Saltum sogn

(S.-Hune kom.) omgives af V. Hjermeslev og Alstrup so., Børglum hrd. (Tise so.), Jetsmark og Hune so., Skagerrak samt Ingstrup so. Grænsen til Børglum hrd. dannes af Rye å. I so. nogle enklaver af Ingstrup so. (Ejersted). De centrale dele af so. er de temmelig høje og kuperede Saltum bakker, der mod ø. danner stejle skrænter ned mod et stærkt forgrenet dalsystem, hvorfra Porsbæk strømmer til Rye å. Højeste punkt er 40 m (i Nr. Saltum), mens Tinghøj og Galgebakke begge er 35 m. Fra disse er der vid udsigt. Sv.f. kirken den lille Nolssø (1638 Nols), afvandet af Kvarnbæk til Skagerrak. Bakkeøen begrænses ved Østrup og Sdr. Saltum af et tydeligt terrænskel ned mod de s.f. liggende lave flader af hævet stenalderhavbund. s. 364 Mod v. går bakkerne derimod temmelig jævnt over i en flyvesandsdækket flade, der yderst mod havet afløses af et klitbælte. Fin badestrand findes bl.a. ved Fårup strand. Hvor sandflugten ikke præger jorden, er denne af jævnt god frugtbarhed. Gl. naturskov findes ikke, derimod nok en del plantage. Gennem so. går jernbanen Hjørring-Løkken-Åbybro (Saltum stat.), hovedvej A 11 og landevejene fra Saltum til Brønderslev og fra Blokhus til Tylstrup ved hovedvej A 14.

Areal i alt 1955: 3853 ha. Befolkning 1/10 1955: 1738 indb. fordelt på 501 husstande (1801: 839, 1850: 1373, 1901: 1657, 1930: 1759).

I so. ligger Saltum kirke (1264 Saltum) m. præstegd.; Nr. Saltum (1452 Nørre Saltum; u. 1797) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 602 indb. fordelt på 198 husstande (1930: 409 indb.); fordelingen på erhverv i den bymæssige bebyggelse var 1950 flg.: 56 levede af landbrug m.v., 263 af håndværk og industri, 62 af handel og omsætning, 67 af transportvirksomhed, 40 af liberale erhverv og administration og 94 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kom.kontor (opf. 1949), centralskole med realafd. (opf. 1956, arkt. Villy G. Hansen og K. W. Orland, Ålborg) og so.bibl. (opret. 1923, 2900 bd.), forsamlingshus (opf. 1903), alderdomshjem (opf. 1955), apotek (opf. 1857), amtssygehus (opf. 1893), Spare- og Laanekassen for Saltum og Omegn (opret. 1869; indskud 31/3 1959: 4,1 mill. kr., reserver: 170.000 kr.), S. Bank (filial af Brønderslev Bank), afholdshotel, andelsmejeri (opret. 1898), mølle, teglværk, bryggeri og mineralvandsfabr., gartneri og planteskole, posteksp. og telf.central; Sdr. Saltum (*1396 Sønder Saltum; u. 1795–99) m. skole, so.bibl. (opret. 1923, 2900 bd.), forsamlingshus (opf. 1899), afholdshotel, mølleri, andelsmejeri (opf. 1920), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Østrup (1464 Østrup; u. 1797); Fårup (*1460 Fardrup; u. 1800–01) m. traktørstedet Fårup Skovhus (i den tidl. skole); Torpe (1456 Thorp, Thorpet); Over Jonstrup (1582 Jonstruppe; u. 1800); del af Ejersted (*1340 Egerstad, 1350 Æyerstet; u. 1800–01) (resten i Ingstrups enklaver). – Saml. af gde og hse: Klithuse; Ejersted Huse; Neder Jonstrup; Løthuse; del af Langbak (resten i Alstrup); Saltum Mark; Torpe Kær; Villerup Kær; Saltum Kær; Rendbæk m. forsamlingshus (tidl. skole); Bunken (1662 Østrup Buncker; u. 1796–97). – Gårde: Vestrupgd. (1471 Westrup, *1487 Westergaardtt) (12,4 tdr. hartk., 141 ha; ejdsk. 260, grv. 143); Ejerstedgd.; Drustrup (1610 Druestrup); Villerupgd. (1688 Willerup Gr.); Albækgd. (1610 Albek.); V. Ribergd. m. feriepension; Nielsminde.

S. so., der sa. m. Hune so. udgør én sognekom. og sa. m. Alstrup so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ingstrup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 527. lægd og har sessionssted i Pandrup.

