Vinkel sogn

(V. kom.) omgives af Mammen, Vindum og Sdr. Rind so., Nørlyng hrd. (Asmild og Tapdrup so.) samt Sønderlyng hrd. (Vejrum so.). So. begrænses mod v. og n. af Nørreå, mens dens tilløb Rinds å danner skel til Vindum og Sdr. Rind. I Nørreåens brede tunneldal med de stejle sider ligger de to sivbevoksede, næsten tilgroede søer Nederbredning sø og Tapdrup sø. På det bølgede, mod ø. ret jævne terræn når Bavnehøj 68 m. Der er lidt skov (Randrup skov) og plantage på skrænterne mod Nørreådalen.

Areal i alt 1960: 2266 ha. Befolkning 26/9 1960: 668 indb. fordelt på 183 husstande (1801: 312, 1850: 382, 1901: 566, 1930: 724, 1955: 694). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 556 levede af landbrug m.v., 61 af håndværk og industri, 14 af handel og omsætning, 29 af transportvirksomhed, 17 af administration og liberale erhverv og 64 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byen: Vinkel (1263 Winklæ; u. 1791–93) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1890), bibl. (opret. 1937, i skolen; 4200 bd.), missionshus (opf. 1895), kommunal forsamlingsbygn. (opf. 1937), andelsmejeri (opret. 1913) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Vigstrup (1542 Vistrvp; u. 1796); Odsgde (1325 Od, 1406 Odzgardh; u. 1796); Nabe (1524 Nobb; u. 1796); Horsdal (*1577 Horszedall; u. 1796); Vinkel Hede. – Gårde: hovedgd. Randrup (*1401 Randerup, 1498 Randrvp; 15,0 tdr. hartk., 187 ha, hvoraf 58 skov; ejdv. 500, grv. 243); Store Kærrestrup (1345 Keræstorp; u. 1796); Lille Kærrestrup; Engedalgd.; Sønderhedegd. (u. 1792–93); Nørgd.; Randrup Vandml.

V. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Sdr. Rind so. ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, hører under 85. retskr. (Viborg) og har tingsted i Viborg, under 57. politikr. (Viborg), Viborg amtstuedistrikt m. amtstue i Viborg, 53. lægekr. (Viborg), 64. skattekr. (Viborg), 20. skyldkr. (Viborg amtsrkr.) og amtets 4. folketingsopstillingskr. (Sdr. Vinge). So. udgør 4. udskrivningskr., 514. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den anselige kirke er en romansk kvaderbygn., bestående af apsis, kor og skib samt et sen. tilføjet v.tårn. Den opr. kirke har profileret dobbeltsokkel; en del romanske vinduer er bev.: et i apsis og tre på n.siden (hvoraf de to i skibet og et i koret). Bev. er også de to portaler, n.døren m. et enkelt søjlepar samt tympanonrelief m. grif og løve, og s.døren m. en anselig sekssøjlet front af Viborgtype og tympanonrelief m. fabeldyr (Mackeprang. JG. 121); begge portaler er nu tilmuret. Det store tårn, opf. af genanvendte kvadre forneden og munkesten i munkeskifte foroven, stammer fra senmiddelalderen, men er ombygget 1744 af J. Friedenreich til Palstrup, da det fik sit valmtag; påny istandsat 1774, hvorom årst. i murankre minder samt forbogstaverne M D F R, hentydende til Mette Dorothea Friedenreich (ovenn.s datter). Et våbenhus foran s.døren nedbrødes 1867–68, hvorefter tårnrummet blev indret. til forhal og en ny v.indgang blev gennembrudt. Kirkens mure er istandsat 1891; ny rest. 1945. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, mens dog apsiden har halvkuppelhvælv, er korbuen bev. m. s. 370 svære romanske kragsten. I begge skibets ø.hjørner ses nicher til gl. katolske sidealtre. På det murede alterbord står en renæssancetavle fra beg. af 1600t., stokværkdelt m. topstykke og sidevinger; i midtfeldtet er indsat et maleri, Kristus i Emmaus, udf. af O. Nielsen 1908. På skibets n.side hænger et stort senmiddelalderl. korbuekrucifiks. Romansk font af granit. Barok prædikestol m. skåret årst. 1649, af sa. type som Asmildstolen (s. 304). I tårnrummet opbevares en gl. romansk korssmykket gravsten m. navnet Ubbe. I koret er 1636 lagt en gravsten over Johan von Lennep og hustru Margrethe Gladebek. I tårnrummet desuden en sten over Maria Martha Genee, † 1779, g. m. Lauritz Buch til Randrup. I koret hænger en bisperække fra reformationen til 1735. Moderne series pastorum på skibets s.væg. Ved kirkens rest. 1944–48 er bl.a. de gl. farver på prædikestol og korbuekrucifiks genfremstillet.

