Ærøskøbing

Ærøskøbing by ligger helt i Ærøskøbing købstadskom. på Ærø (Ærø hrd.), under 54°53’16” n.br. og 10°25’9” ø.l. for Grw. (2°9’31” v.l. for Kbh.), beregnet for kirkens tårn. Byen ligger på Ærøs n.kyst på ø.siden af en halvø, der mod n. fortsætter til moræneknuden Urehoved (8,8 m), som ved strandvoldssystemer (Bjergene, Vesterstrand) forbindes med hovedøens morænebakkeland. Dette når i købstadskom. sin største højde, 34,5 m, i en bakke sø.f. Bymøllen, som i øvrigt udgør en enklave i købstadskom., hørende til Rise so. Ad landevejene er der fra Æ. 12 km til Marstal og 16 km til Søby.

Æ. ligger på et fra kysten jævnt stigende terræn. Hovedgaderne danner en retvinklet trekant, hvor den rette vinkel (hjørnet af Søndergade og Vestergade) ligger længst fra kysten. Fra dette hjørne går Vestergade mod nø. til havnen, Søndergade mod sø. mod kysten. Fra havnen og enden af Vestergade udgår Smedegade parallelt med kysten; hvor dens fortsættelse Nørregade møder Søndergade, begynder Østergade, der fortsætter i Østerbro og landevejen til Marstal. Fra hjørnet af Søndergade og Vestergade udgår Vesterbro, der fortsætter i landevejen til Søby. På n.siden af Søndergade ligger byens torv, hvorfra Brogade går ned til havnen. Bebyggelsen er overvejende enetages huse, ofte bindingsværk, og byen bærer præg af gammeldags idyl. Usædvanligt mange bygninger er fredede. Uden om den gl. by findes en del nyere og mere moderne huse samt nogle gårde. I den nyere bebyggelse går Pilebæksvej parallelt med Søndergade, og Baggårdsvej parallelt med Vestergade. Ved Vesterstrand findes byens lille lystskov, Strandskov; uden for byområdet ligger spredtliggende gårde i købstadskom. I morænelandet er næsten al jord, der ikke optages af huse og haver, opdyrket. Til købstadskom. hører de ubeboede øer Dejrø, der når 6 m o.h., og Lilleø, der når 2 m o.h.

Æ. er Ærøs gamle centrum for handel og håndværk og øens traditionelle trafikcentrum. Største delen af øen er Æ.s naturlige opland, og byen præges af sa. solide velstand som dens frugtbare, veldyrkede og tætbefolkede opland. Moderne erhvervsformer har kun tøvende og i ringe omfang holdt deres indtog. Æ. står i jernbane- og bilfærgeforbindelse via Drejø med Svendborg. Selv om Ærø ikke har jernbaner, er det herved muligt at læsse og losse jernbanevogne i Æ. havn, hvorved Ærø sættes i direkte forbindelse med det da. jernbanenet.

Æ. kom.s samlede areal var 1950: 361 ha, og den samlede længde af gader var 1956 3,6 km.

Af arealet var 1951: 254 ha landbrugsareal, 10 ha gartnerier og frugtplantager, 34 ha bebygget grund og gårdsplads, 11 ha private haver, 2 ha læplantninger og småplantninger, 26 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 3 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 18 ha heder, klitter, sumpe, stenmark olgn. og 3 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 9,4 mill. kr., deraf grundværdi 1,6 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening samt Bygningsbrandforsikringsforeningens medlemsselskaber indtegnede ejendomme var 18 mill. kr.

Til markjorderne hører den gl. Købingsmark, den s.k. Herremark af den nedlagte gd. Købinghof samt øerne Dejrø og Lilleø (se ovf.); mindre bebyggelser: Vrå, hse, Urehoved, hse, Grubbemølle og Tivoli (delvis i Rise so.).

Bygninger og institutioner.

