Øster Løgum sogn

grænser til Egvad so., til Rise hrd. (Løjt og Rise so.) og til Haderslev a. (Bevtoft, Vedsted og Hoptrup so.). Mod ø. har Ø. Løgum so. en kystlinie på ca. 2,5 km mod Genner bugt. I landskabelig henseende er so. meget varieret, udstrækningen i ø.-v. er 14 km og i n.-s. 10 km. Kystlinien langs Genner bugt fra Sælsbæk til Elsted bæk (øen Kalvø hører til Haderslev a.) er en død klintkyst m. en smal strandkant, der mod s. går over i en strandeng på 100–200 m, s. 874 der fortsættes i Kallesdal. Farvandet ml. Kalvø og fastlandet er lavvandet og under tilgroning m. rørsumpe. Ø.f. Kalvø tiltager dybden hastigt, idet afstanden fra kystlinien til 10 m-kurven kun er ca. 100 m. Klinten er stejl, indtil 35 m høj m. mange kløfter og skred. Mod nv. stiger terrænet stærkt i en storbakket skråning op mod Knivsbjerg, 97 m. So.s n.grænse, der samtidig er a.grænse mod Haderslev a., går gennem et tætbakket, skovrigt og tyndt befolket område fra Genner bugt til et punkt n.f. Hovslund og derefter over moserne i egnen omkr. Rudbæk og Hjarup til trehjørnet Ø. Løgum-Vedsted-Bevtoft so. ved v.randen af Hjarup mose. Fra egnen omkr. hovedvej 10 foregår afstrømningen mod v. ad en bæk, der bærer forsk. navne, n.f. Hovslund hedder den Rudbæk, Immervad å og Sønderå, og fører v.på til Ribe å. Ø. Løgum so.s s.grænse går fra Elsted bæks udmunding i Genner bugt over Rundemølle-Kallesdal og langs moser, Rolandsmosen m.fl., til et punkt ved Oksevejen 2 km n.f. Rødekro. Her bøjer den n.over langs Oksevejen og derefter i en bue gennem Stavreng og Horsbyg mose uden om Rugbjerg-knuden gennem moser og fugtige lavninger, der adskiller bygderne i Ø. Løgum so. og Strandelhjørn-bygden i Bevtoft so. Ø. Løgum so. viser i sin afgrænsning et smukt eksempel på de landskabelige træk, der fra meget gl. tid har bestemt bygde- og so.inddelingen i denne del af vort land.

Landskabsformerne i so. er meget forskellige. Langs n.grænsen har man et storbakket land ml. Genner bugt og Hovslund, der danner en sydl. fortsættelse af randmorænelandskaberne Vedsted-Knivsbjerg. Talr. bakker når her over 80 m og Knivsbjerg 97 m. Bakkerne er oftest kun et par hundrede m brede, de adskilles af dybe render og huller m. højdeforskel på indtil 50 m. Fra hovedvej 10 får man fra amtsgrænsen til Genner et meget stærkt indtryk af dette vilde landskab, men indtrykket bliver endnu voldsommere, når man begiver sig ud i de vejfattige områder ø. og v.f. hovedvejen. Fra Knivsbjerg har man en særdeles god oversigt og s. 875 dertil vide udsyn over Genner bugt og de tilgrænsende dele af det sønderjy. østland.

Det storbakkede land fortsætter mod sø. over so.grænsen mod Løjt so. som en ca. 2 km bred zone, der v.f. Genner by har karakter af randmoræne m. højder indtil 88 m. Ml. denne og jernbanen Rodekro-Hovslund ligger et meget ejendommeligt landskab. Højderne er i reglen 40–50 m, tiltagende mod Ø. Løgum.

Der er 3 landskabselementer: mod s. Genner ås, der består af lagdelt grus og sand, afsat af smeltevand fra Genner-dalen i en rende i den døde is v.f. randmorænen, i den øvr. del af området rester af moræner og smeltevandsaflejringer i et dødisfelt m. lave, sandede forhøjninger og mellemliggende lavere, forgrenede, ca. 10 m dybe bækkener, der er dækkede af prægtige højmoser. Omkr. Ø. Løgum dominerer randmoræneformer. Afløbsforholdene er vanskelige. Vandskellet ml. Genner bugt og Vadehavet ligger ca. 2 km v.f. fjordens bund. Her har Rødå sine østligste forgreninger, nu delvis kanaliserede. Landet langs længdebanen og Oksevejen er velafvandet, moser savnes, det er et sandet og gruset overgangsland ml. moræner og smeltevandssletter.

Den nordvestl. del af Ø. Løgum so. har en ganske anden landskabstype. Her dominerer høje kupler m. en bredde af ca. 3 km og højder på over 70 m. Den største af disse bærer landsbyen Rugbjerg. Den dominerende form minder om en bakkeø m. rolige, lange, svagt skrånende sider, men man træffer også småbakker, der ligesom er klistret ovenpå, og dette indtryk bliver stærkere, jo mere man nærmer sig Hovslund. Ved foden af kuplerne ligger moseklædte flader i højder omkr. 50 m. Jordbunden veksler meget. Der findes felter m. moræneler, men i nogle dominerer lagdelt grus og sand, moseaflejringer og flyvesand.

Bebyggelsesmønsteret er på en meget iøjnefaldende måde indpasset i denne mosaik af yderst forsk. elementer. Landsbyerne er i reglen knyttet til det pletvis fordelte moræneler. Det gælder således Ø. Løgum, der til i dag har bev. det gl. net af veje, gde og huse i en intim tilpasning til både de nærmeste omgivelser og til byens store besiddelser i pløjeland, overdrevsjord og moseland. Systemet er nu i omformning, de nye vejforb. Åbenrå-Gram-Ribe, tørvegravning, grusgravning og en begyndende industri har i nogen grad ændret billedet. Rugbjerg er et andet smukt eks. på en landsby i midtlandet. Genner har ligeledes placeret sig på en plads m. god jord og jævnt land.