Den anselige, højtbeliggende kirke, der er indviet til Johs. Døberen og Skt. Nikolaus, består nu af et langhus m. tårn mod v. og våbenhus mod s. Skibet er romansk og opf. af granitkvadre på en profileret sokkel. Mod v. var det forsynet m. et tårn, hvis hvælvede tårnrum m. store nicher mod s. og n. stod i forb. m. skibet ved en arkadebue. En tilsvarende bue kan ses i skibets nuv. v.mur. Tårnet, der mul. kan have mindet om He kirkes, undersøgtes 1959 af Nationalmus. (arkt. Erik Hansen). I senmiddelalderen blev det romanske kor og apsis brudt ned, koret genopførtes i sa. bredde som skibet, men uden apsis. De buede sokkelsten fra den m. dobbeltsokkel forsynede apsis er genanvendt bl.a. som sokkelsten i korets n.- og ø.mur. Skibets mure omsattes delvis, forhøjedes m. teglsten, og hvælvinger indbyggedes. Den opr. s.dør benyttes stadig, n.døren er tilmuret. Enkelte opr. vinduer er bev. Det romanske tårn erstattedes af et gotisk, der tilbyggedes v. herfor, samtidig m. at det romanske tårnrum indlemmedes i skibet. s. 365 Det gotiske tårn er opf. forneden af granitkvadre, foroven af munkesten og har lige, blændingsprydede gavle mod v. og ø. Det hvælvede tårnrum, der er adskilt fra skibet, benyttes nu som ligkapel. Adgang til tårnets øvre stokv. fra trappehus på v.muren. Det ombyggede kor overhvælvedes m. halvanden ribbehvælving, resten af langhuset dækkedes af 4 hvælv. Skibet er blytækt, våbenhus og tårn er teglhælngte. Kirken rest. 1959–60 ved arkt. L. Teschl. – Korets hvælv og n.mur er dækket m. sengotiske kalkmalerier, der rest. 1911 af Eigil Rothe og 1960 af Olaf Hellvik. På n.væggen Kristi stamtræ (»Jesse rod«). I hvælvingskapperne, der aldrig har været overhvidtede, rankeværk m. blomster, hvorimellem små s.k. narrebilleder (»drôlerier«), mennesker, fugle m.v., nogle opfører sig temmelig uhøvisk (MagnPet. K. 56 og Beckett. DK. II. 411–13). Muret alter, hvorpå en anselig, sengotisk krucifiksgruppe (rest. 1912), bestående af en legemsstor Kristusfigur og mindre figurer af Maria og Johannes. På den tidl. kalk fra 1685 stod bl.a.: »Forbrændt med præstegården 15/5 1677«. Lignende indskr. på disken. Begge brændte 1887 m. præstegden. Romansk granitfont, foden er ny. Rigt udskåret fontehimmel i renæssance fra o. 1600. Sydty. døbefad fra o. 1600. Prædikestol af eg i renæssance fra slutn. af 1500t. m. udskårne relieffer i felterne fra lidelseshistorien og m. Otto Banners og Ingeborg Skeels adelsvåben, præsten Niels Nielsen og hustrus navne samt herredsfoged Peder Segelsens bomærke. Samtidig lydhimmel af fyr. Stoledørene på kvindesiden er renæssancearbejde, samtidige m. fontehimlen og som denne udf. i Ålborg. På skibets n.væg er i et nyt skab opstillet resterne af en sengotisk fløjaltertavle m. Gudfader, Maria m. barnet og Anna selvtredie i midtskabet, apostlene, der opr. har siddet i fløjene, er anbragt på hver side. En række »nødhjælpere« fra altertavlens fodstykke er også her anbragt forneden. Bag orglet en sengotisk bispefigur. Klokke fra 1663 støbt af Baltzer Melchior, omstøbt 1936. I korvæggen romansk ligsten fra o. 1200 m. indskr.: »Thurgeif pater rvr (ɔ: reverendus) iacet sub petra« (Løffler. Gr. 19–20, planche XI). I koret desuden gravsten over 1) præsten Just Valentinsen Fulda († 1689), 2) præsten s. 366 Jacob Lauridsen Holm († 1717) m. hustru, 3) sa. præsts tre børn. I korgulvet † gravsten over præsten Christen Jensen Krabbe († 1581). Ved våbenhuset fragmenter af gravsten over præsten Thøger Poulsen († 1636).

Litt.: C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 221–30.

