Veggerslev sogn

(V.-Villersø kom.) omgives af Karlby, Voldby, Villersø, Rimsø og Gjerrild so. Den let bølgede moræneoverflade når længst i v. til 30 m og falder her brat af mod et dalstrøg, afvandet af Veggerslev å, der danner skel til Rimsø og Gjerrild so. Dalen er formentlig af senglacial opr., og i stenalderen trængte havet ind i den fra n., helt frem til Veggerslev. De ganske gode, men lidt lette jorder er skovløse.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1961: 522 ha. Befolkning 26/9 1960: 301 indb. fordelt på 90 husstande (1801: 216, 1850: 277, 1901: 322, 1930: 362, 1955: 322).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byen: Veggerslev (*1453 Weghersløff; u. 1791) m. kirke, præstegd., afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1934) og genforeningssten (rejst 1920). – Gårde: Ernstmark; Høgebo; Castor; Pollux; Højgd.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

V. so., der sa. m. Villersø so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gammelsogn. So. udgør sa. m. Villersø so. 4. udskrivningskr., 353. lægd og har sessionssted i Grenå.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygninger, tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel m. rille under skråkanten. Murene er i vid udstrækning omsat, så at kun få opr. enkeltheder er bev., således et rundbuevindue på korets n.side. Ved skibets sø.hjørne er indsat en billedkvader m. mandshoved. I sengotisk tid er murene forhøjet m. nogle skifter munkesten, korbuen er udv., og der er indbygget krydshvælv, i koret ét, i skibet to. Fra sa. tid er det høje tårn, af genanvendte kvadre og munkesten. Dets krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en spidsbue, og glamhullerne har dobbelte rundbueåbninger m. rund, romaniserende midtsøjle. Af kamtakgavlene, der vender mod n. og s., har den mod n. en smuk blændingsdek. af egnens m. Nordsjælland beslægtede type m. trappestave, mens s.siden er skalmuret i 1800t. Våbenhuset har fladbuet dør i tvillingspidsbuet spejl. Alterbordet er muret af kampesten, og altertavlens rammeværk rummer dele af et snedkerarb. i renæssance fra o. 1625–50. På bagsiden er der indskåret et skjold m. initialerne NS SG 1658 samt andetsteds initialer NS og sa. årst. Maleri fra 1895: Gethsemane. Alterkrucifiks af blødt træ, vistnok ital. arbejde, skænket 1855 af agent Nyholm. Kalk 1790 if. lat. indskr. skænket af præst og kirkeværge som erstatning for en af ild fortæret. Sengotiske malmstager. Degnestol fra 1600t. Romansk granitfont af Djurslands-type m. bladranke og tovsnoninger (Mackeprang.D. 299). Nederl. fad o. 1650 m. to løver om tomt skjold. Prædikestol i enkel renæssance, svarende til altertavlens gl. dele. Klokke 1861, Gamst &Lund. – Gravsten over Dorthee Margrethe Hansdatter Hammer, † 1730, lagt af hendes mand, provst Peder Hansen Riese. Kirken var 1962 under istandsættelse.

Erik Horskjær redaktør

Veggerslevgård tilhørte 1460 væbneren Niels Pallesen (våben: en halv ørn og 3 bjælker (Markmand)); 1474 solgte hans søn Godske Nielsen V. til Lave Brok. Jørgen Gundesen († o. 1576) skrev sig til V., sen. til Sostrup.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Fredede oldtidsminder: En lille høj nær skellet mod Dalstrup. – Sløjfet el. ødelagt: 8 høje. – I Veggerslev mose har der i yngre stenalder været en betydelig offerplads, hvor man har ofret flintøkser, lerkar m.m. Ved Veggerslev er fundet et smykke i form af en hest, fra germansk jernalder.

TH

Litt.: C. J. Becker i Aarb. 1947. 53–60.

I Veggerslev so. fødtes 1625 præsten Hans Leth.

Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Fra V. So., AarbRanders. 1935. 109–30.

s. 917
(Foto). Villersø kirke.

Villersø kirke.