen grev Preben Brahe Schack fik 1805 bevilling på at afhænde stamhuset mod at oprette en fideikommiskapital på 125.000 rdl., hvorefter S. (ca. 600 tdr. hartk.) 1810 solgtes for 300.000 rdl. til generalkrigskommissær Bern Holm i Christianssand. Han skødede den 1812 for 615.000 rdl. til sen. gehejmekonferensråd Frederik Sophus Raben til Beldringe, der 1815 solgte den (593 tdr. hartk.) for 215.000 rbdl. sølv til etatsråd H. J. Hansen til Bramstrup († 1832), fra hvem den (80, 59 og 441 tdr. hartk.) 1823 ved tvangsauktion for 76.500 rbdl. sølv overgik til general Frans Christoffer Bülow († 1844), der 1824 solgte den til højesteretsadv. Jens Laasby Rottbøll († 1824). Hans dødsbo skødede den 1825 til stænderdeputeret, etatsråd Malthe Bruun Nyegaard († 1877), der 1842 solgte den for 227.000 rdl. til fhv. kapelmusikus Peter Christian Bruun († 1852), hvis s. 838 søn kmh., hofjægerm. Rudolph Bruun († 1906) overtog den 1847 (1850: 65 og 265 tdr. hartk.). Hans enke komtesse Christiane Scheel beholdt gden til sin død 1910, hvorefter den overtoges af sønnen hofjægerm. Jørgen Bruun († 1934). S. kom til nevøen, vicekonsul, grev Carl Scheel († 1937), hvis nevø, grev Kresten Scheel 1939 solgte den til Jordlovsudvalget, som for 505.300 kr. solgte hpcl. til forpagteren Erik Blach, der 1956 solgte S. til Axel Bie Nielsen for 2.090.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 267–69. Rs. H. Knudsen. Anne Krabbe, AarbRanders. 1926. 5–60. Otto Norn i DSlHerreg. IV. 1945. 261–64.

Den nuv. hovedbygn. (fredet i kl. B), der ligger på Bjørn Andersens store voldsted, er opf. 1799 af grev Preben Brahe Schack m. hj. af Horsens-arkt. Anders Kruuse. Huset, hvis noget stive udseende må skyldes, at den ellers habile arkt. ikke ganske har formået at omsætte bygherrens ønsker i sit eget sprog, er i to stokv. over høj kælder. Det står gulkalket m. hvide arkitektoniske detaljer. Bygn., hvis kubiske virkning er ret markant, er 11 fag lang og 3 fag bred, den står på en à refends-fuget sokkel og krones af en tandsnitsgesims samt af et ganske fladt tag. Gd.sidens tre midterste fag markeres af noget langbenede, joniske pilastre og en stor toløbs trappe, medens yderfagene fremhæves af vinduesrammer, hvoraf bel-etagens er frontonkronede. Havesiden prydes af et tresidet fremspringende, femfags midtparti, i hvis midte havedøren er frontonkronet.

Christianslund, der hører under Stenalt, har en 1866 opf. anselig hovedbygn. med tårn og spir.

Sandgård beboedes fra 1751 af den sindssyge justitsråd Christen Bille († 1765), en bror til Knud Bille på Stenalt; den var da kun på 1 td. hartk. 1800 tilhørte den Rasmus Udbye, sen. Niels Bak, som 1815 skødede den for 13.000 rbdl. sedler til forv. på Sten alt Christian Nørschou († 1848), som atter 1823 købte den (9 tdr. hartk., tiende 19) m.m. for 1681 rbdl. sølv og aftægt s. 839 af forv. Jakob Calstrups enke; han solgte den straks til Anders Tørsleff, der ejede den til 1828. Derefter tilhørte den Frederik Ammitzbøll, som 1830 solgte den til kammerråd J. M. Secher, fra hvem den 1839 kom til M. P. Secher († 1861) og derefter til hans søn J. A. Secher. 1899 solgte Langballe den for 38.500 kr. til A. Skou. Nuv. ejer dyrlæge C. D. Carstensen.

Væbneren Mikkel Poulsen af Ørsted nævnes 1458.

