Hatting sogn

(H.-Torsted kom.) omgives af Torsted, Ølsted, Løsning og Korning so., samt Skanderborg a. (Tamdrup so. i Nim hrd., Hansted so. i Voer hrd. samt Horsens kbst.). Grænsen til Skanderborg a. følger Bygholm å, hvorefter den drejer n. om Bygholm sø (52 ha), mens Ølsted å på et stykke danner skel til Ølsted og Korning so. Et andet tilløb til Bygholm å er Hatting bæk, der oven for Hatting løber hen over en tydelig flodterrasse, dannet i forb. m. en isrand ø. herfor. En svagt bølget dødisoverflade strækker sig frem på begge sider af Bygholm sø og begrænses mod s. af en smal smeltevandskanal m. østligt fald. Den i øvrigt noget bølgede moræneoverflade i so. er de fleste steder af god, leret beskaffenhed. Højeste punkt (63 m) ligger helt i sv. nær Anneksskov. Andre skove er Hestehave og (ved Bygholm sø) Åbjerg skov. Gennem so. går den østjy. længdebane (Hatting stat.) og landevejen Horsens-Uldum, langs hvilken et nyt industrikvarter vokser op.

Areal i alt 1960: 2574. Befolkning 26/9 1960: 1305 indb. fordelt på 380 husstande (1801: 663, 1850: 1052, 1901: 1168, 1930: 1176, 1955: 1300).

I sognet byerne: Hatting (*1394 Hattingh; u. 1785) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 595 indb. fordelt på 185 husstande (1955: 470, 1930: 395); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 61 levede af landbr. m.v., 221 af håndv. og industri, 37 af handel og omsætning, 99 af transportvirksomhed, 51 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 110 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (købstadordnet, opf. 1940, arkt. Bertelsen), bibl. (i skolen; opret. 1907; 3200 bd.), forsamlingshus (opf. 1885) kom.kontor (opf. 1957, ing. J. F. Engberg), alderdomshjem (25 pl., opf. 1954, arkt. H. Ehlers), afholdshotel, sportsplads, andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1911), statens ornestat., jernbanestat., posteksp. og telf.-central; Eriknauer (1492 Jerknager; u. 1788) m. forskole (opf. 1866), forsamlingshus og ml. (ikke i drift). – Saml. af gde og hse: Rugballe m. Dansk Motorcykleindustri (12 arb.); Nørrehåb; Vesterhåb; Sønderhåb; Præstemark m. most- og mineralvandsfabr. (opret. 1938, udv. 1963); Eriknauer Skovhuse. – Gårde: St. Østerhåb (Østerhov; 21,7 tdr. hartk., 149 ha; ejdv. 770, grv. 392); Lille Østerhåb (købt 1957 af Horsensegnens Kvægavlsforening, som her har opret. afkomsprøvestat.; 16,4 tdr. hartk., 92 ha; ejdv. 850, grv. 253); Anesminde (12,6 tdr. hartk., 57 ha; ejdv. 420, grv. 158); Rugballegd. (*1473 Radtballe, 1559 Roballegaardt), tidl under Bygholm, nu udstykket; Mejlhøjgd.; Hygebjerggd.; Løvballegd.; Nederml. (*1565 Nedie mølle, 1567 Nidi Mølle) og Stampeml., vandmøller, begge ude af drift. Bygholm landbrugsskole (opf. 1954–56, arkt. Mindedahl Rasmussen; 140 pl.). Frederikslyst, restauration.