Litt.: AarbViborg. 1942. 37ff.

Randrup ejedes i 1300t. af hr. Anders Ovesen Hvide, der endnu 1401 boede på gden; hans søn Stig Andersen Hvide og svigersøn hr. Svend Udsen pantsatte den til hr. Kjeld Mogensen. Sen. tilhørte gden vist Christen Stygge, hvis søn Christen Stygge ejede den 1524 og 1553. Omkr. 1600 tilhørte den 4 søskende af slægten Harbou: Jens Mogensen (1592), Karen (1594, sen. g. m. Erik Kaas (Sparre-K.), der 1606 skrives til R.), Anne, g. m. Knud Daa, der skrives til R. 1594–1610, og Edel, g. m. Christoffer Lykke. 1606 omtales, at gden var brændt for nogen tid siden. I 1630rne havde 5 børnebørn af Hans Stygge arvet R. Hans og Iver Dyre solgte 1636 gden til Albert Rostrup, men dennes bror Gunde Rostrup købte den s.å. af alle 5 arvinger. 1649 solgte han den (1638: 24 tdr. hartk.) til hr. Anders Bille († 1657), som nedbrød 4 gde og lagde deres jord under R., som derved blev 40 tdr. hartk. Hans datter Mette Bille († 1657) bragte R. til sin mand hr. Niels Krabbe (af Østergd.) († 1663), hvis datter Elisabeth Krabbe fik den udlagt ved skifte 1667. Hun ægtede etatsråd Herluf Trolle, der skrives til den 1672. Han tilsikrede 1689 sin hustru alt sit gods, deriblandt R. (34 og 222 tdr. hartk.), men efter hendes død afstod han den o. 1707 til sin søn kaptajn, etatsråd Holger Trolle, som 1726 solgte R. til forpagter, sen. herredsskriver Holger Clausen († 1751), men atter måtte overtage den og havde den til sin død 1752. Hans arvinger solgte ved auktion 1753 R. (34 og 209 tdr. hartk.) til generalmajor Christian Ditlev Lüttichau til Tjele, som 1766 solgte den for 20.000 rdl. til Laurids Buck († 1783). Ved auktion kom R. derpå for 27.050 rdl. til kancelliråd Niels Schou, der afhændede bøndergodset. Efter hans død 1812 solgtes R. (34 tdr. hartk.) ved auktion s.å. for 107.500 rdl. til krigsassessor Nicolaj Bille († 1849), der måtte gøre opbud, hvorefter skifteretten 1822 udlagde R. for 17.400 rbdl. sølv til søløjtnant Robert Braag, som straks skødede den for 15.000 rbdl. sølv til krigsråd, branddirektør B. Chr. Bahnson, som 1837 solgte den for 27.000 rdl. til Johannes Heinrich Faber fra Lübeck († 1869), hvis enke 1874 solgte den for 100.000 rdl. til Hans Carl Ludvig Lund († 1923), der 1916 afhændede den til svigersønnen Andreas Pape († 1934). 1926 solgtes R. til Kisum og P. Pedersen, som udstykkede kraftigt og 1927 solgte R. til Hans Fogh, der 1928 solgte den til S. J. Bech. 1938 købtes den af N. Madsen og 1946 af H. Dose († 1956), hvis enke, fru I. M. Dose, nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: (R., Jørgen og Niels) Andersen. Optegnelser fra R. Gods. 1907. Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 530–33. DLandbr. VI. 547–48. C. J. Pape. Paa R. i Klunketiden, AarbViborg. 1954. 87–122. JySaml. 4. Rk. VI. 83–84 m.fl. Karen Marie Christensen. Optegnelser over Randrup gods. 1959.

