Lintrup sogn

omgives af Skrave, Hjerting og Sdr. Hygum so. samt af Ribe a. (Kalvslund, Føvling og Folding so.). So. omfatter det nordvestl. hjørne af Rødding bakkeø og begrænses mod n. af Kongeåen og mod s. af Hjortvad å. Kongeådalens hedeslette er her meget smukt udformet, og den til so. hørende del når en bredde af næsten 2 km ml. åen og bakkeøens skrænt. Hedeslettens højde er her ca. 20 m, og ådalen er nedskåret ca. 5 m i denne. Langs åens s.side ligger en engflade, der bevandes af et kanalanlæg. Bakkeøens nordl. og nordvestl. skrænt mod hedesletten er usædvanlig skarpt udformet, navnlig ved Dover lige over for Foldingbro, hvor højdeforskellen ml. hedeflade og bakkeø er ca. 20 m. Skråningen fures af talr. kløfter og smådale, hvoraf flere har kildevæld og bække, der m. stejlt fald løber ned mod Kongeåen. Skråningen er delvis lyng- og kratklædte, men nu i noget omfang beplantede. De mindre stejle skrænter udnyttes til græsning el. til dyrkning. En smuk oversigt over dette typelandskab har man fra vejene Ribe-Foldingbro og Foldingbro-Dover. Bakkeøens højeste punkt, 69 m, ligger nær nø.kanten på randen af en stærkt kløftet gryde m. kilder og småbække. Herfra har man en vid udsigt over Kongeådalen og de omgivende bakkeøer, og i klart vejr rækker synet fra Vamdrup i ø. til Vilslev nær Kongeåens udmunding i Vadehavet. Bakkeøens nordl. del er furet af dale, der fører småbække ned til Kongeåen. I so.s sydl. del skråner landet mod Hjortvad å’s dal m. en efter bakkeø-forhold ret stejl skrænt. I nø. ligger et område omkr. Dover over 60 m. I den øvr. del af so. er højden af kupler og rygge i reglen o. 40 m.

Jordbunden i Kongeå-dalen er dels smeltevandssand og dels engjorder. Bakkeøen har flere mindre mosearealer, men langt den største del er dyrket land, en velafvandet, ganske frugtbar egn, om end noget forblæst og delvis stenet og m. mange læhegn. Bebyggelsesmønstret udmærker sig ved en opdeling i mindre landsbyer, af hvilke den største, Lintrup, ligger på en kuppel i ca. 40 m’s højde. Ejendommelig er gårdrækken ved Dover, der er placeret langs randen af det kløftede område s. 326 lige over for Foldingbro. Den spredte bebyggelse er ret sparsom, og der er kun få egl. storgårde. Foldingbro er vejcentret. Herfra udgår den gl. landevej mod Ribe og de sekundære over Lintrup og mod Dover og videre gennem de centrale dele af Rødding bakkeø.

Areal i alt 1960: 3948 ha. Befolkning 26/9 1960: 1027 indb. fordelt på 283 husstande (1860: 1158, 1910: 1093, 1921: 1050, 1930: 1124, 1955: 1098). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 674 levede af landbr. m.v., 166 af håndv. og industri, 27 af handel og omsætning i øvrigt, 24 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed og 85 af formue, rente, understøttelse olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Lintrup (o. 1330 Linthorp; u. 1777 og 1800) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1913, udv. 1943 og 1959, arkt. Aakjær), bibl. (i skolen; opret. 1945; 2200 bd.), forsamlingshus (opf. 1923, arkt. M. Jensen), kom.kontor (opf. 1964, arkt. Aakjær), kro, filial af Frøs Herreds Sparekasse, posteksp. og telf.central; Dover (*slutn. af 1200t. Dofre, o. 1330 Dowerth; u. ca. 1780) m. Kongeådalens Ungdomsskole (opret. 1960 i tidl. skole, 36 pl.); Mejlby (1489 Medelby; u. før 1770); Tornum (1491 Tornum; u. ca. 1780f.). – Saml. af gde og hse: Foldingbro (1524 Follingbro; u. 1787) m. kro; Årlund (1524 Arnelundt, 1542 Arelwnt, Arrelunt; u. 1775); Dover Mark; Skovlund (1543 Skoffleng); Damgd.; Barsbøl; Lyngbjerg; Mejlby Mark; Lintrup Mark; Lintrupskov; Vimtrup (1489 Wymptrop; u. 1778); Tornumskov; Vimtrup Mark; Kastbjerg (*1493 Kastbierg; u. 1783f.). – Gårde: Tornumgd. (1493 Tornwmgardh; 121 ha, hvoraf 12 skov; ejdv. 421, grv. 189); Mejlby Vestergd.; Skærbæk Mølle (1604 Scherrebeckmølle), vandml. nedlagt; Hvidinggd.; Åsgd.; Kastbjergled; Elmelund; Mejlbygd.; Byrrumgd.; Nr. Olling (1499 Noralenge; u. 1800); Villemadegd.; Fuglebæk; Søbækled; Årlundgd.; Doverholm; Svanholm; Trolddal; Vimtrupgd.; Smedegd.; Storhøjgd.; Blåskæggd.

L. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Hjerting so. ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ø. Lindet so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 140. lægd og har sessionssted i Rødding.

Den hvidkalkede kirke, der if. indskr. på den middelald. klokke fra slutn. af 1300t. var viet Maria Magdalene, består af romansk kor og skib, sengotisk tårn i v. samt genopført apsis fra 1939. Den romanske, stærkt skalmurede del fra 1150–75, der udviser påvirkning fra Ribe, er opført af rhinsk tuf og røde munkesten m. enkeltheder af granitkvadre på attisk profileret og skråkantet sokkel. Tufstenenes opr. skifter ses i v.gavlen fra tårnets mellemstokværk. Korets og skibets langmure har blændinger m. lisener, der foroven er forbundet af rundbuefriser. Korets østl. blændinger stammer fra rest. 1939 (arkt. Arne Finsen, Ribe), da også den efter en brand 1690 nedrevne apsis genopførtes på gl. syld og m. opr. sokkel, baser og kapitæler af granit, genanv. i en dek. m. tvedelte indeblændinger, hvis forbillede er Jernved (IX. 1035). Præstedør i korets s.side m. rundbuet stik af granit og indvendig fladbue af tuf. Skibets tilmurede n.dør har karme og vandret afdækning af granit. Fra den ødelagte og tilmurede s.dør stammer tre krumhugne granitkvadre foran indgangen til tårnet. I kirkens n.side er fire opr. vinduer, korets vestre og skibets tre østl., de øvr. er rekonstrueret. Tårnet, der er af munkesten på kampestenssyld, har i v. en billedkvader m. et groft hugget hoved, mul. fra skibets romanske v.gavl. Tårnets tagværk er gotisk, men omsat; spiret er mul. fra 1748–49. Vindfløj m. årst. 1722. Skibets tre østre fag er teglhængte, resten blytækt. Rund, velbev. triumfbue m. skråkantsokkel og hulkelprofilerede kragbånd, ml. to halvcirkulære sidealternicher, hvoraf den ndr. er delvis ødelagt af et skorstensrør og den sdr. er gennembrudt til prædikestolsopgang. Bjælkeloft i kor og skib. Det krydshvælvede tårnrum åbner sig mod skibet gennem en spidsbue. – Som alterprydelse tjener kirkens tidl., lille, velskårne korbuekrucifiks fra o. 1200, Kristus er fremstillet kronet og m. krydslagte fødder; en 1700t.s staffering er genfremdraget 1939. Den tidl. altertavle, s. 327 egl. et barokepitaf af sandsten m. pyramidespidser, opstillet 1692 efter branden, har som midtbill. et nadvermaleri, holdt i muntre farver; det er rest. 1958 af N. J. Termansen som flere af epitafierne. Alterkalk 1832. Alterstager 1652 i »dejbarok«, er skænket 1705 af bager Jacob Pedersen i Kbh. (sml. Hjerting, s. 330). Alterskranke 1939. Den romanske granitfont (Mackeprang.D. 326) er rigt prydet m. arkader og dyreornamenter. Sydty. dåbsfad o. 1575 m. bebudelsesscene. Prædikestol m. reliefskåret årst. 1691, svarende til Rødding (s. 306) og Hjerting (s. 330) m. snosøjler på hjørnerne og samtidig himmel, hvori dog frisefelter fra tidl. himmel m. indskr. for Jens Vogensen og Maren Tygesdatter. Orgel og pulpitur 1896 (Marcussen & Søn). Klingpung 1849. Klokke 1894 m. indskr. fra den tidl. klokke (nu i Kunstgewerbemus. i Hamburg, Uldall. 166). Fem epitafier: 1) 1654 over mag. Andreas Jacobsen m. portrætter af præsten og hans hustru, istandsat og rest. 1958; 2) 1671 over forp. Jonas Petersen, stærkt medtaget m. maleri på træ, istandsat 1958; 3) 1714 over Laur. Wellejus og hans broder Chr. Berendt W. af eg m. barokke, naive dyreornamenter; 4) o. 1730 over provst Chr. Lauridsen Wellejus, fader til ovenstående m. udsavede storvinger, top- og hængestykker; 5) Jesper Pedersen, død ved Dybbøl 1849; 6) Andreas P. Kjems, † 1866, af egetræ, rest. 1958. I skibets n.væg mindetavle af hvidt marmor over so.s faldne 1914–18. Mindesten for sa. på kgd.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 763–79.

