Bov sogn

omgives af Holbøl so. samt af Tønder a. (Tinglev so.) og rigsgrænsen ml. grænsepælene nr. 1 og 113 og endelig af Flensborg fjord. Ligesom de to n.for liggende so., Holbøl og Kliplev, har Bov so. størst udstrækning i ø.-v., 16 km, mod 10 km i n.-s. Grænserne er delvis naturbestemte, således fjordkysten, en del af Kruså-dalen og Gejl å-lavningen samt de folkefattige mose- og hedeområder ml. Gejl å og rigsgrænsen. I landskabelig henseende er so. rigt. En smal bræmme på ca. 1 km langs Flensborg fjord hører til det ø.slesvigske, frugtbare og lerrige bundmorænelandskab. Det danner et plateau m. højder på 40–50 m og er i randen skarpt furet af tætliggende kløfter, der sa. m. den velmarkerede kystskrænt udgør et meget særpræget og smukt landskab. Marint forland mangler næsten ganske. s. 1014 Langs grænsen til Holbøl so. finder man en udløber af randmorænen Bjergskov-Stagehøj, her udformet som et småbakket og gruset land m. største højde 60 m i Kollundbjerg. Bov so. indeholder også et andet landskab af ø.slesvigsk præg, nemlig den nordl. del af det dallandskab, som danner en vestl. fortsættelse af Flensborg fjord. Man har her at gøre med en landskabstype svarende til Åbenrå-dalene og til de indre Haderslev-dale. Også her er grundlaget en forgrening af fjordens tunneldal. Den nordl. af disse grene kan følges som en 30–40 m dyb, bugtet kløft m. ujævn bund fra Kobbermølle bugt til et punkt sv.f. Padborg. Rigsgrænsen følger denne linie, dog med små afvigelser. Den da. del af Flensborg dallandskab omfatter således kun et mindre område, nemlig Kruså-dalens n.side og de i denne nederoderede sidekløfter, af hvilke den største er Smedeby Grue, der kan følges ca. 1 km mod n. Langs dalens n.rand finder man en smal zone af ungt moræne-landskab, delvis med moræneler. Dette hviler mod v. omkr. Bov delvis på smeltevandssletter, idet det er afsat af en ganske ung, isoleret gletschertunge, som på et sent tidspunkt af udviklingen skød sig v.over fra Flensborg fjord. Det danner således en analogi til tungen ved Urnehoved, der har en lign. tilknytning til Åbenrådallandskabet. Bortset fra den østl. randzone fra Bov langs Kruså-dalen og Flensborg fjord, hvor moræneleret dominerer, består overfladen i Bov so. i det væsentlige af lagdelte dannelser, grus og sand fra forsk. perioder af sidste nedisning og fra dennes afslutning. Overgangene ml. det bakkede moræneland og de v.for liggende smeltevandssletter er ofte jævn, og vi har her en kombination af landskaber, der ligner det n.for liggende område i Kliplev, Holbøl og Kværs so. (se disse). Kliplev randmoræne går så langt mod s. som til Kiskelund i Bov so., og ca. 1 km længere mod ø. træffer man de sydligste udløbere af Bjergskov-Stagehøj randmoræne. Ml. randmoræne-strøgene findes lavere områder, mod ø. beliggende i partier omkr. 40 m, således v.f. Kollundbjerg, og lign. højder træffer man n.f. Kruså og v.f. Bov og Frøslev. Herfra falder landet jævnt mod v. og ligger langs hele strækningen fra Frøslev mose i s. til Gejl å i n. langs so.s v.grænse i højder omkr. 25 m.

Jordbundstyperne er meget vekslende. Det østl. bælte af moræneler afbrydes fl. st. af grusaflejringer og zoner af lagdelt sand. Randmorænestrøgene er mindre stenrige end længere mod n. Den øvre del af Tinglev-fladen nær ved israndsområdet indeholder meget groft materiale, stedvis m. tætte pakninger af sten; længere mod v. aftager kornstørrelsen, og lagdelt sand bliver fremherskende. Smeltevandsfladerne har et fald på gennemsnitlig 2 m pr. km, og afvandingen følger denne skråflade, hvorved langt den største del af Bov so. får afvanding til Vadehavet gennem Vidå-systemet. Afstrømningsområdet mod Kruså og mod Flensborg fjord har kun en bredde af 2–3 km. I det store område fra rigsgrænsen ved grænsepælene 60–80 over Frøslev plantage til Kragelund mose er den overjordiske afstrømning ganske ringe, og det er vanskeligt at finde noget egl. vandløb og heller ikke noget entydigt vandskel. Den kunstige afvanding og kanalisering har imidlertid forstyrret dette billede noget, idet man derigennem har fået en afledning af vand ad forsk., kunstigt anlagte linier v.over. Gejl å, der danner en del af den nordl. so.grænse, har formået at trække ganske små vandløb til sig. De naturlige søer er små og fåtallige. Derimod findes en mængde vandfyldte tørve- og grusgrave og en enkelt stor opdæmning ved Kruså Møllesø, hvis omgivelser er belagt m. fredning.

Moserne spiller derimod en stor rolle, således Frøslev og Kragelund mose, tilsammen s. 1015 ca. 300 ha. Talr. mindre moser, hvoraf flere er under afvanding, forekommer i so.s nordl. del. En udnyttelse af mosearealerne n.f. Kollund og et stort afvandingsforetagende i Kragelund mose er nært forestående.

Afblæsning og fygning har i de tørre dele af Tinglev-fladen og i dennes østl. grænseområde spillet en stor rolle for den nyeste landskabsudformning. Over et stort, sammenhængende felt fra det punkt, hvor hovedvej A 8 Kruså-Tønder skærer so.grænsen til rigsgrænsen ved Frøslev plantage, findes et af landets største indsandsområder, hvor man møder de fleste af de for sådanne felter typiske, lokale former. Man har således veludviklede indsandsklitter og plane sanddækker, der fylder store arealer. I forb. hermed har man udbredte afblæsningsflader såvel i Frøslev-området som i mindre felter i Bommerlund plantage og v.f. Kiskelund. Nogle af de større indsandsklitter bærer navnet polde, således Frøslev Polde. En særl. dannelse er de såkaldte »klimper«. De består af flyvesand, som er aflejret i form af en vold på indtil 3 m omkr. en tallerkenformet lavning, i hvilken man finder »klimper«, d.v.s. tørvelag på 10–30 cm, der hviler på smeltevandsflade el. flyvesand. Den største af disse »klimper« er på ca. 8 ha, de mindste kun ca. 40 m i diameter. De må formentlig tydes som udblæsningsfænomener af sa. art som dem, man kender fra andre indsandsområder, men de er her meget smukt udformede, og tørvedækningen i bunden har givet »klimperne« en særl. karakter. Fl. st., særlig v.f. Kiskelund, har man foretaget sand- og grusgravning i stor stil og i et vist omfang ændret landskabets karakter i det pågældende område. Rester af hedevegetation findes hist og her, navnlig som overgangsform til den lyngbevoksede højmose og delvis som klithede, men de største områder af denne art er nu tilplantede el. kultiverede. Rester af løvskov træffes i so.s østl. landskaber, således langs de stærkt kløftede randzoner ved Flensborg fjord og Kruså-dalen. So.s øvr. skove er plantager anlagt på indsande og fygningsflader samt på de meget grusrige bakker fx. v.f. Kiskelund.