Hovedbygningen er opf. 1847–48 af grundmur over høj kælder og med to frontispicer.

Odsgård tilhørte 1325 og sen. Jens Nielsen (Galskyt). Efter hans død 1345 arvedes den vestre halvdel af O. og Østergård i Kærrestrup af svigersønnen Jens Brandsen, der 1346 fik gods i Tygestrup (Tykestorp) tildømt efter strid med Ove Krage derom. Efter kong Valdemars befaling indførtes han 1347 i korporlig besiddelse deraf. Jens Brandsen solgte sine besiddelser til hr. Jens Nielsen Løvenbalk til Aunsbjerg, der 1406 solgte O. til dronning Margrete; Jens Nielsens søn Peder Jensen (Galskyt) skrives fra 1347 til O.; 1363 solgte han sin part til hr. Christen Vendelbo. 1494 og 1512 nævnes Niels Lauridsen Skadeland i O. og 1537 hans sønnesøn af sa. navn. 1551 beboedes den af sgpr. Just Lauridsen († 1575), og 1573 fik hans søn, præsten og digteren Hieronymus Justesen Ranch († 1607) livsbrev på O., som kronen dog 1578 mageskiftede til kansler Niels Kaas. 1590 udstedte Iver Grøn til Restrup et brev fra O., og 1644 beboedes den af præsten Anders Skadeland. 1646 skødede Knud Ulfeldt O. med ml. og skov samt 9 gde, nogle bol og huse til hr. Anders Bille, hvorefter gden (12 tdr. hartk.) længe fulgte med Randrup. 1690 døde herredsfoged Adam Brun her, 1705–16 beboedes den af løjtn. Hans Bøhm, 1719 af Holger Clausen, sen. til Randrup, og o. 1730 af herredsfoged P. Høeg.

Litt.: (R., Jørgen og Niels) Andersen. Optegnelser fra Randrup Gods. 1907. 315–35.

Hr. Jens Gunnesens enke Margrete testamenterede 1263 9 mark guld jord i Vinkel til Skt. Clara kloster i Roskilde. Hr. Langsom Baardsen af V. nævnes 1277; Niels Jensen (Rotfeld) af V. nævnes 1346 og 1347.

Ved V. skole er 1922 rejst en genforeningssten.

»Vinkelgården«, der nu står på Hjerl hede, er et stuehus, som ca. 1640 af Mathias Sørensen, der 1643 blev herredsfoged, opførtes ved en gd. i V., nu kaldet Søgd. (D. Yde-Andersen i Festskrift til H.P. Hansen, 1949. 174–86).

Skove: Den største er Randrup skov, 58 ha, hvoraf dog en del, 11 ha, er plantage. Ejendommen hører under Randrup, der ejes af fru Inger Dose. Yderligere findes i so. en mængde større og mindre plantager, især mod n. på det kuperede terræn ned mod Nørreådalen og mod s. mod Rinds bæk.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, hvoraf den ene, på Randrup mark, er en dobbelthøj. – Sløjfet el. ødelagt: 51 høje, der navnlig lå på det høje lands n.side; en betydelig gruppe, Sønderhøje, 10, hvoraf 4 er tilbage, lå dog sv.f. Vinkel; i so.s sø.del er der ingen høje. Et pileskaft, stammende fra maglemosetid, er fundet i en mose ved V.

I Vinkel so. fødtes 1539 præsten og digteren Hieronymus Justesen Ranch, 1765 præsten og seminarieforstanderen C. J. L. Krarup, 1768 præsten C. N. Krarup, 1856 ingeniøren Frands Øllgaard.