Kirken, der består af apsis, skib og tårn mod v., er opf. 1756–58 i stedet for en ældre kampestensbygn., der blev nedrevet p.gr.af brøstfældighed (forlænget 1631). Den ret anselige, hvidkalkede bygning (44,5 m lang og 16 m bred udvendig) er opf. af gule mursten på sokkel af rå og kløvet kamp. Af den gl. bygn.s materialer er intet kendeligt. Apsiden, der har rundbuet præstedør i ø. og store rundbuevinduer ligesom skibet, er lidt smallere end dette, men dens sekssidede tegltag når op i højde med skibets tagryg. Skibet har hjørnelisener, og den rundbuede s.portal indfattes også af lisener. Hovedindgangen er fra v. gennem tårnet. Over døren sten med bygningsindskrift. Tårnets 16 m høje mure har hjørnelisener og afdækkes af et kobbertækt lanternespir over en meget fladt svunget karnishætte (spirets højde 15,5 m). I det indre har apsis muret halvkuppel, mens skibet, der opr. dækkedes af tre ovale træhvælvinger, siden 1894 har en fladtspændt træ-tøndehvælving (arkt. N. Jakobsen). Kirken er rest. 1950 (arkt. Andreas Jensen).

Altertavlen er et snedkerarbejde fra 1842 i nyklassisk stil m. korintiske søjler og malerier af Gethsemane samt Troen og Håbet. Midterbilledet er af Zehngraff 1841, kopi af Eckersbergs altertavle i Vor Frue kirke i Svendborg (1824); også den øvrige maleriske udsmykning af tavlen skyldes Zehngraff. Smukke sølvstager i Louis XVI stil. Romansk granitfont, hugget i eet stykke, med arkadeprydet kumme (Mackeprang. D. 121). Rigt udskåren prædikestol i renæssance 1634 m. våben og navne for hertug Philip af Slesvig-Holsten-Glücksborg og gemalinde Sophie Hedevig af Sachsen-Lauenborg. Foruden fire skibsmodeller (Henningsen. KK.80, 157, 165) er i kirken ophængt tre gl. malmkroner, de to dat. 1758, givet af henh. Christoffer Elias Gotlob og Chr. Josephsen Steen. En del pulpiturer fjernedes 1894, og 1913 istandsattes inventaret. Klokker: 1) Slutn. af 1300t. vistnok af en nordtysk støber »Pether« med kort indskr., hvis tydning er meget usikker (Uldall. 151); 2) 1747, Diederich Strahlborn. I tårnets mellemstokv. hænger en tavle fra 1700t. med nøgler til de gl. stolestader.

Som epitafier er i kirken ophængt malerier i enkle rammer: 1) Den korsfæstede, 1710, m. navnetavler for Jørgen Christoffersen Rose (kapellan), † 1715, og hustru Agatha Sophia, † 1744; 2) Gravlæggelsen, 1734, Otto Hywadt. Gravsten over Las Hendrichsen og Maren Lasses, † 1656.

Kirkepladsen, tidl. kirkegård, nedlagt 1809; m. ligkapel og gravsten over landfoged Joh. Georg Tilemann, † 1807. Den nye indkørsel, anl. 1939 og flg. år, blev 1952 overdraget kommunen. – Kirkegård, v.f. byen, 0,6 ha; her er begr. den nordfrisiske dialektforsker B. Bendsen, † 1875, og malerne P. Tom Petersen, † 1926, og Jacob Jørgensen, † 1948.

Missionshuset Mamrelund, Pilebæksvej, opf. 1895, ombygget 1908.

Råd-, Ting- og Arresthuset, Torvet, af røde mursten i 2 etager, opf. 1863, arkt. s. 650 bygningsinsp., prof. Winstrup, ombygget 1942 (hvorved en tidl. åben buegang indrettedes til kontorer), arkt. Andreas Jensen, Svendborg (1634 skænkede hertug Philip byen en kornlade på torvet til rådhus; det afløstes 1778 af et grundmuret hus i 2 etager); ejes af kommunen; indeholder rådhussal, byrådslokale, arkiv, retssal og politikontor. 7 pl. i arresten. Arrestforvarerbol. opf. 1921, arkt. K. Lehn-Petersen.