Det er naturligt, at bebyggelsen i et så stort og rigt varieret so. er af forsk. type. I det østl. randmoræneområde har man en gl. landsbybebyggelse af sædvanlig ø.slesvigsk type, især på linien Kollund-Bov-Padborg-Frøslev. I de seneste årtier er der imidlertid sket meget radikale ændringer i disse landsbyers karakter i forb. m. den voldsomme erhvervsmæssige og trafikale udvikling, ligesom selve grænsedragningen af 1920 har grebet stærkt ind i udviklingen, navnlig ved Padborg og Kruså. Hele dette område er undergået en stærkt stigende urbanisering, der navnlig har været effektiv s.f. grænsen. Også turisttrafikken har fået betydning især for fjordkysten, der på denne strækning har en stor sommerbefolkning. De nye hovedveje og amtsveje har tiltrukket en landevejsbebyggelse. Denne stærke ekspansion har dog kun i ringe grad ændret forholdene i hele den øvr. del af Bov so., hvor man hovedsagelig endnu i dag har spredt bebyggelse m. enkelte storgde, navnlig mod ø., og i øvrigt m. adsk. nye ejendomme på rydningsjord. På de bedste felter i vestsognet, fx. ved Vejbæk, er der bevaret landsbyer med et gl. mønster af jordfordeling og brugsform. Hele den vestl. del af Bov so. er sparsomt bebygget, og store områder er folketomme. Gennem so. går den østl. længdebane og hovedvejene 8 og 10. Nye vejanlæg fra Skærbæk og fra Hellevad har retning mod grænseovergangene ved Kruså og Padborg. Kystvejen Kruså-Rinkenæs spiller en rolle især for turisttrafikken. I so.s vestl. del er der anlagt nye veje i forb. m. kolonisering af hede- og mosejord. Der er talr. spor af ældre tiders vejanlæg, således s. 1016 Oksevejen på strækningen ml. Bommerlund plantage og det gl. broanlæg over Gejl å ved den tidl. Bommerlund kro.

Areal i alt 1960: 9717 ha. Befolkning 26/9 1960: 6459 indb. fordelt på 1960 husstande (1860: 1880, 1910: 2025, 1925: 3606, 1930: 4131, 1955: 5700). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1033 levede af landbr. m.v., 1023 af håndv. og industri, 603 af handel og omsætning i øvrigt, 1733 af transportvirksomhed, 1244 af administration og liberale erhverv, 227 af anden erhvervsvirksomhed og 536 af formue, rente, understøttelse olgn.; 60 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Bov (*1313 Bow, *1352 Bugæ, 1493 Bouwe; u. 1776–77, hede og græsning m.v. 1806–07) m. kirke, præstegd., kapellanbol., skole (opf. 1909, udv. 1938, arkt. Haukohl, og 1963, arkt. N. A. Nielsen; købstadsordnet), brandstat., kro (Kirkekroen) og telf.central (Padborg-Kruså, opf. 1963); Padborg (1729 Padburg) m. den dermed sammenvoksede Frøslev (1472 Frossleue; u. eng 1770, ager m.v. 1783 og 1800, mose 1809, hede 1833 og 1855) – den bymæssige bebyggelse Bov-Padborg-Frøslev havde 1960: 2979 indb. fordelt på 959 husstande (1955: 2502); erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 218 levede af landbr. m.v., 405 af håndv. og industri, 273 af handel og omsætning i øvrigt, 1220 af transportvirksomhed, 512 af administration og liberale erhverv, 82 af anden erhvervsvirksomhed og 234 af formue, rente, understøttelse olgn.; 35 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. Frøslev-Padborg skole (opf. 1922, udv. 1932 og 1936, arkt. O. Haukohl, 1962, arkt. N. A. Nielsen, og 1966; købstadsordnet, m. realafd.), bibl. (opf. 1960, arkt. Meyling) m. en museumsstue (opret. 1921; 19.850 bd.), missionshuset »Sykar«, kom.kontor (opf. 1950, arkt. O. Haukohl), forsamlingshuset »Padborghus« m. hotel (opret. 1928 ved køb af Hotel Padborg), kommunal administrationsbygn. (opf. 1950, arkt. Haukohl), politistat., toldstat., Hotel Axelhus, lystanlæg, stadion, biograf, Frøslev kro, Padborg Bank (filial af Gråsten Bank), Padborg Sparekasse (filial af Sparekassen for Aabenraa By og Amt), filialer af Handelsbanken og Nordslesvigske Folkebank, korn- og foderstofhandel m. mølleri, A/S Padborg Fjerkræslagteri, flere frysehuse (»Danexim«, A/S Interfrost, A/S Padborg Frysehus), lagerbygninger (bl.a. Saxonias traktor-lager) og ekspeditionskontorer for grænsehandelen, jernbane-grænsestat. og postkontor; Kruså (1472 Krokesa, 1584 Kroxa) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1118 indb. fordelt på 331 husstande (1955: 505); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 69 levede af landbr. m.v., 198 af håndv. og industri, 200 af handel og omsætning i øvrigt, 224 af transportvirksomhed, 292 af administration og liberale erhverv, 74 af anden erhvervsvirksomhed og 55 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1963, arkt. N. A. Nielsen) m. realafd. og afdelingsbibl., told- og politistat. (opf. 1956), forsamlingshus, Grænsehotellet, Hotel Krusaagaard, Restaurant Grænsen, filialer af Nordslesvigske Folkebank, Aabenraa Kreditbank og Gråsten Bank, andelsmejeri (opret. 1920), Transitgaarden (ekspedition af lastbiler til og fra udlandet) og posteksp.; Fårhus (1648 Schaffhus) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 223 indb. fordelt på 69 husstande; erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 31 levede af landbr. m.v., 46 af håndv. og industri, 23 af handel og omsætning, 62 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 16 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. forsamlingshus, hotel, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Kollund (*1451 Kalund, 1483 Kalund(th); u. ager s. 1017 og eng 1802, hede 1818) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 578 indb. fordelt på 176 husstande (1955: 505); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 47 levede af landbr. m.v., 141 af håndv. og industri, 70 af handel og omsætning i øvrigt, 66 af transportvirksomhed, 109 af administration og liberale erhverv, 33 af anden erhvervsvirksomhed og 106 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1948, arkt. Meyling) m. afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1924, arkt. Dall), Mariadøtrenes kloster Nordisk Sambo (en filial af et svensk kloster, opret. 1946), Julemærkehjemmet (indr. i afd. red. Jessens villa), alderdomshjem (opf. 1952, arkt. Chr. Petersen), feriehjem for toldere (i tidl. grænsegendarmerigd.), Grænsehjemmet (vandrerhjem), 3 hoteller: Kurhotellet, Strandhotellet og Fjordhotellet, posteksp., toldstat., telf.central og anløbsbro for sejladsen Flensborg-Kollund; Smedeby (1472 Smedeby; u. ager delvis 1770, resten, hede og overdrev 1797, mose 1825) m. kro; Vejbæk (*o. 1450 Wytbeck, 1472 Weytbeke; u. enge 1770, resten 1797–98); Kragelund (1472 Krakelunt); Kiskelund (1493 Kisbelunt, 1499 Kyszkelunt; u. 1798) m. grænselager for A/S Falkenberg (elektriske artikler) i tidl. skole. – Saml. af gde og hse: Frøslev Mark; Frøslev Kådnermark; Kolonisthuse; Pluskær; Krathuse; Frydendal m. kro; Østerbæk; Bejlhuse (1763 Beilhausz); Bommerlund (1543 Bummerlunt(h)); Bov Mark; Kiskelund Mark; Smedeby Mark; Kollund Mark m. kro; Kollund Østerskov (*1571 Osterkollund) m. sommerhusbebyggelse; Rønsdam; Vesterbæk. – Gårde: Frigd. (85 ha; ejdv. 475, grv. 190); Harkær (103 ha; ejdv. 460, grv. 186); Dubjerg; Lindegd.; Oldemorstoft (1472 s. 1018 Oldemoderstoft, 1483 Olmerstoft); Valdemarstoft; Kristiansminde; Vilmkær; Vestergd.; Grønvang; Skyttehus (1634 Schutterhaus); Hindholm; Hjortholm; Sønderhus; Prysang; Plantgd.; Kragelundgd.; Bigd.; Frydenborg; Mulsmark. Militærlejren Padborglejren (tidl. kaldt Frøslevlejren og Fårhuslejren), opf. af den ty. værnemagt 1944, 1945 overgået til fængselsvæsenet, 1949 overtaget af militæret. 1966 er der i lejren kun rekrutskoler for flyvevåbnet og lægekorpset.

