Ballum sogn

omgives af Hjerpsted, Sdr. Skast, Randerup, Mjolden og Skærbæk so. samt af Vadehavet. Fra den sydl. sognegrænse til Ballum Vesterende er kysten en lav klintkyst m. en højde på indtil 4 m, stedvis m. en smal forlandszone, n.f. dette punkt har man en marskkyst m. store landvindingsforetagender og et anseligt forland samt digebeskyttelse (se s. 433). I havdiget har man indbygget Ballum sluse til afvanding af Bredeå, som under digebygningen 1914–19 blev ført ud til den nybyggede sluse gennem en kanal på ca. 1 km, hvorved det gl., n.gående åleje blev dødt, men dog stadig er sogneskel. So. indbefatter næsten hele yderzonen af Ballummarsken, og da man her har et svært klæglag og de fleste steder stabil bund samt vejforbindelse, er marskområdet af stor betydning for so. Største delen af arealet udgøres imidlertid af den nordl. del af Hjerpsted bakkeø, hvor de største højder ofte ligger omkr. 12 m langs en n.gående, ganske svagt udformet ryg. Herfra skråner landet mod v. til kystklinten og mod n. til marsken. Overgangen er her en velmarkeret skrænt mod marskfladerne af en højde på 6–8 m. Afvandingen s. 657 sker hovedsagelig til Ballum sluse, idet et mindre vandløb fører fra moserne ø.f. Skast gennem det sydl. marskland til digegraven. Bredeå er 1960 blevet rettet ud og kanaliseret. Jordbundsforholdene er bestemt af fordelingen af marsk og gest; gestjorden er ret sandet, men har dog langs hovedaksen stedvis områder m. mere frugtbar bund. Mod sø. findes endnu svage spor af et tidl. stort hedeområde, som nu i det væsentlige er opdyrket. Hele gestlandet er noget præget af fygning. Medens den gl. hovedby, Ballum, stadig har bevaret sit præg af randby ml. marsk og gest, er de lidt sydligere landsbyer smeltet sammen til en næsten 4 km lang vejby, hvor den bymæssige bebyggelse af so. er blevet opsuget. Marsken er ubeboet, og so.s yderzoner er som helhed folkefattige. En stor del af marskjorden er indtaget til dyrkning p.gr.af de særl. forhold, navnlig trafikforholdene. Ballum-bygden har gennem lange tider været ret rig og velbygget, og navnlig i Ballum er sporene heraf bevaret til vore dage. Gennem so. går den nye kystvej fra Hjerpsted til Rømødæmningen samt den østl. Tøndervej over Skast.

Areal i alt 1960: 5190 ha. Befolkning 26/9 1960: 890 indb. fordelt på 291 husstande (1860: 1548, 1910: 1050, 1921: 963, 1930: 1002, 1955: 924). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 422 levede af landbr. m.v., 179 af håndv. og industri, 52 af handel og omsætning i øvrigt, 26 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 166 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ballum (*1214 Balghum), delt i Vesterende (Vesterende-Ballum, 1588 Wester Ende) og Østerende (Østerende-Ballum, 1588 Østerende), m. kirke, missionshus (indr. 1959 i tidl. skole i Vesterende) og Kirkekroen; Bådsbøl (Bådsbøl-Ballum, 1530 Bodszbøl) m. centralskole (opf. 1959, arkt. Carlsen), bibl. (i skolen; opret. 1921; 2300 bd.), Luthersk Missionsforenings forsamlingshus, sportsplads, Bredebro-Ballum Sparekasse (dannet 1964 ved sammenslutning ml. Bredebro og Ballum Sparekasser; opret. 1899; 31/3 1964 var indskuddene 1,1 mill. kr., reserverne 76.000 kr.), filial af Tønder Landmandsbank, andelsmejeri (opret. 1901) og posteksp.; Husum (Husum-Ballum, *1484 Huszem) (sammenvokset m. Bådsbøl) m. alderdomshjem (8 pl.) m. kom.kontor, forsamlingshuset »Ballumhus« (opf. 1911) og telf.central (automatisk); Harknag (1652 Harknack); Buntje (Buntje-Ballum, 1417 Buntheth); Rejsby (Rejsby-Ballum, 1417 Rysby). – Saml. af gde og hse: Mølby (Mølby-Ballum); Østerende Hede; Nørrehus (Nørrehus-Ballum); Kringlum (1291 Cringholm). – Gårde: Brinkmøllegd. (1662 Brincs Mølle); Galgehøj; Damgd.; Søndermølle (mølleri nedlagt). Ballum Slusekro, ved Brede å’s munding.

B. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Sdr. Skast so. ét pastorat under Tønder provsti (Ribe stift), hører under 105. retskr. (Løgumkloster) m. tingsted i Løgumkloster og 84. skattekr. (Løgumkloster), men i øvrigt under de sa. kr. som Højer landso. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 202. lægd og har sessionssted i Løgumkloster.

Den m. undt. af tårnet hvidkalkede og overalt blytækte kirke, der 1514 omtales som viet Skt. Nicolaus, består af romansk apsis, kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn mod v. og sakristi ved korets n.side samt et våbenhus fra renæssancetiden ved n.siden. Den romanske bygn., der er opført i to afsnit, først apsis og kor, dernæst skib, er rejst af rhinske tuf over en profileret granitsokkel og ét skifte granitkvadre. I skibet er der anv. en del tegl, bl.a. i gesimsfrisen. Apsis er ved lisener opdelt i syv rundbuede arkader under frise af krydsende rundbuer, og af dens tre rundbuevinduer er et i midten åbent, de to i siderne tilmuret som indvendige nicher. Korets s. 658 langmure har forneden lisenstumper, foroven et langt, lavt blændingsfelt under rundbuefrise. Vestligst i n.muren er der en tilmuret, vistnok rundbuet præstedør. Også skibet har haft lisener, hvoraf rester er bev., og foroven er der en gennemløbende rudefrise. N.døren, der er i brug, er fladbuet i affladet rundbuespejl, s.døren er tilmuret. Kun to af n.sidens vinduer skimtes. I det indre har apsis halvkuppelhvælv, koret krydshvælv fra o. 1400 og skibet bjælkeloft m. bevarede, romanske bjælker. Et par granitkvadre m. enkel ornamentik er bevaret. Det krydshvælvede sakristi fra sengotisk tid har enkel gavl af Tørninglen-type m. fem højblændinger. Tårnet, der ligeledes er af Tørninglen-typen, er opført af munkesten, men stærkt om- og skalmuret, sidst 1956. Det krydshvælvede underrum har spids tårnbue mod skibet. Fra tårnrummet var der tidl. adgang til trappehuset ved nø.hjørnet. De urørte taggavle mod n. og ø. har blændinger svarende til sakristiets. Våbenhuset af munkesten i krydsskifte er uden karakteristiske enkeltheder, men stammer sikkert fra tiden efter reformationen. Et †våbenhus mod s., der lang tid blev benyttet som skole, blev nedrevet 1859. Tagværkerne af eg svarer til de respektive bygningsafsnit, undt. korets, der er samtidigt m. hvælvet. Skibets er afstivet i gotisk tid. Bygn. er istandsat 1956–57 ved arkt. H. Mundt og Ebbe Clemmensen. – I apsis er der romanske kalkmalerier, rest. 1931 af E. Lind. Motiverne er de sa. som i flere andre sønderjy. kirker: Tronende Kristus, flankeret af Maria og Johannes og to andre figurer; derunder en apostelrække. På korbuen er der konstateret sengotiske malerier, der atter tildækkedes. – Det middelald. alterbord har helgengrav, hvori der er fundet relikvier af Skt. Nicolaus og Jomfru Maria, nu på Schackenborg. Det dækkes af en forside m. et stort maleri fra første halvdel af 1600t., Kristi fødder salves af synderinden, kopi efter Marten de Vos via kobberstik af Raph. Sadeler. Altertavlen i enkel, klassicistisk stil fra 1801 el. 1804 har maleri fra 1924 af Larsen Stevns, »Hvem vil kaste den første sten?«; en udsk., gotisk †skabstavle er omtalt 1790. Kalken er fra 1733 af Tøndermesteren Wilh. Tim (Bøje² 3313), sygekalken fra 1745. Der er to sæt alterstager: 1) sengotiske fra anden halvdel af 1500t.; 2) barokke fra 1648 m. indprikkede givernavne Peter Nilsen og Catrina Peters. Interessant, romansk font af Namur-kalksten, sikkert et importstykke fra Belgien m. flad kumme, hvorpå der er hoveder og fabeldyr, hvilende på en cylinder omgivet af fire frisøjler. Prædikestolen fra 1600 er af Tøndertype m. relieffer af Kristi historie. Det smukke og ensartede stoleværk er fra 1738. Skibet domineres af to gode barokpulpiturer i v. og n. fra henh. 1692 og 1734. Orgel 1880 (Marcussen). Der er en jernbunden pengeblok fra 1700t. Kirkeskibet er en tremastet fuldrigger »Virginie« fra 1858. I tårnet ur fra 1921 og to klokker: 1) 1709, Tolvklokken, af Joh. Asmussen, Husum; 2) 1781, af Bart. Beseler, Rendsburg. – Fra et †marmorepitafium o. 1653 over birkedommer Andreas Thomsen er bev. et maleri på kobber m. fam. stående ved et krucifiks. Under tårnets n.mur er indsat en trapezformet, romansk gravsten m. bølgeranke, og v.f. tårnet ligger der en helt udslidt sten fra sidste halvdel af 1600t. Ved kirken er der flere temmelig slidte sten fra 1700t. og et par fra midten af 1800t. samt et monument fra 1922 over so.s faldne 1914–18.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1957. 1401–18.

