Vammen sogn

(V.-Lindum-Bigum kom.) omgives af Bigum so., Sønderlyng hrd., hvortil Tjele Langsø danner skel, Rødding og Pederstrup so., hvorved Rødsø ligger, samt Rinds hrd. (Hersom og Klejtrup so.). Grænsen til Rinds hrd. følger Skalsåen med dens omgivende, vide engdrag, som mod s. begrænses af stejle tunneldalsider, rige på sidekløfter. Det bakkede morænelandskab når i Bavnehøj 71 m, og dets jorder hører til de bedste i hrd. Den største skov er Fastruplund skov mod n. med fl. smukke partier, ligesom ved Skalsåen og ved Tjele Langsø. Mod v. ligger Torup krat.

Areal i alt 1955: 2437 ha. Befolkning 26/9 1960: 820 indb. fordelt på 222 husstande (1801: 263, 1850: 367, 1901: 584, 1930: 817, 1955: 810).

I so. byen: Vammen (*1363 Wamere, 1447 Wamen; u. 1791 og 1793) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1955, arkt. William Splittorff, Viborg), bibl. (i skolen; opret. 1951; 1900 bd.), forsamlingshus (opf. 1914, udv. 1957), sportspl. (anl. 1960), Vammen-Lindum-Bigum Sognes Spare- og Laanekasse, andelsmejeri (opret. 1912), cementfabr. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Fastrup (*1424 Faderstrup, Farstrup; u. 1795) m. hvilehjem (32 pl.); Norup (*1454 Naarup; u. 1803); Torup (1491 Torup; u. 1803). – Gårde: Fastruplund; Sønderholm; Sønderup (*1392 Syndrop); Havgd.; Lægtagergd.; Pøtgd.; Vestergd. (1683 Vestergaard).

V. so., der sa. m. Lindum og Bigum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 132. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den teglhængte kirke består af kor med halvrund apsis og skib fra romansk tid samt sen. tilbygget tårn mod v. og våbenhus mod s. Den ældste kerne, kor og skib, er af granitkvadre på skråkantsokkel og under tagskægget en svagt profileret gesims. I våbenhusets v.mur og tårnets indre v.væg er indmuret to gl. romanske vinduesoverliggere. Kvadrene i skibets og korets s.side samt apsis er 1875 ommuret. De to portaler i skibet sidder påfaldende tæt ved v.gavlen; s.døren m. en søjle ved hver side benyttes endnu, men dens tympanon er fjernet; n.døren, m. flankerende halvsøjler, samt et kors indridset på den store overligger, er tilmuret. Fra den sen. middelalder er tårnet m. påfaldende mange genanvendte romanske kvadre og sokkelsten; tårngavle mod s. og n., den sidste i bindingsværk. Våbenhuset, der ligesom tårnet er af kvadre og munkesten, er sengotisk m. kamtakker og højblændinger; en romansk ligsten er indsat i s.muren. Kirkens murværk og gulv rest. 1952 (arkt. S. Vig-Nielsen). I det indre, der dækkes af bjælkeloft, og hvor en spidsbuet arkade forbinder skibet m. tårnrummet, er den romanske korbue bevaret, dog i ret molesteret skikkelse. En lign. arkade fører fra kor til apsis, i lange tider tilmuret, men atter genåbnet 1918, og sa. år indsattes i apsis en glasmosaik, der tjente som alterdekoration (nu på loftet). Den gl. altertavle, et korsfæstelsesmaleri i ramme fra slutn. af 1600t., er nu ophængt i skibet. Som alterdekoration tjener nu et freskomaleri, den triumferende verdensfrelser, sign. af Stefan Viggo Pedersen 1952. På alteret to malmstager fra 1696. Romansk font af granit. Prædikestol i landlig renæssance, åbenbart af lektorietype, er if. skåret indskr. opsat 29/4 1668.

1489 indværgede fru Gyde Jepsdatter af Bigum, g. m. Philip Unger (Bøistrup), den gd. i s. 331 Vammen, som Palle Hvas beboede. 1499 tilfaldt gden ved skifte hendes svigersøn Jep Benderup.

Niels Brun (af Vindumgd.) boede 1626 i Vammen.

Las Skadeland gav 1456 jord i Gedstedris ved Vammen til Skt. Hans kloster i Viborg; 1466–71 boede hans søn Niels Lauridsen Skadeland i G.

Sønderup kom ved mageskifte 1529 fra Viborg domkapitel til hr. Mogens Lauridsen (Løvenbalk) til Tjele.

Fastruplund tilhørte 1740 Christen Lychegaard († 1766), hvis enke Inger Christensdatter 1770 skødede den m.m. til sin svigersøn Chr. Fr. Hansen († 1792). Hans enke Frederikke Lychegaard solgte 1796 F. m.m. (28 tdr. hartk.) til Jacob Hjorbusch, der 1799 skødede den til Niels Aars Wandborg († 1841), hvis arvinger 1841 solgte den (i alt 23 tdr. hartk.) for 8500 rbdl. sedler til Henrik Thygesen. Dennes plejesøn S. Nielsen overtog gden 1886 og solgte den (8 tdr. hartk.) 1914 for 91.000 kr. til P. Skipper. Nu ejes den af N. P. J. Lund. – Godsarkiv i NLA.

I Vammen lå tidligere to gde m. navnet Hovedstuen (* 1455 el. *1460 Hoffuestowenn). I so. nævnes tidligere endv. hovedgden Gedstedris (* 1456 Gesterisz) samt gdene Dalsgård (* 1392 Dalsgaard, *1482 Wamendall), som 1392 tilskødedes Viborg domkapitel af Jens Gundesen (Lange), Møllegård (1542 Mølgord) og Sparrupgård (1683 Sparop gaard).

Skove: So.s største skov er Fastruplund skov, 58 ha, hvoraf bøg 26 ha, eg 4 og nåletræ 27. Skovterrænet er stærkt kuperet og omfatter dels skovstrimler og mindre arealer langs Tjele Langsø, og dels et større areal mod n., herunder en ca. 12 ha stor plantage, anlagt på tidligere lynghede el. på opgivet agerjord. Mod v. i so. ligger Torup krat, der hører til Sødal skov (jf. Rødding so.), men desuden findes flere, mindre plantager, der tilhører gde.

Fredede oldtidsminder: To dyssekamre, det ene, i Torup krat, med dæksten, det andet, ved Havgd., med denne afvæltet; den tokamrede jættestue Uglhøj sv.f. Vammen; 34 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Korshøj, der sa. m. 5 andre høje ligger på præstegårdsjorden; Bavnehøj vestl. i so., hvor der nu ligger en gruppe på 4 høje, bl. a. de to Tinghøje, men der har været 8; dernæst to høje sø.f. Vammen, to s.f. og en ø.f. byen. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse og 112 høje.

I Vammen so. fødtes 1858 mejeriteknikeren Bernhard Bøggild.