Det kommunale skolevæsen består af Borger- og Realskolen, Vestergade (opf. 1888, arkt. E. Schwanenflügel) m. gymnastikhus (opf. 1899), 2 etager, røde mursten; siden 1956 mellemskoleordning; 1 skoleinspektør, 1 overlærer, 4 lærere, 2 lærerinder samt 231 elever, heraf 76 i mellem- og realklasserne. Tidl. skole lå ved Torvet. – Teknisk Skole, Baggårde (opf. 1893, arkt. E. Schwanenflügel), 2 etager, røde mursten, ejes af Haandværker- og Industriforeningen; 1 forstander, 4 lærere og 34 elever.

Folkebiblioteket, opret. 1919, siden 1955 i Clausens Stiftelse, Smedegade 22, selvejende, ca. 3000 bd.

Ærø Museum, hj. af Bro- og Nørregade, opret. 1909, siden 1955 i gl. amtsforvalterbygn., udelukkende genstande skænkede af øens befolkning; borgerhjem, bondestue, saml. af krukker og redskaber fra det gl. Ærøskøbing Apotek, 2 mindestuer for borgm. Vilhelm Andersen (Fyens Stiftstidende 20/3 1956). – Flaskeskibssamlingen, Smedegade, siden 1942 i tidl. fattiggård (Rasmus Knudsen Clausens Fattigstiftelse), 1 etage, ca. 650 flasker. – Hammerichs Hus, Gyden, opf. ca. s. 651 1700, kulturhistoriske saml. fra de sydfynske øer og Sønderjylland. – Hans Billedhuggers Hus, Vesterbro, m. gl. ting fra Ærø.

Amts- og Bysygehuset, uden for byen mod nv., opf. 1892, arkt. N. P. Jensen, udv. 1935, arkt. Andreas Jensen, ejes af kom. og amtet, 48 pl. – Epidemisygehuset, ved sygehuset, opf. 1920, arkt. Andreas Jensen, 12 pl. – Offentlig badeanstalt.

Alderdomshjemmet, Baggårde, opf. 1928, arkt. A. Prior. – Haandværkerhjemmet, Toften, 1 etage, opret. 1869 af Borger- og Haandværkerforeningens Sygekasse til fribol. for 4 trængende håndværkere og håndværkerenker.

Vandrehjem på Teknisk Skole. – Feriekoloni (i tdl. iagttagelseshjem), købt 1954 af Gentofte kommunes lærerforening. – Badestrand ved Vesterstrand.

På Torvet er til minde om genforeningen plantet en lind 1919, hegnet af 4 natursten m. indskrift og relieffer og forbundne ved egetræsbænke. – Ved havnen et smukt parkanlæg m. svanedam (anl. 1888) m. mindesten (buste) for digterpræsten Anders Arreboe af Gunnar Hammerich 1933 og mindesten for minesprængningen af rutebåden »Rise« 1940, rejst 1946. – Langs stranden går der en smuk spadserevej. Skovanlægget Strandskoven (2 ha) m. restaurant ved Vesterstrand, opf. 1904; fortrinlig badestrand. – Stadion, anl. 1954, og tennisbaner ved kirkegården.

Posthuset, Vestergade, på huset står årst. 1749. – Telefonhus, Pilebæksvej, opf. 1955, arkt. A. Jensen, Svendborg. – Toldkammeret, Havnepladsen (opf. 1901, arkt. J. V. Petersen), røde mursten, 2 etager.

Af andre bygninger nævnes: Dommerboligen m. dommerkontor, Torvet, ejes af staten; Apoteket, Vestergade.

Hoteller. Hotel Harmonien, Brogade; hotel Ærøhus, Vestergade (opf. 1954); hotel Phønix, Vestergade.