Moselandet er folketomt, og afblæsningsområderne er det delvis, idet de fattigste er beplantede. I det nordvestl. område har man en del udflytning af gårde. Bakkelandet har i overvejende grad spredt bebyggelse ofte m. ejendomme af betydelig størrelse. Langs Genner strand er der en gl. kystbebyggelse m. præg af gl. sejlads og et nyere, turistpræget system.

I trafikal henseende er Ø. Løgum so. en intim blanding af ældgamle relikter og nye elementer. Gennem so. går således det middelald. system af oksevej og hærvej. En anden ærværdig vejlinje kan følges fra Genner bugt over Genner til Ø. Løgum og Hærvejen. Også de gl. mølleveje er delvis bevarede, fx. til Rundemølle. Den østl. længdebane følger omtr. hærvejslinjen, medens hovedvej 10 skærer igennem det østl. bakkeland. En nydannelse er endv. vejlinjen Åbenrå-Toftlund-Ribe.

Areal i alt 1960: 7136 ha. Befolkning 26/9 1960: 1832 indb. fordelt på 555 husstande (1860: 1574, 1910: 1762, 1921: 1829, 1955: 1816). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i s. 876 flg. grupper: 870 levede af landbr. m.v., 426 af håndv. og industri, 85 af handel og omsætning i øvrigt, 85 af transportvirksomhed, 57 af administration og liberale erhverv, 32 af anden erhvervsvirksomhed og 257 af formue, rente, understøttelse olgn.; 20 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ø. Løgum (*1359 Öster Lugum, 1474 Lygom; u. 1776) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 230 indb. fordelt på 70 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960: 68 levede af landbr. m.v., 94 af håndv. og industri, 17 af handel og omsætning i øvrigt, 13 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 32 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., kom.kontor (i tidl. skole), kro og maskinfabr. BEFA (landbrugsmaskiner, opret. 1936 af brdr. Friis; 80 ans.); Hovslund (1474 Howerslund(h); u. en del før 1770, resten 1780–81); Hovslund stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 243 indb. fordelt på 82 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 7 levede af landbr. m.v., 111 af håndv. og industri, 24 af handel og omsætning i øvrigt, 36 af transportvirksomhed, 17 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 40 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskolen Hovslund Fællesskole (opf. 1955, arkt. Nielsen) m. bibl. (opret. 1920; 5600 bd.), forsamlingshus (opf. 1934, arkt. Jep Fink), kro, sportsplads, filial af Sparekassen for Aabenraa By og Amt, andelsmejeri (opret. 1908, nu ostemejeri, tilsluttet mejerisammenslutningen »Sønderjylland Øst«), A/S G. K. M. (opret. 1919: en gros forretning m. landbrugsmaskiner, sanitet m.m.), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Genner (*1360 Genner; gde u. 1762 og 1777, ellers u. 1796 undt. Nørrehede 1824, Øster- og Vestermark 1840) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 306 indb., fordelt på 106 husstande (1955: 246); fordelingen efter erhverv i Genner by var 1960 flg.: 102 levede af landbr. m.v., 90 af håndv. og industri, 16 af handel og omsætning i øvrigt, 15 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv, 15 af anden erhvervsvirksomhed og 59 af formue, rente, understøttelse olgn. – m. filialkirke, skole (opf. 1904, udv. 1955) m. afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1907, arkt. Jep Fink), Genner kro, Lyngtoft kro, sportsplads, mælkefordelingscentral (i nedlagt mejeri), posteksp. og automatisk telf.central; Rugbjerg (*1509 Roubierre, 1535 Ruberge; Kopsholt udskilt 1770, ellers u. 1837); Nr. Hjarup (1474 Jarop; u. 1799). – Saml. af gde og hse: Genner Strand m. drengehjem, restauration og en del sommerhusbebyggelse; Andholm (*1509 Andholm, 1535 Anholm, Annhollm; u. 1802-4); Lerskov (1474 Leerskow, 1535 Lederschow); Damgård m. ml. (opf. 1867); Tyrholm (*1486 Tyrholm, 1604 Tiurholm; u. 1797–98); Samletgde; Østermark; Hesselbjerg (1474 Heslabiers gotz, 1542 Heselberge, Hesselberch); Nørrehede; Nørreskov; Hjaruplund; Stenhøj; Barlund; Østerhede. – Gårde: Kopsholt (1609 Kopsszholdtt); Annesminde; Sandkro (kroen nedlagt); Kobbelgd.; Strygdamshus; Havgd.; Slibemølle; Blåsgd.; Madskovgd.; Skønhavn; Østergd.; Møllergd.; Gammeldalgd.; Skelkær; Bøgelund; Lundsgd.; Styrtom; Grønnebækgd.; Rævekær; Nygd.

