Øster Snede sogn

(Ø. S. kom.) omgives af Hatting hrd. (Korning, Løsning, Hedensted og Engum so.), Hornstrup, Grejs, Sindbjerg og Uldum so. samt Skanderborg a. (Hornborg so. i Nim hrd.). Grænsen til Skanderborg a. følger den lavning, hvori smeltevandet fra den østjy. israndslinie via Løsning hedeslette i sin tid fandt vej v.på, og som kan følges videre s.på gennem den dal, der ledsager Gesager å på skellet til Hatting hrd. På tværs heraf strækker der sig en smal, men markeret dal (en tunneldal) mod v., nederoderet i det ellers jævnt storformede moræneplateau, der i Brohøj når 104 m. I sv., ved Agersbølgd., ligger småskovene Hilmade skov, Indhegningen og Kragelund skov. Omkr. Båstrup og Soleskov findes s. 1034 en del lette jorder, ligesom Gesager ås omegn er sandet, men ellers er lermuldet overflade alm.

Areal i alt 1960: 3759 ha. Befolkning 26/9 1960: 1902 indb. fordelt på 521 husstande (1801: 567, 1850:1382, 1901:1711, 1930:2169, 1955:1996). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1066 levede af landbr. m.v., 403 af håndv. og industri, 90 af handel og omsætning i øvrigt, 64 af transportvirksomhed, 52 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 190 af formue, rente, understøttelse olgn.; 24 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Øster Snede (o. 1330 Sneeth, 1688 Øster Snee; u. 1787) m. kirke, præstegd., alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1936, udv. 1951–52) og cementstøberi; Kragelund (*1409 Kragelund; u. 1785) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 265 indb. fordelt på 89 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 29 levede af landbr. m.v., 129 af håndv. og industri, 20 af handel og omsætning, 21 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 38 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1954–55), bibl. (i skolen; opret. 1948; 3000 bd.), missionshus (opf. 1916), sportsplads, filial af Vejle Bys og Amts Sparekasse, andelsmejeri (opf. 1908), ml. (elektrisk kraft) og minkfarm; Gammelsole (*1459 Solæ, 1495 Sole; u. ca. 1784) m. skole (opf. 1954–55), filialbibl., missionshus (opf. 1922, arkt. Frits Jensen), andelsmejeri (opf. 1908), ml. (elektrisk kraft) og sportsplads; Krollerup (*1499 Krollerop, 1500 Krollerup; u. 1783); Bøgballe (1460 Bøgbaly; u. 1795) m. privatskole, afdelingsbibl. og landbrugsmaskinfabr. (65 ans.); Båstrup (*1409, 1469 Bostrop; u. 1791) m. ml. (elektrisk kraft); Soleskov (1468 Soliskowgardh; u. 1789). – Saml. af gde og hse: Gammelsole Mark; Solekær m. minkfarm; Nørrehede; Blæsbjerg; Gammelmark; Kragelund Fælled; Agersbøl Mark (opstået ved udstykning fra Agersbøl 1928). – Gårde: hovedgd. Agersbøl (*1528 Agitzbølle; 17,2 tdr. hartk., 132 ha, hvoraf 20 skov; ejdv. 600, grv. 287); Løgballegd.; Løgballelund; St. Sovdal; Ballegd. Gøgemølle (1683 Giøgemølle), vandml.

Ø. S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s østre provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hornstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 110. og 111. lægd og har sessionssted i Vejle.

