Taulov sogn

(T. kom.) omgives af Bredstrup og Erritsø so., Lille Bælt og Kolding fjord m. Gudsø vig samt Brusk hrd. (Eltang, Sdr. Vilstrup og Herslev so.). Grænsen til Brusk hrd. følger til dels Elbodalen, gennemstrømmet af Spangå, der løber til Rands fjord, mens skellet til Eltang so. dannes af den korte, snævre dal, der afvander den sydl. del af Elbodalen og gennembryder bakkelandet for at munde i Gudsø vig ved Gudsø vandml. Lillebæltskysten er gennemgående en kløftet stejlkyst m. en del skov. Det meste af so. udgøres af en jævnt bølget moræneflade m. leret overflade, men et mere ujævnt strøg af sandede bakker forløber dog fra Taulov kirke (53 m) mod sø. til Børup Sand ved Bæltet, formentlig en randmoræne fra et sent isfremstød gennem Lille Bælt (Taulovmorænen). Skov findes dels ved Lille Bælt (Børup skov) og dels ved Elbodalen (Tårup skov). Gennem so. går den østjy. længdebane (Fredericia-Kolding) m. s. 1157 Taulov stat., hovedvej A 1 ml. de sa. byer samt en landevej fra denne til Fredericia.

Til so. hører de små Kidholme (1638 Stor Kiholum och liden Kihollum) i Kolding fjord.

Areal i alt 1960: 2251 ha. Befolkning 26/9 1960: 2306 indb. fordelt på 678 husstande (1801: 845, 1850: 1188, 1901: 1488, 1930: 1708, 1955: 2168). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 632 levede af landbr. m.v., 1024 af håndv. og industri, 173 af handel og omsætning i øvrigt, 139 af transportvirksomhed, 93 af administration og liberale erhverv, 30 af anden erhvervsvirksomhed, 202 af formue, rente, understøttelse olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Taulov (o. 1330 Taflygh, 1396 Tafloghe; u. 1771–72) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 554 indb. fordelt på 162 husstande (1955: 437, 1930: 288); fordeling efter erhverv var 1960 flg.: 34 levede af landbr. m.v., 273 af håndv. og industri, 56 af handel og omsætning i øvrigt, 63 af transportvirksomhed, 58 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 57 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1963, arkt. Vinther), centralskole (opf. 1954, arkt. Ernst Pedersen og Ib Zachariassen), bibl. (i skolen; opret. 1936; 2000 bd.), forskole, missionshus (ved s. 1158 hovedvejen; opf. 1908), forsamlingshus (opf. 1903), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1951, arkt. Ernst Pedersen), filialer af Landmandsbanken i Fredericia og Sparekassen for Fredericia og Omegn, kro, kommunalt lystanlæg, sportsplads (ved skolen), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Skærbæk (*1436 Skerbek; u. 1772–73 og 1775) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 744 indb. fordelt på 215 husstande (1955, kun omfattende Skærbæk fiskerleje: 463 indb., 1930: 405 indb.); fordelingen efter erhverv i S. fiskerleje og Skærbækværkets bebyggelse var 1960 flg.: 157 levede af landbr. m.v., 436 af håndv. og industri, 46 af handel og omsætning i øvrigt, 36 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 41 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1928), forskole, filialbibl., elektricitetsværket Skærbækværket, fiskerihavn (anl. 1919–20, vandareal 0,6 ha, dybde 2,8 m, bolværkslængde 300 m, havnefyr), bådebyggeri, savværk, minkfarm, Klippehage fyr (nu anbragt på Skærbækværket) og telf.central; Tårup (1479 Torduph, 1532 Tordop; u. 1771–72); Børup (*1502 Børup; u. 1766, 1771–72 og 1782) m. mejeriet »Lillebælt«, opret 1902 som andelsmejeri, nu privat ostemejeri; Studsdal (1664 Studtzdall; u. 1772) m. forskole og Krybily kro; Oddersted (1578 Odersted; u. 1771–72); en del af Gudsø (1524 Gutzwiig; u. 1771–72) (resten i Eltang so.) m. vandml. (1524 Gutze mølle) (ude af drift). – Saml. af gde og hse: Børupskov m. 2 fyr (på beboelseshuse); Børup Sande (1590 Børup Sand); Tårup Østerskov; Studsdal Hse; Holme Mark; Gammelmose. – Gårde: Tårup Møllegd. (20,9 tdr. hartk., 118 ha, hvoraf 16 skov; ejdv. 650, grv. 319); Taulovgd.; Børupgd.; Kvistgd.; Juulsminde; s. 1159 Rugballegd.; Kirstinebjerg; Elisabetsminde; Børup Overgd.; Søholm (1524 Sioholm).

T. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ullerup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 472. og 473. lægd og har sessionssted i Fredericia.