†Dover kirke kaldes i en tilføjelse til Ribe Oldemoder øde; en sen. tradition fra 1765 vil dog s. 328 vide, at den blev afbrændt under Wallensteins indfald i Jylland i trediveårskrigen. Kirken lå i so.s nordøstre del; indtil o. 1900 var rester synl. i Dover bys sydl. udkant, v.f. landevejen, omtr. over for den nuv. smedje, og det kunne ses, at kirken havde bestået af kor, skib og tårn.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 779.

Tornumgård, tidl. adelsgård og domæne. 1493 tilskødede Hans v. Ahlefeld på Tørning Ribe kapitel al sin rettighed i T. og dens skov og eng, som var tilfaldet ham efter Lauge Jensen; sen. (fra før 1538) ejedes gden af dekanen i kapitlet, adelsmanden, mag. Gunde Lange, der tillige var kgl. skriver. Sønnen Niels Gundesen havde gden i forlening i faderens levetid, men efter dennes død 1547 opstod strid om arven. Gunde Langes søskendebørn, deribl. lensmanden i Ribe, Niels Lange, og Gunde Lange til Keldet († 1564) må have haft den, derefter sidstn.s søn Frederik Lange til Markegård, der 1587 solgte den til kongen m. underliggende 6 gårde og en særmark, Enugum (Engum). Gden var herefter kgl. forpagtergd. 1604 var Mads Koch forp. for 30 rdlr. årl., 1629 Erick Grønn; 1688 bortforpagtet på livstid for 30 rdlr. årl. til tidl. medhjælper hos amtsforv. Peter Hansen i Haderslev, Jonas Petersen († 1722), der opførte nye bygn. Derefter hyppige forpagterskifter; 1722 borger i Haderslev Christoph Rudolph Müller, 1727–32 Peter Lorentzen Färber, derefter Nic. Johann Raben fra Lundsgård for 156 rdlr. årl., 1741 Jørgen Raben el. Ravn, 1745 Lorentz Jürgensen Pepper, der videreforpagtede til Lorenz Petersen Hvass. Store tab under kvægpesten. 1753 Claus Iversen forp., ca. 1790 Jørgen Petersen Koch. 1764 havde gden 160 tdr. udsæd, høbjærgning 60 læs, græsning til 52 kreaturer og 8 heste. 1797 købtes den med underliggende skov af Poul Hansen († 1809) for 4862 rdlr. Af de opr. 402 tdr. jord solgtes 203 tdr., og resten overtoges af sønnen Hans Poulsen, der fallerede. Derefter hyppige ejerskifter. 1814 justitsråd Schrøder, Haderslev, Peter Hansen Schiøtt fra Kbh. og Morten Hansen Schiøtt fra Abild, 1815 insp. og kontrollør Friedrich Detlef Carstens, 1816 greve Alexander von der Goltz, 1818 Christian Johann Martine fra Stettin, der 1832 tilkøbte gden en tidl. tilh. parcel, 1842 dr. jur. Hasskarl, 1846 Ferdinand Ruchmann, 1847 Franz Otto Friedrich Lorentzen, 1850 Poul Bouchet, 1852 Ernst Wilh. Theodor Sager, 1863 løjtn. C. A. D. Jespersen, 1890 Andr. Aug. Randbøll, Flensborg, 1892 bankdir. Christian Nielsen, Flensborg, 1897 Hans Hoyer, Ø. Lindet, 1897 Boy Asmus Hoyer, 1906 Hans Gudmund Søholm Jensen, 1957 Ejnar Pedersen. Gårdens areal har været 150 ha, nu 121.