På kgd. er bl.a. begr. forf. Hansigne Lorenzen, † 1952, og gårdejeren og politikeren Hans Lorenzen, † 1956.

Brink. Ribe bispestol har fra 1200t. haft besiddelser i Ballum so. Der opførtes her en borg, Brinkgård, beliggende på en banke tæt ned mod engene i den østl. del af so., lidt s.f. Mølby, hvor der endnu kan findes middelald. murværk. Georg Hansen var biskoppelig lensmand ca. 1300, derefter var gden en tid øde. Fra 1388 er bev. et regnskab, hvoraf fremgår, at Kristjan Jacobsen var lensmand, og at gden var befæstet. Af sen. fogder nævnes væbner Oluf Stagerskov 1492 og 1494 og væbner Jesper Pedersen ca. 1501–10. Ved reformationen sækulariseredes godset og henlagdes under Riberhus len. Jørgen Hansen og hans hustru, fru Bege, havde derefter gden i forpagtning til hendes død 1562, hvorefter 48 bønder i Ballum forpagtede jorden for 60 jochimsdlr. Samtidig nedbrødes et »stenhus«. Jorderne var sen. henlagt under Schackenborgs hovedgårdstakst.

Litt.: Peter Kr. Iversen. Træk af Ballums Hist. indtil 1660. Sdjy.M. 1944. 189–94.

De s.k. fire mærskgårde, der blev ødelagt i den store stormflod 1634, antages at have været beboet af hollandske kolonister; i hvert fald haves beretning om, at hollandske kolonister på et meget tidligt tidspunkt har slået sig ned i sognet.

I Ballum er bev. mange smukke, gl., stråtækte gårde, opførte af de mørke, her ofte næsten helt violette sten m. hvidkalkede fuger og gesims. Den nordligste gård i byen, der er meget velbev., er opf. 1871; foran flere gårde står høje ledstolper af kalksten m. indskrifter, således ved s. 659 en gård i Vesterende tre sten fra 1762 og ved delefogedens gård i Husum tre sten fra 1772 m. Thyge Jensen Mærsks og Lene Marie Mærsks navne samt figurer og vers. (Bill. bd. I, 1, s. 105).

