Christiansfeld

Christiansfeld ligger dels i den lille Christiansfeld bykom., dels i den omsluttende Tyrstrup kom. Kun godt 1/3 af byens befolkning bor (1960) i bykommunen. Byen ligger under 55°21’20” n.br. og 9°29’ ø.l. for Grw. (3°5’40” v.l. for Kbh.), beregnet for brødremenighedens kirke. Byen er beliggende i leret, frugtbart moræneland m. et jævnt bølget terræn. Sø.f. byen begynder en kort tunneldal, der gennemstrømmes af Taps å, og som fører mod ø. til Lille Bælt. Fra Christiansfeld er der ad landevejen 11 km til Haderslev og 15 km til Kolding.

Byens hovedgade er landevejen Haderslev-Kolding, som gennemløber byen fra s. til n. under navnet Kongensgade. Denne vej er hovedvej A 10 (Skagen-Kolding-C.-Haderslev-Kruså grænse) og Europavej E 3 (Norge/Sverige-Frederikshavn-C.-Kruså grænse-Hamburg-Paris-Lisboa). Lindegade er byens vigtigste ø.-v.-gående gade; hvor Lindegade skærer Kongensgade, ligger bycentret, i hvis umiddelbare nærhed banker og sparekasser, hotel m.v. befinder sig. Lindegade fortsætter mod ø. i Allervej, der går over i landevejen mod Aller og Hejlsminde, og mod v. i Frørupsvej, som fører mod Stepping m.m. N.f. Lindegade og parallelt m. denne fører Nørregade mod v. fra Kongensgade; her ligger bl.a. borgmesterkontoret, og ml. Nørregade og Kongensgade ligger brødremenighedens kirke. Lige s.f. kommunegrænsen til Tyrstrup kom. ligger Tyrstrup kirke ø.f. hovedvejen, mens Tyrstrup mølle ligger v.f. vejen. S.f. Tyrstrup kommunekontor går hovedvejen over Taps å på Kongebroen, og umiddelbart s. herfor ligger landsbyen Tagkær. – Sammenhængende husrækker findes især omkr. Lindegade, mens den nyere bebyggelse er domineret af énfamilieshuse.

Christiansfeld er præget af sin oprindelse og sin funktion som brødremenighedens centrum (se nærmere s. 162). Af de mange håndværksvirksomheder, der anlagdes i byen, er kun bageriet tilbage. Til gengæld er der i forstæderne i Tyrstrup kom. opstået nyere industri, overvejende inden for næringsmiddelindustrierne: pølsefabr. m. konservesfabrikation, mølleri o.a. I øvrigt er byens erhvervsstruktur udpræget mangesidig. Industri og håndværk er nok den vigtigste erhvervsgruppe, men beskæftiger dog kun 268 af i alt 597 erhvervsaktive i byen m. forstæder (1960).

Handel, administration og liberale erhverv er vigtige beskæftigelser for byens befolkning. Et egl. handelsopland kan man næppe tale om, og Christiansfelds indbyggere vil som regel handle i den nærmeste kbst., Haderslev, til hvis opland byen bør regnes. Byen passeres af en del bilruter. I årene 1899–1932 var den ved den smalsporede jernbane forbundet m. Haderslev.

Christiansfeld flækkes samlede areal var 1960: 44 ha. Den samlede længde af gader var 1963: 3,3 km.

Der var ingen husdyr (heste, hornkv., svin, høns) i Christiansfeld 1963.

Ved ejendomsvurderingen 1960 var ejendomsværdien for samtlige ejd. i Christiansfeld kom. 8,0 mill. kr. og grundværdien 955.000 kr. Forsikringssummen for de i Bygningsbrandforsikrings-Foreningen og Den alm. Brandforsikring for Landbygninger s. 153 indtegnede ejd. var 1965 23,25 mill. kr. Andre forsikringsselskaber havde ikke forsikringer i C.

Bygninger og institutioner.

