Vojens sogn

omgives af Jegerup, Magstrup, Hammelev og Skrydstrup so. Vojens so. er i udpræget grad et overgangsområde ml. de østl. og de vestl. landskabstyper i Haderslev a. Afstanden fra so.s s.grænse til Haderslev-dalens vestl. forgreninger er kun ca. 500 m, og vi er således ganske nær ved et udpræget østl. landskabselement. En stor del af so. er i øvrigt i landskabelig og jordbundsmæssig henseende præget af israndens skiftende beliggenhed, og da navnlig af det fra denne udstrømmende smeltevand, dels fra egl. gletscherporte, dels i form af småbække fra de skiftende isrande. Den østl. del af so. omtr. frem til jernbanen er et ret jævnt, ungt moræneland, som er furet af kløfter, hvorigennem småbække følger faldet mod den inderste, dybe del af Haderslevdalen. I den østl. del af so. består jordbunden hovedsagelig af mere el. mindre sandede morænedannelser, men v.f. jernbanen møder man andre og meget forskelligartede overfladetyper. Man har således en zone m. stenede israndsdannelser i egnen ml. Vojens og Jegerup. V.på i so. aftager sporene af den sidste isdækning, og vi kommer gradvis over i de gl. landskabsformer på Nustrup bakkeø. Såvel bakkeøerne som de unge dannelser hæver sig nogle få m over den tredje dominerende landskabstype, nemlig smeltevandssletterne. Disse har fald dels mod nv. til Gram-fladen, men fortrinsvis mod sv. til de store hedeflader v.f. Skrydstrup. De højeste punkter i so. når ca. 50 m, nemlig v.f. Billund, samt flere steder ved so.s ø.grænse. I øvrigt er højdeforskellene – bortset fra de omtalte kløfter – forbavsende små til trods for de store forskelligheder i landskabsform, alder og jordbundsforhold. Hovedvandskellet ml. ø. og v. går gennem so. og følger meget nær den østjy. jernbanes linje.

Bortset fra stationsbyen Vojens er so. ret folkefattigt. Dette hænger utvivlsomt sa. m. jordbundsforholdene, men tillige m. den omstændighed, at en stor del af so. ejes af storgårde. Gennem so. går den østl. længdebane samt sidebanen VojensHaderslev. s. 273 To ældgamle vejlinjer: Haderslev-Ribe og Mølby-Over Jerstal er blevet foryngede til brug for vor tids trafik. De større veje og jernbanerne mødes i Vojens.

Areal i alt 1960: 1259 ha. Befolkning 26/9 1960: 3592 indb. fordelt på 1073 husstande (1860: ca. 265, 1910: 871, 1921: 935, 1930: 1091, 1955: 2932). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 165 levede af landbr. m.v., 1646 af håndv. og industri 317 af handel og omsætning i øvrigt, 290 af transportvirksomhed, 814 af administration og liberale erhverv, 78 af anden erhvervsvirksomhed og 257 af formue, rente, understøttelse olgn.; 25 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Vojens (1421 Wodens, 1501 Odensz; u. efter 1778) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 3396 indb. fordelt på 1022 husstande (1930: 1036, 1955: 2702); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 23 levede af landbr. m.v., 1624 af håndv. og industri, 314 af handel og omsætning i øvrigt, 281 af transportvirksomhed, 811 af administration og liberale erhverv, 78 af anden erhvervsvirksomhed og 245 af formue, rente, understøttelse olgn.; 20 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1922), Vojens Borger- og Realskole (den nye Brejnbjergskole ligger i V. by, men i Skrydstrup so.), V. Ungdomsskole (opf. 1939, 100 elevpl.), bibl. (opret. 1932; 9600 bd.), forsamlingsgård (opf. 1960, arkt. R. Krintel og T. Nielsen), kom.kontor (i en ældre villa), politistat., apotek (opret. 1923), De gamles Hjem (opf. 1951, arkt. J. Hallenberg), 12 folkepensionistboliger, to børnehaver, stadion m. idrætshal, tennisbaner, svømmebassin og skøjtebane (anl. 1956, ing. Bayer), biograf, to hoteller (Hotel Vojens, Hotel Pauli), V. Østerkro, filialer af Handelsbanken, Andelsbanken, Haderslev Bank og Sparekassen for Haderslev og Omegn (Vojens Sparekasse), kommunalt vandværk, fjernvarmecentral, jernbanestat., postkontor og telf.central. Større erhvervsvirksomheder: Andelssvineslagteriet, opret. 1925, udv. 1952, 1957 og 1962, 165 ans.; A/S Brødrene Gram, grl. 1901 af Hans og Aage Gram, specialfabr. for køle- og fryseanlæg, ca. 1300 ans.; filialer i ind- og udland, bebygget areal ca. 45.000 m²; A/S Jul. Nielsen, korn-, foderstof- og tømmerforretning, grl. 1871; A/S P. J. Schmidt, boghandel, bogtrykkeri, papir en gros, 60 ans.; Sønderjysk Smøreksportforening, grl. 1868 af Jul. Nielsen, 1906 andelsselskab, 1939 tilsluttet Haderslev Smøreksportforretning; filial af A/S Ove Arkil, Haderslev, asfaltfabr., flise- og betonvarefabr., ca. 50 ans. – Saml. af gde og hse: Billund (1524 Billundt); Vojens Mark; Vojenslund. – Gårde: Vojensgd. (281 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 800, grv. 460); Billundgd. (118 ha, hvoraf 19 skov; ejdv. 275, grv. 119); Billund Overgd.