Ved kirken står en grundmuret, middelald. kirkelade (fredet i kl. B), der 1639 indrrettedes til hospital for 7 fattige af Tyge Kruse og 1649 fornyedes af Jørgen Seefeld samt 1738 forbedredes af Axel Bille, så det kunne rumme 14 lemmer. 1869 solgtes bygn. til kommunen, der overlod den til førstelæreren; nu er den udlejet. Renten af kapitalen, nu 10.000 kr., uddeles til trængende.

Fattiggården i Ø., opf. 1881 med plads til 32 lemmer, blev nedlagt 1908, og den indrettedes derefter til landbrugsskole, men denne ophørte 1916, og den nyopførte skolebygn. blev nedbrudt.

1870 var der i Ø. et privat seminarium, der nedlagdes en halv snes år senere.

Ø. skal tidl. have været en betydeligere by m. sejlforbindelse til Grund fjord ad den nu tilgroede kærstrækning s.f. byen, men allr. 1457 skal det af hensyn til Randers være den forbudt at drive handel. Mod sv. i byen skal der i et gadekær, som efter traditionen skal være en del af havnen, være fundet et skibsanker; der skal også være fundet rester af fortøjningspæle, og en gade i byen kaldes Toldbodgade. Efter Pont.Atlas skal der i fjordarmen op til Ø. være fundet ankre og andre skibsredskaber. Byen Bode, der ligger nærmere Grund fjord, skal have været ladeplads for Ø.

Det meste af Ø. by, 49 hele og halve gde med pgd., brændte 21/4 1696 og 7 gde og 17 hse igen 12/4 1777.

En hellig kilde findes nær Hevring ml. (Schmidt.DH. 143).

En genforeningssten (tidl. trappesten ved kgd.slågen) er 1920 rejst midt i Ø. by.

Provst Søren Olufsen døde i Ø. 1636; hans søn Jacob var præst i Hornslet; han tog navnet Ørsted, og fra ham stammer de to brødre H. C. og A. S. Ørsted.

Der har i so. ligget en landsby Årup (*1468 Arup Mark), hvis navn er bev. i Årup dam og Årup Elle v.f. Hevring. I slutn. af 1600t. nævnes Høkergd. (1683 Høckergaarden).

Skove: V.f. Ørsted by ligger Stenalt skov, 119 ha, og Thiliany plantage, 21 ha, der begge hører under Stenalt, og som sa. m. Stenalt Fjordplantage i Voer so. (jf. s. 831) udgør en samlet skovejendom på i alt 186 ha (bøg 9, eg 6, andet løvtræ 48, nåletræ 55 og et betydeligt ubeplantet areal, 68 ha). Skoven ejes af godsejer A. Bie Nielsen, Stenalt. V.f. Ørsted ligger Ørsted plantage, hvoraf 45 ha tilh. Det danske Hedeselskab. Plantagen er anl. på tidl. hede af meget tarvelig beskaffenhed, og tilplantningen er påbegyndt 1935. 32 ha er tilplantet. Ørsted kom. ejer 11 ha af plantagen. Flere mindre plantager i so. tilh. private.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 4 høje. – Der har været en køkkenmødding ø.f. Ørsted, og n.f. byen er der fundet flere grave fra ældre romersk jernalder. Der kendes også fra Ørsted en ret rig grav fra ældre germansk jernalder m. bøjlenåle, lerkar, glas- og ravperler.

1623 stod der i Stenalts have en runesten, som fru Anne Krabbe havde ført derhen fra en nærliggende høj; den blev sen. kløvet og brugt som byggemateriale; 1913 opdagedes et brudstykke af den i gårdspladsen på Christianslund, og dette står nu på en plæne i Stenalts have. Den opr. indskr. lød: Asser Stufs søn rejste denne sten efter sin søn Broder.

Litt.: Hans Norling-Christensen i Aarb. 1956. 73. DRun. 156–57.

I Ørsted so. fødtes 1532 rigsråden Bjørn Andersen Bjørn, 1561 godsejeren og skribenten Jacob Bjørn, 1850 kunstfotografen J. C. Stochholm.

Litt.: A. Nielsen. Ørsted, i Jydske Byer og deres Mænd. IX. 1918.