Kirken el. »Salen« på v.siden af Kirkepladsen. Midtpartiet er opf. 1776–77 som selvstændig bygn. til afløsning af den midlertidige kirkesal i byens første hus, Lindegade 17. De to sidefløje m. akse ø.-v. er opf. 1795–97. Bortset fra tagrytteren, s. 154 rejst 1897 af N. Jürgensen, Haderslev, da den opr. var blæst ned i en storm, og indretningen af ligkapel i n.fløjen m. indgang fra Nørregade i beg. af 1930’rne, står bygn. i sit ydre uforandret fra 1797. Medens kirkens indre både i rumdisposition og inventar viser stor overensstemmelse m. brødremenighedens kirker i Tyskland, er bygn. i sin ydre fremtræden m. façademurenes noget strenge, men dekorative udformning en ener (jf. Wolf Marx. Die Saalkirche der deutschen Brüdergemeinde im 18. Jahrh., i Studien über christliche Denkmäler. 22. 1931). Sandsynligvis er kirken udformet herhjemme, for midtpartiets vedk. på grundlag af retningslinier, angivet af brødremenighedens centralledelse i Tyskland, efter at byens første forslag her var blevet afvist som både funktionelt og æstetisk mislykket. Forslaget til sidefløjene blev straks godkendt. Kirken er opført i gule flensborgsten og står i blank mur bortset fra den fjælleklædte v.façade, midtpartiet i én etage m. 5 høje, rundbuede vinduer, sidefløjene i to etager m. rektangulære vinduer. Façaderne står i »Quadraturarbeit«, d.v.s. at bånd på 5 skifters højde og adskilt af 1 skifte er trukket indtil 5 cm frem foran det plan, hvori såvel bygn.s hjørner som dens vindues- og døråbninger befinder sig. Sidefløjene står mod n. og s. i glat murværk. I tegltaget er mod Kirkepladsen en stor, buet kvist, og fløjens ø.gavle har små valme. Grundstenen til midtpartiet blev under stor højtidelighed nedlagt 1/4 1776, og kirken indviedes 13/8 1777. Salen fik lys fra de 3 midterste vinduesfag, og i begge ender af bygn. var der store pulpiturer åbne mod salen og herunder på sa. måde som nu indgange m. trapper samt 2 værelser og et køkken, det sidste til tilberedning s. 155 af kærlighedsmåltiderne. Alle indvendige vægge og lofter var pudsede og hvidkalkede og i selve salen som nu en stor hulkel, begrænset af kraftige profillister. I tagetagen fandtes en mindre sal, der allr. 1793 ikke længere var i brug, også den m. en stor hulkel. Ved udv. 1795–97 kom salen til at omfatte hele den opr. bygn., og de øvr. rum og arrangementer flyttedes ud i de nye fløje. I den sdr. lagdes en mindre kirkesal. 1908 indrettedes bibl., bl.a. indeholdende brødremenighedens fine arkiv, i n.fløjens 1. etage bag pulpituret. Den store kirkesal er på alle sider beklædt m. mandshøjt, hvidmalet fyrretræspanel, der i langvæggene dækker vinduernes underste del. Panelet i begge salens ender adskiller sig fra det opr. og er først sat op til byens 100-årsfest 1873. Gulvet er sandstrøet og består af brede, umalede fyrrebrædder. I s.væggen er der 4 vinduer ind til den lille kirkesal, og på hver side heraf en dobbeltfløjet dør, hvoraf den vestre benyttes af præsten, den østre af brødrene. Søstrene bruger den østl. af n.væggens to døre. Den vestl. benyttes ved bryllupper og begravelser. – På et podium ml. v.væggens to ydervinduer er anbragt det liturgiske bord m. front mod ø. Bag dette en højrygget stol (1908), og på panelet bag denne Thorvaldsens Kristusfigur i gips. Orglet, der er fra 1865, er istandsat 1922 og 1961. Lysekronerne er fra efter 1920. De opr., spinkle og meget smukke smedejernskroner har nu delvis fundet anden anv., en enkelt er ophængt i byen, i menighedens bibl. Tårnuret er fra 1878, og to klokker er fra menighedsbyen Kleinwelka i Sachsen 1894. Ved kærlighedsmåltiderne, der finder sted på menighedens store festdage, serveres te og boller på lange, hvide borde s. 156 inde i kirken. Til brug herved findes et stort service, hvoraf mange af de ældste kobberting endnu eksisterer. I museet opbevares 22 smukke til dels slebne krus og flasker; adsk. går tilbage til den ældste tid.

Søstresalen, der blev indv. 3/12 1800, findes på 2. etage i den 1799 påbegyndte v.fløj til Søstrehuset og erkendes udefra ved sine høje, rundbuede vinduer. I alle 3 korhuse fandtes opr. en korsal, men kun denne er bevaret. I hver side er der ad to døre indgang til salen, der m. inventaret er holdt helt i hvidt og guld og i det kraftige lys fra 6 vinduespar står blændende rent og smukt, vel nok byens mest fuldendte rum. Det glatte loft har mod væggene en bred hulkel ml. profilstave. Gulvet og bænkene er som i kirken. På et podium ved ø.væggen står det liturgiske bord, af fyrretræ, betrukket m. hvidt, broderet lærred, m. front mod v. Bag dette en højrygget, hvidmalet stol. Et lille, hvidmalet Louis Seize-orgel, kronet af 3 delvis forgyldte vaser forbundet m. tøjguirlander, er anbragt mod n.væggen på et lille podium. Det er sandsynligvis byens første, leveret til den første menighedssal og 1778 overladt til søstrene. Orglet var længe ude af brug, men restaureredes 1956. I loftet findes 6 spinkle empirelysekroner til levende lys, hver m. 4 mæanderarme og i hvidmalet og forgyldt smedejern. Ligeledes er på væggene anbragt 8 og på orglet 2 meget spinkle lysearme. Salen oplyses i øvrigt ved elektrisk lys.