Pengeinstitutter: Filialer af Den danske Landmandsbank og af Sydfyns Discontobank, A/S, Torvet. – Ærøskøbing Spare- og Laanekasse, Torvet, opret. 1820, bygn. opf. 1939, arkt. A. Prior.

I Æ. udkommer »Ærø Venstreblad«, opret. 1923, trykkes i Rudkøbing. Marstalaviserne har kontorer i byen.

Brandstationen, Bøssehage, opf. 1945, arkt. A. Jensen.

Gasværket, Østerbro, anl. 1907, opr. A/S, sen. overtaget af kommunen, årlig prod. 175.000 m³. – Elektricitetsværket, ved gasværket (anl. 1913, ing. Leth), ejes af Ærø Elforsyning, skal nedlægges, idet Ærø fra 1956 forsynes med elektricitet fra Sønderjyllands Højspændingsværk.

Af fabrikker og industrielle anlæg nævnes: andelsmejeri (opret. 1897); mostfabr. (»Ærø«); 2 møbelfabr.; jern- og metalstøberi A/S; maskinfabr.; skibs- og bådebyggeri for mindre fartøjer; ophalebedding for skibe indtil 200 brt.; bogtrykkeri. – Fyns Andels og Ærø Kornavl; ægpakkeri; Ærø Kul (filial af Fyns Kul).

Havnen: Opr. kun en skibsbro, »Højbro«, denne udbedredes 1764–1811; 1816 beg. uddybning, sen. uddybet og forbedret fl. gange, således ca. 1930; 1886 opmudredes særligt sted for fiskerbåde. 1931 anl. færgeleje uden for havnen og 1939 anl. lystbådehavn. Ved færgelejet findes roklubbens bådehus og anlægsbro. Havneindløbet i nnv. er kun 10 m bredt, dybder i havnen 3,8–5 m. Havnevæsenet bestyres af havneudvalget m. borgmesteren som formand. På østre molehoved et fast rødt og hvidt fyr.

Byen har 4 gange dagl. færgeforbindelse m. Svendborg (Æ.-Drejø-Svendborg), A/S Dampskibsselsk. »Ærø« har 2 motorfærger (jernbanefærger); kort jernbanespor på havnepladsen. – Rutebilforbindelse m. Marstal og Søby.

Gamle Huse. Ikke blot enkelte Kvarterer, men hele Byen præges af en usædvanlig Rigdom af gl. Huse. I næppe nogen anden dansk Købstad har nyere Bebyggelse gjort sig mindre gældende end her, hvor Gade efter Gade helt beherskes af en stilfærdig smaaborgerlig Bebyggelse fra det 18. og Begyndelsen af det 19. Aarh. Der synes kun at være to Huse, hvis Opførelse gaar længere tilbage i Tiden, nemlig »Philip Kocks Hus«, Søndergade 36, og »Priors Hus«, Søndergade 32. Begge er Bindingsværks-Gavlhuse i 1 Stokv. m. knægtbyggede Gavle, og begge har Dørhammer m. Indskr. og Aarst., henh. 1645 og 1690. Foran Gavlene er sen. opf. Karnapper. De gl. jernbundne Indgangsdøre er i Behold, og i det indre ses flere smukke Detaljer bevaret. 1933 udgravedes der under »Priors Hus« en gl. kampestenssat Kælder. Huset er rest. 1917 (arkt. A. Prior).

En stor Gruppe af Husene fra det 18. Aarh. har mange Fællestræk, som er egenartede for Byen, og som røber Slægtskab m. samtidigt Byggeri i sønderjydske Byer, saaledes de mange Karnapper, der oftest er ført op som høje Kviste, de smaa aabne Forstuer, de smukt udskaarne Gadedøre i Rokoko el. Louis Seize-Stil og de mange Jernankre paa Façaderne, hyppigt udformede som Ejer-Initialer s. 653 og Aarstal. Meget ofte er Façaderne mod Gaden grundmurede, mens Gaardsiderne er af Bindingsværk. Ogsaa Husenes Indre rummer smukke oprindelige Enkeltheder. Et udmærket Eksempel paa denne Hustype er Posthuset i Vestergade 29, opf. 1749 af Hans Kehlet, hvis Initialer tillige med hans Hustrus samt Aarst. for Opførelsen læses paa den store gennemgaaende Kvists Jernankre. Gadedøren bag den aabne Forstue bærer en pragtfuld Rokokodørhammer (en lign. ses i Vestergade 22). Bygningen restaureredes 1926–27 af J. Vilh. Petersen.

