Skødstrup sogn

(S.kom.) omgives af Kalø vig samt Egå, Hjortshøj og Hornslet so. Det ret stærkt kuperede terræn, rigt på moselavninger, antager i v. mere storbakkede former, og omkr. Vorre ligger et parti på over 100 m (højeste punkt Kamphøj 117 m, trig.stat.). Disse bakker repræsenterer den yderste grænse for det østjy. isfremstød. Ved kysten findes god badestrand fl. st., og særl. populær er Vosnæs strand, og sv. herfor ligger den smukke Vosnæs pynt. Marint forland findes ved Åstrup og Studstrup. De største skove er Havskov og Savmølle s. 1047 skov ved Vosnæsgd. Gennem so. går jernbanen Århus-Grenå (Skødstrup og Løgten stat.) og hovedvej A 15 med Løgten landevejsby.

Areal i alt 1961: 2319 ha. Befolkning 26/9 1960: 1653 indb. fordelt på 504 husstande (1801: 573, 1850: 821, 1901: 1189, 1930: 1353, 1955: 1482). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 623 levede af landbrug m.v., 438 af håndværk og industri, 103 af handel og omsætning i øvrigt, 94 af transportvirksomhed, 54 af administration og liberale erhverv og 160 af aldersrente, pension, formue olgn.; 14 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Skødstrup (*1245 Skeffstrop, 1490 Skøfstrup; u. 1783) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 417 indb. fordelt på 133 husstande (1930: 254, 1955: 390) – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1944, arkt. Olaf Sahl, udv. 1961, arkt. Erik Høyer), so. bibl. (i skolen; opret. 1933; 5290 bd.) forsamlingshus (opf. 1893), kom.kontor (opf. 1962, arkt. Erik Høyer), alderdomshjem (opf. 1955, arkt. Ali Rasmussen), sportspl., konditori, mejeri (A/S Jutlandia), jernbanehpl., posteksp. og telf.central; Vorre (*1245 Wortu, *1427 Høgwordhe, 1485 Wordow, 1486 Høffwordw; u. 1782) m. andelsmejeri (Lykkesholm, opret. 1890); Segalt (*1336 Sæghalt; u. 1781); Hjelmager (*1442 Helmager; u. 1781); Studstrup (*1491 Stwdstrop; u. 1781) m. Kalø Vig Kystsanatorium (opret. 1912, 30 pl.); Åstrup (*1442 Astrop; u. 1792); Svinbo (*1446 Swinebodhæ; u. 1784); Løgten – bymæssig bebyggelse m. 1960: 500 indb. fordelt på 167 husstande (1930: 282, 1955: 408). Fordelingen efter erhverv i de 2 bymæssige bebyggelser var 1950 flg.: 79 levede af landbrug m.v., 370 af håndværk og industri, 77 af handel og omsætning i øvrigt, 70 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv og 94 af aldersrente, pension, formue olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. genforeningssten, Løgten kro, konditori, filialer af Handelsbanken, Købmands- og Håndværkerbanken og Landbosparekassen, Århus, Brødrene Jacobsens Chokoladefabr. (300 arb.), brødfabr. og cafeteria (i gl. ml.), jernbanestat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Grevelund; Indrupgde (*1446 Ingdrop). – Gårde: hovedgd. Vosnæsgd. (*1442 Votznes, 1486 Wodsnesgarth; 86,8 tdr. hartk., 619 ha, hvoraf 238 skov; ejdv. 2380, grv. 1130, heraf under hgd. 80,3 tdr. hartk., 370 ha; ejdv. 1845, grv. 944); Bøgely (10,3 tdr. hartk., 77 ha; ejdv. 278, grv. 174); Studstrupgd.; Åstrupgd.; Vorregd. (*1446 Wordu Gaard); Holmgd.; Gl. Løgten, skovridergd. under Vosnæsgd., m. udskibningssted.