Kirkegården, der ligger i byens nordøstl. udkant, kaldes Gudsageren, stedet, »hvor de hensovede som sædekorn stedes til hvile til den store opstandelses morgen«, og findes tilsvarende i brødremenighedens øvr. byer. Gudsageren blev anl. samtidig m. byen og indviedes m. begravelse 2/4 1774. Det opr. anlæg var m. korsformede gange opdelt i 4 kvadrater. Dec. 1773 kantedes disse m. lindetræer og blev 1774 omgivet m. en bøgehæk og en grav. Samtidig beplantedes Kirkegårdsalleen m. lindetræer. Alle disse træer står endnu. 1869 blev Gudsageren udv. m. to kvadrater mod n. Kirkegårdsportalen mod s., der er rejst ved udv. 1869 men af form som den foregående, er en lille, empireagtig træbygn. m. rundbuet midtåbning flankeret af 2 mindre sideindgange. På henh. yderside og inderside står »Det sås i forkrænkelighed« og »Det oprejses i uforkrænkelighed«. Indskriften var tidl. på ty. For enden af hovedalleen står en lille tribune af træ m. søjler, sandsynligvis opf. 1817 af P. Lorenzen og flyttet ved udvidelsen 1869.

Alle menighedens afdøde medlemmer ligger her, over 2000 begravelser, ingen sløjfes, brødrene mod v. og søstrene mod ø. Gravstenene er rektangulære, ø.-v.-vendte, skråtliggende fliser, kun m. ubetydelige indbyrdes forskelle og indeholdende navn samt fødsels- og dødssted m. dato. De er anbragt på lige rækker m. indskriften vendt mod ø. Mod v. findes en mindesten samt gravsten over faldne i treårskrigen 1848–50 og mod ø. en sten til minde om 8 brødre faldne i 1. verdenskrig. Ud over dette er der ingen udsmykning; det ubenyttede areal ligger hen som græsrabatter. De mægtige lindetræer giver en fin skiften i lys og dunkelhed, og en ganske særegen fred og stemning hviler over Gudsageren. Den vil dog snart forsvinde, idet en ny vej og et nyt beboelseskvarter lægges tæt op herad.

Litt.: Danm.Kirk. XX. Haderslev amt. 1954. Christiansfeld i fortid og nutid. 6. udg. ved F. C. Høy. 1956.

Nøje knyttet til menighedslivet var de tre s.k. korhuse: Brødrehuset (hj. af Storegade og Kongensgade), opf. 1774, udv. 1777 og 1793, Søstrehuset, opf. 1776, udv. 1784 og 1799, og Enkehuset, opf. 1779, begge i Nørregade. Disse huse havde hver s. 157 sin korsal, hvor der daglig holdtes morgen- og aftenandagt. I Brødre- og Søstrehuset boede de talr. ugifte arbejdere, der var knyttet til menighedens forsk. industrielle anlæg, som til dels var installerede i disse huse. Hvert hus styredes af en forstander, men havde tillige en åndelig »plejer« el. »plejerske«. I Brødrehuset holdtes aftenskole, hvor de unge foruden alm. skolefag fik uddannelse til missionsvirksomhed. Efter at bygningerne var blevet slemt ødelagt ved indkvartering under 2. verdenskrig, indeholder Brødrehuset nu ikke-moderniserede beboelser for familier og enlige, medens korsalen er ude af brug; Søstrehuset er istandsat m. hvide vægge og udstyret holdt i en enkel, smuk Louis XVI-stil; det rummer menighedens alderdomshjem og beboelser for enlige. Om korsalen se ovf. Enkehuset er indrettet til moderne lejligheder; korsalen benyttes ikke, men vil i nær fremtid blive indr. til museum og arkiv.

Til de tre huse slutter sig Fremmedhuset, nu Brødremenighedens Hotel (Strickers Hotel), på hj. af Kongensgade og Lindegade, opf. 1773, udv. 1778 og 1854; på væggene i dets to sale er der stik og billeder, der har tilhørt menighedens velgørerinde, kammerherreinde Holstein, Favrvrågd.

Kommune- og borgmesterkontor findes i en ejd. i Nørregade; byen har ikke noget rådhus.

Byen har ikke nogen kommuneskole, men en privat realskole, der oprettedes 1920 som en fortsættelse af brødremenighedens gl. skole; den har til huse i den tidl. »Drengeanstalt«, opf. 1788 og af menigheden solgt til skolebestyreren 1956. De af s. 158 menigheden drevne kostskoler, »Drengeanstalten« og »Pigeanstalten«, oprettedes 1775 og nedlagdes 1891; de besøgtes tidl. stærkt af elever andetstedsfra.

Biblioteket, Nørregade, er opret. 1951 og har 1850 bd.; der føres for tiden forhandlinger om sammenslutning m. Tyrstrup bibl., hvorved det i Christiansfeld vil blive nedlagt.

Museet. 1902 stiftedes et museumsselskab, der samlede et ret stort materiale, dels lokalhistorisk, dels etnografisk, fra missionsmarkerne (Grønland, Labrador, Alaska, Øst- og Sydafrika, Østasien). 1908 opførtes en museumsbygn. i 3 stokv. m. mansard og m. grev Zinzendorfs våben på façaden. Nu er museumsbygn. solgt til skotøjsfabr., og samlingerne opbevares andetsteds, indtil de kan blive indrettet i Enkehusets sidefløj m. korsalen. Her vil man samtidig indrette et sønderjy. brandværnsmuseum.