H. so., der udgør ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti og sa. m. Torsted so. én sognekom., hører under 56. retskr. (Horsens) og har tingsted i Horsens, under 40. politikr. (Horsens), 34. lægekr. (Bjerre og Hatting), Vejle amtstuedistr. m. amtstue i Vejle, 37. skattekr. (Bjerre m. fl. hrdr.s), under Vejle a.s ejendomsskyldkr., 2. vurderingskr., (Hatting hrd.) og a.s 5. folketingsopstillingskr. (Bjerre). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 131.-132. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken, der består af kor og skib m. tårn i v. og våbenhus mod n., er i sin nuv. skikkelse m. undt. af tårnets sengotiske kerne opf. 1786 af etatsråd Lars Thygeson til Bygholm og hustru Abel Maria Lichtenberg m. Anders Kruuse som arkt. Koret og skibet, der i hovedformerne følger den alm. romanske type, er opf. af gule mursten på en granitsokkel, som foroven følges af en binding trekvartrundstav af teglsten. På hjørnerne er der hvidkalkede pilastre, hvor murværket efterligner kvadre. Vinduerne er store, falsede og rundbuede, og tagene er tækket m. bly. Indvendig er der flade, gipsede lofter m. hulkantgesims. Over våbenhusets yderdør er der opsat en bygningstavle. Tårnet, der i murværket er sengotisk af munkesten, har i underrummet et krydshvælv, der er indbygget i murene uden skjoldbuer. Den runde tårnbue er lukket af en bræddevæg. I det ydre er det sengotiske tårn helt omb. 1787 i forb. m. kirkens nybygn., og der opsattes da et højt spir m. løgkuplet underdel. – Også inventaret præges gennemgående af Lars Thygesons ombygning. Altertavlen i sen Louis XVI m. korintiske søjler om midtfeltet, der flankeres af lovens tavler og bibelen, samt topstykke m. vaser, skyer og gudsøje er et arb. af Jens Hiernøe (AarbVejle. 1938. 181–85) m. maleri fra slutn. af 1800t., Kristus i Gethsemane m. sovende disciple. Også alterkrucifikset er af Hiernøe. Ved siderne af altertavlen er der præste- og degnestol. Balusterformede barokstager. Stor, romansk granitfont m. glat kumme, der s. 1000 har enkel mundingsprofil, på fod bestående af pyramidestub over terning. Sydty. fad o. 1575 m. det Habsburgske våben. Fontehimmel, prædikestol, herskabsstole og andet stoleværk er altsammen fra nyopførelsen og sikkert tegnet og delvis udf. af Jens Hiernøe. Gipsrelief af Hans Tausen. I skibet en lille malmlysekrone fra slutn. af 1700t. – Mindetavle over provst Jørgen Jørgensen Hatting, † 1709. Kisteplade over studiosus Geert Nicolai Thygeson, † 1787. I våbenhuset seks gravsten i rokoko af Jens Jensen den yngre (NationalmusA. 1939. 54), deribl. en over forv. Chr. Kolliin, † 1786, en anden over Peder Jacobsen Mønster, † 1775; de øvr. er så slidte, at indskr. ikke kan læses. På kgd. et stort monument, formet som en gravhøj m. sandsten og marmor og stele over Lars Thygeson, † 1812, og hustru Abel Maria Lichtenberg, † 1810, samt flere børn. Kgd. har mod s. og v. låger m. murede piller fra slutn. af 1700t., mo d n. en nygotisk indgang. Kirken blev hovedrestaureret 1964; pulpituret fjernet, nyt orgel. Også det Thygeson ske monument istandsat; skeletterne nedgravet under gulvet.

Litt.: Aage Simonsen. Horsens og Omegns Kirker. 1924.

På kgd. er bl.a. begr. godsejeren August Schütte, † 1889, landmanden H. P. Heide, † 1895, husmandsføreren Jørgen Nielsen, † 1914.

Præstegården (fredet i kl. B) har én etage m. gennemgående frontispice, opf. af gule sten, der står i blank mur m. hvidkalkede pilastre om det yderste fag i hver side og om frontispicen. Den er opf. 1790 af Hans Rosendahl og Gjedske Kjerstine Thorup.