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hornslet so. – dog under Århus amtstuedistr. m. amtstue i Århus. So. udgør 4. udskrivningskr., 299. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken består af romansk – if. gravsten nr. 2 senromansk – kor og skib, samt v.forlængelse, tårn i v. og våbenhus i s., alle senmiddelald. og af munkesten i munkeskifte. De ældste afsnit er opf. af granitkvadre på karnisprofileret sokkel. De stærkt omsatte mure har bev. flg. opr. enkeltheder: korets n.vindue, skibets to tilsvarende og det vestre i s. (alle tilmurede), n.dørens tærskelsten og den retkantede s.dør, der har hjørnesøjler m. reliefprydede kragled og rundstavomsluttet tympanon m. løver af sa. stenhugger som gravsten nr. 2 (Mackeprang. JG. 28). V.forlængelsen har taggavl m. syv spidsbuede, falsede, underdelte højblændinger og kamtakker. Fra sa. byggeperiode er krydshvælvene i kor og skib (ét og tre), der hviler på de for egnen vanlige piller m. rundstavskragbånd, og den spidse korbue. Våbenhuset, af sa. højde som skibet, er enten opf. m. styrtrumsloft el. forhøjet sen.; den spidsbuede s.dør flankeres udvendig af lancetformede blændinger, som nu er gennembrudt af vinduer. Tårnet, der kun kan være lidt yngre end v.forlængelsen, har krydshvælvet underrum, svagt tilspidset tårnbue, ligeløbende trappe i n.muren og glatte gavle i n.-s. Kvadermurene står blanke, resten hvidtet; bly- og tegltage, gulve s. 1048 af gule og sorte fliser samt træ. På våbenhusgavlen et solur af kalksten, skænket 1648 af Anders Pedersen til Vosnæs. – I v.diget en jerngitterport ml. stolper m. I W C 1857 (vel den sa. år afdøde Joh. W. C. Krieger til Vosnæs). – Enkle kalkmalerier, fra o. 1500, på hvælvingerne, rest. 1957 (indberetn. ved Harald Borre 1957). – Inventar: Stort, fritstående, muret alterbord. Altertavlen er et fint skåret barokarbejde fra tiden kort efter 1650, udf. i Peder Jensen Koldings værksted (CAJensen. Snedkere og Billedsnidere. 87), m. Erik Rosenkrantz’ og hans to første hustruers våbner, istandsat 1699 af fru Margr. Krabbe; nuv. farver ved P. A. Lyders. Alterstager fra beg. af 1600t., m. klokkefod. Alterskranke, 1700t., m. spinkle jernbalustre. Romansk granitdøbefont m. dobbeltløver, fod m. løverelieffer og menneskehoveder på hjørnerne (Mackeprang.D.274, fra sa. værksted som fonten i Bregnet s. 1031 og den ndf. nævnte gravsten nr. 2 samt s.portalen). Dåbsfad 1858, af hvidt metal, liggende i det gl. tinfad m. rosestempel, påloddet krucifiks, evangelister og rosetter samt graveret indskr.: Skænket 1673 af Jesper Thygesen og Maren Christensdatter til minde om deres datter (jf. gravsten 4). Yngre tinkande. Prædikestol m. malet årstal 1699, på fem fag m. snoede søjler og malede våbner (Erik Rosenkrantz og fru Margr. Krabbe, sml. altertavle); samtidig dør og himmel. Stolestader fra 1880-erne. To rigt udsk. herskabsstole fra sa. værksted som altertavlen og m. sa. våben; fire dydehermer. Rest. 1935. Kiste af eg, egl. brudekiste, m. indskr. af rundhovedede messingsøm: ICR 1808. Jernbundet pengeblok fra 1600t. Kirkeskib, »Kronprinsesse Louise«, fregat, ophængt 1879. Præsterækketavle m. relief af Hans Tavsen. Orgel m. nygotisk façade, på samtidigt pulpitur; værk m. seks stemmer leveret af Th. Frobenius og Co., Kbh. Klokker: 1) 1613, af Arent Kleimann, 2) 1758, af Mich. Troschell, Kbh., 3) 1903, af L. Andersen, Århus. – Gravminder: Epitafier. To ens, af malet sandsten, begge opsat 1642 af præst og provst Rasmus Sørensen Rytter, det ene for hans forældre, Søren Rasmus Rytter, † 1634, og hustru Maren Andersdatter, »som døde udi hans umyndige Aar«, det andet over ham selv († 1670) og hans to hustruer, det sidste m. maleri på zink af de tre (brystbill.); i skibets v.fag. – Gravsten: 1) Romansk, af granit, m. stort reliefkors (Løffler. Gr. pl. I). 2) Senromansk, af granit, m. kors, der vokser op af løve (jf. font og s.portal, Løffler. Gr. pl. X). 3) Christen Juel til Donslund, † 1608, og hustru Karen Strangesdatter; figursten i koret. 4) Jesper Thygesen til Kirkholts datter Kirstine (jf. dåbsfad); figursten ved døbefont. 5) »Berete Iens Daater«, † 16??; barnesten, i korbuen. 6) Ved tårnrummets v.væg, figursten, nøje svarende til Mejlby nr. 1, m. udslidt indskr. – På kgd. er begr. tre præster: 1) H. P. Kattrup (sgpr. 1779–1822), B. Larsen (1822–35) og H. H. N. Haar (1835–38); endv. kontreadmiral Joh. Wilh. Cornelius Krieger til Vosnæsgård, † 1857, og hustru Anne Sophie, f. Rawert.