Den anselige, hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus i s. samt ved korets ø.side et ejendommeligt, næsten cirkelrundt gravkapel fra 1581. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på dobbeltsokkel, ufuldstændig attisk over skråkant. S.døren, der er i brug, har to søjler, den ene ottekantet, med terningkapitæler og -baser. På den ene kragsten et primitivt løverelief, på den modsatte søjles base en figur og et mandshoved (Mackeprang. JG. 68–69. Aarb. 1896. 210). Den sokkelbrydende n.dør med kilestik er tilmuret. I skibets n.mur ses et rundbuevindue tilmuret i murflugten, og i Koldinghusmuseet er der en vinduesoverligger m. skjold- og sværdbærende kriger (Aarb. 1894. 277). En kvader m. mandshoved er indsat i en stenbænk ved våbenhuset. Kor og skib har flade, gipsede lofter, korets m. tarvelig stukdek. I sengotisk tid opførtes det kraftige tårn, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en rund tårnbue. Det har på n.siden en tilmuret fladbueåbning fra fritrappe til mellemstokværket. Overdelen m. kamtakgavle i ø.-v. er stærkt ommuret, bl.a. 1863 og 1868, da den øvr. bygn. formentlig fik sine gesimser, samt 1950 (arkt. Billund, Fredericia). Også våbenhuset er en sengotisk tilbygn. af gule munkesten. Flankemurene har dobbelte savskifter og kamtakgavlen en blændingsdek. m. seks rundbuede højblændinger flankeret af cirkelblændinger og foroven ledsaget af savskiftestumper. Våbenhuset har ligesom kor, skib og tårn tegltage. 1581 lod jomfru Berete Rosenkrantz det ejendommelige, næsten cirkulære gravkapel opføre ø.f. koret. Det er bygget af røde munkesten i krydsskifte på skråkantsokkel af granitkvadre og har højt, opskalket kegletag m. blytækning. Indvendig dækkes rummet s. 1160 af et krydshvælv. På ø.siden sidder to firkantede sten m. Berete Rosenkrantz’ fædrene og mødrene våben. Kapellet, der nu er indr. som præsteværelse, men tidl., fra 1914, var indr. som off. ligkapel, skilles fra koret ved en smedet gitterlåge fra 1758. – Alterbordet dækkes af et marmormalet panel fra o. 1590. Altertavlen er et snitværk i bruskbarok fra 1683, nu helt afrenset. I en niche i storfeltet er indsat en gipskopi af Thorvaldsens Kristus. Kraftige, balusterformede stager, givet 1636 af Hans Jensen i Holum. Stort, godt skåret korbuekrucifiks fra beg. af 1500t. Romansk granitfont m. arkadedek. på kummen. Meget slidt, sydty. fad, o. 1575, m. bebudelsen. Prædikestol fra sa. tid og af sa. hånd som altertavlen m. evangelistfigurer efter Thorvaldsen. Den er istandsat 1889 af Anker Bruun Dons. Firemastet skibsmodel fra ny tid, »Queen Margaret«. Klokke 1876, P. Meilstrup; den ældre var af Clavs v. Dam 1643. – Epitafium over F. C. Bredahl, Søholm, opsat 1729 m. benyttelse af ældre tavle m. billeder af Moses og Jesus. Gravsten 1581 over Sidsel Rosenkrantz, † 1557, og jomfru Berete Rosenkrantz, figursten m. enke og jomfru (CAJensen.Gr. nr. 565). En sten over den første lutherske præst på stedet, Bertil Iversen, er 1914 afgivet til Thaulow-museet ved Norsk Folkemuseum i Oslo (CAJensen. Gr. nr. 696).

Litt.: Mogens Lebech Frederiksen. T. Kirke, AarbVejle. 1927. 94–138.

På kgd. er bl.a. begr. indremissionæren Jens Holt, † 1926.

Søholm tilhørte Ribe bispestol, men kom ved reformationen under kronen; 1547 var den forlenet til Else Thott, enke efter nedenn. Claus Krummedige. Efter hendes død 1550 lagdes S. under Koldinghus og beboedes før 1577 af herredsfoged Claus Hønborg, hvis hustru 1588 fik pålæg om at »holde de losementer og gemakker, som kongen har ladet bygge der, ryddelige og i øvrigt sørge for at have godt forråd, så kongen, når han kommer did, kan få, hvad han behøver«. 1662 var gden (19 tdr. hartk.) øde, 1666 udlagdes den til major Ulrik v. Dewitz og indgik 1668 i ryttergodset. 1766 solgte kronen S. (10 tdr. hartk.) for 2332 rdl. til Iver Hansen.