Den anselige kirke består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygninger: korsarm mod s., tårn i v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Visse forhold tyder på, at koret fra første færd har haft en †apsis, men ganske sikkert er det ikke. Begge de opr. døre er bev., den falsede, rundbuede s.dør i brug, n.døren, ligeledes m. rundbuestik, tilmuret. Også flere af de romanske vinduer, der har haft rundbuestik, spores, således på korets n.side. De romanske mure er udvendig i vid udstrækning omsat; deres overdele s. 1035 samt korets ø.gavl er ommuret m. små mursten og nu overhvidtet. Indvendig står den runde korbue m. profilerede kragsten, den i n. m. bladranke, og karnissokkel. Korbuen flankeres af rundbuede sidealternicher. I gotisk tid, vist o. 1375–1400, fik koret et krydshvælv m. profilerede ribber, og henved et årh. sen. indbyggedes i skibet fire krydshvælv af østjy. type på fremtrædende vægpiller. Ved denne lejlighed ommuredes v.gavlen m. munkesten og fik en dek. bestående af fem spidsbuede højblændinger, der delvis er bev. bag tårnet. Den følgende ombygning synes at være korsarmens opførelse ved skibets s.side. Den er bygget af munkesten og genanvendte kvadre, der sandsynligvis hidrører fra en anden, da nedbrudt kirke, idet der i kvadermaterialet bl.a. findes en vinduesmonolit, som ikke svarer til kirkens romanske vinduer. Rummet, der åbner sig mod skibet ved en spids arkade, har stjernehvælv, og i v.væggen er der i mandshøjde en spidsbuefrise. Overdelen er ligesom kor og skib omb. m. små sten. Tårnet, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en rundbue i tårnrummets fulde bredde, er opført i reformationstiden. Det har ved n.siden fritrappe til en rundbuet overdør. De glatte gavle m. synl. fodtømmer vender i v.-ø. S.siden er foroven ommuret m. små mursten. Våbenhuset, der ligeledes er fra reformationstiden, har over den fladrundbuede dør et savskifte og to cirkelblændinger, og den flankeres af små glugger. Bygn. er sidst istandsat 1935 (bygningsinsp. V. Norn). – Ejendommeligt, sengotisk kalkmaleri af en kriger m. kolossal hårpragt – vel Samson el. Holger Danske – er fremdraget 1926 og rest. 1935 (Egm. Lind). På korbuen et indvielseskors. – Alterbordet dækkes af panelværk fra o. 1590 m. portalfelter, hvori listeruder. Altertavlen er en sengotisk fløjtavle m. de opr. apostelfigurer i fløjene bev. Den omdannedes i renæssancetiden, vist 1606, men restaureredes 1935 og fik da en ny korsfæstelsesgruppe i midtfeltet, udført af S. Forchhammer. Det malede fodstykke fra renæssanceomdannelsen m. et nadvermaleri er ophængt i kirken, og på tavlens bagside er opsat det usædvanlig slette altermaleri fra 1846, Gethsemane, af maler Lindegaard, Horsens. Alterkalk o. 1650, givet af Jørgen Juel og Ellen Arenfeldt; brødæske givet af Frederikke Hedwig Dorothea v. Buchwaldt. Sengotiske stager på siddende løver. Godt, sengotisk korbuekrucifiks fra midten af 1400t. Romansk granitfont s. 1036 m. dobbeltløver (Mackeprang.D. 283). Fad 1648 m. sa. våben som på prædikestolen, der er et enkelt renæssancearb. m. toskanske hjørnesøjler, dat. 1641 og m. Jørgen Juuls og Ellen Arenfeldts fædrene og mødrene våben. Samtidig himmel. Klingpung fra slutn. af 1700t. I korsarmen malmkrone, givet af sgpr. Matthias Selmer, † 1738. Klokke fra beg. af 1800t., støbt af Daniel Reimer, Randers, m. relieffer af oldenburgske konger. – De i Pont.Atlas omtalte begravelser er alle nedlagt, men i et muret kammer foran korbuen er der ved udgravning for varmeanlæg fundet en blyplade fra Pernille Mouridsdatters kiste. I våbenhuset udslidt gravsten fra 1700t. – I kirkegårdsdiget mod s. er der en stor portal af kvadre og munkesten m. rundbuet køreport og fladbuet låge, sandsynligvis sengotisk.