Ø. L. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Åbenrå provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Egvad so., bortset fra at Ø. L. so. hører under a.s 2. folketings-opstillingskreds (Åbenrå). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 163. lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Det store sogn, tidl. spaltet i Øster- og Vestersognet, synes i middelalderen at have haft endnu en †kirke el. †kapel (jf. Genner ndf.). Den hvidkalkede, skifertækte kirke ligger tæt ø.f. den gl. okse- el. hærvej. På kgd., hvortil der er adgang gennem køreport og låger i ø. og v., den sidste m. bev. rist over jordfyldt grav, har mul. stået et †klokkehus, idet noget genanvendt egetømmer i to ankerbjælkelag i tårnet har spor efter klokkeophængning. Kirken består af kor, m. †apsis, og skib fra romansk tid samt tre gotiske tilbygninger fra før 1450: v.forlængelse, sakristi i n. og tårn i v. Et våbenhus foran v.forlængelsens s.dør blev nedrevet 1853 og et nyt samtidigt opført på tårnets v.side; 1941 nedreves også dette. Byggematerialet i de opr. partier er dels velhugne granitkvadre, dels rå kamp, anv. henh. ø. og v.f. et skel lige v.f. triumfmuren og markerende et byggestop, der tillige har sat sig spor i soklens profilering (fin rundstav i ø., retkantet m. rille i v.). I den lige afsluttede korgavl ses mange krumhugne kvadre fra en †apsis. Vestl. i korets n.mur er bev. et romansk vindue m. monolitoverligger, og en lign. genanv. i sakristiets v.mur stammer antagelig også fra koret. Skibets kvadersatte, nu tilmurede døre bryder soklen; et tilsvarende sokkelbrud vestl. i korets s.mur er mul. spor efter en †præstedør. Opr., rundbuet, kvadersat korbue m. hulkantede granitkragbånd. De gotiske bygningsafsnit er opført af munkesten i munkeskifte iblandet granit fra de nedrevne bygningsdele. Ældst synes ombygningen af korets ø.del,rimeligvis i forb. m. apsidens forfald. Gavlen har to savskifter og herover en fladbuet, falset åbning. Det samtidige, ottedelte hvælv på falsede hjørnepiller har spids skjoldbue og halvstensribber m. slutsten. Det yngre, teglhængte sakristis mure smykkes i ø. af trappefrise, i v. af konsolgesims m. overliggende løbere, udskåret i buer; herunder tre rektangulære blændinger. Taggavlen har blændingsbånd og fem højblændinger m. tvedelt afslutning, flankeret af aftrappede rudeblændinger. Samtidigt krydshvælv. Fladbuet dør til koret og i n. en tilmuret kamin; vægnicher er måske reminiscenser af lyssprækker. Samtidig m. skibets v.forlængelse – der fik spidse, 1853 tilmurede døre – rejstes nyt tagværk over hele skibets flade bjælkeloft. Tårnet, m. sadeltag og gavle i ø.-v., fik 1853 dør i v., der tjener som hovedindgang til underrummet, 1941 indr. til våbenhus. Det har stjernehvælv m. halvstensribber og spidsbuet arkade til skibet. Adgang til mellemstokværket er gennem en lem i hvælvingens s.kappe. Klokkestokværket har falsede, fladbuede glamhuller. Ø.gavlen smykkes af bånd og tre højblændinger. V.gavlen fornyet 1718, dette årst. samt 1756 og 1838 hentyder til reparationer. Alle tagværker er middelald., af eg. Et solur af granit er opsat på v.forlængelsens s.mur. – Middelald. alterbord af mursten i ler, nok samtidigt m. korforlængelsen. Alterbordsforsiden har renæssanceprofileret fyldingsværk. Den sengotiske, nederlandsk-prægede skabstavle fra 1500–1525 har i midtskabet en figurrig Golgathascene, hvorover Gudfader m. verdenskuglen. I fløjene fire relieffer fra Jesu lidelseshistorie, og i småskabene herover, der ved tavlens lukning dækker midtskabets opragende felt, står Skt. Catharina og Skt. Barbara. I predellaen Kristus og de ti apostle, mens de to sidste, fjernet ved predellaens afkortning, nu står oven på skabet. Allerøverst en figur af den opstandne Kristus, skåret samtidig m. tavlens staffering i 1700t. To sengotiske sidealtertavler solgtes o. 1900 til Vedsted kirke, der placerede Maria-tavlen på hovedalteret, men videresolgte Nicolaus-tavlen til Flensborg Bymuseum. Den sidste er en fløjaltertavle m. fem jævnstore figurer, i midtskabet Skt. Nicolaus ml. Skt. Catharina og Skt. Barbara, og i fløjene Skt. Jacob og Skt. Gertrud. Alterkalk fra 1630, skænket af kirkeværge Iens Matsen »tho Gener« og fru Kirstin. Oblatæske og vinkande er ty. fabriksarb. af plet. Sygekalk 1806 m. tilh. disk, stemplet m. Ålborgmesteren Fr. Christ. Hansens mærke. Vinflaske af glas. Alterstager svarende til Tislunds (X. 377) fra 1632. Romansk døbefont af granit, ranketype fra Haderslevværkstedet (Mackeprang.D. 142, 330) og nøje svarende til Tislunds og Hellevads. Messing-dåbsfad fra 1600t.s slutn. m. udslidte stempler: kronet C5 flankeret af F og K(?). Et †fontelukke bar årst. 1615. Korbuekrucifiksgruppe fra o. 1500. Prædikestol, ved skibets nø.hjørne, et ungrenæssancearbejde fra 1562 m. bladværk hængende ned fra englehoved i de tre opr. storfelter (det 4. glat); samtidig bærestolpe formet som akantusblad-søjle. Lidt yngre, rektangulær himmel m. mandshoveder under småportaler. Nystafferet 1949 af Fr. P. Becker, Hovslund. Stoleværk fra 1856; et ældre sæt kasseret 1762. Pulpitur i v. fra 1901 m. samtidigt orgel på 9 stemmer, leveret af Marcussen & Søn. I tårnrummet en cylindrisk pengeblok fra o. 1800. Klingpung m. drejet skaft, vist fra 1786, ude af brug. To malerier fra o. 1685 af sgpr. Joh. Hübschmann og hustru Margaretha overflyttedes antagelig m. sønnen, andenpræst Knud H., til Løjt kirke, hvorfra de er hentet tilbage og anbragt i sakristiet. Kirkeskib »Michel Koch 1778«, en fregat skænket af M. K. fra »Gjenner«, bosat som kapt. i Amsterdam. Klokke støbt 1826 af I. F. Beseler, Rendsborg, repareret 1901 hos Ohlssen, Lübeck. Klokken var tidl. omstøbt 1719 og 1737 hos Joh. H. Armowitz, Husum. I tårnrummet en svær ege-gravplade over sgpr. Erik Brun, † 1618. To tilsvarende gravplader og en gravramme henh. over sgpr. A. J. s. 878 Spandovius, † 1640, og Anna, † 1648, datter af sgpr. Knud Tomasen, † 1608, er forsv. efter rest. o. 1856. Gravsten på kgd.: 1) Sgpr. I. S. Dyrhof, † 1780. 2) Sgpr. T. O. Ravn, † 1808. 3) Anne K. Iessen, f. Lassen, † 1839. 4) Sgpr. og lokalhistoriker P. Kier, † 1834, og hustru, † 1858. To smedejernskors ved nv.hjørnet.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1763 ff., 2645.