Ballum birk. Biskoppen i Ribe fik 5/11 1468 kgl. brev på at måtte »nyde og have« en række birker, bl. dem Ballum birk. Midtpunktet i biskoppens besiddelser her var hovedgården Brink, hvorunder også Sønderland på Rømø hørte. Hvornår Ballum er blevet udskilt som et selvstændigt birk, kan ikke siges. Birket bestod også efter reformationen, og 5/9 1661 fik Hans Schack skøde på Møgeltønder og tilliggende gods samt på birkeretten til Ballum, Lustrup og Møgeltønder birker. 31/7 1807 blev Ballum og Møgeltønder birker overdraget kongen, og 20/7 1810 blev de to birker forenet. 25/5 1844 blev de lagt sa. m. Lø hrd. Denne jurisdiktion blev ophævet fra 1/9 1867 at regne, idet den blev til Visby amtsret, hvortil Rømø Nørland blev lagt fra 1/10 1871. Fra 1/10 1879 gennemførtes en nyordning, hvorved Ballum og Rømø kom til Tønder amtsret (I). Ved oprettelsen af de særl. herredsfogderier fra 1/9 1867 kom Ballum birk under Visby herredsfogderi, hvormed Tønder herredsfogderi blev forenet 1871. Da amtsforstanderskaberne blev opret. 1889, kom Ballum so. under Ballum amtsdistrikt, hvortil også Randerup og Sdr. Skast so. hørte. Rømø blev et amtsdistrikt for sig. I h. t. lov nr. 25 af 28/6 1920, jf. bkg. nr. 349 og 350 af 8/7 1920, kom Ballum so. under retskr. nr. 96 – fra 1956 nr. 105 – mens Rømø kom under retskr. nr. 97 – fra 1956 nr. 106. Ballum hørte under politikr. nr. 71, Rømø under nr. 72. Ved bkg. nr. 239 af 12/6 1922 blev de to politikr. forenet til en, nr. 71.

I nogle regnskaber fra Riberhus len 1537–38 opføres kun gde i Ballum samt Brink og de 4 gde i Ballum Mærsk. Da Skt. Nicolai Klosters birk blev genoprettet 16/4 1563, blev det samtidig bestemt, at kronens, kapitlets og andre gejstlige tjenere i Højer hrd. skulle lægges under Ballum birk. Bestemmelsen blev ophævet ved Kolding-recessen 1576. Ved skøderne af 5/9 1661, 3/3 1663 og 4/11 1673 erhvervede Hans Schack så at sige alt det kongerigske gods på egnen, som ikke lå til Trøjborg, hvad enten det tidl. havde hørt under Ribe a. el. under gejstlige institutioner. Endnu 1691 var de nyerhvervede ejendomme uden for birkerne tingpligtige under de hrdr., hvori de lå, men kort efter, i hvert fald før 1708, kom de under de Schack’ske birker. Hele Ballum so. hørte under birket m. undt. af 1 gd. i Buntje og 2 gde i Kringlum, der var trøjborgske. Hele Rømø Sønderland, spredte ejendomme på Rømø Nørland og den nordl. del af Sild, List, hørte ligeledes til Ballum birk, selv om grev Schack 3/1 1683 havde overdraget disse områder til kongen. I Randerup og Skast byer samt i Mjolden, Højbjerg og Ottersbøl i Mjolden so., i Døstrup, Lovrup og Vinum i Døstrup so., i Ø. Gasse, Gesing, Mosebøl, Hjemsted, Misthusum, Skærbæk og Ullerup i Skærbæk so. var der også schackenborgske undersåtter under Ballum birk.

Ved reformationen kom Brink m. Ballum birk under kronen. 1537–38 er gden og birket opført i Riberhus lens regnskaber, men kort efter blev Brink et selvstændigt len, der ikke omfattede birket, som lå til Riberhus, selv om birkemændene skulle gøre hoveri til Brink. Lenet blev 14/2 1562 lagt under Riberhus. Ballum birk blev et særl. len 1579, da det blev forlenet til Peder Rantzau, som tidl. havde haft Trøjborg som len, men nu havde erhvervet dette til ejendom. 1602 kom det på ny under Riberhus. Da Schackenborg blev erigeret til et grevskab 1676, blev birket en del af dette. Fra 20/11 1864 blev det lagt under Tønder a., ved forordn. af 22/9 1867 under Tønder kreds. Fra 1920 har det ligget i Tønder amt.

Ballum og Rømø so. lå begge i Ribe stift og hørte under Lø herreds og Ballum birks provsti, som 1812 kom under Ribe søndre amtsprovsti og 1828 blev en del af Lø-Møgeltønder provsti. Dette blev 1879 forenet m. Nord-Tønder provsti. Ved nyordningen efter genforeningen kom de 2 so. på ny under Ribe stift og forblev en del af Tønder provsti.

