Vester Bjerregrav sogn

(Hersom-V. B. kom.) omgives af Roum og Hersom so., Nørlyng hrd. (Pederstrup so.) samt Skals og V. Tostrup so. Ved skellet til Nørlyng hrd. løber Skals å i en bred dal, hvis dybeste dele i stenalderen var en gren af Hjarbæk fjord, der her strakte sig mindst til Løvel bro. De højere dele af dalen er en senglacial flodslette, der har medvirket til udformningen af de stejle, lyng- og nåleskovklædte skrænter, som fortsætter sig ind i de mange sidekløfter (Nakskovdal, Mørkedal) og tilløb, hvoraf det største er Navndrup Møllebæk. Bortset s. 289 fra disse erosionsdale er terrænet ret jævnt (Rishøj 41 m) og stiger mod s. Højeste punkt er Hvolrishøj (53 m) ved Over Hvolris. Jorderne er overvejende sandede. Gennem so. går hovedvej A 13, der krydser Skalsåen ved Løvel bro.

Areal i alt 1960: 1254 ha. Befolkning 26/9 1960: 464 indb. fordelt på 133 husstande (1801: 132, 1850: 202, 1901: 248, 1930: 405, 1955: 439).

I so. byerne: Bjerregrav (1355 Byærghgraf; u. 1799) m. kirke, centralskole (for Hersom-Bjerregrav kom., opf. 1960, arkt. William Splittorff, Viborg), bibl. (for Hersom-Bjerregrav kom. i gl. skole; opret. 1961; 2200 bd.) og andelsmejeri (opret. 1901); Hørup (*1497 Hørup; u. 1799) m. dambrug (i gl. mølledam); Over Hvolris (1355 Holriis; u. 1798). – Saml. af gde og hse: Bjerregrav Hede; Navndrup (1355 Auændorp, *1476 Naffuendrup, -drøp). – Gårde: Nørskovgd. (1524 Narskoff gaard); Havegd. (*1480 Haffue).

V. B. so., der sa. m. Hersom so. udgør én sognekom. og sa. m. Hersom og Klejtrup so. ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Tostrup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 329. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den uanselige kirke består af romansk kor og skib med våbenhus mod s. fra 1870erne. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og murene er usædvanlig lave. Den endnu åbne s.dør er en del udv., og der synes påfaldende nok aldrig at have været nogen dør mod n. I korets ø.mur er der et tilmuret rundbuevindue med monolitoverligger, mens vinduerne på korets og skibets s.side er ommuret med anvendelse af gl. monolitoverliggere. V.f. korets s.vindue sidder en kvader med tre svagt reliefhuggede buer. I det indvendige, der har meget lavtliggende bjælkelofter, står den noget uregelmæssige korbue med profilerede kragsten, hvoraf den i s. har båndornamenter, der mul. kan opfattes som fisk. Våbenhuset af mursten er fra 1870erne. – Altertavlen på det murede alterbord er et enkelt arbejde i senrenæssance 1639 med 1922 (af P. Kr. Andersen) genfremdraget korsfæstelsesmaleri flankeret af skriftsprog og våben for Chr. Harbou og hustru Margrete Maaneskjold. Stagerne er givet af Ove Mangor Soedall 1703. Døbefont af træ og prædikestol er enkelt snedkerarbejde fra slutn. af 1800t. Stoleværket er signeret af Christen Haugaard »tø[mmer]mand snedker og maler« 1792. Fra en †begravelse under koret er ophængt kisteplader over Chr. Harbou til Hvolris, † 1675, og hustru Margrete Maaneskjold, † 1661.

Havegård, der havde tilhørt Peder Mortensen, tildømtes i beg. af 1500t. Christiern Mikkelsens arvinger, hvilket Christiern Christiernsen 1541 fik kongens stadfæstelse på. Morten Hegelund i Viborg solgte den til Niels Poulsen (Børialsen), der ejede den 1545. Hans søstersøn Anders Blik udkøbte de øvr. arvinger og erhvervede 1563 ved mageskifte kronens part i den. Han fik 1568 og 1569 af kongen stadfæstet morbroderens handel, skønt denne havde købt gden af en ufri. Anders Blik ejede gden endnu 1580, derefter bragte datteren Abel Blik den til sin ægtefælle Niels Krag. Denne mageskiftede vist efter 1607 H. til Peder Munk (Vinranke-M.) til Nørbæk, der 1624 solgte den til Henrik Sandbergs enke Kirsten Juul († 1626), men hvis søstre Abel og Kirsten Munk endnu 1636 skrives til H. 1663 var den en bondegd. (14 1/2 tdr. hartk.) under Hvolris. I 1700t. lå den (4 1/2 tdr. hartk.) under Hersomgd.

Jens Raad og hans hustru Margrethe pantsatte 1355 gods i Bjerregrav, Navndrup og Hvolris til Tyge Skammelsen, foged på Ålborg.

I Hørup lå Hørup mølle (1582 Hørup Mølle).

En befrielsessten er 1956 rejst på kirkegårdspladsen.

Skove: Der findes en del mindre plantager, især på det kuperede terræn n.f. Hørup by.

Fredede oldtidsminder: 16 høje, hvoraf flere er ganske anselige: De 3 Hesthøje lige n.f. Bjerregrav, Jomfruhøj ved Hørup og Hvolrishøj og en anden høj ved Over Hvolris. – Sløjfet el. ødelagt: 24 høje. – Ved Bjerregrav er fundet to halsringe fra yngre bronzealder.

Litt.: P. E. Benzon. Hersomtiden. 1927.