Grarup sogn

omgives af Starup, Halk og Øsby so. og afgrænses mod n. af Haderslev fjord. Landskabets hovedtype er moræneflade, og den almindeligst forekommende jordtype er moræneler. Der er en tendens til en orientering i nv.-sø. af de svage overfladeforskelligheder, et forhold som i øvrigt genfindes i Øsby so. og Halk so. So. indbefatter mod sv. en stump af et dallandskab, nemlig Grarup sødalen, der strækker sig fra so.s sydvestl. hjørne, og som m. nordvestl. retning kan følges til Haderslev-dalen. En mindre udpræget dal af sa. retning forløber ø. om Grarup. Til disse dale er knyttet forekomster af lagdelt sand. Skråningen ned mod Haderslevdalen er langt mindre stejl end længere mod v., og man finder langs denne strækning de østligste spor af aflejringer fra den isdæmmede sø i form af svagt udviklede, lavtliggende terrasser.

Sognet er skovfattigt, men man har ved Grarup sø en smukt udviklet krans af bøgeskov på de stejle dalsider. Landevejen Haderslev-Årøsund går gennem so.

Areal i alt 1960: 901 ha. Befolkning 26/9 1960: 363 indb. fordelt på 103 husstande (1867: 285, 1910: 188, 1921: 194, 1930: 382, 1955: 403). – Af befolkningen i Grarup so. hørte i 1960: 174 indb. (42 husstande) til Grarup sognekom. (der derudover omfattede 8 pers. (2 husstande) af Øsby so.); den øvr. del af Grarup so. hører til Halk sognekom. – Efter erhverv fordelte befolkningen i Grarup kom. sig 1960 i flg. grupper: 149 levede af landbr. m.v., 7 af håndv. og industri, 3 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv, 9 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Grarup (*1417 Gradhorp; u. før 1770 og 1782–84) m. kirke, forskole (opf. 1828) og bibl. (i skolen); Stenderup (1499 Stendrop; u. før 1770). – Saml. af gde og hse: Solkær (1541 Solkier; u. 1772–73); en del af Hellighøj. – Gårde: Stenderupgd. (94 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 470, grv. 236); Grarupgd. (81 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 432, grv. 191); Højbogd. (80 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 390, grv. 208); Skovgd. (71 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 311, grv. 174); Østerbygd.; Rudbæksminde. Slukefter kro.

D. so., der sa. m. Sdr. Starup so. udgør ét pastorat under Haderslev provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gl. Haderslev so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 116. lægd og har sessionssted i Haderslev.

