Vedtofte sogn

(Søllested-V. kom.) omgives af Ørsted, Søllested, Gamtofte, Turup og Barløse so. So. er rigt på store, kuplede bakker, der rejser sig brat fra de mere jævne omgivelser. Mens bakkefoden som regel ligger på 60–70 m, når toppene alle steder over 80 m, og flere nærmer sig stærkt de 100 m, således et punkt nv.f. Brahesholm (96 m) og et andet i Voesbjerg skov (97 m). De fleste bakker indeholder lagdelt, stenfrit ler, og nogle har derovenpå et dække af moræneler (Uglebjerg er dog grus), men fælles for dem alle er deres oprindelse som issøer oven i et bortsmeltende isdække. Under søernes aftapning har der fl.st. dannet sig slugter som v. og ø.f. Vedtofte. I disse og langs Pugemølleå, der danner so.s n.grænse, findes der lagdelt sand. So.s skove er Voesbjerg skov, Husmandshave og et par små plantager. Det passeres af landevejen Bogense-Assens og Bogense-Fåborg.

Areal i alt 1950: 942 ha. Befolkning 7/11 1950: 338 indb. fordelt på 90 husstande. (1801: 326, 1850: 293, 1901: 384, 1930: 428).

I sognet byerne: Vedtofte (1421 Witottæ, 1429 Wettoffthæ; u. 1797) m. kirke og (s. herfor) stadion; Mellemballe (1688 Mellumballe; u. 1797); Hesle (delvis i Turup so.; 1552 Hesle, Hessel; u. 1795). – Saml. af gde og hse: Uglebjerg m. kro (1662 Wlleberigs Mølle). – Gårde: hovedgd. Brahesholm (1688 Brasholm Hg.) under Krengerup (52,4 tdr. hartk., 290 ha; ejdsk. 550, grv. 372); Brændegd. (*1387 Breme, 1600 Brendgaardt). – På Brahesholms marker centralskole (opf. 1956, arkt. Th. og E. Nygaard, fælles m. Søllested, Ørsted og Barløse kom.).

V. so., der sa.m. Søllested so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so. So. udgør 3. udskrivningskr., 180. lægd og har sessionssted i Assens.

Den højtliggende, hvidkalkede kirke har tårn i v., skib m. våbenhus ved s.døren og smallere kor. Kernen er en romansk bygn., opf. af rå kamp m. hjørnekvadre; heraf er skibet og den vestl. del af korets sidemure i behold. Der er ingen spor af opr. vinduer. Skibets romanske s.dør er stadig i funktion, dog ommuret. I sengotisk tid er koret udvidet s. 490 mod ø., og dets romanske hjørnekvadre er da flyttet til den nye korbygnings ø.hjørner; korgavlen har tilmuret spidsbuevindue under gavlspids m. glatte kamme, toptinde og spidsbuede højblændinger, hvoraf den midterste er tvedelt som et blændet gotisk vindue. I det indre er koret dækket af et ottedelt hvælv, skibet af 2 krydshvælv. Det sengotiske tårn, i hvis ø.mur den romanske kampestensgavl er indmuret, er af munkesten i munkeskifte m. pinakelprydede blændingskamgavle mod n. og s. Det krydshvælvede tårnrum åbner sig mod skibet m. en spidsbuet arkade. Det ligeledes i sengotisk tid opf. våbenhus har glat gavl m. kamme; i det indre har sidemurene fladbuede sparenicher.

Altertavle 1864, maleri: Kristus i Emaus, sign. Jensen. Alterstager o. 1600. Romansk granitfont af lillebæltstype m. bølgeranke og mandshoveder (Mackeprang. D. 132). Dåbsfad af malm m. våben for Johan Rud til Vedtoftegd., hustru Anne Hardenberg og hendes broder Ejler H. Prædikestol i renæssance, o. 1620, af sa. mester som Gamtofte, m. evangelistrelieffer og hjørnesøjler; samtidig himmel m. Rud- og Hardenberg-våben og to sen. malede våben for Rostgaard og Stockfleth. Rester af stoleværk fra 1579. Herskabsstole m. malede våben for Vilhelm Stockfleth († 1725) og hustru Marie Dorothea Charisius. Tavle fra 1700t. m. malet vers, efter traditionen af Ambrosius Stub, som har opholdt sig på Brahesholm. Klokker: 1) beg. af 1400t., støbt af Niels Eskilsen (Uldall. 165), 2) nyere, af støbestål. – Mindetavle over Hans Gislev, forp. på Brahesholm, † 1741, gift m. Karen Møller, forp. Morten Stubs enke. Gravsten over Iver Andersen, forp. på Vedtoftegd., † 1670, hustru Else Pedersdatter, † 1681, og sønnen Hans Iversen, † 1669. Under koret en tilmuret begravelse. Morten Skinkel til Krengerup, † 1691, skal være begr. i kirken.