I Ballum so. nævnes Gallehøy 1754. Den betegnes da som en flad høj »ved udsiden i sognet til sydøst fra kirken«. Det siges, at der her fordum har stået en galge. Der var egl. tale om to høje, som lå ø.f. Harknag. Lidt ude på marken s.f. kirken var der 1754 et sted, kaldt Kagen, »hvor i gl. dage skal have stået en kag og én været kagstrøgen«. 1743 blev tinget holdt i et hus i Ballum. Noget særligt tinghus var der ikke, før et sådant blev opf. 1788 m. plads til dårekiste, 2 arrestanter og arrestforvarerbolig. Udgifterne var 1239 rdl.

Litt.: Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 84 f., 102–05, 164 f. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. 1935–36. 341. Jørgen Swane i SdjyAarb. 1938. 101f.

Ballum sogn. I Ribe Oldemoder fra o. 1340 opføres Ballum so. under Højer hrd. Sen. kom so. til at udgøre et selvstændigt birk. Biskoppen i Ribe havde fra gl. tid meget omfattende besiddelser i Ballum so. 3/8 1240 fritog hertug Abel biskoppens bønder i Ballum, Møgeltønder og Daler so. for skat og tjeneste m. undt. af leding, kværsæde og stud. 1299 afstod Løgum kloster til ham sin ejendom i Ballum Mærsk. Noget af bispegodset synes at have hørt til den biskoppelige gd. Brink, andet til Møgeltønder. Da Morten Jensen 1417 fik Møgeltønder som len af biskoppen, nævnes 13 »ildhuse« i Rejsby og Buntje, og i skatteregister 1543 over Møgeltønder forekommer da også 11 mænd i Rejsby. I Riberhus lens Jb. 1537–38 er opf. 48 gde i Ballum og 4 gde i Ballum »marsch« sogn. Hertil kommer så gden Brink. Også Ribe kapitel havde forsk. besiddelser i Ballum so. Vigtigst var det, at biskoppen 1214 i forb. m. oprettelsen af 3 nye kannikeembeder havde tillagt kapitlet tienden af Tønder – dvs. Møgeltønder – og Ballum kirker. Brevet blev kort efter bekræftet af ærkebiskoppen og paven. Tienden af Ballum kirke udgjorde 3 af de s.k. kommunepræbender ved kapitlet, og til hvert af disse var der henlagt 24 ørtug el. 1 læst byg. Biskop Peder Thuresen gav 1350 sit arvegods og købegods i Ballum til kapitlet, og i kapitlets Jb. 1530 opføres 1 gd. i Bådsbøl, 1 øde ejendom i Kringlum i Lø hrd. samt 4 gde i Ballum birk uden nærmere stedsangivelse.

1599 oplyses det, at der på Ballum mark var 48 helgde, som tidl. havde ligget til Riberhus, men nu var forlenet til Trøjborg. Det samme gjaldt 1 »lidet bol« i Harknag og 4 bol el. gde i Ballum Mark el. Mærsk. De var delt i 6 parter. De 48 Ballumgde havde lige meget i ager og eng, »efter som det var skiftet dem imellem anno ca. 1582«. Hver gd. havde 4 otting at bruge og gav lige meget i afgift og lige meget i tiende til præsten. I Vesterende-Ballum var der 14 hele gde, i Østerende-Ballum 16 helgde og 4 halvgde el. i alt 18 gde, i Husum og Bådsbøl-Ballum 13 helgde og 6 halvgde el. i alt 16 gde. Den nævnte pantsættelse til Trøjborg ophørte 1602, s. 661 hvorefter godset blev lagt til Riberhus. På Ballum mark var der 19 stykker jord, hvoraf der blev ydet afgift til kapitlet i Ribe. På Buntje mark var der 6 helgde, på Rejsby mark 5 helgde og 2 halvgde. De hørte alle under Møgeltønder m. undt. af 1 gd. i Buntje, som hørte under Trøjborg. Op til Ballum mark var der 1 »halvt bol, som kaldes Bysted og er den i Lø hrd. og skylder den teologiske læsemester i Ribe«. Også Kringlum lå i Lø hrd. Her var der 3 gde, hvoraf 1 helgd. lå til hospitalet i Ribe, mens to gde på 3 ottinger hver var fæstere under Trøjborg. Forballum havde tidl. givet »sin halve pligt og rettighed« til Ballum kirke, den anden halve del til Mjolden kirke, men for nogle år siden var alt kommen til Mjolden, bortset fra korntienden, som endnu gives til Ballum kirke og præst. Bymændene havde deres »standelse«, dvs. stolestader, halvt i Ballum kirke, halvt i Mjolden kirke.