Der er apotek i byen.

Af pengeinstitutter er der Sparekassen for Christiansfeld og Omegn (opret. 1872; 31/3 1963 var indskuddene 8,6 mill. kr., reserverne 493.000 kr.) og filialer af Handelsbanken, Haderslev Bank og Haderslev Amts Sparekasse.

Af kommunale værker er der kun vandværket i skoven Kohave nv.f. byen; det er anl. 1794 og udv. 1899 og 1963. Det er i øvrigt kom.s eneste faste ejendom.

Af anlæg er der det 2 1/2 ha store Christinero noget sv.f. byen; der er mindesmærke og kapel m. kammerherreinde Christina Friederica v. Holsteins grav; det var hende († 1812), der skænkede menigheden Favrvrågd. og hele sin formue til velgørende formål (jf. Christine Friederikke stiftelsen i Tyrstrup). Også den 43 1/2 ha store skov Smedeholm m. spadserestier hører til den gave, som dengang tilgik brødremenigheden.

Af foreninger må nævnes Brødremenighedens danske Missionsforening (stiftet 1843 som Nordslesvigs Missionsforening, nuv. navn siden 1921), Handelsforeningen (stiftet 1921) og Haandværkerforeningen (stiftet 1896).

Der udkommer ingen aviser i C., men siden 1844 udgives her Brødremenighedens Missionsblad.

Gamle huse. Christiansfeld har i sjælden grad bev. sit præg som brødremenighedsby og er, bortset fra hovedvejsgennembruddet 1853, i hovedsagen intakt både i anlæg og bebyggelse. Bedst er Lindegade v.f. Kongensgade. Byggeriet startede 1/4 1773 m. grundstensnedlæggelse til de første 4 huse og fortsatte i hastigt tempo til og m. 1784, hvorefter der var pause i nogle år. I 1790erne kom der 9 nye huse til, og i 1800t., til og med 1826, igen 8. Med dette kan den gl. by i hovedsagen betragtes som udbygget.

Byplanen m. 2 parallelle gader, forbundet m. smalle stræder, og en centralplads er udf. af Johannes Prätorius og inspireret af den 1767 anl. brødremenighedsby Gnadau ved Magdeburg. Hvem der har udformet byens bygninger, vides ikke, men den særl. stil synes at være en blanding af da. og sachsisk-schlesisk byggeskik. Lisendekorationen på præstegården, Lindegade 26, kan findes tilsvarende fx. i Haderslev, ligesom gavlgesimserne på byens huse m. deres vage, nedre afslutning og den typiske, ovale gavlglug. Rent ty. er de karakteristiske, små valme og de s. 159 høje, slanke kviste, der bl.a. findes i Gnadau, og træk som de murede vinduesindfatninger og de murede bånd ml. etagerne samt hjørnekvadre kan også ses i ty. brødrebyer.

Alt byggei var underlagt byens råd. Privatpersoner skulle have byggetegning og overslag over udgifterne godkendt af opsynskollegiet, og en off. bygn. skulle godkendes både her samt i ældsteråd og kommuneråd (gemeinrath) og endv. af centralledelsen i Tyskland, der ikke sjældent kom med indvendinger (jf. fx. kirken). Dette har bidraget både til den arkitektoniske enhed i byen og til sammenhængen m. de ty. byer. Et typisk træk er, at alle huse er fritliggende og forsynet m. have. Dominerende er de store korhuse, men ellers findes mest enetages huse til to familier m. fælles gavl. Hist og her er en hel bygning til én familie, og indimellem stikker toetages huse deres brede ryg op. Mange huse er m. hvælvede kældre. Opr. var næsten alle bygn. symmetriske om midtaksen. De fleste er opført i gule flensborgsten, enkelte dog i røde sten, og stod først i blank mur. Rundt om i byen sidder endnu mange opr., fint udførte døre. En stor del af byen er fredet.

Et centralt punkt i brødremenigheden er inddelingen i kor ud fra den betragtning, at de to køn på forsk. alderstrin trænger til forsk. form for både åndelig og timelig pleje, og for enlige havde man et brødrehus, et søstrehus og et enkehus, der i Christiansfeld er opført som store toetages, ganske enkle, grundmurede bygn. m. hvælvede kældre. Som institutioner er de alle ophævede.

Brødrekorhuset, fredet i kl. B, ligger på hj. af Lindegade og Kongensgade. Bygningens ældste del, de 10 østl. fag, blev opf. 1774 i 1 etage. 1777 forlængedes den m. en noget bredere toetages bygn. på 11 fag mod v., og 1793 rejstes den toetages v.fløj, der til gaden fremtræder som en 4-fags forlængelse af hovedfløjen, indeholdende bl.a. en korsal m. plads til 300 pers. og store sovesale til lærlinge og svende. S.gavlen er sen. meget omb. 1801 forhøjedes den 1. bygningsdel 1 etage. 1938 blev 1. etage af hjørnet mod gadekrydset skåret skråt af, og i dag skæmmes den vestl. del af moderne forretningsindretninger. De meget ombyggede enetages bygninger i gården, hvoraf den østre længe og dele af den sydl. blev opf. 1854 efter hovedvejsgennembruddet, benyttedes til stalde og værksteder for brødrehusets store håndværks- og fabriksvirksomhed. I dag er heraf kun honningkagebageriet i v.fløjen tilbage. I alle bygninger er i dag almindelig beboelse. I gården en fin, gl. pumpe og kumme til et springvand.