B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Åbenrå provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bovrup kom. i Varnæs so., bortset fra at Bov so. hører under a.s 6. folketingsopstillingskr. So. hører under 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 180. a og b lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Padborg

by (m. Frøslev og Bov 2979 indb. i 1960) ligger under 54°48’ n.br. og 9°21’ ø.l. for Grw. (3°13’40” v.l. for Kbh.). Fra P. er der ad jernbanen 38 km og ad landevejen 28 km til Åbenrå, ad jernbanen 57 km og ad landevejen 37 km til Sønderborg og ad jernbanen 41 km og ad landevejen 41 km til Tønder. P. ligger på skråningen af en tunneldal, lige ø.f. et indsande, umiddelbart n.f. landegrænsen i et stærkt kuperet terræn. P. kan opfattes som en del af en utraditionel bydannelse, s. 1019 s. 1020 der er opstået omkr. banegården i P., den gl. landsby Frøslev v. herfor, kirkelandsbyen Bov nnø. herfor og det østligere liggende Kruså. P. by er først opstået efter genforeningen 1920, og byplanen bærer tydeligt præg af, at byen er en nydannelse. Ø.f. jernbanen forløber Nørregade fra s. mod n., fortsætter mod n. i Bovvej, der løber til landsbyen Bov, hvorfra den under navnet Krusåvej fortsætter endnu 2 km til Kruså-krydset. Fra Nørregade går Jernbanegade mod v. forbi banegården, løber derpå mod n. og munder ud i Bovvej. Fra Nørregades sydl. ende fører en viadukt under jernbanen til et vejkryds, hvorfra Oksevej fortsætter mod s. til toldstationen, medens Frøslevvej fører mod v. gennem landsbyen Frøslev. V.f. det meget omfattende jernbaneterræn ligger et industrikvarter, hvor også eksportstalde, toldekspedition og andre grænsefunktioner optager betydelige arealer. P. er sammenbygget med Frøslev og med Bov.

Næsten 40% af den erhvervsaktive befolkning i P. inkl. Bov og Frøslev er beskæftiget ved transportvirksomhed. En sjettedel af befolkningen er beskæftiget ved administration m.m., hovedsagelig sådanne pers. som er knyttet til grænsetjenesten på forsk. måde: toldpersonale, politi m.m. Industrien spiller derimod en ganske underordnet rolle, dog er der et stort fjerkræslagteri og store frysehuse. P. er således en typisk grænseby, skabt af grænsen og m. en erhvervsstruktur, der næsten helt betinges af de til grænsen knyttede funktioner. Som handelsby har P. foruden at være et lokalt centrum også en nævneværdig betydning for handelen over grænsen – ikke mindst for indkøbsrejser fra Flensborg. Medens disse grænsefunktioner i P. i første række er knyttet til banegården og i langt ringere grad til vejtoldstedet ved Oksevejen, er den østl. del af den omtalte utraditionelle bydannelse, omkr. Kruså, udelukkende knyttet til toldstationen ved hovedvej A 10 = Europavej E 3.

Kirken står umiddelbart ø.f. den gl. oksevej. Kor og skib er fra romansk tid og opført af rå kamp m. tildannede hjørnekvadre. Kirken har desuden haft †apsis, men alle synl. spor heraf er borte. Koret har i n. bevaret to tilmurede vinduer, hvoraf det vestligste er stærkt forskudt mod v. og anbragt meget lavt, hvorfor det formodes at være et »spedalskvindue«. Af skibets tre n.vinduer er sikkert kun de to østre jævngamle m. muren. Den høje, rundbuede s.dørs retkantede lysning er borthugget, og herfra stammer sikkert det halvcirkulære tympanon, som ligger foran våbenhusets dør. N.døren har mod sædvane været finere end den sdr., idet den indtil 1817 var udformet som en to-søjle portal, hvilket år karmsten, søjler og de krumhugne stik blev flyttet til det ombyggede våbenhus, mens det halvcirkulære tympanon forblev på plads. I det indre er triumfbuen udvidet. Korets ø.gavl blev opført som følge af apsidens nedrivning; et vindue af romansk type i gavlen tyder på, at sløjfningen fandt sted inden udgangen af 1200t. Korets krydshvælv er sengotisk. Skibet blev antagelig 1668 forlænget ca. tre meter mod vest. Våbenhuset er i sin nuv. form fra 1817, da det afløste et ældre. Det tre stokv. høje tårn m. fire gavle og ottekantet spir er opf. 1905 af arkt. C. Vosz, Kiel. Bygn.s ydre præges helt af en hovedistandsættelse 1890, hvorved skibets mure forhøjedes, de fire støttepiller ved korets ø.hjørner rejstes, taget blev lagt m. sort skifer og s.sidens kulørte, blyindfattede ruder indsattes. Solur på våbenhusets gavl. – Altertavlen, i rokoko, blev 1771 f. lavet af billedhugger Fr. Windekilde, Flensborg; stafferingen fra 1926. På triumfvæggens n.side står en ikonografisk usædvanlig fremstilling fra o. 1250 af Johannes Døber i færd med at døbe Jesus, der står i Jordans vande, mens en diakonklædt engel står parat m. et klæde foran sig. Gruppen er skåret ud af én hulet egestamme. Alterkalk 1796, m. cirkulær fod. Disk og oblatæske, begge glatte, samtidige. Sygekalk 1715, m. keglestubformet fod; samtidig disk. Alterstager: 1) o. 1650, 2) o. 1750, nøje svarende til dem i Kværs. Den romanske granitdøbefont har en dobbelt arkaderække og molesterede menneskehoveder på fodens hjørner. Desuden findes en anden døbefont i akantusbarok m. himmel, udført 1715 af Jürgen Friedrich Jensen, Tønder. Prædikestolen, der har en giverindskr. 1626 på den rektangulære himmel, er udført i det Ringerinckske værksted og svarer til Tinglevs og Kliplevs. I storfelternes arkader ses relieffer af: 1) syndefaldet, 2) bebudelsen, 3) s. 1021 fødselen, 4) Kristus på korset, 5) opstandelsen og 6) himmelfarten. Stolestader fra 1843, men m. ældre, renæssanceprofileret indgangspanel. Vægskab i korets n.væg, indsat i murpille. Pulpitur 1705, opr. langs hele skibets n.væg og et stykke frem foran triumfbuen, men indskrænket flere gange; brystværnet har samtidige, naive malerier. Orgel 1954, fra Marcussen og Søn, Åbenrå. Ottekantet pengeblok indmuret i den østl. våbenhusbænk. Klingpung, hvorpå er applikeret årst. 1795. Salmenummertavle fra 1800t. Malerier: 1) pastor Johs. Christof Geisler, o. 1790, 2) sgpr. Thomas Hoyer Jensen, sign. G. Rosenberg 1829, og 3) ovenn.s anden hustru, Anna Margrethe Jensen, sign. som nr. 2. Begge rest. 1960; i konfirmandstuen. På skibets s.væg er et Lutherbillede, et gipsrelief efter Cranach. En defekt lysekrone af krystal fra sidst i 1700t. er fjernet til restaurering. To klokker: 1914, støbt af brødrene Ohlsson, Lübeck, og genforeningsklokke. Epitaf, barok, opsat 1655 af sgpr. Johannes Conradus over hustruen Margareta og deres to sønner Philip og Franciscus Albertus, under restaurering. Gravminde o. 1848 over Capitain v. Hegermann-Lindencrone, i skibet under pulpiturtrappen. Mindeskrift over bidragydere til kirkens restaureringer, på korbuens n.vange; det består af to rækker ens skjolde, hvorunder skriftbånd m. navnene. Mindetavle over so.s faldne i krigen 1914–18; i våbenhuset. – På kgd., der hegnes af et lavt jorddige klædt m. kampesten, findes flere gl. gravsten: 1) o. 1630, mag. Laurentius Martini, præst i Bov, og hustru Ida; nu i n.dørens niche, 2) o. 1703, arvebegravelse tilh. Andres Hinrichsen og hustru Metta, 3) beg. af 1700t., arvebegravelse tilh. Hinrich Hinrichsen og hustru, og 4) o. 1830, Franz Hinrichsen og hustru Margaretha. Granitstele, o. 1846, over pastor T. H. Jensen o.a. Oprejst sandsten, o. 1848, over menig Knud Chr. Bonde, dræbt ved vådeskud ved Nyhus.