Hovedbygningen er en enkel, grundmuret, hvidpudset bygn. i én etage m. bred frontispice mod gården og skiferhængt sadeltag; den er opført i slutn. af forrige årh.

Ladegården er opf. 1919. Til gden hører en stor have.

Skærbæk mølle, vand- og vejrmølle, der 1604 i årl. afgift til kongen gav 53 ørter rug. 1708 nævnes Peter Kornbeck som møller, i midten af 1700t. havde Nic. Johann Raben og hustru møllen i forpagtning for begges levetid. Direktionen for statsgælden og den synkende fond, der havde ejd. 1832, overlod den 1837 i arveforpagtning til Carl Andreas Jørgensen for en årl. canon på 300 rbdl., der afløstes 1877, da Peter H. B. Jørgensen overtog den som ejd. I tiden 1877–1919 har møllen, der havde et tilliggende på 106 ha, skiftet ejer 15 gange, vistnok rekord på ejerskifter i Nordslesvig. Jacobus Johannes Peter Schmidt, der fik ejd. 1909, døde kort efter overtagelsen, hvorefter hans enke havde den til 1919 m. et kort mellemspil 1914, da den prøjsiske regering havde skøde på den. 1919 købtes ejd. af fabr. Hermann Rott fra Berlin, der 1921 afhændede den til Peter Hansen Larsen.

Fra pgd., der opr. var på 124 ha, blev der 1956–60 udstykket 76 ha til 3 nye brug og 9 tillægsparceller.

Søholm er forsvundet og lagt til Hvidinggd. Det sa. gælder Skærbæk Hse på Tornum mark, 6 små ejd., som ca. 1910 blev samlet til en bondegd.

Tingvejen, en gl. sandvej, begyndte ved Kongeåen ca. 1 km v.f. Foldingbro og gik over Årlund og Trolddal, Oksevejen og Løgumklostervejen mod Skærbæk Ml. Da denne ligger lige ved grænsen til Frøs hrd., har vejen næppe forb. m. et ældre tingsted for Kalvslund hrd., snarere førte den til det tinghus i Sdr. Hygum by, som blev bygget 1755, og som var fælles for Frøs og Kalvslund hrdr. Indtil da havde Kalvslund hrd. tingsted i Hjortvad, hvor det blev holdt i et bondehus. Man kunne på dette tidspunkt ikke huske, at der havde været et tinghus i hrd.

Lintrup so. hørte under Kalvslund hrd. 1 gd. i Lintrup, 1 gd. i Dover og to huse lå dog under Ribe a. og Riberhus birk. O. 1710 hørte flg. kgl. gods under Haderslev a. og Kalvslund hrd.: 14 helgde, 3 trekvartgde, 2 totrediedelsgde, 24 halvgde, 2 trediedelsgde og 3 kvartgde. s. 329 De var alle fæstegde. Desuden var der 2 toftefolk og 11 landbol. Ejendommene var ansat til 8 11/32 plov (JB). O. 1825 var antallet af slesvigske ejendomme: 13 helgde, 5 trekvartgde, 27 halvgde, 1 treottendedelsgd., 18 kvartgde, 3 ottendedelsgde og 60 kåd. De var ansat til 2554 skattetdr. Udsæden her var: 352 tdr. rug, 451 tdr. havre og 145 tdr. byg. Kreaturholdet var: 498 malkekøer, 371 ungkreaturer, 197 heste, 750 får og 111 svin (v. Rosen). I Mejlby var der 1782 under Lindeved gods’ fogderi Mejlby 3 frikøbte gde, 4 fæstegde, 2 fæstekåd og 1 inderst, i Lintrup var der 1 frikøbt gd., 1 kåd og i Katkær 1 fæstekåd under Lindeved. De kaldes også Rantzau- el. Castell-undersåtter og var tingpligtige under hrd. 23/12 1796 blev de indlemmet i Haderslev a.

