Torrild sogn

(T. kom.) omgives af Odder, Falling og Hundslund so. samt Skanderborg a. (Vedslet so. og en enklave af Fruering i Voer hrd.) og Hvilsted so. Odder å danner skel til Hundslund. Det højtliggende, bølgede moræneplateau, der i Nørreskov når over 100 m, hører til randzonen for det østjy. isfremstød og har mod sv. overvejende sandede jorder. Gennem det går der en slynget, stærkt markeret dal m. eng og lidt skov og m. tærskler ved Fensholt og Torrild. Den må opfattes som en tunneldal, dannet i forb. m. det nævnte isfremstød. Mod ø. i so. ligger en del skov (Nørreskov, Fensholt skov, Sønderskov og Merkærskov). Det gennemskæres af landevejen Odder-Skanderborg.

Areal i alt 1960: 1808 ha. Befolkning 26/9 1960: 611 indb. fordelt på 178 husstande (1801: 422, 1850: 544, 1901: 570, 1930: 684, 1955: 632).– Fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 433 levede af landbr. m.v., 99 af håndv. og industri, 29 af handel og omsætning i øvrigt, 19 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv og 35 af aldersrente, pension, formue olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Torrild (*1315 Torrild, 1405 Thoryld; u. 1801) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 274 indb. fordelt på 89 husstande – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1885), bibl. (i skolen; opret. 1862; 2550 bd.), forsamlingshus, Torrild Sogns Spareog Laanekasse (opret. 1869; 31/3 1962 var indskuddene 279.000 kr., reserverne 40.000 kr.), sportsplads (opret. 1961), rutebilstat., posteksp. og telf.central; Krogstrup (*1354 Krogstenn, 1544 Krogstrup; u. 1801); Fensholt (*1400t.? Fernsholt; u. 1795). – Saml. af gde og hse: Fensholt Mark. – Gårde: Fensholt Højsgd.; Skellergd.; Fangstrupgd.

T. so. udgør én sognekom. og sa. m. Vedslet so. (Voer og Nim hrdr.s provsti) ét pastorat. So. hører under Hads og Ning hrdr.s provsti. Det har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Saksild so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 255. lægd og har sessionssted i Odder.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk v.forlængelse og våbenhus mod s. samt tårn i v. fra reformationstiden. Den romanske bygn., der synes forholdsvis sen, er hovedsagelig opf. af rå kamp, dog med hjørnekvadre af granit. Ingen opr. enkeltheder er bevaret, og den overgribende, runde korbue med uregelmæssige kragsten er vistnok udvidet. I sengotisk tid har bygn. fået en forlængelse mod v., der ligesom det samtidige våbenhus overvejende er bygget af veltilhugne granitkvadre, delvis på skråkantsokkel. Pont.Atlas beretter, at kirken til en tilbygning skal have fået materiale fra et kapel, der fordum stod ved Rindelevgd. i Fruering so., Hjelmslev hrd., hvilket meget vel kan passe. Ved denne lejlighed er der indbygget krydshvælv på stærkt fremspringende vægpiller – i koret et, i skibet to fag, mens forlængelsens hvælv sen. s. 330 er nedtaget og erstattet med fladt loft. Noget senere – vel ved reformationstiden – opførtes af munkesten det spinkle tårn, der har høj rundbueåbning mod v., dobbelte glamhuller og kamtakgavle i n.-s., hvoraf n.gavlen har bev. sin opr. blændingsdekoration med tre højblændinger flankeret af trapperuder. If. en indskr. på tårnmuren er kirken 1768 repareret af ejeren, sgpr. Johs. Hillebrandt. Altertavlen er et ganske godt højrenæssancearbejde i Mikkel van Grøningens stil, if. malet indskr. på bagsiden gjort af Oluf Olufsen og Laurits Andersen Riber (CAJensen. Snedkere og Billedsnidere. 73). Den har opr. el. ret tidlige malerier af korsfæstelsen og opstandelsen og er istandsat 1950. Balusterstager i renæssance med stor fodskål. God, romansk granitfont af Horsens-type med løver adskilt af rankeværk og palmetfrise på foden (Mackeprang.D. 260–61). Prædikestolen fra 1616 med opr. evangelistmalerier er forfærdiget af de samme mestre som altertavlen. Stoleværk fra 1654. Fortrinligt kirkeskib, tremastet fregat, fra 1672. Klokke 1756 af Caspar Kønig. – Mindetavle for seks australske flyvere, nedskudt 10/4 1944. I våbenhuset figursten over sgpr. Niels Rasmussen, † 1621, samt en anden meget slidt ligsten med figurer. Desuden sten over provst Peder Berthelsen, † 1825. Uden for kirken stor, flad granitsten vist fra 1700t. m. utydelig indskr. over Peder Simonsen og Margrethe Eskesdatter (uden dødsår) samt en ligtrælignende granitsten fra sa. periode. Ligkapel 1907.

På kgd. er bl.a. begr. landmanden og politikeren J. J. Jensen, † 1933.

I Fensholt afsløredes 20/6 1888 et mindesmærke for provst Johs. Hillebrandt († 1799), der hjalp Fensholt bønder til at blive selvejere og so.s gårdmænd til at blive kirkens ejere 1794.

På en skrænt ved Torrild Nørremose findes den hellige kilde Blidekilde, der skal være opkaldt efter en jomfru Blide i Fensholt.

Skove: En betydelig del, 316 ha, af Rathlousdal skovdistr. (jf. Odder so. s. 326) ligger i so., nemlig skovene Nørreskov (1662 Nørschouff), 144 ha, Sønderskov (1662 Sønderschouff), 68 ha, en overvejende del af Merkær skov, 43 ha, samt en del, ca. 90 ha, med bl.a. partiet Torrild Nyskov af Tornsbjerg skov, i alt 170 ha. N. i so. ligger Fensholt skov, der er opdelt i flere parceller, hvoraf 3 er på ca. 14 ha og 1 er på 19 ha, der alle tilh. gde i so. Den sydvestl. udløber af Nørreskov, 8 ha, tilh. præstekaldet. Mindre skove tilh. endv. Skellergård, 2,5 ha, Haldshave, 1 ha, Forridergård, 2,0 ha, Petersholm, 2,0 ha, og Johannesro, 1,5 ha. Drosselmose i Nørreskov og den skovklædte slugt n.f. Torrild by, er yndede udflugtssteder.

Fredede oldtidsminder: To høje, Brunshøj og Hesselhøj, begge sydl. i so. – Sløjfet el. ødelagt: 6 høje.

I T. so. fødtes 1875 teologen Chr. Glarbo.