1964–65 har kirken gennemgået en gennemgribende restaurering. Gulvet er fornyet m. klinker, vægge og korbue er istandsat, og der er indlagt nyt centralvarmeanlæg; vinduer og stole er delvis fornyet, og alter og prædikestol har fået nye farver ved konservatorerne Helge Nielsen og Mogens Larsen.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1959. 364–82.

På den gl. kgd. er bl.a. begr. deputeret Joachim Wasserschlebe, † 1787, og præsten Thomas Hoyer Jensen, † 1846.

Kollund. I Kollund har der været flere frigde af forsk. oprindelse og m. forsk. friheder. Jes Thomsen, der sen. udmærkede sig i slaget ved Hemmingstedt (1500), og som 1505 nævnes som herredsfoged i Vis hrd., fik 1488 af kong Hans et adels- el. våbenbrev indeholdende benådning m. hjelm og skjold samt privilegier for hans ejendomme for sig og arvinger. Godset deltes af hans 2 sønner Boy og Hans Jessen. Herredsfoged i Vis hrd. Boy Jessen (nævnt 1539) efterfulgtes af sønnen, herredsfoged Jes Boysen, der 1572 fik privilegierne for gden i Kollund stadfæstet af Fr. II. Sønnen Peter Boysen fik privilegierne stadfæstet 1610 af Chr. IV, sønnen Nis Boysen 1648 af Fr. III og 1670 af Chr. V. Sønnen Peter Boysen nævnes 1682, derefter sønnen Nicolaus Boysen (f. 1683), som 1699 og 1731 fik privilegierne bekræftet af Fr. IV. Sønnen Peter Boysen (1716–81) fik bekræftelser på privilegierne 1747 og 1767, derefter fra 1781 sønnen Nicolaj Boysen (1743–1806), hvis søn Peter Boysen (1795–1837) 1818 fik privilegierne konfirmeret af Fr. VI. Gden gik 1837 over til søstersønnen Johan Jacobsen Braderup († 1867), der efterfulgtes af Peter Henning Asmussen i Adsbøl, som foretog store udstykninger. Stamparcellen på ca. 55 ha solgtes 1869 til G. Th. Hansen fra Lyksborg, ved hvis konkurs gden 1885 overtoges af Chr. Clausen. Denne solgte 1886 ejd. til Chr. Nielsen Ingermann, hvis enke 1895 overlod den til Chr. Hansen. 1896 tilskødedes den rentier i Celle Johann Heinrich Wilhelm Knop, der 1929 efterfulgtes i besiddelsen af Johann Heinrich Ludwig Max Knop. Under denne ejd. hørte til ind i 1800t. 2 gde i Ellund i Sydslesvig. Den anden og nordligste af gdene, som i beg. af 1500t. var blevet overtaget af Hans Jessen (se ovf.), gik ved arv over til sønnen Thomas Hansen, der nævnes 1572. I hans ejertid brændte gden. Hans søn Hans Thomsen, nævnt 1610 og 1648, efterfulgtes af sønnen Thomas Hansen, nævnt 1670, derefter sønnen Jens Hansen, nævnt 1699, hvis søster Marie bragte gden til Lenz Hinrichsen. 1731 har sønnen Franz Albrecht Hinrichsen (1705–79) ejd. og efterfølges af sønnen Lenz Hinrichsen (1742–1803); sen. sønnen Franz Albrecht Hinrichsen (1792–1874) og sønnen Lenz Albrecht Hinrichsen (1830–75), hvis enke 1890 indgik ægteskab m. tidl. postsekr. Wilhelm Christians fra Flensborg. Hans søn, sagf. og notar i Flensborg, dr. jur. Ferdinand Christians fik 1921 skøde på den 167 ha store ejd., hvis areal sen. er reduceret til 145 ha. Efter 2. verdenskrig blev gden beslaglagt af den da. stat. Efter foretagelse af en større jordfordeling, hvorved 8 ejd. suppleredes og et nyt husmandsbrug blev oprettet, solgtes stamparcellen m. 85 ha i 1955 til Hans Friis.

Litt.: Staatsbürgerliches Magazin. 7. 486ff., SdjyM. 1930. 137ff. Smst. 1936. 244f.

Frigårds hovedbygning, der er opf. 1842, er en gulkalket, grundmuret længe i én etage på sorttjæret kampestenssokkel og m. gennemgående, toetages frontispice, over hvis øvre vinduer der er buede fordakninger. Taget er halvt afvalmet.