Foldingbro var tidl. toldsted.

På Mejlby mark findes en hellig kilde Kastkilde (Schmidt.DH. 155).

Genforeningssten er rejst i Lintrup 1923, i Dover 1930 og i Tornum 1946. En befrielsessten er 1945 rejst i en tidl. ty. skanse i Dover.

Ml. Lintrup og Årlund har vistnok ligget en bebyggelse Barsbøl (1683 Wester Barsz bølle Vang, Øster Barsz bälle Vang), efter hvilken en sen. bebyggelse er opkaldt.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Rødding herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Hjerting so. Lintrup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Dover (m. Årlund, Foldingbro og Vimtrup), Lintrup (m. Barsbøl), Mejlby (m. Lintrup Nørrekro og Nr. Olling) og Tornum (m. Kastbjerg og Vimtrup Mark).

Personregisterdistr.: Til 1920 Rødding, derefter eget personregisterdistr.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 177 da., 13 ty.; 1884: 81 da., 12 ty.; 1912: 141 da., 40 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 734 da., 82 ty. (tilrejsende 318 da., 44 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 296 da., 9 ty., 9 S.; 11/4 1924: 297 da., 10 ty., 20 S.; 2/12 1926: 348 da., 14 ty., 33 S.; 24/4 1929: 345 da., 11 ty., 55 S.; 16/11 1932: 359 da., 10 ty., 51 S.; 22/10 1935: 338 da., 11 ty., 75 S.; 3/4 1939: 510 da., 11 ty.; 28/10 1947: 490 da., 2 ty.; 5/9 1950: 468 da., 0 ty.; 22/9 1953: 486 da., 1 ty.; 14/5 1957: 521 da., 0 ty.; 15/11 1960: 607 da., 0 ty.; 22/9 1964: 529 da., 1 ty.

Skove: Spredt i so. findes enkelte skove. Til Tornumgård hører 12 ha. Tidl. har til denne gd. hørt betydeligt mere skov, men den er blevet ryddet. 3 ejd. har skovarealer på fra 5 til 10 ha, i alt 23 ha.

Fredede oldtidsminder: Ved Skærbæk Mølle en langdysse, 98 m lang; den har haft 3 kamre, der alle er fjernede. Dernæst 47 høje, hvoraf adsk. er anselige: 8 høje i en meget udpræget højrække langs Kongeådalen, hvor højene dels ligger oven for, dels neden for dalbrinken; en i en gruppe ved Kastbjerg i so.s sv.hjørne, hvor der er 3 høje, foruden 5 sløjfede; endelig er der en større høj n.f. Tornumgd. – Sløjfet el. ødelagt: en langdysse og 145 høje, hvoraf en stor del lå i den omtalte række langs ådalen; en anden række lå langs Hjortvad å; ved Skærbæk Mølle lå en gruppe på 13, hvoraf kun en er bev., foruden langdyssen. – Ved Dover og Tornumskov er fundet urne- og jordfæstegravpladser fra ældre og yngre romersk jernalder.

Litt.: Carl Neergaard i NationalmusA. 1931. 77–80.

I L. so. fødtes ca. 1669 biskoppen Søren Lintrup, 1812 bygmesteren Peder Holden Hansen (kaldet Holdensen), 1881 redaktøren Niels Hansen.

Litt.: Præsteindberetn. fra 1765 i SdjyAarb. 1913. 142f. Hans G. J. Pilegaard og Aug. F. Schmidt. Fra Lintrup So. 1925.