Hejninge sogn

(H. kom.) omgives af Skt. Peders Landso., Hemmeshøj, Vemmelev og Kirke Stillinge so. samt Skt. Mikkels Landso. Det ret jævne og lavtliggende terræn sænker sig yderligere i vestl. retning mod Tude å og Vårby å, der danner so. skellet. Hvor de to åer mødes, ligger den ringformede Trelleborg fæstning. Jordbunden i det skovløse so. er god, leret moræne, undt. hvor der fra Trelleborg gde strækker sig en nu næsten afgravet og kun på jordbunden synlig sandås mod nnv. Mod nø. ligger Hejninge mose. So. gennemskæres af Vestbanen.

Areal i alt 1950: 695 ha. Befolkning 7/11 1950: 263 indb. fordelt på 66 husstande. (1801: 184, 1850: 228, 1901: 250, 1930: 283). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 199 levede af landbrug m.v., 24 af håndværk og industri, 7 af handel og omsætning, 7 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv og 30 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Hejninge (* 1216 Hithning, * 1231 Hithningy; u. 1781, 1790 og 1804) m. skole (opf. 1911) m. sognebibl. (reorg. 1933; 851 bd.), forsamlingshus, kom.kontor, og andelskølehus (opret. 1949). – Saml. af gde og hse: Trælleborggde (* 1487 Trelborg) m. tyreavlscenter; Løvesbjerggde. – Gårde: Lærkeborggd. m. maskinstat.; Apotekergd.; Dagshøjgd.

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Slagelse Skt. Peders Landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 318. lægd og har sessionssted i Slagelse.

Kirken ligger på fladt terræn østl. i byen. Den består nu af tårn i v., skib med 2 våbenhuse og stærkt forlænget kor. Opr. var kirken tårnløs og bestod af skib og kortere kor (måske med apsis). Materialet er kløvet kamp, lagt i regelmæssige skifter; større og tilhugne kvadre ses i hjørnerne. Skibets n.dør er bev. som blænding inde i kirken, s.døren er omdannet. I koret er der 2 romanske vinduer, endnu åbne. Midt på skibets flankemure, både mod n. og s., ses spor af et tilmuret romansk vindue. Begge skibets romanske kampestensgavle er bev. Kirken overhvælvedes sen., antagelig i 1400t., med 2 fag i skibet og et i koret; samtidig blev skibets mure gjort højere og de 2 romanske gavle stejlere, ø.gavlen med en nyere toptinde. En støttepille, rimeligvis fra senmiddelalderen, muredes op til skibets n.-ø.hjørne. Sen., men endnu i 1400t. er koret forlænget; materialet er tegl, dog med anvendelse af kamp fra den nedrevne korgavl. Den nye korgavl fik glatte kamme. Ligeledes i sengotisk tid er de 2 våbenhuse opf., det sdr. med kamtakket gavl, prydet med højblændinger, det ndr. har glat gavl med toptinde. Endelig opførtes o. 1500 el. sen. et lavt, kort tårn, jævnbredt med skibet; trappehuset mod n. er moderne. Tårnrummet er overhvælvet og står ved en spidsbuet arkade i forb. m. skibet. Klokkestokværket har dels fladbuede, dels spidsbuede glamhuller, dog ikke mod ø., hvor det ikke går fri af skibets høje tagryg. Tårnets trappegavle har fladrundbuede højblændinger. Der er bev. senmiddelald. tagværk af eg i skib og kor. – Kirken er 1952ff. taget under restauration. Ved den lejlighed er der på skibets n.væg afdækket kalkmalerier, istandsat af E. Lind. – På det murede alterbord står en senrenæssancealtertavle fra o. 1625, bestående af storfelt og topstykke. Storfeltet har en udsk. korsfæstelsesscene; vinger med kvindefigurer voksende ud af volutter. Alterkalk fra 1. halvdel af 1500t. En skriftestol er nu anbragt på kirkens loft. Ved korets s.væg et renæssanceskab fra beg. af 1600t. Et lille sengotisk krucifiks fra slutn. af 1400t. hænger ved prædikestolen. Romansk granitfont med cylindrisk kumme anbragt på muret fod. Prædikestolen i barok har indskrift til minde om præsten Oluf Lauritsen og Elisabeth Jacobsdatter, 1691 (årstallets cifre er anbragt ind imellem navnene); stolen omdannet s. 821 1745. I skibets sdr. indgang sidder en jernbundet, senmiddelald. dørfløj. I tårnet 2 klokker, fra 1646 (Claus von Dam) og 1708 (Peter Lytzen), ophængt i en stol af eg fra 1740. Af gravminder findes et træepitafium fra 1694 over Maria Christina Tambsen, født Raben, g.m. regimentskvartermester Detlef Chr. T. En ligsten over kaptajnløjtn. Fr. Asmussen, † 1727, er nu opstillet i våbenhuset. På kgd. begravelse for familien Bech på Valbygd. (her bl.a. begr. godsejer Aug. Bech, † 1877).

