Klejtrup sogn

(K. kom.) omgives af Randers a. (Snæbum og Hvornum so. i Onsild hrd.), Nørlyng hrd. (Lindum, Bigum og Vammen so.) samt Hersom, Roum og Hvilsom so. Grænsen til Randers a. dannes af Klejtrup bæk, der gennemstrømmer den 135 ha store Klejtrup sø (halvdelen i so.), mens Skals å skiller so. fra Nørlyng hrd. Ved skellet til Hersom so. ligger den 75 ha store Hærup sø (halvdelen i so.). De to søer samt Klejtrup bæks øvre løb opfattes som udformet i en tunneldal, mens Skalsådalen i hvert fald har fungeret som smeltevandsflod i senglacial tid. Oven for de lyngog skovbevoksede dalskrænter ligger et mest ujævnt bakket landskab, som i Hørhøj når 49 m, og som fl. st. er rigt på små moser og fugtige lavninger. Kun længst i n. forekommer jævnere terræn (Stitsbjerg 48 m). Skov findes næsten kun som skræntbevoksning. Jorderne er sandede og mindre gode, men af hede er efterhånden alt blevet opdyrket.

Areal i alt 1960: 2827 ha. Befolkning 26/9 1960: 1002 indb. fordelt på 287 husstande (1801: 264, 1850: 326, 1901: 578, 1930: 993, 1955: 1007). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 591 levede af landbrug m.v., 199 af håndværk og industri, 54 af handel, 25 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv, 88 af aldersrente, pension, formue olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Klejtrup (1365 Klækthorp) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 367 indb. fordelt på 124 husstande (1930: 266); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 38 levede af landbrug, 179 af håndværk og industri, 49 af handel, 16 af transportvirksomhed, 17 af administration og liberale erhverv og 57 af aldersrente, s. 287 pension, formue olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole (opf. 1960, arkt. Henry Nielsen, Kjellerup), bibl. (i skolen; opret. 1950; 1900 bd.), missionshus, kom.kontor, hvilehjem (i gl. skole), sportspl. (ved søen), biograf, afholdshotel, andelsmejeri (opret. 1898), savværk, 2 møbelfabrikker, posteksp., telf.central og planteskole; Fristrup (1466 Friisdrupp; u. 1798). – Saml. af gde og hse: Hejring (1466 Hering; u. 1798); Hærup (1466 Herupp; u. 1798); Dremstrupgde (1664 Dremstrup); Skårupgde (1263 Scoght(h)orp; u. 1798). – Gårde: Kirstinelund.

K. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Hersom og Vester Bjerregrav ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Bølle so. So. udgør 5. udskrivningskr., 331. lægd og har sessionssted i Ålestrup.

Kirken, der ligger på en bakke i nærheden af Klejtrup sø, består af romansk kor og skib med sengotiske tilføjelser: tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Skibet har bev. begge sine retkantede døre, n.døren tilmuret, s.døren i brug, og enkelte tilmurede rundbuevinduer ses. Indvendig har kor og skib bjælkelofter, og den opr. korbue er bev. Det sengotiske tårn har krydshvælvet underrum, der åbner sig mod skibet ved en rund tårnbue. Det er opf. af genanvendte kvadre og munkesten og har gavle i n. og s. med tre tvillingrundbuede højblændinger, de ydre med stigende rundbuer. Våbenhuset er ligeledes delvis bygget af ældre kvadermateriale, deraf en kvader med dobbeltkors, og munkesten. Det har glat kamtakgavl. Kvadrene kan mul. stamme fra den nedbrudte † kirke i Hejring. Bygn. er hovedrepareret 1880, 1893 og 1957 (arkt. Thomsen). – Det romanske alterbord af granitkvadre dækkes af panelværk fra o. 1600. Altertavlen er et snedkerarbejde i renæssance o. 1620 med maleri 1914, Jesu dåb, af M. Hammann. Ældre malerier fra slutn. af 1600t. er ophængt i kirken. Romansk granitfont med dobbeltløver (Mackeprang. D. 231–32). Prædikestol o. 1600 med samtidige evangelistmalerier fremdraget 1924 og 1957, da den sammen med altertavle og alterbordspanel blev istandsat af Georg N. Kristiansen. Orgel 1923. Kirkeur, skænket af en sogneboer 1932. Klokke 1693 af Rud. Melchior.