Af skødet til Peter Rantzau på Trøjborg 17/10 1579 fremgår det, at der fra gl. tid havde ligget 1 gd. i Kringlum, 1 gd. i Buntje og 1 stykke jord på Kringlum mark til Trøjborg, mens 1 halvgd. i Kringlum, som han samtidig fik, havde ligget til Riberhus. I matr. 1688 opføres under Trøjborg 1 gd. i Buntje samt herligheden af 1 eng i Kringlum enge og 2 gde i Kringlum. I Trøjborg Jb. 1776 findes 1 gd. i Buntje og 2 frikøbte bønder i Kringlum.

Da Hans Schack fik Møgeltønder ved skøde af 5/9 1661, nævnes i dette 5 gde og 2 gadehuse i Buntje, 6 gde og 6 gadehuse i Rejsby, Brinkgårds ejendom, hvoraf Rømø, List og Ballum birkemænd svarer, Brink ml., Ballum vejrml., 15 gde og 1 halvgd. i Husum og Bådsbøl, 18 gde i Østerende-Ballum, 14 gde i Vesterende-Ballum, Bådsbøl lademark, 4 gde i Ballum Mærsk. Hertil kommer 15 gadehuse i Vesterende, 31 i Bådsbøl og Husum, 16 i Harknag. 3/3 1663 fik Hans Schack desuden skøde på 1 gd. i Vesterende-Ballum, 1 bol i Kringlum og 1 gd. i Bysted samt 1 stykke eng i Rejsby, som hørte til Ribe kapitels gods. Endv. på 1 bol i Rejsby og 1 afgift af 5 enge i Kringlum enge og 1 gd. smst. Dette gods havde tilhørt Ribe hospital. I matr. 1688 opføres under Schackenborg 18 gde og 1 hus i Østerende, 16 gde i Husum og Bådsbøl, 14 helgde – 3 af disse er dog delt i 7 gde – samt præstegd., degnebolig, 2 huse og 1 stykke kapitels jord på 2–4–0–0 tdr. hartk. og kirkejord på 1–0–2–1 tdr. hartk. i Vesterende. Brink ladegd. brugtes af Ballum bymænd under hovedgårdstaksten. Bådsbøl ladegd. blev brugt af Bådsbøl og Husum bymænd. Heri er medtaget de 4 gde i Ballum bys enge, de s.k. mærskgde. Af modelbogen 1685 fremgår det, at de på Chr. IV.s tid var købt og opbrudt af Ballum, Husum og Bådsbøl bymænd, fordi de lå dem »til trængsel«. Af hver gd. blev deraf betalt 8 rdl. og 20 sk., i alt 394 rdl. I Buntje var der 5 gde under Schackenborg, i Rejsby 6 gde og 6 huse. Her havde bymændene et stykke fællesjord på 3–4–2–2 tdr. hartk. Et stykke fællesjord for Buntje og Koldby bymænd var på 2–4–1–2 1/2 tdr. hartk. Bysted og 2 gde i Kringlum hørte ligeledes under Schackenborg. I Møgeltønder Jb. 1792 er under hovedgårdstaksten opført Brink ladegårds mark på 14–7–0–0 tdr. hartk., de 4 mærskgde på 35–0–2–0 tdr. hartk., Brink vejrmølle på 14–7–0–0 tdr. hartk., Bådsbøl ladegårdsmark og den derpå byggede ml. 3–3–1–2 3/4 tdr. hartk., 4 gde i Østerende, hver på 7–5–3–1 tdr. hartk. I Østerende var der foruden de 4 gde under hovedgårdstaksten 12 gde, 4 halvgde og 4 kåd, i Vesterende 10 helgde, 2 halvgde og 2 gde, der hver omfattede 1 1/2 gd. Her var der 41 kåd. I Bådsbøl og Husum var der 15 helgde, 2 halvgde, 66 kåd og Hollænderhuset. Disse 48 gde, der også er nævnt under hovedgårdstaksten, var solgt til ejendom i h. t. kontrakt af 10/2 1775. I Buntje var der 5 gde, 7 kåd, i Rejsby 6 gde, 23 kåd og i øde stavn, i Nørrehus 1 skolehus, i Bysted 1 halvgd., i Kringlum 2 halvgde, i Harknag 29 kåd.