Harkær. Hans Tygesen købte 1650 et bol i Kollund af Fr. III for 800 rdl. og fik 1652 frihedsprivilegier, der 1670 bekræftedes af Chr. V. Sa. år overtoges ejd. af svigersønnen, sandemand Peter Clausen, der fik friheder bekræftet 1701 af Fr. IV. 1731 efterfulgtes han i besiddelsen af sønnen Chr. Clausen, der er død før 1749, da hans enke Mette på ny indgik ægteskab m. Hinrich Hinrichsen fra Bov. 1767 fik hendes søn af 1. ægteskab, Chr. Clausen, gden; han efterfulgtes 1797 af sønnen Chr. Clausen, denne 1832 af sønnen Chr. Clausen og denne 1854 af sønnen Chr. Clausen, som 1901 efterfulgtes i besiddelsen af den 149 ha store ejd. af svigersønnen Andreas Hansen, hvis søn Carl Heinrich Hansen fik ejd. 1922. Dens areal er reduceret til 103 ha.

Hovedbygningen er opf. 1855 som et herskabeligt bygningsværk af stor arkitektonisk myndighed. Det dybe syvfags hus er i to fulde stokv. over høj kælder og har lavt, skiferhængt valmtag, der kun er brudt af en lille fronton over midterfaget; det ringe tagudhæng understreger den holdningsfulde bygn.s sluttede, kubiske virkning. Gårdfaçaden er rustikfuget, og rundt om bygn. løber brede cordon- og hovedgesimser; de høje, fladbuede vinduer indrammes af smalle gevændere, og indgangen betones ved en pilasterportal. Medens gårdfaçaden står hvidkalket, og havefaçaden er kalket gul, står gavlene i blank gulstens mur. På Harkær, der ligger kønt i en stor have for enden af tilkørselsallé, er bevaret karakteristiske og værdifulde interieurer fra opførelsestiden.

De to parallelle avlslænger m. mansardtag er opført under 1. verdenskrig, efter at russiske krigsfanger, der var indkvarteret på gården, havde af brændt ladegården.

Dubjerg. Rådmand i Kbh. Jens Boysen købte 1651 3 fæstebol i Kollund af Fr. III for 2000 rdl. spec. De 3 gde, der fik frihedsprivilegier, var forpligtede til at køre kongen, når han kom til Flensborg a., enten til Haderslev el. Rendsborg. De 3 gde solgtes 1674 af Jens Boysens enke Ingeborg Pedersdatter til forp. på Kragelund Peter Hinrichsen for 1060 rdl. Denne efterfulgtes 1748 i besiddelsen af Hans Hinrichsen, efter hvis enke Metta sønnen Peter Hinrichsen fik ejd. 1761; derefter fulgte sønnen Peter Hinrichsen, der 1803 delte ejd. i 2 gde, hvoraf sønnen Franz Albrecht Hinrichsen fik Dubjerg, medens Peter Hinrichsen fik den anden halvpart på 1 1/2 privilegeret gård. 1845 overtoges D. af Peter Hinrichsen, 1857 af Hans Christensen († 1875) og Peter Chr. Knutson i Kbh. Efter sidstn.s død blev Hans Christensen eneejer 1870. Hans enke solgte 1890 den 137 ha store ejd. til Georg Chr. Petersen, der 1924 efterfulgtes i besiddelsen af Chr. Eriksen Schmidt. 1929 købtes den af landbrugsministeriet, der 1930 efter udstykning solgte stamparcellen på 68 ha til Emil Mygind. På den anden gd. efterfulgtes Peter Hinrichsen 1834 af Hans Jessen Hinrichsen, som 1881 delte gden ml. sønnerne Peter og Friedrich Hinrichsen, hvoraf førstn. fik 80 ha, medens sidstn. fik stamparcellen m. et areal på 74 ha. Peter Hinrichsens ejd. købtes 1899 af Iver Lassen, der 1906 afhændede til Johannes Meyer. 1911 blev Otto Dreyer ejer, 1918 amtsforstander Julius Clausens hustru Ingeborg. 1922 overtoges gden m. 68 ha af landbrugsministeriet, der udstykkede den. Friedrich Hinrichsens gårdspart overtoges 1909 af Friedrich Peter Hinrichsen, som 1914 efterfulgtes af Nicolai Nicolaisen, som frasolgte en del jord. Efter tvangsauktion overtoges gden 1929 af Hans Skøtt Schmidt m. et areal på 35 ha.

Den Schmidt’ske gd. i Kollund er opr. 2 halvgde, som i hvert fald fra sidst i 1700t. har været i sa. slægts eje. Den overtoges 1882 af Henrik Chr. Schmidt efter faderen Andreas Christiansen Schmidt. Fra 1907 havde sønnen Andreas Christiansen Schmidt gden, hvis areal blev reduceret til ca. 100 ha.

1441 vidnede Peter Achtorp over for rådet i Flensborg, at han havde solgt en gd. i Kollund, hvori Boye Joensen boede, til Broder Juel.

Kragelund, tidl. adelsgd. og ladegd. 1499 ejes K. af Peter Tayskesen, sen. blev den ladegd.. under Flensborg amt. Avlingshoveriet afløstes under en vis modstand fra bønderne 1566; gden blev derefter bortforpagtet. Tolder, »Rechensmann« og kromand Heinrich Lorentzen (1596–1647) havde forpagtningen fra 1631. Sønnen Peter Hinrichsen nævnes 1674, og efter hans død fortsatte enken Marina forpagtningen til 1703, da den overtoges af sønnen Hinrich Hinrichsen. Udsæden var da ca. 40 tdr. rug og 10–14 tdr. boghvede; høbjærgningen var 70–80 læs, og der var en besætning på 12 køer, 20 stk. ungkvæg, 30–40 får og 16 heste. Bygningerne var meget s. 1023 brøstfældige. 1718 overtoges forpagtningen af amtsskriver Friedrich Ries, Åbenrå († 1735), 1724 af Samuel Petersen, der 1748 afløstes af Chr. Petersen. 1766 udparcelleredes ladegden, og Hans Dethlesen Mølgaard ved Brunsholm († 1786) overtog 2 parceller m. bygningerne.

I Bov havde et bol, der indehavdes af ovenn. tolder Heinrich Lorentzen, fra 1643 visse friheder. Sønnen Hans Hinrichsen († 1700) og dennes søn Hinrich Hinrichsen havde privilegier angående brænderi- og krorettigheder og havde udvidet deres ejd. til 3 gde, matrikuleret til 3 plove, som sidstn.s søn, tolder og »Rechensmann« Peter Hinrichsen 1771 overdrog til »Rechensmann« Friedrich Henningsen, og som tolder og »Rechensmann« Ludwig Rolfsen 1790 fik tilladelse at udstykke. Marcus Richelsen på Oldemorstoft købte de 2 af gdene, den ene hed Skadesbol, på tilsammen 300 tdr. for tilsammen 2682 rdl., medens selve kroen m. ca. 100 fag bygninger og m. 165 tdr. land købtes af Nis Boysen fra Nyhus for 3800 rdl. Frihederne for de 2 af Marcus Richelsen købte gde bortfaldt ved overtagelsen.