Vojens

by (3563 indb. 1960) ligger dels i Vojens kom. (3396 indb.), dels i Skrydstrup kom. (167 indb.). Den ligger under 55° 15’ n.br. og 9° 19’ ø.l. for Grw. (3° 15’ v.l. for Kbh.). Byen er beliggende på en hedeslette, der mod ø. går over i den tunneldal, hvori Haderslev Dam og fjord ligger. N. og s.f. byen findes leret, frugtbart moræneland fra den sidste istid. Fra Vojens til Haderslev er der 12 km ad jernbanen og 11 km ad landevejen, til Åbenrå 27 km ad jernbanen og 26 km ad landevejen, til Kolding 40 km ad jernbanen og 39 km ad landevejen.

Byens hovedgade, der hedder Østergade ø.f. jernbanelinien og Vestergade v.f. sa., løber fra nø. til vsv. og passerer under den n.-s.-gående jernbane i en viadukt. Ø.f. jernbanen, umiddelbart n.f. Østergade, ligger byens banegård og rutebilstation og n. herfor det omfattende sporareal. S.f. Vestergade og parallelt m. denne s. 274 går Søndergade. Både Vestergade og Søndergade krydses af Over Jerstalvej, der mod s. fortsætter i landevejen mod Åbenrå, og mod n. går videre i Billundvej, som fortsætter mod nnv. som landevejen til Sommersted. I den nordl. udkant af det bebyggede byområde løber en omkørselsvej, der fører den gennemgående trafik uden om byen. Lidt ø.f. byen løber omkørselsvejen sa. m. Østergade og fortsætter som landevejen mod Haderslev. V.f. byen forener omkørselsvejen sig med Vestergade til landevejen mod Ribe og Gram. – Sammenhængende husrækker findes s. 275 næsten kun i hovedgaderne Vestergade og Østergade, men byen rummer omfattende bebyggelser af nyere husblokke, især i kvarteret omkr. Søndergade samt omkr. Smedevænget, Kløvervej og Jyllandsgade s.f. Østergade.

Vojens er først og fremmest industriby, idet industri og håndv. beskæftiger halvdelen af byens erhvervsaktive befolkning. Den absolut vigtigste industrigren er maskinindustrien, der domineres af køleskabsfremstillingen. Også andre industrier er dog vigtige; her kan nævnes næringsmiddelindustrien (svineslagteri m.m.). Også som handelsby har Vojens nogen betydning, selv om den ikke kan siges at være en oplandsby, men tværtimod må henregnes til Haderslevs handelsopland. Derimod er den a.s eneste jernbaneknudepunkt, idet den østjy. længdebane her mødes med sidebanen Vojens-Haderslev. I årene 1899–1938 passeredes Vojens desuden af en smalsporbane, der bl.a. forbandt den m. Haderslev, Gram, Rødding og Toftlund. Vojens har gode vej- og bilruteforbindelser m. a.s andre dele.

V. so., der indtil 1962 udgjorde en selvstændig sognekom., er ved kgl. resolution af 30/1 1962 sammenlagt m. Skrydstrup so. til én sognekom. – Vojens kom. – m. 4972 indb. fordelt på 1361 husstande. V. so. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Magstrup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 125. a. lægd og har sessionssted i Haderslev. Det danner sa.m. Jegerup ét pastorat under Haderslev provsti.

Kirken, der består af kor, skib og tårn i gotiserende stil, indviedes 1925 (arkt. Hans J. Huussmann), til erstatning for det til kirke ombyggede kapel fra 1882. Hovedparten af inventaret er fra kirkens opførelsesår og sen. Altertavle og -bord er fra Starup; tavlen, m. årst. 1615, nystafferedes s. 276 m. brogede farver før anbringelsen i kirken; malerierne, noget præget af de forsk. restaureringer, forestiller nadveren, omgivet i sidefelterne af Kristus og Moses med tavlerne. Orgel 1887 fra Vor Frelsers kirke i Esbjerg. Klokker: 1) 1897, støbt til Vor Frue kirke i Haderslev, skænket til Vojens 1923. 2) 1946, fra De Smithske Støberier, Ålborg. Kirkeskib: Ellen af Ålborg, fra 1937.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 611–12.