Kongensgade 6, det tidl. garveri, lå opr. under brødrehuset. De imponerende gårdsbygninger er opf. 1853–54 af N. P. Hansen og siden noget ombyggede. I gården ses stadig mærker efter garverigruberne.

Søstrekorhuset, Nørregade 14, fredet i kl. A, er m. sine store, symmetrisk anbragte gårdsbygninger byens fineste kompleks. Hovedfløjens vestl. del er opf. 1776 m. 7 fag. 1780–81 forlængedes den 5 fag mod ø. og fik sit nuv. udseende. Ø.fløjen er rejst 1784–86 og 1797 sandsynligvis forøget m. 2 fag mod n. V.fløjen m. søstrekorsalen (se s. 156) er opf. 1799–1800. De smukke og lyse interiører viser stilomslaget fra rokoko til Louis-Seize, hvidskurede gulve og kalkede vægge dominerer, og her og der står et fint gl. møbel, udført i byen. I dag er her alderdomshjem. De grundmurede, enetages økonomibygninger i gården er af forsk. skikkelse og dato. Østligst en lade til søstrenes landbr., opf. 1861 af N. P. Hansen og delvis nedbrændt og fornyet i 1930rne. Et skæmmende toilethus er 1892 bygget på dennes s. 160 sydl. ende. Bygn. vinkelret på ladens midte er sandsynligvis opført kort efter denne. Nærmest v.fløjen ligger mod n. en lille halvtagsbygn., antagelig opf. ml. 1798 og 1801; m. akse ø.-v. et 1798 opf. vaskehus, sen. margarinefabr., og nordligst et tørrehus fra 1878 af Magnus Hansen. I gården et fint springvand. Den opr. vældige have, der nu er halvt afkappet, havde et grundmuret, 8-kantet lysthus nordligst i midtaksen.

Enkekorhuset, Nørregade 16, er fredet i kl. A og består af en 1779–80 opf. hovedfløj på 13 fag, der ved en kort og smal halvtags gangbygning er forbundet m. en sidefløj mod v. 1797–99, indeholdende den nu forsv. korsal. 1953–54 indrettedes hovedfløjen til moderne lejligheder, og de sammenskærende gavle restaureredes under ledelse af arkt. H. H. Engqvist. Byens museum skal nu indrettes i v.fløjen. Nordligst i havens midtakse et muret, 8-kantet lysthus m. pyramidetag, sandsynligvis opf. 1802.

Drengekostskolen, Lindegade 15, nu realskole, fredet i kl. B, er en toetages bygn. på 11 fag, opf. 1788 som et 7-fagshus og udv. 1796 mod ø. og o. 1862 mod v. m. 2 fag hver gang. Skolen var vidt kendt, og bl.a. Vilh. Marstrand, J. L. Heiberg, C. F. Tietgen og J. B. S. Estrup var elever her. Til skolens 175 års jubilæum 1963 blev bygn. kraftigt istandsat.

Den tidligere pigekostskole, Nørregade 12, fredet i kl. B, er opf. 1784 i 9 fag og to etager. Bl.a. den no. forfatterinde Camilla Collet gik i skole her.

Brødremenighedens Hotel, Lindegade 25, fredet i kl. B, er morsomt og smagfuldt indr. Her afsluttedes 18/7 1864 våbenhviletraktaten ml. Preussen og Danmark. Hotellet blev grl. 1773 og udv. 1778 og 1792–93, hver gang m. 5 fag, de første afsnit i én etage, forhøjet 1854, og sidste afsnit i to etager. 1938 blev bygn.s vestl. ende skåret af, og det skrå hjørne dannedes. En plade til minde om da. og sv. kongers besøg er anbragt her.

På Kirkepladsens ø.side, over for kirken, ligger byens pyntelige sprøjtehus, opf. 1778 og sen. noget omb., flankeret af 2 ganske ens 5-fags familiehuse på én etage. Det nordl., Nørregade 7, er opf. 1780 og det sydl., Lindegade 19, 1773 som byens første hus, indeholdende den første menighedssal. Grundstenen blev nedlagt 1/4, og huset indviedes 13/11 s.å. 1777 blev det afløst af den nye kirkebygning. En mindeplade er opsat på muren. Alle tre bygninger er fredede i kl. B.

Præsteboligen, Lindegade 26, fredet i kl. B, er opf. 1773 for Jonathan Briant, den ene af byens grundlæggere. Den store, enetages bygn. har gavlkvist over 3 fag, kælder og tegltag m. små valme. Façadens lisendekoration er enestående i byen, og huset må kaldes Christiansfelds mest da. og mest individuelle. Den dobbeltløbede trappe har et fint smedejernsgelænder.