På Ø. Løgum kgd. er bl.a. begr. gårdejeren Nis Callesen, † 1922.

En †Skt. Jakobs kirke el. kapel skal if. Johs. Mejers kort fra o. 1641 have stået ved Genner. Lidt nv. derfor opførtes 1933–35 en ny kirke, se ndf.

Genner kirke, der ligger smukt på bakken Jonsbjerg ved landevejen Haderslev-Åbenrå, er opf. 1935 (arkt. Jep Fink) i romansk stil m. hvide mure og rødt tegltag og tårn m. sadeltag. I korets ø.væg over alteret er indsat 3 glasmalerier af J. Th. Skovgaard (Den gode hyrde), som desuden har tegnet kirkens sølvtøj, døbefont (af granit), dåbsfad (af tin) og mosaikken i gulvet ml. alter og alterskranke. Alterprydelsen er et guldbelagt egetræskors, og prædikestolen er også af eg, begge tegnet af Jep Fink. To malm-lysekroner. Kirkeskibet fra 1935. Orgel fra Marcussen & Søn. På den store malmklokke i tårnet står: Mæle jeg fik på hjemlig strand, at kalde til kirke den danske mand. På korets n.væg en mindeplade for sgpr. Johs. Ravn.

Kopsholt havde i 1500t. og 1600t. visse friheder, da besidderen skulle føre tilsyn m. Strandelhjørn skov. 1535 havde herredsfoged i Sdr. Rangstrup hrd. gden, der omfattede 2 ottinger fæstejord; derefter Jeronimus Nissen († 1630) og Hans Hieronymussen († 1659). Gden blev øde i svenskekrigen 1657–59. Efter at Jep Bendixen havde haft fæste på gden, var den fra før 1690 til 1709 delt i 2 gde. 1709 er Peter Petersen († 1764) eneejer, derefter sønnen Jacob Petersen Friis († 1813), der efterfulgtes i besiddelsen af en slægtning Hans Olufsen († 1821), denne igen af brodersønnen Hans Jensen Friis († 1830), der opdyrkede jord og anlagde et teglværk. Hans enke Mette Ankersdatter Schmidt († 1884) opførte ca. 1835 nye bygninger. Sønnen Jens Jensen Friis († 1904), der overtog gden 1846, var en stor kvæghandler og -opdrætter (Kopsholtmalkeracen). Han efterfulgtes af sønnen Hans Jensen Friis († 1937), der 1894 blev ejer af den 102 ha store ejd.; hans arvinger solgte den 1963 til Karl Jacobsen og sønnen H. P. Jacobsen. 1935 er fra ejd. udstykket 15 ha.

Hovedbygningen på den gl. frigård, der ligger kønt i en lille lund, udgør et malerisk, m. avlslængerne sammenbygget, grundmuret, firefløjet anlæg. Bygningerne, der if. gavlcifre er opf. 1828, står gulkalkede og har halvt afvalmet, tidl. stråtækt, men nu eternitdækket tag. S.sidens frontispice er skiferklædt.

Lerskov var opr. en landsby, som 1535 og 1609 bestod af 2 helgde og 2 halvgde, samt 1609 2 kådnersteder. 1641 var der 5 gde, hvis beboere 1659 omkom af pest og andre ulykker. Nis Hjerresen († 1693) og hans efterkommere indtog hele landsbyens jordtilliggende på 6 ottinger fæstejord el. ca. 1000 tdr. land. Han efterfulgtes af sønnen Hendrich Nissen († 1732), derefter sønnen Nis Hinrichsen († 1762), fra 1764 svigersønnen Hinrich Jørgensen fra Nybøl, Hjordkær so. († 1818) og sønnen, kirkeværge Nis Hinrichsen († 1842). 1820 stilledes gden til tvangsauktion p.gr.af skatterestancer, men da ingen ville købe den, beholdt Hinrich Jørgensen den mod til staten at afgive 400 tdr. land, der tilplantedes og nu udgør Lerskov plantage. Gden arvedes af adoptiv- og brodersønnen Rasmus Iversen Callesen († 1887). 1863 udstykkedes fra gden Ny Lerskov på 137 ha, som 1905 overtoges af sønnen Nis Hinrichsen Callesen († 1922), som var medlem af Åbenrå kredsdag og synode. Sønnen, sognefoged og amtsrådsmedlem Rasmus Nicolai Henrik Callesen († 1952) havde gden til 1937, da den overtoges af sønnen, amtsrådsmedlem Nis Henriksen Callesen. Den øvr. del af Lerskov (144 ha) kom med Marie Christine Callesen ved ægteskab til Jes Nissen Kjer († 1903), derefter sønnen Nis Kjer, fra 1927 Marius Kjær. Fra denne sidste gd. er udstykket ca. 70 ha.

Den enkle, hvidkalkede, grundmurede hovedbygning, der har kampestenssokkel og halvvalme, synes at være opført i tiden o. 1840.