Vestrupgård var opr. en bondegd., der 1631 tilhørte Jørgen Arenfeldt til Rugård og Voergård († 1658), men snart efter kom til Falk Gøye til Bratskov († 1643), der 1633 gav Niels Pallesen Friis (af Vadskærgård) livsbrev på V., hvor han boede fra 1634 til sin død 1657, også efter at Falk Gøye 1642 skødede den til Knud Enevoldsen Seefeld til Bjørnkær og Lundergård († senest 1683). 1663 (skøde n.å.) solgte denne gden – mul. kun formelt – til sin foged Søren Nielsen, hvis enke Maren Pedersdatter overtog den efter hans død 1667; men 1668 fik to af Knud Seefelds kreditorer, dr. med. Niels Benzon i Ålborg († 1674) og fru Dorte Daa til Kølbygård m.v. († 1675), enke efter statholder i Norge, rigsråd Gregers Krabbe (af Østergård) til Torstedlund m.v. († 1655), indførsel i V., som 1670 deltes ml. to fæstere, den ene af dem fru Karen Friis (af Haraldskær) (g. m. ovenn. Knud Seefeld), som dog 1672 måtte fraflytte sin del af gden (1688: 11,82 tdr. hartk. (+ 0,04 tdr. hartk. anden skyldsat jord) m. 65,8 tdr. land under plov). Fru Dortes datter Ingeborg Krabbe (af Østergård), g. m. oberst Holger Trolle til Rygård († 1686) solgte 1698 sin del af V. til herredsskriver Anders Sørensen († 1706), som også erhvervede Niels Benzons arvingers part. Den samlede gd. (11 7/8 tdr. hartk.) skødede han 1705 til præsten i Saltum Jakob Lauridsen Holm, efter hvis død 1717 hans enke Anne Marie Christensdatter boede på V., til denne gd. 1718 på auktion solgtes for 700 rdl. til Søren Andersen Westrup i Saltum, en søn af ovenn. Anders Sørensen. Ved hans død 1724 solgte arvingerne s.å. V. m. ml. og 2 huse til hans svigerinde Margrethe Kjeldsdatter, som n.å. ægtede Peder Nielsen af Bolskifte. Efter gdens brand og misvækst solgte han gden m.v. til skudehandler Jens Svendsen Bondrup i Blokhus († 1757), som 1744 solgte V. til Niels Rasmussen Lund († 1763) af Torslev so., der lagde en del gods under gden. 1755 solgte han V. m. ml. (12 tdr. hartk.) og 51 3/8 tdr. fæstegods for 4200 rdl. til Conrad Hachild († 1781), som 1766 (tinglysning 1773) skødede gd. og gods for 6800 rdl. til Jens Andersen Gleerup til Lundergård, der fallerede 1775, hvorefter V. (20 1/2 tdr. hartk.) m. 173 tdr. hartk. fæstegods og Saltumgård m. sit fæstegods udlagdes til de »publique stiftelsers inspecteurer i Aalborg«, der bortforpagtede gden, indtil de 1782 kunne sælge V. og Saltumgård for 19.151 rdl. til kancelliråd Jesper Chr. Østergaard til Lundergård; denne døde 1790, hvorefter enken Johanne Brøndlund 1793 (skøde n.å.) solgte V. (19 1/2 tdr. hartk. og 9 tdr. hartk. øde gods under gden) samt 161 tdr. hartk. fæstegods for 11.999 rdl. til forp. på Jegerum Laurs Svendsen Hviid, der straks 1793 (skøde n.å.) videresolgte gden m. sa. tilliggende for 14.600 rdl. til landvæsenskommissær, forp. Claus Holmer Green († 1825). 1805 solgte han gden m. ml. og 152 tdr. hartk. gods til forp. på Lundergård Mads Hastrup og forp. på Rødslet Jens Gleerup; disse frasolgte efterhånden det meste fæstegods, og skødede 1811 for 18.500 rdl. V. m. ml. og 29 tdr. hartk. fæstegods til sandflugtskommissær Bartholomæus Hasselbalch, der forbedrede jorden bl.a. ved afvanding. Efter hans død 1832 overdrog enken Charlotte Amalie H., f. Thorlund, 1839 V. (18 tdr. hartk.) til sønnen Hans Thorlund Hasselbalch, mens hun selv beholdt fæstegodset, der bortsolgtes ved hendes død 1842. Sønnen døde 1879, hvorefter hans enke Frederikke H., f. Jansen, 1883 solgte V. (14 tdr. hartk.) for 116.000 kr. til Niels Chr. Christensen Rendbeck, ved hvis død 1893 enken Anne Dorthea R., f. Nørgaard, overtog gden; hun døde 1948, og sønnen Niels Rendbeck ejer den nu.