Vojensgård, tidl. ladegård. Dens marker udgøres af den i 1500t. nedlagte landsby Vojens, der 1475 og 1542 havde mindst 10 gårde. Landsbyen var beliggende s. og ø.f. V. Denne dreves ved avlingshoveri som kgl. ladegård til 1603; 1602 havde den flg. udsæd: 38 ørter 5 skpr. rug, 10 ørter 7 skpr. byg, 7 ørter 2 skpr. boghvede, 29 ørter havre. Tidl. havde udsæden været betydeligt større. Avlingshoveriet afløstes 1603 af 309 rdl. gerningspenge årl., og gden bortforpagtedes. 1615 var Laurits Hatfilter fra Haderslev forpagter, 1629 Volborg Pers, 1720 Peter Jensen (1720 misvækst), fra 1730 Rasmus Rasmussen el. Asmus Asmussen (kvægpest 1749/50). Gden udparcelleredes 1788. Den sidste forpagter Peter Jensen overtog stamparcellen, som 1804 tilskødedes Carsten Iversen. Den ejedes derefter fra 1832 af Carl Kark, 1841 Christoffer Lebel, 1842 Chr. v. Halling, 1853 P. F. O. Danielsen, 1864 F. Deichmann, 1870 Christian Hinrich Lithmann, 1872 Gottlieb Jenisch, 1878 Carl Kosegarten, en fhv. tysk officer, der under voldsomme ty. protester 1907 solgte gden til den fremtrædende da. jordpolitiker J. H. Schmidt for 300.000 mk. Schmidt solgte 1932 til jordlovsudvalget 129 ha, der udstykkedes til 10 nye brug og en tillægsparcel. Fra 1940 ejer Knud Schmidt Petersen den nu 281 ha store ejd., hvorfra der er foretaget udstykninger til byggegrunde.

Hovedbygningen, der ligger kønt i Vojens bæks dal ud til landevejen, er en udstrakt gulstenslænge m. halvt afvalmet tag og murede og pudsede schabranger over vinduerne. Bygn., der er i én etage over høj grund, synes opført ved forrige årh.s midte, men er siden ombygget, bl.a. ved opførelse af tagkviste og en frontispice på gårdsiden.

Den store have er anlagt af havearkt. E. Erstad-Jørgensen.

Billundgård ejedes ca. 1800 af en slægt Duborg, men var derefter jævnligt i handelen. 1921 erhvervedes den af lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig til Tranekær, 1949 af lensgreve Kai Benedikt Ahlefeldt-Laurvig, 1950 af insp. K. Westermann, 1953 af hans enke Elna N. Westermann, f. Fich, og 1958 af sønnen J. F. Westermann.

Vojens so., der indtil 1914 var en del af Jegerup so., hørte helt til Gram hrd. O. 1710 var der i Billund 6 gde. O. 1825 havde ejendommene i Billund og Vojens-parcellisterne 148 malkekøer, 70 ungkreaturer, 42 heste, 549 får og 58 svin. Udsæden var: 101 tdr. rug, 157 tdr. havre og 24 tdr. byg (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 45 da., 17 ty.; 1884: 31 da., 51 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 356 da., 216 ty. (tilrejsende 45 da., 109 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 159 da., 15 ty., 84 S.; 11/4 1924: 203 da., 19 ty., 148 S.; 2/12 1926: 231 da., 20 ty., 194 S.; 24/4 1929: 253 da., 21 ty., 235 S.; 16/11 1932: 248 da., 13 ty., 268 S.; 22/10 1935: 252 da., 19 ty., 318 S.; 3/4 1939: 663 da., 31 ty.; 28/10 1947: 905 da., 5 ty.; 5/9 1950: 959 da., 6 ty.; 22/9 1953: 1146 da., 24 ty.; 14/5 1957: 1501 da., 24 ty.; 15/11 1960: 1825 1825 da., 22 ty.; 22/9 1964: (m. det med V.sammensluttede Skrydstrup) 3137 da., 31 ty.

Skove: Enkelte yngre plantager. Til Billundgård 19 ha plantage. Haderslev plantningsselskab ejer ca. 17 ha og et privat interessentskab ca. 44 ha, hvoraf dog de ca. 33 ha i naboso. Hammelev. Ø.f. Billund fandtes tidl. en skovstrækning, Billundlund, hvorom navnet Skovforten endnu minder.

Fredede oldtidsminder: En hellekiste af 4 bæresten på Billundgd. og 5 høje, hvoraf to på Vojensgd. mark og en på Billundgd., er ret store. – Sløjfet el. ødelagt: 65 høje, hvoraf særl. mange, især stenalders enkeltgravshøje, lå vestl. i so., langs hærvejen. Også på Vojensgd. mark lå en del høje, hvoraf flere har indeholdt grave fra ældre bronzealder m. guldringe m.m.

Litt.: J. Street-Jensen i Skalk 1965. 1. 12–18.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev II herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Jegerup, Magstrup og Skrydstrup so. Vojens amtsforstanderskab. So. bestod af én kom.

Personregisterdistr.: Vojens.

1/4 1914 udskiltes Vojens so. fra Jegerup. Vojens og Skrydstrup kommuner blev sammenlagt 1/4 1962.