Grønnebækgård var opr. adelsgods på 4 3/4 ottinger, som havde hørt under Søgd., men som af hertug Chr. August 1727, efter at han ved den Ahlefeldt’ske konkurs 1725 havde erhvervet det, blev solgt til amtsskriver Friedrich Ries († 1735), som i forvejen havde 4 gde i Hovslund. 1801 købte forpagteren på Søgård i Kliplev so., Hans Asmussen († 1807) 2 af gårdene, der 1807 gik i arv til datteren Metta Maria, fra 1810 i ægteskab m. Hans Chr. Thomsen († 1859). s. 879 1825 overtoges ejd. af Hans Peter Asmussen, og efter at Detlef Petersen havde haft den en tid, blev den 1846 købt af Friedrich Christopher Güntzel, der 1855 videresolgte til oberst S. H. v. Stockfleth. Baron Holger v. Stampe blev ejer 1859 og tilkøbte den 3. af de opr. Grønnebækgde. 1885 solgte han den ca. 90 ha store ejd. til Niels Jepsen, der 1891 solgte til Peter Petersen Ravn. 1901 købtes den af Falle Fallesen fra Rudbæk, derefter fra 1918 sønnen Erik Fallesen, fra 1931 Peter Fallesen. Fra gden er Fuglsang, Styrtom, Rævkær og Spader Es ved Barlund udstykket.

Gård i Hovslund, selvejergd. på 3 1/2 ottinger, der 1597 og 1619 ejedes af Nis Nielsen. Efter Nis Lorentzen († 1623) kom gden til svigersønnen (?) Martin Callisen († 1654), hvis enke 2. blev g. m. sognefoged Mads Martensen († 1683). Hans søn Mads Martensen († 1676) fik gden og efterfulgtes i besiddelsen af datteren Bodel i ægteskab m. hegerider Ulrich Wulff, der 1692 afstod gden til svogeren Marten Madsen († 1701), hvis enke 1703 indgik ægteskab m. Jep Juel († 1755). 1725 blev han p.gr.af skatterestancer fordrevet fra gden af amtskriver Friedrich Ries († 1735), men kunne efter i nogle år at have været på hvalfangst tilbagekøbe gden. M. hans datter Maren kom gden 1737 til Peter Hansen Kier fra Søst i Rise so. († 1751), hvis søn Hans Petersen Kier († 1787) fik gden 1771; derefter sønnen Hans Hansen Kier († 1824), sønnen Hans Kier († 1862), søstersønnen Hans Paulsen († 1882), sønnen, sognefoged Hans Paulsen, der 1908 overtog den 120 ha store ejd. Gden er sen. udstykket. Hovedparcellen på godt 60 ha overtoges 1937 af Peter Paulsen.

Litt.: H. Hejselbjerg Paulsen. Sønderjydske Slægter. Bidrag til nordslesvigsk Befolknings- og Kulturhistorie. I. Øster Løgum. 1941.

Præstegården i Ø. Løgum, der ligger lige ø.f. kirkediget, udgør en enestående stemningsfuld og fin helhed m. de brede, gulkalkede, grundmurede længer og de vældige, bløde stråtage, der beskyttes af store kastanjetræer. Stuehuset, der er bygget i flere tempi og har korshus mod haven samt næsten helt afvalmet tag, går vistnok delvis tilbage til 1600t. og er således én af vore ældste præstegårde. Den helstøbte, trefløjede avlsgård stammer fra forrige årh.s beg. og danner sa. m. stuehuset et meget fint gårdinteriør, mod vejen lukket m. en mur m. højt svungen portbue.

Ved Andholm var der opr. et schäferi, sen. en lille ladegård under Åbenrå. Schäferiet blev nedlagt som sådant i 1500t. 1597 bortforpagtedes jorderne, hvis udsæd androg knap 20 ørter rug og godt 6 ørter boghvede. 1609 var bygningerne m. omkringliggende jorder bortforpagtet til Heinrich Schmidt i Åbenrå for 5 rdl. årl., medens sgpr. Niels Heldvad i Hellevad havde engen Nibbesgård i forpagtning for 7 rdl. årl. Sen. erhvervedes fårehuset af herredsfoged Andreas Jepsen († 1648), som henlagde det til herredsfogedgården i Rise, der 1661 overtoges af amtmand Hinrich von Brockdorff. Det var herefter en bestanddel af Risegård.

I Åbenrå a.s Jb. 1535 nævnes 1 gd. i Kopsholt, 5 i Rugbjerg, 9 i Genner, 4 i Lejrskov, 2 i Andholm, 5 i Ø. Løgum, 7 i Hovslund, 3 i Nr. Hjarup. I a.s Jb. 1609 opføres 5 gde i Rugbjerg m. 11 besiddere og 20 ottinger, 9 3/4 ottinger var fæstejord, resten i selveje. Her var 2 kåd. I Lerskov var der 3 gde m. 4 besiddere og 6 ottinger, alt fæstejord. Desuden 2 kåd. I Andholm 1 fæstegd. på 5 ottinger, i Genner 11 gde og 8 kåd. Der var på gdene 17 besiddere m. 31 1/2 ottinger. 6 af gdene var selvejergde, resten fæstegde. Der var 4 gde i Ø. Løgum m. 7 besiddere og 24 1/2 ottinger samt 1 kåd. De 2 af gdene på i alt 20 ottinger var selvejergde. I Hovslund var der 8 gde, halvt fæstegde, halvt selvejergde, de havde 16 besiddere og var på 35 1/4 ottinger. Hertil kom 1 kåd på Hesselbjergs grund. Strandelhjørn er opført under Ø. Løgum so., se under Bevtoft so. (X. 374). I Nr. Hjarup var der 3 gde m. 5 besiddere og 11 1/2 ottinger, hvoraf de 10 var selvejerjord. I Kopsholt var der 1 fæstegd. på 2 ottinger. På Mejers kort 1641 er der under Åbenrå a. 12 gde og 3 kåd i Rugbjerg, 5 gde i Lerskov, 1 i Andholm, 18 gde og 7 kåd i Genner, 7 gde samt 2 ottinger og 4 kådnere i Ø. Løgum, 16 gde i Hovslund og 6 i Nr. Hjarup.

