Høbjerg sogn

(H.-Elsborg kom.) omgives af Grønbæk, Elsborg og Levring so., Middelsom hrd. (Vindum so.) samt Houlbjerg hrd. (Sahl so.), hvortil den kunstigt opstemmede, ca. 560 ha store Tange sø danner skel, mens n.grænsen på et stykke dannes af Tange å. Langs søen ligger Gudenåens sandede, senglaciale flodterrasse, omgivet af skovklædte bakkeskrænter, rige på kløfter, der fører op til et ret stærkt bakket landskab med mange småmoser og afløbsløse lavninger, foruden flere skove (Vodskov, Palstrup skov). I øvr. er jorderne ret gode. Til so. hører også Tange by og Tangeværket, samt en enklave i Levring so. Gennem so. går banen Langå-Struer (Tange stat.) og landevejen Århus-Viborg.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1960: 2114 ha. Befolkning 26/9 1960: 768 indb. fordelt på 224 husstande (1801: 322, 1850: 527, 1901: 688, 1930: 717, 1955: 775).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Høbjerg (Højbjerg; *1410 Høberg, 1509 Høberigh; u. 1793) m. kirke, præstegd., skole, bibl. (i skolen; opret. 1903; 2100 bd.), forsamlingshus og telf.central; Tange (*1407 Tunge, 1490 Tonge, o. 1525 Tange, Tanghe) m. skole, H. So.s Spare- og Laanekasse (opret. 1869; 31/3 1961 var indskuddene 1,7 mill. kr., reserverne 89.000 kr.), hotel, elværk (Gudenåcentralen), landbrugsvogns- og gødningssprederfabr. og jernbanestat. – Saml. af gde og hse: Træholt (*1484 Tredeholdt); Høbjerg Mark; Tange Nørrehede. – Gårde: hovedgd. Palstrup (*1474 Palstrup; 28,7 tdr. hartk., 413 ha, hvoraf 225 skov; ejdv. 1679, grv. 516); Ravnholt (*1511 Raffuennholt), under Palstrup; Kærsgd. (*1398 Kiersgaard); Trasborg.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

H. so., der sa. m. Elsborg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vium so. So. udgør 4. udskrivningskr., 542. lægd og har sessionssted i Kjellerup.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk tårn i v., 1700t.s våbenhus i s. og gravkapel fra 1723 i ø. Den opr. bygn. er af granitkvadre på skråkantsokkel. De to retkantede døre med profileret tærskelsten er bev., den tilmurede ndr. med tagformet overligger. Korets s.- og n.mur har hver et opr. vindue med monolitoverligger, og i n.døren er indmuret en tvedelt overligger fra et tredie vindue. Tårnet, af rå kamp og munkesten, med rund tårnbue og krydshvælv, er stærkt ommuret 1747 (i s. indhugget årst. og IFR AML, for Janus Friedenreich og Anne Margrethe s. 419 Linde), fra hvilket år flere glamhuller og det stærkt svajede, blytækte pyramidespir stammer; en sekundær v.dør er ødelagt ved indretning af gravkapel; fritrappe i n. Det afvalmede gravkapel ved korets gavl, af genanvendte kvadre og tegl, er åbnet mod koret med to rundbuede portaler m. smedejernsdøre. Portalerne er mod koret indrammet af stukornamenter, og en tilsvarende dekoration findes på kapellets fire grathvælv med midtpille og på dets ø.væg, hvor den er udformet som to ens epitafier, flankeret af store dydefigurer (nu uden indskrifter). Udvendig i gavlen en muret kartouche omkr. to sandstensrelieffer med navne og våben for JFR og AML samt 1723. Dette ægtepar har sikkert også udvidet triumfbuen, ladet de nuv., fladrundbuede vinduer indsætte og opf. våbenhus. Koret har gipsloft ligesom skibet indtil rest. 1941–42 (arkt. S. Vig-Nielsen); nu har dette og våbenhuset bjælkeloft. Tagværkerne over kor og skib er middelald., af eg, over gravkapel fra 1723; tegltage. – Inventar. Alterbordet er muret op ad korets ø.væg og pudset. Altertavlen er et nyere maleri, Kristus favnende. Den tidl., fornemme altertavle, opr. vistnok fra Skanderborg slot, er i Nationalmus. (siden 1877); den er forsynet m. talr. kalkstensplader m. ætsede indskrifter af Peder Trellund, skoleholder i Ribe, og bærer hans dedikation: »Patri patriæ Frederico II Petrus Trellund Rip. MDLXXXVI« (»P. T. Riber til fædrelandets fader Fr. II 1586«) (Tegn. af æ. nord. Arkit. 1. 4. rk. pl. 9 og 16. CAJensen. Gr. II. 74). Sengotisk alterkalk m. yngre skaftled og bæger. Oblatæske m. graveret PC AB 1673 (Peder Charisius og hustru Anne de Binde). Vinkande o. 1850, af kbhsk. porcelæn. Alterstager o. 1625. Romansk døbefont af granit m. løver, efterligning af Sjørslevgruppen (Mackeprang. D. 419). Stort, glat dåbsfad af messing m. kronet spejlmonogram: IFAML 1720 (sml. lysekrone) samt tinfad m. sa. monogram og 1737; samtidig dåbskande af tin. Lille bronzekrucifiks på metalbeklædt trækors, 1700t., i korbuen. Prædikestol o. 1600 på fire fag m. retkantfelter og toskanske hjørnesøjler; sekundære evangelistmalerier og indskr.; opgang 1942. Stolestader 1942; østligst i s. et par renæssance-gavle. Salmenummertavler på hængsler, 1800t. Jernbeslået egekiste, 1600t. Nyere orgel m. fire stemmer, i tårnrum. Lysekroner: 1) »Ianus Friedenreich til Palstrup og Frue Anne Margrete Linde givet til Høyberg kirke 1734«, 2–3) fra o. 1930. Kirkeskib, kanonslup, »Prøven«, »Erindring af [rådmand] I. P. s. 420 Hald 1823 [Århus]« (Henningsen. KK. 105, 152). Klokke, støbt 1733 af C. Konig, Viborg; givernavne som lysekrone. – Gravminder. Under koret er en lukket begravelse, hvor bl.a. kancelliråd P. Charisius og hustru hviler; deres kisteplader og -våbenbeslag (han døde 1685, 76 år, hun 1680) er siden 1955 ophængt på skibets n.væg (H. F. Rørdam. Hist. Saml. og Studier. II. 190). Indgangen til Friedenreich’s kapel lukkes af smedejernsdøre m. krydsende messingbånd og støbte våben; i gavlfeltet 1757 og spejlmonogram som dåbsfadene. I kapellet står otte voksen- og to barnekister for 1) Ianus Friedenreich, † 1755, 78 år, 2) Anne Margr. Linde, 1677–1759, deres søn 3) Chr. Dan. de F. 1711–80, hans hustru 4) Elisab. Dorthea F., 1714–70, deres sønner 5–6) Frans F., 1736–80 og Chresten Linde F., 1742–86, 7) Sophie Charl. de Linde F., f. de Mylius, 1785–1832 og hendes to mindreårige døtre, samt 10) uden indskr. – På kgd. ligger to gravsten af granit: 1) m. indskr. over »Larst Iacob Hald«, præst, † 1798; opr. s.f. koret, nu v.f. tårnet. 2) uden indskr.; s.f. tårnet; if. traditionen er den lagt over en byhyrde, som blev stanget ihjel af en tyr.