Den hvidkalkede og blytækte kirke (viet Skt. Nicolaus) ligger højt i udkanten af byen. Den består af romansk kor og skib m. tre gotiske tilbygninger: tårn ved korets ø.side, sakristi ved tårnets n.side og v.forlængelse. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på hulkantet sokkel. s. 224 Af dørene, der begge er tilmurede, ses n.dørens nedre karme, og s.dørens plads skimtes. Fra en af dem er bev. et fladrundbuet tympanon m. slidt, reliefhugget akantustræ. Af opr. enkeltheder er i øvrigt kun bev. korets n.vindue, der står som udvendig niche. Som den ældste af ændringerne i gotisk tid må man betragte korets krydshvælv, der har trekløverprofilerede ribber. Tårnet er i lighed m. andre på egnen placeret ø.f. koret. Det er bygget af genanvendte kvadre og munkesten, og dets underrum er sikkert fra første færd indr. som kor, idet det står i forb. m. det opr. kor ved en stor, spidsbuet arkade. Rummet dækkes af et krydshvælv, og opgangen til mellemstokværket er ad en spindeltrappe i nø.hjørnet. Klokkestokværket har til hvert verdenshjørne to fladbuede glamhuller, der er helt el. delvis blændede, og murene har foroven, undt. mod v., dobbelte savskifter. De er i vid udstrækning skalmurede, bl.a. 1741 (jerncifre) og 1753. Det dækkes nu af et firesidet pyramidespir, der o. 1700 omtales som »en temmelig høj spits« og tidl. skal have tjent som sømærke. Sakristiet ved tårnets n.side er antagelig kun lidt yngre end dette. Det er bygget af munkesten over en bindig sokkel af granitkvadre, og gavlen har over et blændingsbånd to savskifter og en cirkelblænding, der som pendant har en luge. Det indre er krydshvælvet. Ved tårnrummets indretning som kor er den opr. korbue sikkert blevet udv. til den nuv., brede spidsbue, og en del af dens kvadermateriale er indgået i den sengotiske v.forlængelse, der for øvrigt er uden karakteristiske enkeltheder. Skibet har indvendig fladt bjælkeloft. Hele bygn. blev hovedrepareret 1951 ved arkt. Hardie-Fischer. – Alterbordet af granitkvadre er fra 1951 og bærer som alterprydelse et krucifiks af brændt ler, modelleret 1951 af Gunnar Hansen. Den tidl. alterprydelse var et støbejernskrucifiks fra 1850 foran et maleri af Jerusalem i nygotisk rammeværk. Fra †sidealtre er bevaret en sengotisk, siddende Maria m. barnet fra slutn. af 1400t. under en rigt skåren baldakin og en bispehelgen, sikkert Skt. Nicolaus, fra sa. tid. Alterkalken fra 1653 er af alm. baroktype m. våben og initialer for Mogens Sehested og Lisbeth Gyldenstierne. Der er to sæt stager, et mindre fra 1777 m. initialer for sgpr. Andreas Wetche, og et større i senempire fra 1835, givet af P. Knudsen og S. Nissen. Den romanske granitfont har på kummen arkader m. fugle og planteornamenter (Mackeprang.D. 331). Glat fad fra 1700t. Prædikestolen fra 1951 er sikkert landets enkleste, idet den blot består af et muret fundament m. to vinkelstillede træplader under en ligeså simpel himmel. Stoleværket er også fra 1951, orgelet fra 1952 af orgelbygger Krohn. Lysekronerne i kor og tårnrum er afstøbninger efter en seksarmet renæssancekrone i Olskirke, Bornholm. Klokken er støbt 1747 af Johan Henrich Armowitz i Husum m. amtmandens, Ioachim von der Lühes, stiftsprovst Iohannes Tychsens, sgpr. Sebastian v. Saldens og hans søn Caspars navne.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 1954. 439–48.

Grarupgård, tidl. frigård, var fra ca. 1400 i slægten Gunges besiddelse. 1493 fik brødrene Jep og Nis Madsen for sig og efterkommere af dronn. Dorothea og den sen. Fr. I de privilegier fornyet, som deres forfædre fra gl. tid havde nydt; endv. fik de bekræftet frihederne for det gods, som de havde arvet efter deres fader Mads Gun. Dette gods omfattede Grarupgård samt Sparlund og Vestergård i Øsby so. Nis Madsen overtog G. og Sparlund, medens Jep Madsen overtog Vestergård. Nis Madsen efterfulgtes som ejer af de 2 gde af sønnen Erik Nissen; ved dennes død overtoges G. af sønnen Hans Eriksen, medens en datter fik Sparlund. Hans Eriksen fik privilegierne fornyet 1591 og ligeledes hans søn Niels Hansen 1636. Under kejserkrigen forøvedes stor skade på gden. Sønnen Peter Nielsen (g. 1650) efterfølges som ejer af sønnen Niels Petersen, nævnt 1709 og 1730. Udsæden var 1710 7 1/2 tdr. rug, 14 1/2 tdr. byg, 37 1/2 tdr. havre og 1 1/2 tdr. boghvede, høbjærgningen var 10 læs, græsning til 24 3/4 stk. kvæg. Der var rettigheder i Grarup skov af eg og bøg, og der hørte 3 landbol under gden. Den var i Gunge-slægtens eje til 1836, da den overtoges af Jens Jørgen Fromm, i hvis efterslægt den sen. har været; nuv. ejer er, siden 1963, T. G. Fromm.