Oldemorstoft, tidl. frigde. O., der første gang nævnes 1472, bestod 1483 af 3 gde, hvoraf den største var beboet af Cissel Nisses. 1484 overlod kong Hans denne gd. til Henrik Jæger og hans børn; 1528 bekræftede Fr. I privilegierne for Henrik Jægers 2 sønner Jep og Laurens Henrichsen. Gden var herefter delt, men 1569–87 var der stridigheder ml. de 2 familier om besiddelsen. Chr. III konfirmerede privilegierne 1536, og Fr. II bekræftede dem for Jep Henrichsens søn Asmus Jepsen el. Jacobsen (nævnt 1569 og 1587). 1605 fik sønnen Nis Asmussen frihederne bekræftet for sin part (den sydvestligste gd.), 1649 sønnen, herredsfoged Lorenz Nissen († 1655) og 1660 sønnen, herredsfoged og landsdommer i Jylland Nicolaj Nissen (1627–84). 1670 overtoges gden af herredsfoged Nis Lorentzen († 1684), derefter søsteren Christine († 1734) i ægteskab m. tolder Hans Hinrichsen († 1700). Gden gik derefter ud af slægten. 1775 ejedes den af Hans Thimsen, efter hvem den 1779 nedarvedes til datteren Margrethe Dorothea, der 1 ° var g. m. Johan Jessen, 2° m. Chr. Hansen. 1814 overtoges gden sa. m. Padborg kro af sønnen Hans Jessen, hvis søn Hans Chr. Jessen fik ejd. 1847; derefter de 2 sønner Hans og Friedrich Carl Jessen. Ved udstykning 1892 halveredes gdens areal, og stamparcellen på ca. 50 ha overtoges 1903 af Heinrich Friedrich Peter Sievers. 1965 solgtes et større areal til Bov kommune. På den østligste gd. efterfulgtes Laurens Henrichsen af sønnen Hinrich Lorentzen og dennes søn Lorentz Hinrichsen, som fik friheder bekræftet 1667. Hans dattersøn Jørgen Petersen havde gden ca. 1700, idet han fik privilegierne bekræftet 1701. 1733 nævnes søsteren Anna Petersen († 1752), som ved ægteskab bragte gden til Richel Marquartsen, efter hvem sønnen Marcus Richelsen fik gden 1790. Han tilkøbte 2 bol i Bov, tilhørende tolder Ludwig Rolfsen (se ovf.). Sønnen Hans Richelsen fik ejd. 1794, og 1809 overtoges den af Johan Nikolaj Jessen, der 1847 efterfulgtes af Jens Fritz Oehlerking, 1853 af Theodor Funcke og 1876 af Johs. Maack. 1885 overtoges ejd. af Iver Lassen, der 1899 efterfulgtes i besiddelsen af Johs. Ahrend Witt. 1902 overtoges den ca. 100 ha store ejd. af sønnen Ahrend Witt, der fra 1910 havde den i fællesskab m. sønnen Ferdinand W., som blev eneejer 1920. 1931 blev ejd. overtaget af Höfeverwaltungsgesellschaft, og 1945 blev den 80 ha store ejd. konfiskeret; der udstykkedes to husmandsbrug, hvorefter hpcl. m. 50 ha solgtes til Chr. Brodersen.

Kruså. I Kruså var der 1483 1 større og 2 mindre gde; 1499 gav Anders Petersen af 1 gd. 1 gylden i skat og overbede; 1501 nævnes hr. Johannes Jaspari i K. Chr. III gav Peder Andersen brev på K. Sen. har Fr. II bekræftet besiddelsen for sønnerne Anders og Jørgen Pedersen for deres livstid. Anders Pedersens halvdel fulgte m. datteren ved ægteskab til Rasmus Taysen, som 1584 fik Fr. II.s brev på, at han måtte beholde sin halvdel, så længe besidderen af den 2. halvdel levede. Gden var brændt, og der bevilgedes ham samtidig gratis træ til genopførelsen. Sen. hørte betydelige jorder (den sen. Krusågård) under den af Chr. IV anlagte hammermølle, sen. Kobbermøllen, nu lige s.f. grænsen, der fra 1716 ejedes af familien thor Straten, som i 1842 udvidede tilliggendet ved tilkøb af gde i Kiskelund. 1889 skiltes Krusågård m. ca. 300 ha fra Kobbermøllen og overtoges af Hinrich Theilen Paradies, der sa. år videresolgte til Bernhard Carl Friedrich Wilbrandt. Friherre Victor Wilhelm Adam v. Diepenbroick-Grüter købte 1901 gden for 200.000 mk.; derefter fulgte 1907 Hauptmann Joseph Fritz Georg Reuter, 1911 løjtn. Rudolf v. Rheinbaben og 1915 kommerceråd Mathias Hübsch i Flensborg, som også købte Kruså vandmølle og forbedrede begge ejendomme ganske betydeligt. 1922 købtes Krusågård m. et areal på ca. 320 ha af godsejer J. W. Hanssen, der imidlertid allr. 1924 for 425.000 kr. solgte den til jordlovsudvalget og derefter i den lejede hovedbygn. drev et pensionat. Jorderne blev derefter udstykket i 7 husmandsbrug og talr. byggegrunde, idet den stærkt s. 1024 voksende bebyggelse ved grænseovergangen hovedsagelig er sket på K.s jorder. Hovedbygn. er solgt og indrettet til hotel.

Den meget herskabelige, hvidkalkede, grundmurede hovedbygning er i to etager over høj kælder og har lavt, skiferhængt valmtag samt gennemgående trefagsrisalit med lav trekantsfronton. Det store bygningsværk, der er opf. 1846, har cordongesims og smalle gevændere om vinduerne; det blev allr. i 1920’rne indrettet til pensionat af godsejer J. W. Hanssen og genåbnede som hotelpension og motel 1951. Hovedbygn., der efter jordens udstykning ejes af Gråsten Bank, ligger desværre nu frit ud til hovedvejen, efter at den store allé i nyeste tid er fældet og en væsentlig del af parken inddraget til vejanlæg m.v.

Til Kruså kornvandmølle var de store so. Bov og Hanved (s.f. grænsen) møllepligtige. Den har i flere slægtled været i slægten Beecks eje. Franz Beeck, der havde fået møllen ved arv 1849, afstod den 1887 til sønnen Franz Beeck, som 1900 solgte den til kbmd. i Flensborg Johannes Gottfred Larsen. Efter flere ejerskifter kom den 1916 til kommerceråd Mathias Hübsch, der m. stor bekostning installerede 2 turbiner, hvoraf den ene drev et elektricitetsværk, der forsynede Kruså og Kiskelund m. jævnstrøm. I bygningerne blev endv. indrettet margarinefabr. og mejeri. 1922 købtes møllen m. jordtil liggende (ca. 50 ha) af J. W. Hanssen, Krusågård, der 1924 afstod den til sønnen, ing. H. W. Hanssen, efter hvem J. Laursen overtog den 1928. Landbrugsministeriet fik ejd. 1935 m. et areal på 35 ha, efter at den et par gange havde været i handelen.

Erhvervsvirksomheden i ml. er nu nedlagt; mejeriet er ombygget til forsamlingshus, der er afhændet til beboerne; avlsbygningerne er ombygget til lejligheder og en del af arealet solgt til byggegrunde.

Lindegård i Kollund har siden ca. 1850 tilhørt slægten Schmidt; efter A. C. Schmidts død 1953 tilhører den datteren, fru C. Hansen.