O. 1825 var der i den under Åbenrå a. hørende del af Ø. Løgum so. i alt 61 gde, heraf var der 2 helgde, 17 halvgde, 19 ml. hel- og halvgde, 23 mindre end en halvgd. Desuden 22 kåd m. jord, 8 uden. Ejendommene var i alt ansat til 3651 skattetdr. 1820 var kreaturholdet i hele so.: 559 køer, 753 ungkreaturer, 331 heste, 784 får og 190 svin. Udsæden i beg. af 1800t. var: 643 tdr. rug, 392 tdr. havre, 93 1/2 tdr. byg og 287 tdr. boghvede.

Løgum kloster havde tidl. haft lidt gods i Ø. Løgum so. 1363 skødede Margareta, enke efter Carl Jakobsen, borger i Åbenrå, alt sit gods i Genner til klostret for sin sjæls frelse, dog således at hun skulle beholde indtægterne deraf, så længe hun levede. Dette blev mageskiftet bort mod gods i Borg, Brede so. 1359 skødede Ratzleuus Staage al sit gods i Ø. Løgum til klostret. Han havde det i pant af Johannes Uge for 7 pund sterling. 1548 havde klostret intet gods i Ø. Løgum so.

1509 havde biskoppen i Slesvig 1 gd. i Genner, som hørte til biskoppens gd. i Haderslev. Efter reformationen kom den til Svavsted amt. På Mejers kort fra 1641 er den opført m. 1 1/2 otting. Den hørte under Kolstrup-fogderiet, som 1702 blev indlemmet i Åbenrå a. og Rise hrd.

I et pengeregister for Tørning len 1542 er der under Sdr. Rangstrup opført 8 gde i Genner, 1 i Hesselbjerg, 1 i Ø. Løgum, 2 i Nr. Hjarup, 1 i Rugbjerg, hvortil kommer 6 i Strandelhjørn. Da hertug Hans d. Y. 6/3 1584 foretog mageskifte m. kongen, overdrog han denne dette gods, som han havde fået ved skiftet efter Hans d. Æ. I skødet nævnes 8 gde og 3 kåd i Genner, 1 gd. og 1 kåd i Løgum, 1 gd. i Hesselbjerg, 1 gd. og 1 kåd i Rugbjerg, 2 gde og 1 inderste i Nr. Hjarup og 1 toftegods i Hovslund. Hertil kommer 1 gd. i Ø. Løgum, som kongen 11/9 1583 havde erhvervet fra Anton Rantzau. På Mejers kort 1641 er der i Ø. Løgum 3 gde m. 9 1/2 ottinger, som hørte under kongen, i Genner var der 9 gde m. 12 2/3 ottinger. I Nr. Hjarup var der 2 gde og 1 kåd m. i alt 4 1/2 ottinger, i Rugbjerg 2 gde m. 3 ottinger, i Hovslund 1 toftegods i Immervad Krog. I Strandelhjørn var der 5 gde under Åbenrå a. m. 8 1/2 ottinger, 11 m. 15 1/2 ottinger under kongen. Disse gde udgjorde en del af Bolderslev fogderi. O. 1710 var der i Genner 14 gde og 6 landbol under Haderslev a., heraf var 3 helgde, 1 totrediedelsgd., 5 halvgde, 1 trediedelsgd. og 4 kvartgde. I Hesselbjerg var der 1 helgd., i Ø. Løgum 6 gde og 3 landbol, i Hovslund 1 toftegods, i Nr. Hjarup 2 helgde, i Tyrholm 2 halvgde og i Rugbjerg 1 totrediedelsgd. og 1 trediedelsgd. samt 1 landbol. 1840 var der 2 gde og 2 kåd i Rugbjerg, 2 gde og 3 kåd i Nr. Hjarup, 2 gde i Tyrholm, der hørte til Strandelhjørn distr. under Bolderslev fogderi, mens 13 gde, 4 kåd og 6 inderster i Genner, 6 gde, 4 kåd og 1 inderste i Ø. Løgum, gden Hesselbjerg og 1 toft i Hovslund uden hus hørte til sa. fogderis Genner distrikt.

I et skatteregister fra 1543 over bønderne under Søgd. nævnes 1 mand i Hovslund. På Mejers kort 1641 findes 2 gde under Søgd. på tilsammen 4 3/4 ottinger. Da godsområdet under Søgd. blev opløst, kom disse gde under hertugen af Augustenborg, som 1727 solgte dem til amtsskriver Ries i Åbenrå, da de lå for langt borte til at kunne yde hoveri. De 3 ottinger kom 1801 til Hans Asmussen, der herpå byggede Grønnebækgd.

Såvel de åbenråske som de haderslevske undersåtter var tingpligtige under Sdr. Rangstrup s. 881 hrd. m. undt. af gden Fårhus på 2 ottinger, som hørte til Rise hrd. Svavsted-gden hørte – i hvert fald i sidste halvdel af 1600t. – under den særl. tingret, som i Kolstrup-Åbenrå var blevet oprettet for de tidl. biskoppelige undersåtter på Åbenrå-egnen og på Sundeved. Da disse 1702 blev indlemmet i Åbenrå a., kom Kolstrup fogderiet under Rise hrd. De gde i Hovslund, der opr. havde hørt under Søgd. el. Årup, havde været tingpligtige under retten i Gråsten. Ved salget fik de egen jurisdiktion. 1807 blev de lagt under Sdr. Rangstrup m. undt. af stamparcellen Grønnebækgd., der forblev under landretten. 1853 kom også den under herredet.