Litt.: C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 183–204. DLandbr. VII. 1935. 384–86.

Saltumgård (også i nyere tid kaldet Storgård) i Sdr. Saltum var en gl. selvejergd., der fra slutn. af 1400t. tilhørte medlemmer af familierne Mørk (fra Saltum) og Kjærulf, af hvilke flere (Laurs Mørk († senest 1534), Vogn Hansen Mørk († 1606), Peder Selgensen (Sørensen) Kjærulf († 1631, g. m. Inger Mørk)) var herredsfogder; o. 1695 solgtes en halvdel af S. til Valentin Valentinsen de Fulda. Ved midten af 1700t. ejedes gden af skudehandler i Blokhus Jens Svendsen Bondrup, der forsynede gden med noget bøndergods, hvorved S. blev en hovedgd. m. ufrit hovedgdshartk., og 1752 skødede gd. og fæstegods til sønnen, skudehandler i Løkken Søren Jensen Bondrup, der 1756 selv tog ophold her og døde sst. 1765. På auktionen efter ham erhvervedes S. (13 1/4 tdr. hartk.) m. 28 1/2 tdr. hartk. fæstegods og nogle huse for 4005 rdl. af godsejer Jens Andersen Gleerup til Lundergård († 1786), som 1775 fallerede, hvorved S. m. 68 tdr. hartk. fæstegods blev udlagt til de »publique stiftelsers inspecteurer i Aalborg«, der 1782 skødede den til kancelliråd Jesper Chr. Østergaard til Lundergård († 1790). Dennes enke Johanne Brøndlund skødede 1794 S. m. o. 50 tdr. hartk. fæstegods til sen. landvæsenskommissær s. 367 Ove Nikolaj Møller († 1801), som straks solgte gden uden fæstegods til Christen Nielsen Møller, der efter bevilling af 1803 frasolgte nogle parceller. Efter hans død 1819 solgtes S. (9 1/2 tdr. hartk.) til sognepræst Andreas Agerbech Koefoed i Ingstrup († 1841). Hans enke Karen Johanne Kruuse udstykkede gden i h.t. bevilling af 1842. Hovedparcellen (2 1/2 tdr. hartk.) solgtes 1847 til svigersønnen Julius Martinus Nors.

Litt.: C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 204–21. Sa. i AarbVends. XVI. 1945–46. 240 ff.; XVIII. 1949–50. 75–84.

Albækgård er opstået på den jord, der til ind i 1800t. lå til Albæk ml., opr. en vandml., siden en vejrml. (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 182f.).

Østrup sø, nævnt 1515, udtørredes 1844 ved afledning af vandet gennem Albæk (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 30f.).

På Tinghøjene på Over Jonstrup mark lidt n.f. Saltum kirke holdtes fra middelalderens slutning til 1688 Hvetbo herredsting. Undertiden, i uvejr, i kirkens våbenhus (forbudt 1631) el. tiendeladen. Af højene er nu kun én bevaret (den anden sløjfet 1858 ved vejarbejde). Mindesten på tingstedet rejst 1935 af Hist. Samfund for Hjørring Amt.

Litt.: C. Klitgaard. Hvetbo Herred. I. 1907. 213 f. AarbVends. IV. 1921–22. 275; XI. 1935–36. 224 f.

I so. nævnes i 1500t. og sen. nogle gde Dalen, 1610 bebyggelserne Salunn og Slotted.

Skove: Mod v. på tidl. flyvesand flere plantager.

Fredede oldtidsminder: 5 høje, hvoriblandt den store Tinghøj (1638 Tinghøyene) n.f. kirken og de to Galgehøje sv. derfor. – Sløjfet el. ødelagt: 52 høje og en langhøj; navnlig omkring kirken og Ejersted har der været mange høje. Ved Vestrupgård er der fundet en ældre romertids stengrav.

Saltum havde tidl. Hune som anneks, fik 1909 Alstrup.

Om præsten Laurits Fugl se KirkehistSaml. 4. r. II. 1891–93. 122–39.

I Saltum so. fødtes 1840 skolemanden Bartholomæus Hoff.

Litt.: G. Østergaard. Fæstebonden Jens Christensen Degn, AarbVends. 1926. 327–33. C. Klitgaard. Slægten Mørk fra Saltumgaard, sst. 1946. 339–98.