Den anselige, hvidkalkede, grundmurede hovedbygning er opført i to etager på sorttjæret sokkel. Den tunge bygningsblok er afdækket m. et lavt, papdækket valmtag, og har cordongesims og smalle gevændere omkr. de store, rektangulære vinduer; på gårdfaçaden er over de midterste tre fag en lav trekantsfronton. Det af Andreas Christiansen Schmidt 1857 opførte syvfags hus minder ved sit format om Harkær, men er mindre stærkt i holdningen og mangler dennes fine enkeltheder. Lindegård ligger højt m. storslået udsigt over Flensborg fjord. Ø.f. hovedbygn., der ligger ud til et lille kær, er en gl., stråtækt funktionærbolig; de hvidkalkede avlsbygninger er nyere, opf. 1894, 1910 og 1931.

Præstegården i Bov er en meget anselig bygning; den hvidkalkede, grundmurede længe er opf. 1766 (murankre på ø.gavlen), men stærkt omb. 1916, da der på n.siden opsattes to brede gavlkviste m. høje frontoner af sa. type som den gl. gavlkvist på s.siden. Bygn. har bevaret sit kønne, halvt afvalmede stråtag.

O. 1650 var der efter præstens optegnelse flg. gde og kåd i Bov so.: i Bov 9 gde og 9 kåd, alle kgl., dvs. under Vis hrd. og Flensborg a., i Vejbæk 4 kgl. gde og 4 kåd, 1 gd. under Slesvig domkapitel, 1 under Søgd., i Kiskelund 2 kgl. gde og 1 kåd, i Kruså 1 kgl. gd., i Kollund 7 kgl. gde og 6 kåd, i Oldemorstoft 2 kgl. gde, i Nyhus 6 kgl. gde og 6 kåd, i Smedeby 3 kgl. gde og 2 kåd, 1 gd. og 1 kåd til grev Ahlefeldt, i Egvad 1 gd. og i Bommerlund 2 gde og 1 kåd, alle under Søgd.

Til Flensborg a. hørte 1483 fire gde i Kollund, 3 i Kruså, 3 i Smedeby, 8 i Bov, 6 i Nyhus, 3 i Oldemorstoft, 3 i Vejbæk. I et skatteregister fra 1499 er desuden opført 2 mænd i Kiskelund, 1 i Kragelund, 1 i Klus. O. 1825 var der i den flensborgske del af Bov so.: i Bov 2 helgde, 9 totrediedelsgde, 2 trediedelsgde, 7 kåd m. jord og 19 uden, i Kiskelund 1 halvgd. og 4 treottendedelsgde samt 5 kåd m. jord, i Klus 5 kåd m. jord og 2 uden, i Klusris 1 parcellist og 1 kåd m. jord, i Kollund 6 helgde, 1 parcellist, 3 kåd m. jord og 2 uden, i Kollund Østerskov 5 kåd m. og 2 uden jord, i Kragelund 16 parcellister og 2 kåd m. jord, i Kruså 2 halvgde, 1 kvartgd. og 1 kåd m. jord, Kobbermøllen, i Nyhus 3 helgde, 1 trekvartgd., 4 halvgde, 7 kådnere m. og 5 uden jord, i Rønsdam 1 kåd, i Smedeby 3 totrediedelsgde og 5 kåd m. jord, i Vejbæk 1 helgd., 1 trekvartgd., 4 halvgde, 5 kvartgde, 7 kåd m. jord, i Oldemorstoft 2 halvgde.

I et skatteregister fra Søgd. 1543 nævnes 3 gde i Bommerlund og 1 i Vejbæk. 1721 havde Søgd. 2 halvgde og 1 helgd. i Bommerlund, 2 halvgde i Egvad, 2 halvgde og 1 kåd i Vejbæk. Ved salget af Ahlefeldt’ernes gods efter auktionen 1725 kom dette gods under Stoltelund. 1835 s. 1025 hørte flg. gods i Bov so. under denne gd.: i Bommerlund 1 gd., der var kro, 2 andre gde, 9 inderster, i Egvad 2 gde, i Vejbæk 3 gde og 1 krokåd, kaldt Frydendal.

I skatteregistret 1543 opføres som hørende under Otto Breide til Søby 1 gd. i Smedeby. 1650 var der som nævnt 1 gd. og 1 kåd i denne by, som hørte under grev Ahlefeldt. O. 1835 var der i denne by 2 kvartgde og 2 kåd, der hørte under godset Klixbøl el. Klægsbøl i Syd-Tønder kreds. Det er vel sa. ejd., der her er tale om.

Borgmester Johs. Ketelsen i Tønder havde 1543 4 gde i Kollund, Godske Holk til Blans og Benke Jensen i Flensborg hver 1 gd. smst. Da byen sen. helt var kgl., må de være blevet afstået til kongen.

Biskoppen i Slesvig havde tidl. 2 gde i Kollund, men biskop Niels el. Nicolaus af Slesvig mageskiftede dem bort til hertugen for et falkeleje m.m.

I Slesvig kapitlets register fra o. 1450 omtales Betelund i Bov so., hvor kapitlet havde haft 3 mark guld, hvoraf der blev givet 36 skæpper rug. Det hedder: »Denne jord har været ubeboet i mands minde«. I registret hedder det desuden: »Endvidere i Ware i Bov so. 4 øre korn. Dette sted har 4 mark korn af Grumtoft kirke … fordi borgen Nyhus var bygget over denne landsby af grev Claus, salig ihukommelse. Endvidere i Egvad 10 heidscheffel (60 skæpper) rug, har været helt øde, så længe man kan mindes. I Vejbæk endvidere 6 heidscheffel rug, forsømt«. 1650 var der 1 gd. i Vejbæk under domkapitlet, 1777 var der 2, hver på 1/2 plov. De blev ved patent af 1/11 dette år indlemmet i Flensborg a. og Vis hrd.

Til Vor Frue el. Marie kirke i Flensborg hørte i Smedeby 1 kåd uden jord.

De kgl. ejendomme i Bov so. hørte under Vis hrd. I 1600t. var Søgd.-undersåtterne tingpligtige under tinget i Gråsten. Efter delingen i 1725 kom de under retten for Stoltelund. Dette gods blev 1/7 1806 forenet m. Lundtoft hrd., idet det dog fortsat skulle have egen skyld- og panteprotokol. Dette ophørte 17/9 1850, da godset blev lagt under Slogs hrd.

Bov so. hørte i middelalderen til ærkedegnen i Slesvig. Efter reformationen kom det under Flensborg provsti, hvor det forblev, indtil det efter genforeningen blev lagt under Åbenrå provsti. s. 1026 So. har altid hørt under Slesvig stift. Ved oprettelsen af Haderslev stift 1922 blev det en del af dette.

Ved genforeningen blev Hanved og Bov so. delt, idet Frøslev i Hanved so. kom til Danmark og blev indlemmet i Bov so., mens Nyhus, Klus, Klusris, Wassersleben og Kobbermøllen, som indtil 1920 hørte til Bov so., forblev ved Tyskland og derfor måtte udskilles fra det nu danske sogn.

I en Jb. fra Kollund 1802 nævnes Galgedige.

Kolonisthuse hed tidl. Julianeå (efter Fr. V.s dronn. Juliane Marie).

Den gl. Oksevej (Hærvejen) er fredet over en Strækning af 1 km gennem Bommerlund Plantage, hvor Vejen henligger i en Bredde af 20–30 m, begrænset i Siderne af Jord- og Stendiger.

Paa Gravhøjen Stagehøj staar en stor Vildtbanesten fra 1783.