Litt.: Christiansfeld, udg. af »Måleren«. 1922. H. H. Engqvist. Sønderjydske Byer. 1951, i serien »Danmarks herligheder«.

Statistik.

Indbyggerantallet i Christiansfeld var 26/9 1960: 819 indb. fordelt på 285 husstande (1860: 681, 1871: 684, 1885: 579, 1900: 572, 1911: 640, 1930: 690 og 1955: 785 indb.). Efter en opgørelse på grundlag af folkeregistret var befolkningen 1. jan. 1965: 869. Inkl. forstæder til Christiansfeld – bebyggelserne 1) Nr. Tyrstrup m. s. 161 1960: 181 indb. fordelt på 53 husstande og 2) Sdr. Tyrstrup m. 1960: 562 indb. fordelt på 173 husstande, begge i Tyrstrup so. – var indbyggerantallet 1960: 1562 indb. fordelt på 511 husstande (1955: 1077 indb.).

Efter erhverv fordelte befolkningen i C. flække sig 1960 i flg. grupper: 20 levede af landbr. m.v., 296 af håndv. og industri, 148 af handel og omsætning i øvrigt, 40 af transportvirksomhed, 116 af administration og liberale erhverv, 59 af anden erhvervsvirksomhed og 129 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv. Inkl. forstæderne var erhvervsfordelingen flg.: 92 levede af landbr. m.v., 634 af håndv. og industri, 219 af handel og omsætning i øvrigt, 84 af transportvirksomhed, 174 af administration og liberale erhverv, 73 af anden erhvervsvirksomhed og 262 af formue, rente, understøttelse olgn.; 24 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 i Christiansfeld inkl. forstæder inden for fremstillingsvirksomheder 17 virksomheder m. et personel på 76, en årsomsætning på 3,2 mill. kr. og en lønudgift på 435.000 kr.; endv. inden for bygge- og anlægsvirksomhed 11 virksomheder m. 60 beskæftigede, en årsomsætning på 1,7 mill. kr. og en lønudgift på 0,4 mill. kr. Inden for handelsvirksomheden var der i engroshandelen 6 virksomheder m. 19 beskæftigede, en årsomsætning på 4,1 mill. kr. og en lønudgift på 99.000 kr., og inden for detailhandelen 26 virksomheder m. et personel på 88 og en årsomsætning på 4,8 mill. kr. og en årlig lønudgift på 255.000 kr. Der var 5 vognmandsforretninger m. 13 beskæftigede, en s. 162 årsomsætning på 296.000 kr. og en lønudgift på 68.000 kr., og 3 hoteller, restauranter m.v. m. 12 beskæftigede, en årsomsætning på 204.000 kr. og en årl. lønudgift på 20.000 kr., og endelig var der 9 virksomheder, der drev forsk. servicevirksomhed (vaskeri, renseri, frisørvirksomhed, fotografering etc.), som beskæftigede 21 pers. og havde en omsætning på tilsammen 161.000 kr. og en årl. lønudgift på 36.000 kr. Der var 31/12 1963 i C. 298 automobiler, deraf 204 alm. personbiler olgn., 6 drosker olgn. og 87 vare- og lastbiler samt 13 motorcykler.

3 bilruter på fra ca. 30 til 90 km udgår fra el. berører byen.

Finansielle forhold. Christiansfeld kom.s driftsindtægter udgjorde 1962/63 494.000 kr. Skatterne indbragte 451.000 kr., deraf indkomstskatten 396.000 kr., grundskyld 22.000 kr. og ejendomsskyld 28.000 kr.; formue- og erhvervsindtægter androg 37.000 kr. og overskud af vandværket 9000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 491.000 kr. medgik til sociale formål 94.000 kr., til undervisningsvæsen 63.000 kr., til snerydning og off. renholdelse i øvrigt i alt 20.000 kr., til gadebelysning 7000 kr., til parker, anlæg olgn. 9000 kr. og til administration 67.000 kr.; 209.000 kr. var henlæggelser afholdt af driften.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1963 862.000 kr., hvoraf 60.000 kr. i faste ejd., 208.000 kr. i ikke afskrevne udgifter til gade-, vej- og kloakanlæg og 594.000 kr. i værdipapirer og beholdninger; kom.s gæld var 48.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1963/64 9,3, den kommunale beskatningsprocent 12,3 – for begge procenters vedkommende lavere end såvel gnmst. af byer i sa. størrelsesgruppe som Christiansfeld som gnmst. af samtl. provinsbyer.

I Sparekassen for Christiansfeld og Omegn, opret. 1872, var indskuddene 31/3 1964 9,6 mill. kr., reserverne 595.000 kr.

I kirkelig henseende hører en væsentlig del af indb. i Christiansfeld til brødremenigheden, herrnhuterne. De af byens indb., der hører til den danske folkekirke, hører under Tyrstrup so.