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 630–36.

Fredede oldtidsminder: Nv.f. H. en stærkt forstyrret langdysse. På næsset, hvor Tude- og Vårby åer løber sammen, ligger vikingeborgen Trælleborg, vel det største og mest monumentale anlæg, vi kender fra vor oldtid. Den anselige, cirkelformede vold har været kendt og fredet fra ældre tid, men hvad der har været inden for volden, blev først klarlagt ved de undersøgelser, Nationalmuseet foretog i årene 1934–42. Selve volden, der er 5 m høj, er gennembrudt af 4 portåbninger, anbragt nøjagtigt i verdenshjørnerne; inden for den har ligget 4 karreer med 4 huse i hver; disse huse var alle af ens størrelse, 29,4 m, og form, med udbuede vægge og delt i 3 rum, et stort midterrum med ildsted i midten og mindre rum ved enderne. Imellem karreerne, fra port til port, gik plankebelagte færdselsveje, en i n.-s. og en i ø.-v. Af selve husene var intet bevaret, kun de aftryk i jorden, som tømmerværket har efterladt. Mod ø. har anlægget været beskyttet af en vandfyldt grav, ved de andre sider af åerne. Mod ø., uden for graven, lå en forborg, bestående af 15 huse af lign. form, men lidt mindre, anbragt således, at deres længdeakser peger ind mod borgens centrum, samt en gravplads, og en mindre vold med foranliggende grav, der har beskyttet hele anlægget mod ø. Det hele er udført med en overraskende, næsten matematisk præcision. Uden for anlægget er forsøgsvis s. 822 bygget et hus i fuld størrelse, således som det kan have set ud, med stavbyggede vægge, en udvendig svalegang og spåndækket tag. Ved undersøgelsen fandtes et stort antal oldsager fra vikingetiden, der viser, at stedet har været beboet fra omkr. 950 indtil omkr. 1050 e. Kr. Formålet med Trælleborg må have været militært, en befæstet kaserne, hvor vikingehæren kunne opholde sig, når den ikke var på togt. Bygmesteren må have været en af vore vikingekonger, måske Svend Tveskæg; men mærkeligt nok nævnes Trælleborg slet ikke i den gl. litt. Ved undersøgelsen opdagedes, at der også på stedet har været en betydelig boplads fra stenalderen, fra midten af jættestuetiden (ca. 2000 f. Kr.), ligesom der har været bebyggelse i ældre jernalder (lidt før Kristi fødsel). Hele arealet blev købt af grosserer Hans Lystrup og skænket til Nationalmuseet. Ringvolden er nu rekonstrueret, gravene tømt for jord og husene markeret ved, at der er støbt cementblokke i alle gruberne, ligesom der er støbt cement over ildstederne. I midten af anlægget er rejst et lille udsigtstårn (Poul Nørlund. Trelleborg. Nordiske Fortidsminder. IV. 1. 1948. Sa. i Nationalmus. A. 1936 og 1938. C. G. Schultz sst. 1942. Palle Lauring og Arne Hoff-Møller i Aarb. 1952). – Sløjfet: N.f. H. en høj.

I Hejninge by har i middelalderen mul. ligget en mindre hovedgd. 1396 nævnes Henning Offenhuusz (også: Ottenhuszen, Oxenhuus) af H., der pantsatte sin gd. her for 10 mk. sølv. Fra 1348 el. tidl. havde Antvorskov kloster gods i H., som sen. udvidedes, således 1501 med 8 gde ved mageskifte med kong Hans.

I Hejninge fandtes 1941–42 ved gravninger foretaget af Nationalmuseet 2 ældre gårdtomter, der var forladt efter brand 1781. Den ældste tomt kunne føres tilbage til tidlig middelalder. Nedenunder fandtes en boplads fra yngre stenalder.

Hejninge gl. gadeplads er af kommunen omdannet til et anlæg.

Hejninge var 1542–1862 anneks til Skt. Mikkels so. i Slagelse; siden da er den residerende kapellan i dette so. tillige sgpr. i H.

Litt.: Gunnar Knudsen i AarbSorø. 1914. 79–87. C. Rise Hansen og Axel Steensberg. Jordfordeling og Udskiftning. 1951.