O. 1855 var der i so. i alt 59 gde og 186 huse. De var alle kongerigske. De schackenborgske undersåtter var tingpligtige til Ballum birk, de trøjborgske til Lø hrd.

Ballum so. hørte altid under Ribe stift, bortset fra årene under fremmedherredømmet. 1/11 1661 fik Hans Schack jus patronatus til kirken m. andel i korn- og kvægtienden.

Foruden Brink (se ovf.) skal der if. traditionen have ligget yderligere et par gde i so., nemlig en herregård Staverskov på det sted i Vadehavet ml. Ballum og Rømø, der hedder Vese(n), Gundemark og Grove, begge n.f. Vesterende-Ballum i Ballum enge.

Den tidl. skole i Vesterende-Ballum (nu missionshus) er et tidl. tinghus for Lø hrd., som 1826 købtes af greven på Schackenborg og indrettedes til skole (Anna Petersen. Vesterende-Ballum Skole i 100 Aar, SdjyM. II. 84–88).

Færgeforbindelsen m. Rømø var tidl. monopol for en slægt i Bådsbøl-Ballum og foregik til 1922 fra færgekroen dér; siden da og indtil Rømødæmningen blev bygget, foregik den m. motorbåd fra slusen ved Brede ås nye udløb til Kongsmark og dreves af staten.

En genforeningssten rejstes 1922 i forsamlingshusets have. En mindesten over digegreve Kresten s. 662 Jensen er 1963 rejst ved Ballum sluse (billedhugger G. Hammerich); en for lærer Hans Lorenzen er 1957 rejst over for den gl. skole i Bådsbøl (billedhugger Kvedéris).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 230 da., 1 ty.; 1884: 138 da., 0 ty.; 1912: 148 da., 16 ty., 2 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 708 da., 30 ty. (tilrejsende 137 da., 24 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 371 da., 3 ty., 3 S.; 11/4 1924: 369 da., 5 ty., 1 S.; 2/12 1926: 366 da., 10 ty, 27 S; 24/4 1929: 314 da, 10 ty, 57 S.; 16/11 1932: 351 da., 14 ty., 61 S.; 22/10 1935: 291 da., 12 ty., 122 S.; 3/4 1939: 461 da., 17 ty.; 28/10 1947: 480 da., 5 ty.; 5/9 1950: 463 da., 1 ty.; 22/9 1953: 445 da., 1 ty.; 14/5 1957: 452 da., 1 ty.; 15/11 1960: 476 da., 1 ty.; 22/9 1964: 459 da., 1 ty.

Der er ingen bevarede oldtidsminder i so., men der har været 15 nu overpløjede høje, deribl. de to Bavnehøje n.f. Bådsbøl og de to Galgehøje ø.f. Harknag. 8 andre høje har ligget s.f. Husum.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Visby herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Randerup og Sdr. Skast so. Ballum amtsforstanderskab. So. deltes i kommunerne Ballum-Husum, Ballum-Østerende og Rejsby, der 1880 lagdes sammen til en kom.: Ballum.

Personregisterdistr.: Ballum.

I B. so. fødtes 1856 den nationale foregangsmand, digegreve Kresten Jensen, 1870 forfatterinden Hansigne Lorenzen.

Litt.: Thade Petersen. Kristian IV og Havnen ved Ballum, SdjyAarb. 1935. 263–73. Jørgen Swane. B. Kirke og Sogn, smst. 1938. 77–110. Karl Rasmussen. B. i 1830, SdjyM. 1943. 75–84. Peter Kr. Iversen. Træk af B.s Hist. indtil 1660, smst. 1944. 189–94. M. H. Nielsen. Fra B. Enge, smst. 1948. 69–74, 82–86, 98–101. Ole Karup Petersen. Hr. Anker Jensen Buch til B., SdjyAarb. 1959. 1–30.