Byens stateligste Hus er Apoteket i Vestergade, et Dobbelthus i 2 Stokv. m. 2 Karnapkviste opf. 1784 for Skipperne Albert Isaksen Riise og Lauritz Nielsen Kock og i Beg. af 19. Aarh. for Halvdelen af Bygn.s Vedkommende indrettet s. 654 til Apotek. Façaden m. Murankre og Aarst. er af Grundmur, mens de øvr. Mure er af Bindingsværk (Maaleren. 1911). Ogsaa Brogade 3–5 (gl. Amtsforvalterbygn., nu Museum) er en betydelig grundmuret Gaard, opf. o. 1770 i to Stokv. m. en nobel, ganske enkel Façade.

Grundmuret er endv. den gl. Skole ved Torvet »Visdommens Kilde«, en ganske lille to Etagers Bygning m. halvvalmet Tag. Desværre er den Længe, der laa S.f. Skolen, og som dannede Skel ml. Torvet og Kirkegaarden, nedbrudt til Skade for Torvets Helhedsvirkning og for Kirkens Virkning i Bybilledet. Ø. og N.f. Skolen, inde mod Kirken, er der fundet svære Kampestensfundamenter i Jorden (mul. af den gl. Latinskole).

Side om Side med de grundmurede Huse ligger talr. smaa Bindingsværkshuse, sirligt udstyrede saavel ude som inde. Vestergade 23, tidl. Museet, er med sin lille Karnap og sin udskaarne Dør et smukt Eksempel paa denne Gruppe af Huse.

Af de talr. Træpumper, som forhen stod over Bybrøndene, er endnu bevaret to Side om Side paa Torvet.

Paa Grundstenene til Husene Søndergade 48 og 50 ses Dele af en Indskrift paa Tysk.

If. Traditionen skal Hertug Chr. af Ærø’s Hus i Æ. have ligget længere oppe i Søndergade i nærheden af Torvet og må være identisk med den senere herregård Købinghof.

Litt.: Arch. XLIII. Nr. 6. 1941.

Indbyggerantallet i Æ. kbst. var 7/11 1950: 1375 indb. fordelt på 455 husstande. (1803: 1291, 1855: 1712, 1901: 1485, 1930: 1294).

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 155 levede af landbrug m.v., 333 af håndværk og industri, 246 af handel og omsætning, 202 af s. 655 transportvirksomhed, 168 af administration, liberale erhverv m.v., 217 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 54 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1955 var der ved Æ. hjemmehørende 2 motorskibe m. i alt 770 brt., 5 sejlskibe m. motor m. i alt 474 brt., 1 dampskib med 48 brt.

Skibsfarten på Æ. omfattede 1954: 560 indgående skibe m. 16.144 t gods, hvoraf 98 skibe m. 6893 t gods fra udlandet, og 558 udgående skibe m. 2936 t gods, deraf til udlandet 99 skibe m. 1147 t gods. Af det udlossede gods var 3068 t korn, overvejende fra indlandet, 1752 t gødningsstoffer, overvejende fra udlandet, 5092 t kul og koks, næsten udelukkende fra udlandet, 901 t mineralske olier og 960 t sten, kalk, cement m.m., begge dele udelukkende fra indenlandske havne. Af det indladede gods var 182 t korn og 749 t sten, kalk, cement m.m., begge dele udelukkende til indenlandske havne.