Øvrighed. Byrådet består af 7 medl., hvoraf efter valget 1962 1 tilhørte Socialdemokratiet, 5 en borgerlig fællesliste og 1 brødremenighedens liste.

Christiansfeld hører under 100. retskr. (Haderslev) og 67. politikr. (Haderslev). Kom. hører under 65. lægekr. (Haderslev), under Haderslev amtstuedistr. m. amtstue i Haderslev, under 77. skattekr. (Christiansfeld), under amtsskyldkr.s 3. vurderingskr. (Christiansfeld) og under a.s 1. folketingsopstillingskr. (Haderslev).

Kom. udgør 7. udskrivningskr., 128. lægd og har sessionssted i Haderslev.

Større erhvervsvirksomheder: De af brødremenigheden drevne fabriksvirksomheder er nu nedlagte, men flere nye er vokset frem: Plasticfabrikken i brødremenighedens gl. sæbesyderi, Christiansfeld Skotøjsfabr. i det tidl. museum, margarinefabr. og den nyopførte Bunkenborgs Pølsefabr. En af de virksomheder, der vedvarer, er det 1783 af menigheden påbegyndte honningkagebageri, der endnu drives af flere private bagerier.

Christiansfeld el. daglig Æ Feld er opkaldt efter Chr. VII. Sidste led er ty. Feld ’mark’.

Historie. C. oprettedes som en herrnhutisk koloni i h. t. en af Chr. VII givet koncession af 10/12 1771. Allr. i beg. af 1730erne etableredes den første kontakt ml. Danmark og den af grev Zinzendorf grundlagte brødremenighed i byen Herrnhut i Ober-Lausitz. Inden for menigheden herskede en streng, indre kirkedisciplin, og man interesserede sig meget for missionsarbejdet, s. 163 såvel ydre som indre mission. Man vedkendte sig den augsburgske trosbekendelse, men man havde sin egen kirkelige organisation. Menigheden var inddelt i kor efter køn og alder, og præsten og ældsterådet udøvede en betydelig myndighed over medlemmerne. Man udøvede streng kirketugt og forbød verdslige fornøjelser, såsom spil og dans. Desuden indskærpedes flid, orden og nøjsomhed. Kontakten m. grev Zinzendorf varede kun et par år, og der blev foreløbig ikke givet tilladelse til anlæg af en koloni af modermenigheden i Herrnhut, men forbindelsen blev ikke helt afbrudt, og fra 1745 optog herrnhuterne en vis virksomhed i Stepping. Under sin rejse til udlandet besøgte Chr. VII menighedskolonien i Zeist i Holland, og på forslag af finansembedsmanden Chr. Aug. Struensee, en broder til den mægtige kabinetsminister, besluttedes det at tillade menigheden i Herrnhut at grundlægge en koloni i Nordslesvig. Man regnede med, at menighedsmedlemmernes velkendte vindskibelighed ville få gavnlige virkninger på landsdelens erhvervsliv.

I efteråret 1772 indkøbte menigheden den ca. 94 ha store Tyrstrupgård til anlæg af en ny koloni, og 10/12 1771 underskrev kongen en koncession, der gav menigheden store friheder. M. h. t. kirke og skole skulle man ikke være underkastet stedets sognepræst men stå umiddelbart under ministeriet, og man fik fuld frihed til at administrere disse anliggender. Endv. befriedes man for indkvartering og militærtjeneste, og der blev givet store skatteprivilegier. Der skulle ikke betales told i de første 10 år, og man fik off. hjælp til opførelse af bygn. Endelig fik man ret til at drive gæstgiveri og apotek samt vidtgående erhvervsfriheder. De verdslige forretninger henlagdes under en særl. embedsmand, officialen, der udnævntes af kongen efter indstilling af ældsterådet.

1773 lagdes grundstenen til de første 4 huse og kgd. 1774 byggedes brødrehuset for ugifte mænd, 1775 en opdragelsesanstalt for drenge og en pensionsanstalt for piger og 1776 søstrehuset for ugifte kvinder. 1777 kunne man indvie kirken. Medens menighedens ugifte medl. boede i kollektivhusene, havde familierne egne små huse. Der fandt en stærk indvandring sted, s. 164 og 1806 bestod samfundet af godt 50 huse m. 756 menighedsmedl. Dette var kulminationen, og i de flg. årtier indskrænkedes menighedsmedlemmernes antal stadig.

Kolonien nød stor bevågenhed fra kongens og regeringens side, og kongen tog ofte ind på gæstgiveriet, der lå bekvemt ved den store n.-s.-gående hovedvej. Støttet af privilegierne fra 1771 gik koloniens beboere i gang med det daglige arb., og forsk. industrielle virksomheder blev grl. og kom hurtigt i god gænge. Der blev anl. ølbryggeri og kagebageri, der sen. specialiserede sig i fremstilling af honningkager. Man beg. bomuldsspinderi og tobaksfabrikation, og man anlagde et savskæreri og en stivelsesfabr. Berømt var ligeledes fremstillingen af marmorerede kakler. Også inden for handelen gjorde man sig stærkt gældende, og både Kolding og Haderslev mærkede konkurrencen fra det nye, driftige samfund. Under fastlandsspærringen 1806–14 oplevede det lille samfund faktisk en højkonjunktur. Jan. 1814 var byen en kort tid besat af kosakstyrker.