Brahesholm hed tidl. Vedtoftegård. 1421 nævnes hr. Otte Skinkel († ml. 1447–49) i »Witottæ«. Om fru Lucie, der 1429 nævnes til »Vrtofte«, skal henføres hertil, er vel uvist. Den s.å. nævnte Henrik Nielsen i »Wettoffthæ« er næppe adelig. Fra 1527 findes et skiftebrev på Fjelstedgård, Vedtoftegård og Vesterbøllegård af hr. Laurids Skinkel (Tinhuus) († 1533) og hans søskende. S.å. skødede Henning Walstorp († tidligst 1554) en andel i V. til Laurids Skinkel. Sen. ejedes V. af rigshofm. hr. Ejler Eriksen Hardenberg († 1565), der af kronen købte 3 gde i byen. Han fulgtes af sønnen, landsdommer på Sjælland, sen. rigsråd Erik Hardenberg († 1604 som sidste mand af slægtens da. linie), der synes at have ombygget V. o. 1589 (Jacob Madsens visitatsbog melder, at der »ligger huggen Sten ved Gorden at bygis med«). Hans datter Kirsten Hardenberg († 1639) bragte ved ægteskab V. til rigsråd Axel Brahe til Elvedgård († 1616). Ved sønnen, Tyge Axelsen Brahes død 1640 fragik arvingerne arv og gæld undtagen datteren Christence Brahe († 1672), som ved ægteskab bragte V. til højesteretsass., justitsråd Jakob Lindenov til Hundslund kloster († 1672). Han ejede tillige Krengerup (se s. 486), som sa.m. V. tilfaldt fru Christences søstersøn Claus Daa († 1678), der 1673 erhvervede kgl. bevilling på at kalde V. Brahesholm. Hans enke, Sophie Amalie Lindenov († 1688) skødede 1679 B. (54 tdr. hartk. hovedgdstakst) og Krengerup (bøndergods i alt ca. 455 tdr. hartk.) for 10.800 rdl. dansk til insp. over grevskabet Wedellsborg, sen. admiralitetsassessor Hans Knudsen († 1696), der 1686 skødede dem til gehejmeråd Morten Skinkel til Søholm († 1691). Ved hans enke, Anne Cathrine Pedersdatter Charisius’s død 1705 tilfaldt B. og halvdelen af Krengerup broderdatteren Marie Dorothea Charisius († 1722), som 1709 ved ægteskab bragte den til kapt. Vilh. Chr. Stockfleth († 1725). Han fulgtes af sønnen, etatsråd, stiftamtmand og højesteretsassessor Chr. Stockfleth († 1750), der tillige kom i besiddelse af hele Krengerup samt Søholm. Hans datter Christiane Stockfleth († 1768) bragte ved ægteskab kort før sin død de tre godser til hofmarskal, sen. amtmand, gehejmekonferensråd Fr. Vilh. Conrad greve Holck († 1800), som 1770 skødede B. m. Vedtofte og Søllested kirker for 45.800 rdl. til Frants Trolle († 1781), der 1772 tilkøbte Verninge kirke og 1775 for 53.000 rdl. skødede B. gd. og gods til oberstløjtn., sen. general, kmh. Fr. Sigfred lensgreve Rantzau († 1822). B. har herefter haft ejere fælles m. Krengerup (s.d.). – Godsarkiv LAF.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 554–56. Hans H. Fussing. Erik Hardenbergs jordebog, Odense Katedralskoles årsskrift. 1928. 1–79.

Den nuv. hovedbygn., der er opf. i 1840erne, er i eet stokv. m. frontispice og ved en kort mur forbundet m. to sidefløje. Den tidl. hovedbygn. i to stokv. var opf. af mur- og bindingsværk. 1871–72 opførtes en herskabsbolig »Slottet« ved arkt. Knud Bording. Den var opf. i villastil af støbebeton m. tårne og blev nedrevet 1916–17. De 1842 opf. alvsbygn. brændte 1938. Den nye avlsgård er bygget på sa. sted.

Brændegård er mul. det Breme el. Bremme, som nævnes gentagne gange i 1300t. og 1400t. (Eline Gøyes Jb.). Det tilhørte tillige m. Løgismose (se s. 501) Jens Ingildsen Revel, hvis svigersøn Jep Abildgaard 1387 pantsatte den del af Løgismose og B., som han fik m. sin hustru Sofie Revel, til Jens Pedersen (Panter), der efterhånden samlede det meste af Jens Revels gods. Gennem hans arvinger spredtes godset igen.

I Mellemballe nævnes 1600 gårdene Røgbierg (1682 Røegbiergs Gaardtz Sted) og Viglet.

Skove: Den største skov er Voesbjerg skov (86 ha). Den hører under Krengerup (i Ørsted so.). På hovedgården Brahesholms jorder ligger endv. et par småskove (ca. 10 ha), nemlig Husmandshave og Vedtofte Kohave.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so. Østligst i so., ved randen af mosen Stævningen, findes en mindre stenalderboplads, og i en mose ved Mellemballe er fundet to lerkar fra dyssetid.

Hospitalet i Vedtofte, opret. af etatsråd, stiftamtmand Chr. Stockfleth til Krengerup og Brahesholm, er nedlagt og salgssummen henlagt til et legat for trængende fra sognet.

Ved landevejen ml. Brahesholm og Ørsted mindesten 1946 for 9 amer. flyvere, der blev nedskudt her 20/2 1944.