Der var i Æ. kbst. 31/12 1955 i alt 58 automobiler, hvoraf 22 alm. personbiler, 4 drosker, 31 vare- og lastvogne samt 1 motorcykel af scootertypen og 21 andre motorcykler. 1 af amtets omnibusruter på 34 km berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948: 79 håndværksog s. 656 industrivirksomheder m. 217 beskæftigede og 244 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 22 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 35 beskæftigede og en omsætning på 4,6 mill. kr., 49 detajlhandelsvirksomheder m. 113 beskæftigede og en omsætning på 5,2 mill. kr., samt endelig 10 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 36 beskæftigede og en omsætning på 0,5 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1954/55 424.000 kr., skatterne indbragte 357.000 kr. (hvoraf opholdskom.skat 333.000 kr., aktieselskabsskat 9000 kr., ejendomsskyld 6000 kr., grundskyld 6000 kr.), afgifter og kendelser 21.000 kr., overskud af elværker 21.000 kr., medens der var et underskud af gasværker på 5000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 409.000 kr., var sociale udg. 114.000 kr., udg. til skolevæsen 64.000 kr., biblioteksvæsen 2000 kr., medicinalvæsen 63.000 kr., retsog politivæsen 4000 kr., vej- og kloakvæsen 18.000 kr., gadebelysning 9000 kr., snekastning 3000 kr., off. renlighed i øvrigt 4000 kr., brandvæsen 6000 kr., administration 39.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1955 1,4 mill. kr., hvoraf 0,8 mill. kr. i faste ejendomme og 0,6 mill. kr. i værdipapirer, kom.s gæld 0,4 mill. kr., og legatkapitalen 426.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1954/55 10,4, ligningsprocenten 9,0, 1955/56 henh. 10,6 og 8,90.

Æ. havn, der er kommunal, havde 1954/55 indtægter til et beløb af 74.000 kr., udgifter til 59.000 kr., og pr. 31/3 1955 en formue på 556.790 kr.; havnen havde ingen gæld.

I Ærøskøbing Spare- og Laanekasse (opret. 1820) var indskuddene 31/3 1956 6,3 mill. kr., reserverne 0,9 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør Æ. kbst. eet sogn og eet pastorat under Ærø provsti. So. betjenes af en sognepræst.

Øvrighed. Byrådet består af 9 medlemmer.

Æ. kbst. hører under 35. retskr. (Ærøskøbing kbst. og Ærø hrd.), har tingsted i Ærøskøbing, hører under 25. politikr. (Rudkøbing), er bopæl for en dommer; kom. hører under Svendborg amtstuedistrikt med amtstue i Svendborg, Ølandenes lægekr. (Rudkøbing), 31. skattekr. (Rudkøbing), 20. skyldkr. (Svendborg amtsrkr.) amtets 4. folketingsvalgkr. og udgør 3. udskrivningskreds, 83. lægd. Ærøskøbing kbst. er sessionssted for lægderne nr. 80–86.

Skove: Om skovanlægget Strandskoven se ovf.

Der er ingen oldtidsmindesmærker og vides heller ikke at have været nogen.