Hønborg (1369 Hønæborigh, 1429 Hønburgh) var tidl. kgl. slot. Af lensmænd kendes Peder Iversen Lykke 1369, (Gotschalck?) Skarpenberg 1377, hr. Folmer Mortensen (Gyrstinge) 1445, Peder Brockenhuus 1487, hr. Claus Krummedige 1493, hr. Thomas Nielsen (Lange), g. m. forriges enke, 1504 og 1520, hans stedsøn hr. Erik Krummedige († 1541) og dennes enke Sidsel Rosenkrantz († 1557), hvorefter godset inddroges og lagdes under Koldinghus len. Det var fra H. Chr. II efter at have modtaget adelens opsigelsesbrev lod sig færge til Middelfart adsk. gange; slottet ødelagdes af bønderne under grevefejden og atter under trediveårskrigen af Wallensteins tropper.

Tårup Møllegd. købtes 1915 af P. Basse († 1949), der sammenlagde den m. den af ham 1917 erhvervede Tårupgd. Nuv. ejer er sønnen Poul Johannes Basse.

Hovedbygn. er et enkelt, grundmuret, hvidkalket hus m. midterkvist, opf. 1856.

Skærbækværket opførtes 1946–50 af interessentskabet »Den sydøstjydske Fællescentral«, der omfatter området fra Århus til den gl. grænse s.f. Kolding. Selve elværksbygn. er tegnet af arkt. Gundlach-Pedersen, sen. udvidelser af arkt. Maglebye. Det har 1964 en kapacitet på 225.000 kw og en årsproduktion på 550 mill. kwh. Værket har egen havn. Det har kostet 160 mill. kr. og er under stadig udvidelse. Gennem samkøringsorganisationen »Elsam« er det i samarbejde med de 5 øvr. landsdelsværker i Jylland og Fyn og m. Tyskland og Sverige.

1629 havde Chr. IV planer om at flytte Kolding by og slot, »som ligger tvært ud fra Hønborg kirke (ɔ: Taulov kirke) ml. Kolding og sundet, som med skov er begroet«, antagelig til Hovens odde. 1630 påtænkes det at anlægge en større befæstning ved »Emmenæs« v.f. Skærbæk (JySaml. 3. Rk. IV. 293f.).

Nv.f. Skærbæk by har der været en hellig kilde, Korskilde el. Rands kilde (Schmidt.DH. 150).

Ved Gudsø stod der kampe 3/5 og 7/5 1849, da de danske efter en energisk kamp mod en overlegen fjende trak sig tilbage til Fredericia.

På Taulov station rejstes 1946 en mindesten for 3 frihedskæmpere, trafikassistenterne E. Månsson, K. G. Kolding og H. Jacobsen, henrettet af tyskere 1945. I Skærbæk rejstes 1955 en mindesten for 3 omkomne fiskere.

T. gl. præstegd., af bindingsværk fra 1840, blev nedrevet 1963; staldlængen bliver genopført på Frilandsmuseet ved Sorgenfri.

Ud mod Lille Bælt paa et Engdrag ml. høje Banker ligger det markante, middelald. Hakenør Voldsted (Hønborg Slot), en nærmest firesidet Borgbanke m. afrundede Hjørner og stejle Skraaninger. Banken har været omgivet af en Ringgrav m. en Yderdæmning. Begge Dele er nu stærkt udjævnede formodentlig m. Jord fra Banken, hvis Sider synes at være beskaarne. Topfladen har været under Dyrkning endnu i dette Aarh. Paa Borgbanken Teglstensbrokker; ogsaa paa den Landtunge, som i Dalslugten bag Voldstedet strækker sig ud mod dette, ses Teglstensbrokker, og her har formentlig staaet Bygn. i Tilslutning til selve Borganlægget. Paa Koldinghus-museet og i Nationalmuseet opbevares en Del Løsfund fra Voldstedet (P. Eliassen. Hønborg Slot, AarbVejle. 1913.54–74).

På Hønborg slotsbanke er 1858–1910 fundet 81 spredt liggende mønter, ældste fra Erik Klipping, de fleste fra Erik af Pommerns tid.

Landsbyen Taulov Nebel (1569 Tavlo Nøbel) er vokset sammen m. Taulov stationsby, og navnet bruges ikke mere.

Skove: Mod n. på kuperet terræn ligger Tårup skov (1683 Torup schouf) og Taulov skove, i alt 61 ha fordelt på 39 ejere. Mod sø. Børup skov, der ligeledes er delt i flere parceller. Blandt gde m. skov er Tårupgård m. 16 ha, Børupgård m. 5 ha, Taulovgård m. 8 ha og Kvistgård m. 6 ha.

Fredede oldtidsminder: 4 høje, de to i Tårup skov; en høj v.f. Tårup er ret stor, men forgravet. – Sløjfet el. ødelagt: 67 høje, de fleste i so.s sydl. halvdel. 1638 nævnes en stenomsat kæmpegrav i Børup skov.

I T. so. fødtes 1606 professoren Jørgen Bertelsen Taulov, 1843 indremissionæren Jens Holt, 1866 præsten Christen Holt.

Litt.: Mogens Lebech. Taulov, en sognehist. Skitse med Blade af Fredericias Forhistorie, AarbVejle. 1930. 17–57.