I Hejring har der ligget en † kirke, vistnok nedbrudt i middelalderens sidste år. Ved gravning på pladsen er fundet rester af kister og skeletter. Tilhugne granitkvadre er indsat i en nærliggende gård.

Johannes Friis til Klejtrup nævnes 1365; Olaf Munk (Lange) nævnes i Klejtrup 1484–91. K. skal if. Hvitfeld være afbrændt af Skipper Klement. K. gd. og ml. tilhørte 1625 Viborg domkapitel; 1663 var K. en bondegd. på 31 tdr. hartk.

I Hejring boede Poul Børialsens enke Marine 1532.

Den sidste offentlige henrettelse i Danmark fandt sted ved K. 5/1 1881.

Klejtrup sø har været fiskerig; fx. fangedes 1923 2500 kg fisk, hovedsagelig ål, gedder og helt.

Ved K. voldsted findes Søren Poulsens »verdenskort«, der dels er gravet ud i søbredden, dels opfyldt i søen; det dækker et areal på 5000 m² og påbegyndtes 1943.

Skove: Spredt i so. forekommer en del større og mindre plantager, der tilh. gde i so. V.f. Klejtrup by findes et gl. egekrat, et yndet udflugtssted.

Paa en Odde i den sydvestl. Del af Klejtrup Sø ligger det meget anselige Klejtrup Voldsted, der synes at stamme fra den tidlige Middelalder. Paa Odden, hvis Landside i S. er afskaaret ved en Grav, ligger to adskilte Borghøje, begge omgivet af en Grav; den ndr. Høj mangler dog N. grav, idet den her støder lige til Søen. Paa Odden uden for Borghøjene har Yderborgen el. Ladegaarden vel haft Plads. Ndr. Høj kaldes Troldhøj, den sdr. og større Ruinen. Paa selve Stedet er der saa vidt vides ikke fundet Murrester. Om Borgens ældre Historie vides intet; men mange Sagn er knyttede til den. Det skal saaledes være her, at Kong Niels’ Søn Inge blev sparket ihjel af en Hest 1121, hvorfor hans Tugtemester blev levende begravet her (se Suhm. Hist. af Danm. V. 237). Ligeledes skal det være herfra, at Henrik Skatelars Hustru Ingrid flygtede med en Elsker; denne blev greben og ført til Kong Niels paa K., hvor han ogsaa begravedes levende. Endv. har andre Sagn villet gøre den til den i Folkeviserne nævnte Brattingsborg og sætte den i Forbindelse med Niels Ebbesens Historie, efter at man havde begyndt at fremdrage Gaarden Nørris i Roum So. (se S. 283) som dennes Gaard (se bl.a. HistTidsskr. 6. Rk. III. 106. Sv. Grundtvig. Danm. gl. Folkev. I. 92 flg. JySaml. I. 351 og 3. Rk. V. 167 flg. Hans Ellekilde. K. Volde i Egnens Sagnoverlevering, AarbViborg. 1950. 116–40). – Lidt ø.f. Voldstedet paa Odden er fundet Murrester og nedrammede Pæle.

Fredede oldtidsminder: 2 langdysser, en hellekiste og 36 høje, hvoraf flere er store: På Havbakken ø.f. Hærup ligger 6 høje, hvoraf de 4 er ret anselige; ved Skårupgde ligger de to Bavnehøje og 5 andre større høje; noget nordligere, i en plantage, ligger Hørhøj og lige v.f. Skårupgde Trøstruphøj; endelig ligger der en større høj nv.f. Klejtrup. – Sløjfet el. ødelagt: 59 høje og en runddysse, der formodentlig er det »hedenske alter« eller »tingsted« tæt s.f. kirken, der nævnes i Pont.Atlas.

Litt.: Søren Vasegaard. Klejtrup, Sund Sans. XXV. 1938. 257f., 270f., 281f., 294f., 305ff. Sa. Bidrag til Belysning af himmerlandsk Bondekultur i 70erne. 1925.