Vosnæsgård tilhørte 1486 Oluf Jepsen, 1497 og 1504 Ebbe Strangesen (Bild) († o. 1507), derpå hans bror Claus Strangesen (Bild), efter hvis død før 1513 gden vist deltes ml. børnene Maren og Otte. Maren var g. 1. m. Godske Holck, der skrives til V. 1542, 2. m. Morten Svendsen (Orning) († 1574), der skrives til V. fra 1553. Otte Clausen (Bild) († 1571) var g. m. Dorte Daa, hvis 2. ægtefælle Ove Juel († 1599) 1583 ejede gden. Datteren Karen Bild, g. m. Christen Juel († 1608), ejede V. 1603 og 1610, men derpå kom den til arvingerne efter rigsråd hr. Albert Friis til Haraldskær († 1601): Lisbeth Albertsdatter Friis skrives til den fra 1622 til sin død 1641. Søsteren Sophie overdrog sin part til sønnen Iver Munk (Lange) († 1624) og solgte den 1651 til stiftamtmand Ebbe Gyldenstierne, der yderligere fik part i den efter sin far Laxmand Gyldenstierne († 1655), g. m. Margrethe Albertsdatter Friis. Parthavere var også Truid Bryske († 1653 som slægtens sidste mand), g. m. Karen Albertsdatter Friis, og Anne Albertsdatter Friis, enke efter Gert Rosenkrantz († 1600). Ebbe Gyldenstierne († 1677) inddrog 1656 Vosnæs og Indrup byer under V. og solgte gden (63 tdr. hartk.) til stiftamtmand, gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm († 1681), hvis hustru Margrethe Krabbe († 1716) 1682 fik skøde på gden. Sønnen gehejmeråd Iver Rosenkrantz til Rosenholm skødede 1719 V. (70, 85 og 514 tdr. hartk.) til amtmand, konferensråd Joachim Gersdorff († 1745). Dernæst tilhørte den hans søn, amtmand, konferensråd Christian Gersdorff († 1757) og udlagdes (vurderet til 44.000 rdl.) 1760 ved skifte efter ham til hans søn, stiftamtmand, gehejmekonferensråd Poul Rosenørn Gersdorff († 1810), som forbedrede gden meget og 1808 solgte den (70, 85 og 612 tdr. hartk.) m.m. for 495.000 rdl. til kammerråd Jørgen Mørch Secher til Skaføgd., der afhændede en stor del af godset og 1811 skødede gden (70, 74 og 274 tdr. hartk.) for 550.000 rdl. til Ditmar Frederik Ladiges (adlet 1827), hvis søn Heinrich Ladiges († 1844) solgte den 1835 til admiral Johan Wilhelm Cornelius Krieger († 1857), hvis enke Anne Sophie Rawert († 1863) 1859 solgte V. for 325.000 rdl. til jægerm. J. V. Saxtorph († 1889). Han afhændede godset og solgte 1869 V. for 400.000 rdl. til kmh., hofjægerm., grev Adam Carl Vilhelm Knuth til Lilliendal. Sønnen, s. 1049 kmh. hofjægerm., grev Gebhardt Fr. Knuth overtog 1889 V., og ved hans død 1927 tilfaldt gden nevøen, hofjægerm., grev Torben Christopher Knuth. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 416–18. Ejler Haugsted i DSIHerreg. IV. 1945. 381–86.

1725 opførte Joakim Gersdorff på Vosnæs et trefløjet bindingsværksanlæg, som 1851 blev erstattet af en trefløjet hovedbygn. i grundmur. Denne blev imidlertid af grev Gebhardt Knuth fundet uegnet, hvorfor han lod den nedrive for 1897 at lade arkt. August Klein bygge sig det nuv. ganske flotte og festlige nyrenæssance-anlæg. Dette er et grundmuret, hvidpudset og teglhængt hus i tre fløje, der åbner sig mod s. Hovedfløjen er i to stokv. over kælder, har et fremspringende indgangsparti og i midtaksen en gennemgående gavlkvist, der mod haven flankeres af to mindre kviste. Sidefløjene var opr. begge i ét stokv.; den østre blev 1917 forhøjet m. én etage, men det øvre stokv. er nu atter nedrevet. Alle gavle er svungne og prydet m. vandrette leddelinger og pinakler. – Avlsgården opførtes 1895–96 (arkt. August Klein).