Ø.f. Oldemorstoft skal jagthuset Humlegården (*1528 Hoppenhoff) have ligget i 1400t. På sa. mark findes et stort kalkleje og en kilde m. radiumholdigt vand, Kongenskilde (Schmidt. DH. 157).

Bommerlund kro ved Hærvejen var i sin tid af betydning for de trætte rejsende. Her bryggede værten, Peter Sehwennesen, 1760 den første Bommerlund-snaps, som gjorde stedet berømt; men 1863 flyttede snapsfabrikken til Søgd. og sen. til Flensborg. På grund heraf blev Bommerlund skole nedlagt 1913 af mangel på børn. På stedet, hvor kroen har ligget, rejstes 1960 en mindesten m. relief – en træt rytter – af billedhuggeren Walter Rössel, Kiel.

Der findes flere mindesmærker i so.: Sydl. i kirkebyen findes en mindesten for slaget ved Bov 9/4 1848, rejst af sognets beboere 1923. Ved Kruså Korsvej står en stor sten m. indskrift: »Her mødte Christian X de danske sydfra 12. 7. 1920. I skal ikke blive glemte«. Dernæst står her en mindemur for de grænsegendarmer, der satte livet til i ty. koncentrationslejre, og et mindesmærke for Folke Bernadotte. I Padborg står der en mindesten for 3 gendarmer, der blev skudt 9/4 1940, og i Kollund for 3 faldne frihedskæmpere.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 671 da., 510 ty. (tilrejsende 58 da., 171 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 396 da., 184 ty., 107 S.; 11/4 1924: 478 da., 160 ty., 446 S.; 2/12 1926: 531 da., 249 ty., 501 S.; 24/4 1929: 479 da., 220 ty., 713 S.; 16/11 1932: 665 da., 205 ty., 860 S.; 22/10 1935: 709 da., 294 ty., 899 S.; 3/4 1939: 1733 da., 372 ty.; 22/10 1947: 2209 da., 151 ty.; 5/9 1950: 2021 da., 103 ty.; 22/9 1953: 2271 da., 182 ty.; 14/5 1957: 2583 da., 194 ty.; 15/11 1960: 2867 da., 163 ty.; 22/9 1964: 3260 da., 176 ty.

Skove: Betydelige plantager, Bommerlund plantage, 636 ha, Frøslev plantage, 828 ha, og Kiskelund plantage, 56 ha, ejes af staten, der endv. ejer småskovene Åbjerg skov, 16 ha, og Kollund Skovholm, 2 ha. Det samlede areal i Bov so. er 1570 ha, der administreres under Gråsten skovdistr. (jf. Gråsten so. s. 974). Bommerlund plantage er anlagt på den store, flade hedestrækning ml. Gejl å og Bov. Hærvejen går midt igennem den fra n. til s. 1881 solgtes Bommerlund kro’s jorder, i alt ca. 300 ha, til den prøjsiske forstfiskus til tilplantning. 1901 erhvervedes yderligere ca. 350 ha fra forsk. ejere. Frøslev plantage er anlagt på hede- og flyvesandsarealet Frøslev Sand, der indtil 1854–55 tilh. bønderne i Frøslev by i fællesskab. Derefter blev arealet opmålt og fordelt, idet dog fælles fåregræsning blev bibeholdt. 1873 solgtes største delen af arealet til den prøjsiske forstfiskus. Tilplantningen begyndte straks herefter. 1894 købtes yderligere 86 ha. Ved den da. stats overtagelse af Frøslev plantage var størrelsen 700 ha. I den findes en høj, tilhugget sten m. indskriften: »Auf dieser Stelle wurden am 15. November 1889 vom Jagdverein in Flensburg 10 Stück Birkwild ausgesetzt. Waidmannsheil«.

Desuden er der en mængde private plantager i Bov so., således Bossens plantage (Frøslev og Fårhus plantager), 208 ha, H. Bechmanns plantage, 78 ha, Bov præstegårdsplantage, 21 ha, nyplantet, I/S Frøslev Savværk og Emballagefabriks plantage, 34 ha, Mulsmark plantage, 130 ha, der tilh. gdr. J. Wistoft, Kruså, Fårhus plantage, 116 ha, tilplantet 1939–59, og Kruså plantage, 54 ha, hvoraf ca. 45 ha tilplantet 1947–57, tilh. A/S Plantningsselskabet »Sønderjylland« samt Plantningsselskabets »Sundeved«s plantage, 17 ha. Endv. er der Flensborg by’s skov – Kollund skov, 75 ha, hvoraf bøg 42, eg 2, andet løvtræ 8 og nåletræ 18, der drives som lystskov. Kollundbjerg plantage, 11 ha, tilh. A/S Nordslesvigske Eksportkompagni samt yderligere en række ejd., således Kollund s. 1027 Dyrehave, 24 ha, der er en del af Kollund Østerskov (ejer: amanuensis, forstkand. B. Beier Petersen, Nærum), og Smedeby plantage, 40 ha, overvejende tilplantet 1908–10, der ejes af skovrider Børge Nielsen, Løvskal.

Fredede oldtidsminder: En runddysse og en langdysse i Kollund skov; en langdysse i Dyrehaven og et dyssekammer n.f. Kollund; alle dysserne er noget forstyrrede, deres kamre uden dæksten. Dernæst 10 høje, hvoraf 4, alle omkr. Frøslev, er ret store. – Sløjfet el. ødelagt: 3 runddysser, 4 langdysser, 4 dyssekamre og 104 høje. De allerfleste høje har ligget i et bælte v.f. Bov og Frøslev, hvor Hærvejen antagelig har gået. I flere af de overpløjede høje er der gjort bronzealderfund. – Fra Smedeby kendes en urnegravplads fra keltisk jernalder, og i mosen Svanekær ved Smedeby er fundet flere mosepotter og træfade fra sa. tid, ligesom der er fundet spor af tørveproduktion i oldtiden. Bopladser fra gudenåkulturen kendes fra v.f. Bov og n.f. Kruså.

Litt.: C. J. Becker i NationalmusA. 1948. 92–100.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Flensborg herredsfogderi og fra 1889 udgjorde det sa. m. Hønsnap kom. i Holbøl so. Bov amtsforstanderskab. Frøslev hørte opr. til Harreslev amtsforstanderskab. Bommerlund hørte under Tønder kreds, Løgumkloster herredsfogderi og fra 1889 Tinglev amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Bov (m. Padborg), Kruså (m. Kiskelund), Smedeby, Kollund, Vejbæk, Kragelund og Bommerlund. Ved grænsedragningen fraskiltes fra sognet Kobbermølle kom. og Nyhus kom. (m. Nyhus, Sosti og Klusris), medens Frøslev kom. fra Hanved so. lagdes til sognet.

Personregisterdistr.: Bov, dog udgjorde Frøslev indtil 1920 et eget personregisterdistr.

I B. so. fødtes 1837 den da. fører, kromanden og digteren på folkemålet Karsten Thomsen, 1861 den nationale foregangsmand, gdr. Carsten Gregersen, 1877 redaktøren Ernst Christiansen.

Litt.: R. P. Sørensen. Bogen om Bov Sogn. 1939. Om Frøslev-lejren – Fårhus-lejren se P. M. Digmann i Sprogforen.s Almanak for 1946. 11–29. Maagaard. Frøslev-lejren. 1965.