I årene 1814–64 indtrådte stagnation. Tilgangen af begejstrede nye medl. tog af, og antallet af menighedsmedl. var vigende. 1860 var det sunket til 427. På den anden side beg. nu en indvandring fra omegnen, og der taltes både ty. og da. i byen, ligesom der var afvekslende da. og ty. gudstjeneste. Tyskheden var imidlertid fremherskende, og der udgik i disse år en både stærk ty. og religiøs påvirkning fra C. Byens skole var også godt besøgt fra nær og fjern. 1864 afsluttedes på Brødremenighedens Hotel i C. den konvention, der gjorde ende på krigshandlingerne (18/7).

Ved fredsafslutningen 1864 mistede bysamfundet en væsentlig del af sit nordl. opland, og man formåede heller ikke mere at tage konkurrencen op med Haderslev. Amtsbanen til Haderslev (åbnet 1899) gavnede ikke C. En tilbagegang satte ind, og befolkningstallet var vigende. Også brødremenighedens medlemstal var synkende. Den talte 1920 ca. 300 medl., medens befolkningstallet 1921 opgjordes til 593. 1872 omdannedes kolonien i kommunal henseende til en flække, og 1895 omorganiseredes menighedens styrelse, således at den fremtidig lededes af et menighedsråd. Selv om menigheden talmæssigt var svækket, udgik der dog stadig en kraftig religiøs påvirkning fra C., og denne var naturligvis en støtte for landsdelens tyskhed. Der holdtes også regelmæssigt store missionsmøder i C., der samlede mange mennesker. I årene frem mod verdenskrigen var danskheden dog på fremmarch, og ved folkeafstemningen 10/2 1920 blev der i C. afgivet 247 danske stemmer overfor 124 tyske, hvoraf de 50 stammede fra tilrejsende tyskere.

Årene efter genforeningen 1920 har ikke medført større fremgang for bysamfundet. Befolkningstallet har været svagt stigende, og der bor i dag ca. 800 mennesker i C. Brødremenigheden er stadig svundet ind og tæller nu kun ca. 180 medlemmer. Større erhvervsvirksomheder findes ikke, men honningkagebageriet trives stadig, og den moderne automobilisme fører mellem år og dag mange turister til byen, der besøger den ejendommelige kgd., menighedsmuseet og den prunkløse kirkesal. I byens periferi er moderne bebyggelse skudt frem, men byens kerne har bev. sit gl. præg m. de lindebevoksede gader, der skærer hinanden i rette vinkler, og m. de gl. huse opført i gul mursten.

I byrådet har der siden 1920 været da. flertal, og en borgerliste har udpeget borgm. Borgmester siden 1958 er slagterm. W. Bunkenborg. I byrådet sidder en repræsentant for brødremenigheden.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1890: 21 da., 54 ty.; 1912: 44 da., 52 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 247 da., 124 ty. (tilrejsende 30 da., 50 ty.). Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 199 da., 39 ty., 2 S. 11/4 1924: 232 da., 25 ty., 23 S.; 2/12 1926: 232 da., 27 ty., 45 S.; 24/4 1929: 249 da., 29 ty., 49 S.; 16/11 1932: 252 da., 30 ty., 51 S.; 22/10 1935: 265 da., 26 ty., 66 S.; 3/4 1939: 410 da., 20 ty.; 28/10 1947: 419 da., 4 ty.; 5/9 1950: 400 da., 6 ty.; 22/9 1953: 399 da., 6 ty.; 14/5 1957: 424 da., 2 ty.; 15/11 1960: 451 da., 2 ty.; 22/9 1964: 502 da., 3 ty.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker på byens grund.

Litt.: Jubelfeier des hundertjährigen Bestehens der Gemeinde Christiansfeld. 1873. M.Wettern. Die Gasthöfe der Brüdergemeinde in Schleswig-Holstein, Schriften des Vereins für schl.-holst. Kirchengeschichte. 2. R. IV. 1908. Brodersen. Fra gl. Dage, det kirkelige Livs Vækkelse og Vækst i Nordslesvig fra Beg. af Brødremenighedens Mission til Midten af 19. Aarh. 1913. 113ff. Holger Hansen. Christiansfelds Anlæggelse, JySaml. 4. Rk. IV. 1 f. P. S. Nyeborg. En fynsk Bondes Besøg i Christiansfeld 1798, Kirkehist.Saml. 4. Rk. I. 401f. P. Eliassen. Kristiansfeld, Hist. Fremstilling. 1919. Fr. Schrøder. Christiansfelds Grundlæggelse, Sdjy.Aarb. 1923. 6–20. F. C. Høy. Christiansfeld 1773–1923. 1923. Jens Holdt. Brødrekolonien C. indtil Aar 1800, Sdjy.Aarb. 1940. 53–187. Sa. Kostskolerne i C., smst. 1943. 1–49, 1944. 92–131.