Agersbøl var opr. en landsby, hvori rigshofm. hr. Mogens Gøye fik 1 gd. m. sin første hustru Mette Albrechtsdatter Bydelsbak († 1513), der havde fået den efter sin mor Pernille Axelsdatter Brok. 4 gde smst. skødede Stefan v. Bülows enke Margrethe 1528 til Mogens Gøye, hvis datterdatter Margrethe Justsdatter Høeg (Banner), enke efter Chr. Quitzow, 1595 skrives til A., som 1630 tilhørte hendes brorsøn Just Høeg (Banner) til Bjørnholm. Fra ham kom den (32 tdr. hartk.) 1638 til Jørgen Juul til Låge, som 1666 blev skilt fra sin hustru Ellen Hansdatter Arenfeldt († 1676). Ved forlig (kgl. konf. 1667) fik hun A., men efter hendes død skulle gden deles ml. begges arvinger. Hendes skødede 1676 deres part (16 tdr. hartk.) til Laurids Brorson til Dybvad, der sen. udkøbte Jørgen Juuls arvinger; bl.a. købte han 1677 10 tdr. hartk. i A. af Rudolf v. Offenberg, g. m. Jørgen Juuls brordatter. 1681 skødedes A. (32 tdr. hartk.) til oberstløjtn. Kai de la Mare († 1713), hvis søn oberstløjtn. Hieronymus de la Mare († 1727) derefter ejede den. På auktion efter ham 1728 købtes den (45, gods 211 tdr. hartk.) for 15.004 rdl. af Jørgen Jørgensens enke Pernille († 1750), hvis søn Mourids Jørgensen ejede den til sin død 1753. 1760 tilhørte den Poul Marcussen til Ørumgd., som 1769 skødede A. (44, gods 215 tdr. hartk.) og Ørumgd. for 45.000 rdl. til sin søn Peter Marcussen († 1779), hvis enke Inger Nielsdatter Saabye († 1810) 1797 skødede A. (44, tiender 24, gods 268 tdr. hartk.) for 50.000 rdl. til sin svoger justitsråd Marcus Pauli Marcussen til Krastrup, der s.å. skødede den til sin søn justitsråd Poul Marcussen til Krastrup og svigersøn Ulrich Chr. v. Schmidten til Urup. De fik 1797 kgl. bevilling på, at godset måtte sælges, uden at A. mistede sin hovedgårdsfrihed. Sidstn. blev 1799 eneejer for 30.000 rdl., frasolgte meget gods og 1801 (skøde 1804) gden (44, 24 og 122 tdr. hartk.) for 74.000 rdl. til forv. Erik Chr. Grave Hoppe til Lillerup, som 1807 solgte den (44, 45 og 34 tdr. hartk.) til forp. Johan Otto Andersen († 1849). John Smidt til Gyllingnæs købte den 1811 for 32.000 rdl. slesvig-holstensk kurant, og hans dødsbo afhændede den 1816 (skøde 1819) for 32.000 rdl. til major Johannes Peter Ingwersen til Viufgd., der 1821 skødede den (44, 45 og 11 tdr. hartk.) for 32.000 rbdl. sølv til sin søn Martin Ingwersen († 1862). Sønnen Johannes Peter Ingwersen († 1878) overtog den for 250.000 rdl., og hans enke solgte den 1880 for 464.500 kr. til H. Hastrup, fra hvis konkursbo den 1888 overtoges for ca. 300.000 kr. af prok. M. F. C. Zahn, Kolding. A. kom 1911 til Juan A. Rothaus, 1917 for 575.000 kr. til et konsortium, 1918 til Holm og s.å. for 625.000 kr. til A. P. Eriksen, 1919 for 825.000 kr. til Raun og Albertsen, 1920 til C. I. Petersen, 1924 til Jysk Landhypothekforening og s.å. for 650.000 kr. til Andreas Jensen. 1928 kom gden atter til hypothekforeningen, der 1929 solgte til A. Svendsen og J. Marcussen, som delvis udstykkede den; hpcl. kom s.å. til dir. Malte Vestergaard og 1931 til William Jensen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 114–16. Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 298–302. J. Hattinger-Jacobsen. Landsby og herregd., AarbVejle. 1950. 23–42.

Den ældre hovedbygning havde if. Pont.Atlas »i sin Velstand været ziret med et prægtigt Taarn og høit Spir og med en Kirke paa Gaarden«, men var dog kun af mur og bindingsværk, og blev vistnok nedbrudt 1739 el. 1746 af fru Pernille Jørgensen, der opførte en ny, trefløjet bindingsværkshovedbygn., der stod til 1845. Nævnte år opførte Martin Ingwersen den nuv. hovedbygn., en muret, hvidkalket bygn. m. lang, lav, enetages hovedfløj, for hvis ender der mod gden er sat korte tværhuse i to etager m. kamtakkede gavle. 1883 rejstes midt for gårdfaçaden et firsidet tårn m. affasede hjørner og højt, spidst, skiferdækket tag.

Den anselige ladegård er delvis af bindingsværk, mod gden dog helt omsat i grundmur.

I haven n.f. hovedbygn. ses rester af voldgrave og en gl. bøgeallé.

Claus Jensen (Dyre) boede 1459 i Sole; Svend Torbernsen (Udsen) skrev sig 1468 af Soleskovgård.

Laurids Mund skrives 1652 til Krollerupgård.

Madevig (1638 Mayvig) var navnet på nogle 1660 nedrevne huse, hvis jorder blev lagt under Agersbøl.

Ved opbrydning af stenbroen på gårdspladsen i Ø. Snede præstegård fandtes 1905 forsk. sølvsager og en stentøjslerkrukke m. 35 småmønter, de yngste fra 1645 (Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 122–3 nr. 3).

Skove: En del skov. Kragelund skov er opdelt i en mængde, oftest lange, smalle parceller, der tilh. egnens gde. Dele, 20 ha, af Agersbøl skov hører til Agersbøl hovedgd., der ejes af godsejer William Jensen, medens andre dele sa. m. Øster Grundet skov i Hornstrup so. udgør en selvstændig ejd. på 33 ha, der tilh. fru Iris Lundgaard, Ausumgård.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 12 høje, deribl. den anselige Brohøj ved Agersbøl, der har båret en ml., og en stor høj ved Ø. Snede, hvori efter sagnet kong Sniø er begr. To høje ved Agersbøl indeholdt grave fra ældre romersk jernalder; den ene indeholdt et spænde m. sølvmaske. – Fra Rosenkær ved Båstrup stammer bælteplade, 2 halsringe og guldnål og fra Soleskov to massive bronzeringe, alt fra yngre bronzealder.

I Ø. S. so. fødtes 1871 politikeren og købmanden Jørgen Christensen og arkitekten Jens Ingwersen.

Litt.: Sig. Kristensen. Strid mellem Præst og Bonde, AarbVejle. 1939. 45–60.