Endnu i 1800t. var so. delt i Vester- og Østersognet, og hvert af disse havde sin egen kirkejurat. Til Østersognet hørte Genner, Lerskov og Hesselbjerg. På Mejers kort over Genner 1641 nævnes lidt s.f. vejen ml. Genner og Sønderballe Kapelbjerg, »hvorpå i tidl. tid har stået en lille kirke«. Stedet ligger lige ø.f. Genner by og vejen ml. Åbenrå og Haderslev, Kongevejen, via regia. Lige n.f. vejen til Sønderballe findes på kortet stednavnet S. Jacobsberg. 1921 blev der fundet »lidt murbrokker ved vejkanten midt ml. Genner by og Kalvø«. Man har ment, at der her kunne være tale om rester af kirken. Se i øvrigt ovf.

De tre andre so. i Sdr. Rangstrup hrd. lå under Ribe stift, men der er intet, der på nogen måde antyder, at dette også skulle have været tilfældet m. Ø. Løgum so.

I en fortegnelse fra o. 1462 over Slesvig-biskoppens indtægter opføres 4 kirker under Rise hrd.: Rise, Løjt, Løgum og Åbenrå. Desuden nævnes Kassø, og i en liste over cathedraticum findes so. ligeledes under Rise hrd. Det sa. gælder fortegnelser i biskoppens afgiftsbøger 1509 ff. Kirken skulle altså have hørt under præpositura Ellum syssel, der omfattede Rise, Lundtoft, Nybøl, Slogs og Kær hrdr. Herimod taler, at Detlev Wulfson, kannik i Haderslev og provst i Barvid syssel, 27/8 1474 er medudsteder af et brev, hvori det hedder »for os på regnskab til Lygum kirke og for flere dannemænd finge 2 beskedne dannemænd …«. Efter reformationen kom so. under Åbenrå provsti, hvortil det stadig hører. Ved Haderslev stifts oprettelse 1922 blev det en del heraf.

På Mejers kort 1641 findes på Lerskov mark V. og Ø. Tingbjergager ø.f. byen. På Ø. Løgum mark nv.f. byen og lige ø.f. Hærvejen er der ligeledes en Tinghøjager på Mejers kort. Den nævnes også 1704. I Rugbjerg forekommer 1641 Tinghøjager lige s.f. byen og sø. herfor Tinghøjhede. På kortet er der midt på det areal, der kaldes Tinghøjagre, ligesom en firkantet plads, der måske kunne være selve tingpladsen.

I Genner nævnes 1912 en Tingvej.

Gennem So. forløber Hærvejen, hvoraf Dele er fredet. Ved So.s N.grænse passerer Vejen den imponerende Immervad Stenplankebro, der bærer Dateringen 1787 (en af Stenplankerne er 4,35 m lang). Ved en Aaregulering er Aaløbet under Broen nu tørlagt. Ejendommen tæt ved Broen er den tidl. Immervad Kro.

Hvor den gl. Vej fra Ribe, Pottevejen, støder til Hærvejen, staar en Vejvisersten m. flg. Indskr.: C 7, Weg nach Ripen und Foldingbroe 1793.

Nær Vejgaflen, hvor den gl. Ribevej støder til Hærvejen (lidt N.f. Faarhus Kro), ligger et Forsvarsanlæg, »æ Wold«, strækkende sig til begge Sider af Hærvejen, vinkelret paa denne. Anlægget, der bestaar af en Grav m. en S.for liggende Vold, synes i begge Ender at have støttet sig til Mosedrag (i V. Hostrup Enge, i Ø. Engstrækningen ved Rødaa. I Moserne synes Spærringen at være videreført i Form af et Palisadeværn, hvis Træstolper er fundet i Jorden. Partiet V.f. Vejen er nu helt udjævnet, mens der af Partiet Ø.f. Vejen er bev. henved 400 m. Graven, i hvis Bund der i nyere Tid er anlagt en Markvej, er henved 2 m dyb og 5 m bred.

Maaske hænger Anlægget sa. m. en tilsvarende, ganske kort og nu næsten helt sløjfet Spærring østligere ved Sognegrænsen, S.f. Lerskov (Hugo Matthiessen. Hærvejen. 1934. 106–09).

Hvile- og rekreationshjemmet Elim oprettedes 1906 ved Genner strand af diakonissestiftelsen i Flensborg. Ved genforeningen solgtes det til staten og blev fredehjem for kvinder; nu er det drengehjem.

1807 var der 12 skibe hjemmehørende i Genner, og der blev udført en del tørv fra moserne i sognet.

I Rugbjerg dreves ca. 1790–1810 en ikke ubetydelig urmagervirksomhed (»bornholmerure«).

Ca. 150 m af Oksevejen s.f. Immervad er fredet siden 1926; det sa. gælder Immervad bro over Rudbæk.

På Barlund bakke ved Hovslund har der været en hellig kilde; Rolands kilde sø.f. Lerskov ansås ikke for hellig (Schmidt.DH. 156).

En genforeningssten er rejst i Rugbjerg.

I Ø. Løgum rejstes 1923 en mindesten for 46 faldne i krigen 1914–18 og 1920 i Genner en sten for 13 faldne.

