Bjerreby sogn

(B. kom.) udgør den sydl. del af Tåsinge og grænser i n. til Landet so. Mod v. er so. skilt fra øerne under Drejø ved Knudedyb; mod s. breder den flade Tåsinge Grund sig over mod Langeland, og her ligger det store strandengsparti Monnet (»Månen«), der ender med den 8 m høje Vårø Knude. Mod ø. rager halvøen Vemmenæs frem mod Store Bælt mellem Siø sund og Lunkebugten. De eneste lidt højere bakker i so. ligger ved Bjerreby (26,7 m, trig.stat.), men i øvrigt er terrænet lavtliggende og kun svagt bølget. Frugtbar, lermuldet bund findes næsten overalt, men sand forekommer dog i en lavning sø.f. Gesinge, og Monnet er opbygget af stranddynd, hvorpå en rig strandengsvegetation. Mod ø. ligger Lunkeris, Tvede skov, Stenodde skov og Hegnet, mod v. Skovballe Have og Vårø skov. Yndede udflugtssteder er egnen omkring Skovballe og ved Vemmenæs, hvorfra der er færge til Rudkøbing. Gennem so. går landevejen Vindeby-Vemmenæs og en landevej til Skovballe. – På Tåsinge Grund ligger nø.f. Stjovl Knude de små holme St. Rallen (1,6 ha og 8 m høj) og L. Rallen (0,8 ha og ganske lav).

Areal i alt 1950: 3032 ha. Befolkning 7/11 1950: 1403 indb. fordelt på 384 husstande. (1801: 1025, 1850: 1369, 1901: 1303, 1930: 1473). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 886 levede af landbrug m.v., 258 af håndværk og industri, 74 af handel og omsætning, 32 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv, 118 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Bjerreby (1372 Biærby; u. 1799) m. kirke, præstegård, forskole (opf. 1900), forsamlingshus (opf. 1912), kom.kontor i den 1955 nedlagte Sofie Frederikke Skole (opf. 1835), familiehus (2 billige familielejligheder og fribol. for 3 enker), motorml., andelsmejeri (»Damkilde«, opret. 1895, nyopf. 1921, arkt. Christoffersen), vandværk og telegrafstat.; Stjovl (1459 Stioel, Stioæl; u. 1799); Vårø (1454 Wore; u. 1799); Hellev (1454 Helløff; u. 1799) m. ornecentral; Søby (1454 Ssøby; u. 1799), n. herfor forskole (opf. 1900); Gesinge (1454 Gessingh; u. 1799); Skovballe (*1490 Skouballe; u. 1799) m. kro, s. herfor landingssted; Vemmenæs (*1200t. Wymunde næs; u. 1799) m. forskole (opf. 1883), kro, toldsted, landingssted, anløbsbro (anl. 1857, 250 m lang, 2,8 m dyb) og motorfærge. – Saml. af gde og hse: Ny Gesinge; Ny Søby; Stabolt; Ny Vemmenæs; Ny Bjerreby; Stenodde; Skovhuse. – Gårde: Vejlegd. – Stavs Mølle, motorml.

B. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bregninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 57. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Kirken, der er helt nybygget 1905–06 (indv. 9/12 1906, arkt. J. Vilh. Petersen), består af skib m. korsarm og v.tårn m. kobbertækt spir, alt af røde teglsten. Det indre har tøndehvælv af træ. Den 1905 nedrevne kirke (viet Skt. Morten) bestod af romansk skib af kamp på arkadeprydet kvadersokkel, som er genanvendt på den nye bygn., og m. kvaderhjørner, sengotisk langhuskor og v.tårn, gotiske hvælv og våbenhus fra 1634. Ved kirkens ødelæggelse fandtes i et tilmuret romansk vindue et interessant glasmaleri o. 1250 m. billede af Skt. Morten, nu i Nationalmus. Det gl. inventar overflyttedes til den nye kirke. – Altertavlen er en sengotisk fløjtavle, et Lybæk-arbejde o. 1475 m. lidelseshistorien og korsfæstelsen og på fløjenes ydersider malerier af Maria m. barnet og Anna selvtredie, rest. 1950–51 af Ejnar V. Jensen (NationalmusA. 1952. 54–64). Sidealtertavle o. 1500 m. bispehelgen, sikkert Skt. Morten; en Maria-figur er i Nationalmus. Kalk 1634 m. reformatorisk indskr.: »Jeg ska bruges efter Christi Skick og ey efter Pafvens vrange Dict«. Sengotiske stager. Romansk granitfont, sydfynsk type, glatkummet (Mackeprang. D. 114). Nederl. fad m. navnetræk for Chr. IV og Elisabeth Augusta, 1639. Godt sengotisk korbuekrucifiks rest. 1954. Degnestol 1536 m. relief af Skt. Morten samt løve og fabeldyr. Et meget stort og smukt skab m. rige foldeværksornamenter og smedejernsbeslag er nu i Nationalmus. (CAJensen. Danm. Snedkere og Billedsn. 14, 32). Prædikestol fra 1906; den gl. var et enkelt snedkerarb. fra o. 1700. Klokke 1890; den omstøbte †klokke var fra 1636. Epitafier: 1) sgpr. Poul Andersen Schytte, † 1735; 2) J. G. Flor, † 1803. Romansk gravsten o. 1200 af granit m. korsstav. Gravsten fra 1600t. med ulæselig indskr. over en færgemand, Jens . . .

Sv.f. Hellev lå Hindemosegård, nævnt 1572. I Bjerreby lå i 1600t. en gd. Skadeballegård.

Skove: På halvøen Vemmenæs Stenodde skov (75 ha) og den mindre Hegnet (17 ha) og Vemmenæs moser (13 ha), endv. Tvede skov m. Lunkeris (88 ha) samt i so. sydl. del de to småskove Vårø skov (11 ha) og Skovballe Have (15 ha). Skovene, der hører til Valdemarsslot gods, har gennemgående sa. naturforhold som de øvr. skove på Tåsinge (jf. under Bregninge so. s. 710).

Fredede oldtidsminder: I Lunkeris to runddysser m. stærkt ødelagte kamre. – Sløjfet: 2 dysser, 7 ubest. stengrave og 9 høje; en af stengravene, Stavs høj, bærer en mølle; en af højene var Assegalle høj i Tvede skov.

Fra Vemmenæs foregik i ældre tid en livlig færgeforbindelse med Rudkøbing, og al trafikken ml. Fyn og Langeland gik regelmæssig denne vej. I 16–1700t. bestod byen kun af færgegården samt skovfogedboligen Vemmenæshus (1688 Wenners Huus). Færgegården afbrændtes i svenskekrigen. Nu færge- og rutebilforbindelse Rudkøbing-Vemmenæs-Vindeby-Svendborg. På Færgegårdens grund har ligget en teglovn, hvor stenene til Valdemarsslot er blevet brændt. – I 16-1900t. lå sognets præstegård i Vårø. – Skovballe havde tidl. betydning som færgested, idet trafikken til Ærø og videre frem til Holsten for en stor del gik denne vej.