Store Østerhåb blev efter kgl. bevilling af 1839 sammenlagt af 3 gde (i alt 15 1/2 tdr. hartk.) af August Th. Schütte til Bygholm, da Hatting by for 3. gang blev udskiftet. Den fulgte Bygholm, til den 1921 købtes af Kr. J. Sloth († 1922), hvis søn J. Sloth ejede den, indtil den 1961 blev overdraget sønnen K. J. Sloth.

Litt.: DLandbr. V. 65–66.

Hovedbygningen er opf. af gule sten i én etage uden kælder og m. gennemgående frontispice. Såvel hovedbygn. som avlsbygningerne er opf. o. 1860 af kmh. Aug. Th. Schütte.

Eriknauergård beboedes 1656 af Caspar Stochmann, der var kommet hertil som kejserlig officer og havde ægtet Anne Mund; mul. sa. gd. i Eriknauer (18 tdr. hartk.), som kronen 1661 udlagde sa. m. Bygholm.

Maren Glambek besad 1604 og 1614 3 gde i Hatting; en af dem beboedes 1617–43 af løjtn. Christoffer Haard, 1649–57 af løjtn. Matthias Kiøtke.

På en mark i Eriknauer fandtes 1874 ved jordarb. 80 speciedalere, hvoraf 2 da., resten hovedsagelig ty. og nederl., yngste fra 1651 (Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 143 nr. 12). I Nørhule skov fandtes 1921 175 da. speciedalere, sidste årst. 1855 (skjult under krigen 1864?).

Skove: Langs den kunstigt dannede Bygholm sø ligger på delvis stærkt kuperet terræn Åbjerg skov m. pavillon og skydebaner. En betydelig del af arealet er nyanlagt skov. Åbjerg skov samt den lidt sydligere liggende Ny Hestehave tilh. Horsens kom. og indgår i Bygholm skov, i alt 102 ha, jf. Horsens abst. i Skanderborg a. Ussinggård Anneksskov, 21 ha, helt mod s. i so. og Ussinggård Sønderskov, hvoraf 13 ha i Hatting so., hører under Boller statsskovdistr., jf. Uth so. s. 951, Ussinggård Sønderskov og Ussinggård Anneksskov hørte tidl. under Ussinggård i Korning so. men tilfaldt 1931 staten ved et mageskifte ml. lensgreve Chr. Rantzau, Krengerup, og landbrugsministeriet.

Fredede oldtidsminder: På Rugballegårds jord jættestuen Grønhøj; i en anselig høj, omsat m. en tæt krans af anselige randsten, findes et ovalt kammer, 3,50 × 2,75 m, bygget af 7 bæresten og 2 dæksten, m. en 4 m lang gang; ved udgravningen fandtes en mængde lerkar, dels i kammeret, dels uden for gangmundingen, hvor de øjensynlig har været henstillet som offer. I en anselig høj ved Hatting ses i en lavning i sø.siden et dyssekammer af 3 bæresten. Dernæst to høje. – Sløjfet el. ødelagt: To runddysser, to langdysser, en jættestue og 95 høje. – Langs Hansted ådal er der fl. st. ældre stenalders bopladser, ligesom der her er en boplads fra keltisk jernalder. Ved Hatting er undersøgt en grav fra ældre romersk jernalder m. sølvfingerring, bronzebøjlenål og 6 lerkar.

Litt.: Knud Thorvildsen i Aarb. 1946. 73–94.

Eriknauer var tidl. et eget so., anneks til Hatting. Ved kongebrev af 24/10 1560 blev det befalet s. 1001 at nedlægge det, da det var for lille (7 gde, 2 bol), og da præsten ikke kunne bestride det, da han hver søndag skulle prædike på »vort slot Bygholm«, og at nedbryde kirken, hvis materialer, klokker m.m. skulle anvendes til Hatting kirke, hvortil menigheden henvistes.

1/10 1927 blev Bygholm hgd., som tidl. havde hørt til H. so., indlemmet i Horsens.