Vosnæsgård birk blev opret. 28/4 1668, da Erik Rosenkrantz til Rosenholm fik fri birkeret til sin hovedgd. Vosnæs m. tilh. jordegods, først og fremmest i Skødstrup so., men også i omliggende so. Samtidig blev Rosenholm birks område udv., og det blev tilladt at betegne området som Vosnæs og Rosenholm birk. De to birker havde stadig sa. birkefoged. Birket blev nedlagt 19/10 1819.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 207, 301f.

Damsgård i den nu forsv. Vosnæs by mageskiftede hr. Peder Skram 1446 til Øm kloster, der i middelalderen ejede det meste af so. 1563 tilhørte D. kronen.

Kirkholt ved Segalt opret. Holger Rosenkrantz til Rosenholm († 1642) til hovedgd.; den ejedes sen. af Jesper Thygesen, men nedlagdes før 1664. – Voldstedet er nu helt overpløjet, men dets konturer spores i markerne umiddelbart v.f. jernbaneoverskæringen.

Ny Løgten samledes 1866 af kroejer, sen. landvæsenskommissær Mogens Jørgensen Blach († 1901) og tilhørte sen. (17 1/2 tdr. hartk.) hans søn Jens Blach.

Studstrupgd. hørte under Vosnæsgd., indtil den 1963 blev overdraget til ejerens søn, grev Adam Knuth.

Hr. Stig Andersen (Hvide) mageskiftede 1336 gods i Segalt til kannikerne i Århus.

En hellig kilde, Hellig Kors kilde, findes på præstegd.s mark (Schmidt. DH. 145).

I so. lå landsbyerne Vosnæs m. 5 gde og Indrup m. mindst 2 gde. Begge blev 1656 nedlagt, jorderne blev lagt under Vosnæsgd. Af forsv. gde nævnes Segaltgd. (*1442 Sægaltgaard) samt ovf. omtalte Damsgd. i Vosnæs og Kirkholt ved Segalt. Endv. Træskohuset (1688 Træschoehuset) og Dyrhuset (1614 Dyr Huuszet) i Segaltkær.

Skove: Østl. i so. ligger Vosnæs skovdistr. under Vosnæsgård (ejer hofjægerm., grev Torben Knuth). Distriktet består af skovene Havskoven, 73 ha, Horsehaven, 20 ha, Savmølle skov m. fl., 57 ha, Busketterne, Hugholmene, Indelukket og Gedehaven, 61 ha, samt Pynten, 27 ha. 37 ha af Savmølle skov ligger i Hornslet so. Distr.s samlede areal er 238 ha, fordelt således: bøg 150, eg 22, andet løvtræ 39 og nåletræ 27. Terrænet er bølgeformet til bakket. Jordbunden er hovedsagelig lermuldet. Bevoksningerne er gennemgående af god vækst. I Pynten forekommer flere ejendommelige gl. træer, der er stærkt vejrlidte af vinden fra havet.

Ved bortgravning af en skråning foran indkørslen til en nybygget lade ved en gd. i Vorre (matr. nr. 7) fandtes 1930 en lerpotte m. 5739 mønter fra Erik Klippings og Erik Menveds tid.

Litt.: Num. For. Mbl. 1932. 33–37, 49.

Fredede oldtidsminder: 9 høje under Vosnæsgd. og én på Skødstrup mark; Møgelhøj, på Studstrupgd.s jord, er ret stor. – Sløjfet el. ødelagt: 44 høje, deribl. den ret anselige Bavnehøj ved Vorre. – I mosen Hedeliskær er fremkommet et betydeligt våbenfund fra yngre romersk jernalder: Sværd, spyd- og pilespidser, skjoldbule m.m., utvivlsomt offer efter en heldig kamp. I en mose ved Skødstrup er fundet 4 halsringe fra yngre bronzealder.

So. var indtil 1537 anneks til Hornslet, men blev da et eget pastorat med Elsted (V. Lisbjerg hrd.) til anneks 1574–1874.

I S. so. fødtes 1872 historikeren Johannes Knudsen.

Litt.: Aage Sørensen. Gamle Dokumenter. En Tip-Oldefaders Fæstebrev, AarbRanders. 1911. 104–17. R.Glarman. Af S. og Elsted So.s Præsterække, ØstjyHj. 1942. 111–18. Sa. Den ældste Kirkebog i Randers A., smst. 1943. 95–105, 1944. 88–93. Nielsine Mikkelsen. S. So. i Mands Minde, smst. 1953. 133–41. Sa. Løgten, Byen, der opstod ved en Vej, smst. 1955. 139f.