På Knivsbjerg rejstes 1899 et 45 m højt tårn af det 1894 af tyskere i Haderslev og Åbenrå amter stiftede Knivsbjerg-selskab; i en niche i tårnet anbragtes en kolossalstatue af Bismarck; denne flyttedes før genforeningen til Askbjerg (Aschberg) i Hütten bjerge v.f. Eckernförde, medens tårnet 1945 sprængtes af da. modstandsfolk. Nu er der på stedet en udsigtsplatform (100 m o.h.) og en mindemur af granit m. navnene på de tysksindede nordslesvigere, der faldt i krigen 1939–45 og en mur m. relief (billedhugger Walter Rössler), der viser Knivsbjergs tidl. udseende og har navnene på dem, der tog initiativet til køb af Knivsbjerg.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871 (Ø. Løgum + Løjt): 511 da., 117 ty.; 1884: 352 da., 123 ty.; 1912: 439 da., 251 ty., 71 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920 (Ø. Løgum alene): 869 da., 181 ty. (tilrejsende 131 da., 58 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 493 da., 70 ty., 21 S.; 11/4 1924: 378 da., 63 ty., 134 S.; 2/12 1926: 470 da., 106 ty., 102 S.; 24/4 1929: 469 da., 95 ty., 111 S.; 16/11 1932: 529 da., 91 ty., 156 S.; 22/10 1935: 519 da., 92 ty., 207 S.; 3/4 s. 883 1939: 812 da., 116 ty.; 28/10 1947: 810 da., 59 ty.; 5/9 1950: 709 da., 61 ty.; 22/9 1953: 737 da., 80 ty.; 14/5 1957: 740 da., 77 ty.; 15/11 1960: 796 da., 72 ty.; 22/9 1964: 855 da., 68 ty.

Skove: De to betydelige plantager – Rugbjerg plantage, 166 ha, og Lerskov plantage, 142 ha, tilh. staten (Åbenrå skovdistr., jf. Åbenrå kbst. s. 854). I den første er terrænet fladt el. ganske svagt bølget. Jordbunden består af sand, ofte af meget mager karakter. I Lerskov plantage er terrænet gennemgående ret stærkt bølget. Jordbunden består af sand. Om oprindelsen til Lerskov plantage, anl. 1838, se ovf. under Lerskov. Herulf plantage, 15 ha, ganske ung plantage, der tilh. A/S Plantningsselskabet »Sønderjylland«. Til præsteembedet ca. 14 ha plantage. I øvrigt en del bønderskov og plantage til gde, således 6 m. arealer på ml. 10 og 20 ha (i alt 75 ha) og 10 m. arealer på ml. 5 og 10 ha (i alt 72 ha).

Fredede oldtidsminder: En langdysse, et dyssekammer, 3 langhøje og 48 høje. Dyssekammeret, uden dæksten, ligger v.f. Knivsbjerg; langdyssen er Kæmpekisterne langt mod n., med fjernet kammer. Af langhøjene er navnlig den højtliggende, 45 m lange Hanebjerg ved Hovslund anselig. Af højene er adsk. af anselig størrelse: Bøghøj nø.f. Genner, Stenbjerg (el. Stenhøj) v.f. Hovslund stat., Loffeshøj og 2 andre høje s.f. Nr. Hjarup, en høj s.f. Rugbjerg og en i Rugbjerg skov; gruppen Trehøje lige ved Rugbjerg har kun middelstore høje. – Sløjfet el. ødelagt: 4 langdysser, 2 dyssekamre og 161 høje. Mindesmærkerne i Ø. Løgum so. har en meget karakteristisk fordeling. Ved Genner bugt har der ligget en temmelig stor gruppe, der bl.a. indesluttede de fleste af so.s stengrave. Så følger mod v. et ret stort tomrum; men så kommer der v.f. Hovslund og Ø. Løgum et tæt højbælte, der strækker sig fra n. til s. Andre højgrupper strækker sig fra Hovslund stat. mod Nr. Hjarup, og også ved Rugbjerg er der en del høje. Ved Genner har der været en gruppe på en halv snes skibssætninger, nu alle sløjfede (H. Hejselbjerg-Paulsen i SdjyM. 1926–27. 56–58). – Ved Lerskov er fundet et depot fra yngre bronzealder med 11 segle, 3 celter, 3 skaftlapøkser, spyd, 2 armringe. Ved Genner er i en urne fundet øse og si af bronze, guldring, sporer m.m., alt fra ældre jernalder. – Ved Oksevejen til Haderslev, s.f. Immervadbro v.f. Hovslund, står en runesten, Hovslund-stenen (nu Ø. Løgum-stenen), der 1592 omtales på denne plads; 1864 blev den af en ty. prins ført til slottet Dreilinden ved Potsdam, men er nu efter 2. verdenskrig ført tilbage til sin gl. plads. Indskr., der stammer fra vikingtiden, består af mandsnavnet Hærulv.

Litt.: DRun. 40–42. P. Kier i Antiqvariske Annaler. I. 1812. 323ff. J. Raben i SdjyM. 1945. 113–15.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Åbenrå herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. en del af Åbenrå forstgodsdistr. Øster Løgum amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Andholm, Genner, Hovslund, Nr. Hjarup, Rugbjerg og Ø. Løgum.

Personregisterdistr.: Øster Løgum.

I Ø. L. so. fødtes 1584 præsten Peter Genner, 1771 præsten og hist. og topogr. forf. Peter Kier, 1837 gårdejeren Nis Callesen, 1845 præsten og salmebogsforf. Hans Schlaikier Prahl.

Litt.: Vider. III. 67–69 (Hovslund), 69–74 (Rugbjerg). H. Hejselbjerg Poulsen. Af Ø.-Løgum-Egnens Historie, Vor Hjemstavn. Hft. 2. 1928. 108–36. Sa. Sønderjydske Slægter. Bidrag til nordslesvigsk Befolknings- og Kulturhistorie. I. Ø. Løgum. 1941–42. Sa. Landskabsstudier. Bidrag til det nordslesvigske Kulturlandskabs Udviklingshistorie, JySaml. 5. Rk. V. 196–246.