Historie. Hvor gl. Æ. (1442 koppinge, 1476 Errekopinghe, 1522 Erres kiøbing; af befolkningen ofte blot kaldet Købing) er, vides ikke. Den ældste ved navn nævnte konge, som har givet byen privilegier, er kong Hans; men byen er dog betydelig ældre. I et skøde af 1398 nævnes en borgm. Clawes Rycquardsen og flere rådmænd i Visby (»Wysby up Erre«), som må antages at være et ældre navn for Æ. 1442 nævnes en borgm. Mickel Clawesen »in der koppinge« og 1476 en borgm. Hans Hayghe. 1522 gav Chr. II byen eneret på al handel på øen. Privilegierne bekræftedes af Fr. I (1525), Chr. III (1542) og dronn. Dorothea (1563) og af de sønderborgske hertuger. Ved Ærøs deling 1634 blev der lovet byen, at der ikke skulle gøres indgreb i dens privilegier, men i realiteten var de fra nu af indskrænket til den glücksborgske halvdel af øen, og efter at byen 1750 var kommet ind under kronen, nægtede den da. regering at stadfæste dem. Byen havde dog en ret stor handel på hertugdømmerne, Østersøen og Norge (1781 var der 54 hjemmehørende fartøjer og 1831 67). Også i 1. halvdel s. 657 af 1800t. havde byen betydelig skibsfart og havde ved midten af århundredet op imod 100 hjemmehørende skibe, men efter 1864 sygnede skibsfarten hen, og samtidig gik indbyggerantallet tilbage (se s. 654). I den nyeste tid er der oprettet flere mindre rederiaktieselskaber og industriforetagender, men ganske særlig er turismen kommet til at spille en stor rolle. Ved siden heraf er landbruget stadig en ret vigtig erhvervsgren. 1773 mistede byen sin magistrat, og justitsvæsenet på hele øen underlagdes en landfoged med en aktuar og en kopist, som fik bolig i Æ. Efter adskillelsen fra Sønderjylland fik Æ. if. lov af 16/2 1866 en byfoged, som tillige var herredsfoged i det nyoprettede Ærø hrd. Se i øvrigt under Ærøs historie. Ved en ildebrand 22/4 1629 brændte 44 gårde og huse. Ved stormfloden 13/11 1872 blev byen hårdt medtaget; skaden i selve byen takseredes til 15.263 rdl. (hvoraf 4000 på havnen), på jorderne til 5500 rd. – Æ. havde fra 1631 en lille latinskole beliggende på Torvet ved kirken. Den blev nedlagt ved 1744 (if. forordn. 4/3 1740) og var derefter kristendomsskole. 1789 opførtes en ny skole og 1848 atter en ny, begge ved Torvet.

I Søndergade ved Torvet har ligget en herregård, Købinghof, opret. 1638 af hertug Philip af Glücksborg, som 6/7 1639 skænkede den til sin gemalinde Sophie Hedevig, der bortforpagtede den. 1682 bortlejede deres søn hertug Christian hele Herremarken (se s. 648), der hørte til gården, til byens borgere til evig tid for 1000 mark lybsk årlig, og den næste hertug, Philip Ernst, solgte 1721 Herremarken til borgerne. Bygningerne var allr. 1706 blevet solgt for 1000 mark lybsk til amtsforv. Mathias Martensen og blev sen. købmandsgård. 1738 opholdt Ambrosius Stub sig her (på en tavle læses et af ham forfattet vers), og 1750 boede Fr. V. her under sit besøg i byen. Hovedbygn. er i den nyeste tid ombygget (arkt. Prior).

Øen Dejrø blev af hertug Christian af Ærø ved hans testamente 14/11 1629 skænket til hans konkubine Cathrine Griebels og deres datter. Hertug Philip tilstod sen. Cathrine Griebels’ mand Peter Pilegaard brugen af den for hans levetid, hvorefter den bortforpagtedes.

Borgmestrene i Æ. har tilhørt det konservative parti; fra 1943 er bankdir. M. J. Bager borgm.

Litt.: J. R. Hübertz. Beskrivelse over Ærø. 1834. M. Eriksen. Ærøskøbing Skole indtil 1850, Svendborg Amt. 1937. 75. Axel Kromann. Ærøskøbing Postkontor gennem 200 år 1749–1949. 1949. Chr. Tom-Petersen. Ærøskøbing. 1952. E. Kroman. Ærøskøbing, Danmark før og nu. Øerne. I. 1956. 385–90. Se i øvrigt under Ærø.

I Ærøskøbing fødtes 1587 forf., biskop Anders Christensen Arreboe, 1779 den statsøkon. forf. A. C. Gudme, 1810 apoteker Albert Riise, 1841 maleren Carl Rasmussen, 1845 amtmand, hist. forf., kammerherre Gustav Stemann, 1865 polyteknikeren M. C. Harding, 1871 fysikeren Helge Holst.