Virring sogn

(V.-Essenbæk kom.) omgives af Fausing, Hørning og Essenbæk so. samt Støvring hrd. (Albæk so.) og Rougsø hrd. (Ørsted so.), hvorfra so. skilles ved Randers fjord og Grund fjord. 2 enklaver ligger i Hørning so. Mod s. 845 n. langs Randers og Grund fjorde ligger hævet havbund, hvoraf de højere dele er under kultur, mens rørskove kranser selve fjordene. Det indre af so. er dels jævnt (i nø.) og dels mere bakket m. stigende højder mod s. (højeste punkt 64 m, Drageshøj 60 m). Her skilles bakkelandet af ret stejle skrænter fra et ø.-v.gående dalstrøg m. tunneldalkarakter. S.f. Virring har de lave enge sen. været invaderet af stenalderhavet. Afvandingen herfra sker gennem Oksenbæk, der danner skel til Hørning so. Jorderne er især mod n. ret sandede, og her ligger flere plantager og anden skov (Slyngborg plantage, Floes skov), ligesom skrænterne omkr. Virring er skovklædte. Gennem so. går jernbanen Randers-Grenå (Uggelhuse stat. og Floes hpl.) og hovedvej A 16 (Randers-Grenå).

Areal i alt 1961: 2182 ha. Befolkning 26/9 1960: 1096 indb. fordelt på 332 husstande (1801: 476, 1850: 816, 1901: 1143, 1930: 1204, 1955: 1104).

I so. byerne: Virring (1424 Wirigh, 1466 Veringh; u. 1791) m. kirke, præstegd. (stuehuset opf. 1871, arkt. Uldall, Randers) og alderdomshjem; Ammelhede (1475 Ammelhee; u. 1792); Floes (1450 Flasæ, 1467 Flaass; u. 1792) m. jernbanehpl.; Langkastrup (*1450 Kastrup, 1504 Karstrupe; u. 1785) m. forsamlingshus (opf. 1896); Uggelhuse (1479 Wgdall, 1688 Ogelhuusene; u. 1795) m. forsamlingshus (opf. 1895), Uggelhuse kro, jernbanestat., posteksp. og anløbsbro ved Gudenåen. – Saml. af gde og hse: Engbakkerne; Floes Skov. – Gårde: Dalagergd.; Overgd.; Virringgd.; Kørupbol (1579 Kierrup Boell); Kirkegd.; Hamlets kro (Slyngborg).

V. so., der sa. m. Essenbæk so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 68. retskr. (Randers herredsret) og har tingsted i Randers, men i øvrigt under de sa. kr. som Kristrup so., bortset fra at V. so. hører under a.s 3. folketingsopstillingskr. (Borup). So. udgør 4. udskrivningskr., 320. lægd og har sessionssted i Allingåbro.