Stenderupgård i Grarup var en hel selvejergård m. underliggende landbol; den led betydelig skade i kejserkrigen og ejedes 1721 af Falle Petersen, derefter af Knud Fallesen, der 1751 overlod den til svigersønnen Jacob Jacobsen, hvis efterslægt havde gden til 1910, da den med ejendomsmægler J. H. Schmidt som mellemmand solgtes til Peter Jensen, hvis søn Anton Boisen J. 1953 overtog den 94 ha store ejd. Dens gl. stuehus af egebulværk m. fint panellerede rum blev 1911 erhvervet af Frilandsmuseet i Lyngby.

Skovbygård. Gd. på den nedlagte landsby Skovbys (1541 Schoubui) jorder, der 1543 nævnes m. 3 gde. Landsbyen led stor skade under kejserkrigen. 1721 var der 2 selvejergårde, der sen. sammenlagdes til Skovbygård, der fra 1804 har været i slægten Efsens eje; nuv. ejer er, siden 1962, H. J. Efsen.

En genforeningssten er rejst i Grarup 1936.

Hele so. lå under Haderslev hrd. 1 gd. i Grarup hørte under Haderslev hospital. O. 1710 hørte til kronen 7 helgde, 2 trekvartgde, 1 totrediedelsgd., 17 halvgde, 1 femottendedelsgd. og 5 kvartgde. Deres plovtal var 18 3/8. 13 var selvejere, resten fæstere (JB). O. 1825 var der 10 helgde, to trekvartgde, 19 halvgde, 7 kvartgde og 30 kåd i so. De var ansat til 1103 skattetdr. Udsæden var 43 tdr. hvede, 135 tdr. rug. 384 tdr. havre og 193 tdr. byg. Kreaturholdet var: 252 malkekøer, 284 ungkreaturer, 133 heste, 207 får og 66 svin (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 24 da., 7 ty.; 1884: 30 da., 4 ty.; 1912: 29 da., 8 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 149 da., 6 ty. (tilrejsende: da. 56, ty. 7).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 65 da., 3 ty., 3 S.; 11/4 1924: 57 da., 2 ty., 2 S.; 2/12 1926: 49 da., 4 ty., 2 S.; 24/4 1929: 55 da., o ty., 8 S.; 16/11 1932: 51 da., 2 ty., 12 S.; 22/10 1935: 52 da., 2 ty., 6 S.; 3/4 1939: 81 da., 7 ty.; 28/10 1947: 90 da., 2 ty.; 5/9 1950: 77 da., o ty.; 22/9 1953: 82 da., 1 ty.; 14/5 1957: 72 da., 1 ty.; 15/11 1960: 73 da., o ty.; 22/9 1964: 72 da., 1 ty.

I so. nævnes tidl. gden Solsted (1541 Soelsted). Om den nedlagte landsby Skovby se ovf. under Skovbygd.

Ved gravning på Anneksgårdens jord fandtes 1863 en lerpotte m. 6147 (på nær 2 no.) da. mønter fra Erik Menveds og Christopher II.s kongetid, gemt hen ca. 1333 (Aarb. 1884. 283–84).

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været to stengrave, deribl. en jættestue, der gav ganske gode fund, og 23 høje, alle nu sløjfede. – En ældre jernalders gravplads er fundet ved Hellighøj, en boplads fra sa. tid ml. Grarup og Grarup sø.

Litt.: Hans Neumann i SdjyM. 1941. 197–201.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev I herredsfogderi, fra 1889 under Halk amtsforstanderskab. So. bestod af én kom. (Grarup) samt dele af Hejsager kom.

Personregisterdistr.: Til 1920 Øsby, derefter eget personregisterdistr.

I Grarup fødtes 1893 den nationale foregangsmand Jacob Fromm.