Kirken består af kor, skib og underdelen af et v.tårn, alt fra romansk tid, samt et sen. tilføjet våbenhus mod s. Det opr., påfaldende smalle anlæg, kor og skib, hvis mure er tyndere end vanligt, er opf. af rå og kløvet kamp, kridtsten og jernal, hvoraf de sidstn. materialer særl. har fundet anv. i bygn.s arkitektoniske enkeltheder. De rundbuede døre er begge bev. (den ndr. tilmuret), omend s.døren har mistet det søjlepar, som opr. har udmærket denne. Ved genåbning 1934 af korets vinduer mod n. og ø. fandtes begge steder gl. blybundne glasruder bev. Interessant er navnlig n.vinduet, som indeholder en glasmosaik, bestående af såvel farvet som bemalet glas, antagelig fra 1300t.; de enkelte dele synes dog at have tilhørt flere forsk. vinduer. Bev. var yderligere vinduets opr. egetræsramme (nu i Nationalmus.), som bærer spor af opr. – forud for glasvinduets indsættelse – at have været lukket m. en lem af træ. Glasvinduet mod ø., mul. fra renæssancetiden, måtte fornyes. Bemærkelsesværdig og af afgørende betydning i spørgsmålet om kirkens arkitektoniske slægtsforhold er korbuen, som mod skibet s. 846 indfattes af to søjler (over vederlagshøjde en rundstav) m. terningkapitæler af anglonormannisk type – det sikreste bl. flere vidnesbyrd om, at eng. arkitekturformer fra tiden o. 1100 må regnes bl. kirkens forudsætninger. Tårnet, af granitkvadre på dobbeltsokkel, er tilføjet efter ret kort tids forløb. Indvendig er det af sa. bredde som skibet, hvormed det forbindes gennem en bue m. profilerede kragsten (bueslaget ommuret og mul. ændret). 1799 hjemsøgtes tårnet af en brand, og året efter styrtede overdelen ned, den tiloversblevne del danner nu en forlængelse af skibet, og en tagrytter er rejst over v.enden. Det lange våbenhus er en sengotisk munkestensbygn. En i dets murede bænk indsat kvader m. halvkugleformet fordybning er mul. et middelald. vievandskar. Kirken er hvidkalket og tækket m. bly, våbenhuset dog m. tegl. Det indre har ovalt bjælkelofter. – Alterbord af faksekalk fra 1942, herpå et samtidigt egetræskors. Den tidl. altertavle m. maleri (Opstandelsen), kopi efter C. Bloch ved Mourier-Petersen 1897, er ophængt i tårnrummet. Alterstager fra o. 1650. Udskåret trædøbefont, antagelig fra 1700t. Kirkens opr. romanske granitfont med korslam, fugl og to løver på kummen er nu i Kristkirken i Kbh. (Mackeprang.D. 288f.). Udsk. prædikestol i barokstil fra 1665 m. figurer af Kristus, Moses og Johannes. Lydhimmel i empirestil fra 1837. Nyt stoleværk i renæssancestil. I tårnrummet et orgel på 5 stemmer (Zachariasen, Århus). Klokken er støbt af Fr. Holtzmann 1725. Om runestenen i våbenhuset se ndf. Her findes endv. tre gravsten, en romansk m. korsstav (udtaget af våbenhusets mur), en renæssancegravsten, m. brystbill., over præsterne Thomas Christensen, † 1584, og Rasmus Andersen, † 1619, m. deres hustru (tidl. i tårnrummet) samt en sten over Anne Nielsdatter, † 1777, »bekostet af Jøren Andersen i Floes anno 1761«. En glasmosaik til minde om skolelærer og kirkesanger (1869–1906) Anders Nielsen Aarestrup er 1937 indsat i tårnets v.vindue.

Litt.: C. G. Schultz. Nogle tidlig-romanske Landsbykirker, deres Alder og Forudsætninger, Aarb. 1934. 195–236.

Skove: N. i so. på terrænet ned mod Grund fjord, ligger Floes skov, ca. 47 ha, hvoraf bøg 11, eg 3, andet løvtræ 4 og nåletræ 29 ha. En del er anl. som plantage 1946. Ejd. tilh. læge J. Frank Jørgensen og skovfoged Leif Nielsen, Skelund. Umiddelbart s.f. Floes skov ejer Virring-Essenbæk s. 847 kom. en plantage på ca. 8 ha, og i Langkastrup ejer ejendomsaktieselskabet D.F.T., Århus, en plantage på 6 ha. Andre plantager forekommer spredt i so. og tilh. gde.

Fredede oldtidsminder: En langdysse uden kammer på Ammelhede og 3 høje; i en af disse fortæller sagnet, at kong Hamlet skal være begr.; en udgravning gav dog intet positivt resultat (Ole Løye. Hamlets Grav i Ammelhede ved Randers. 1953). – Sløjfet el. ødelagt: 28 høje, bl.a. gruppen Nihøje nv.f. Langkastrup. – En af de største kendte gravpladser fra ældre romersk jernalder har ligget imellem Virring og Langkastrup; omkr. 150 grave er undersøgt, alle m. deres karakteristiske sæt af lerkar til mad og drikke; også fra Ammelhede kendes et par sådanne grave. Ml. disse grave på Virring-gravpladsen fandtes også en af de sjældne jordgrave fra dyssetid m. et snorebæger som gravgods. Fra Virring kendes også et depotfund fra ældste bronzealder m. dolk, 4 spydspidser og 2 økser.

I kirkens våbenhus står en runesten, der fandtes liggende som tærskelsten foran våbenhuset; indskr. lyder: Germund (?) … søn gjorde disse minder efter Sasser. Star (el. Stær) rejste stenen efter den døde. Thor vie disse kumler.

Litt.: DRun. 147–48.

I V. so. fødtes 1844 højskoleforstanderen Jens Lund, 1854 højskolemanden J. P. Kristensen-Randers.

Litt.: A. Steen. Minder fra et Lærerhjem, ØstjyHj. 1940. 39–46.