Elna Møller arkitekt

Erik Moltke redaktør, dr. phil.

(Foto). Palstrups hovedbygning.

Palstrups hovedbygning.

Palstrup tilhørte i middelalderen Tvilum kloster og 1483–86 Las Braad. 1547 tilhørte den Frants Dyre († 1569), hvis enke Kirsten Mogensdatter (Mur-Kaas) 1571 solgte den til Ove Juul († 1604), der var g. m. Frans Dyres søsterdatter Johanne Kaas (Sparre-K.). Den arvedes af sønnen Frans Juul og svigersønnen Holger Bille, som ejede den 1613. 1630 mageskiftede Johan Rantzau den til sin svigerfar Christoffer Gersdorff († 1634), hvis søn, sen. rigshofmester Joachim Gersdorff ejede den (30 tdr. hartk.) 1638, men 1641 tilhørte den rigsråd hr. Oluf Parsberg († 1661). Den tilfaldt hans svigersønner Ebbe Gyldenstierne til Sødal og Otto Pogwisch til Tyrrestrup; sidstn. solgte den 1662 til grev Corfitz Ulfeld, der 1663 udlagde den (43 tdr. hartk.) til kronen, som mageskiftede den med gods (335 tdr. hartk.) til Mogens Friis (af Vadskærgd.). Han skødede den 1665 til ovenn. Otto Pogwisch, som 1672 solgte den med meget gods til kancelliråd, amtmand Peder Charisius († 1683), der 1683 fik kgl. bevilling på, at den måtte have sædegårdsfrihed, ligesom før den tilfaldt kronen. Efter højesteretsdom af 1696 og 1697 skødede hans svigersøn baron Constantin Marselis til Marselisborg på arvingernes vegne 1697 P. (59 tdr. hartk.) med gods for 10.900 rdl. til apoteker Daniel Friedenreich († 1706). Den ejedes derpå af sønnen major Janus Friedenreich (adlet 1716, † 1755), enken Anne Margrethe Linde († 1759) og sønnen Christian Daniel Friedenreich († 1780), der 1771 overlod P. til sin søn major Frans Friedenreich († 1780). Ved tvangsauktion 1777 solgtes P. (69, 48 og 329 tdr. hartk.) for 55.750 rdl. til broderen Christian Linde Friedenreich († 1786), som 1780 solgte den for 58.000 rdl. til justitsråd, hospitalsforstander Jacob Pedersen Hygom († 1780), hvis enke Ulrikka Antonette Sundt 1783 skødede den (69, 48 og 335 tdr. hartk.) for 50.000 rdl. til sin svigersøn ritmester C. Chr. V. Irminger, som 1786 solgte den for 64.000 rdl. til generaladjudant Jens de Poulson. Denne fik 1792 kgl. bevilling på at sælge godset uden tab af hovedgårdsfriheden og fraskilte Kærsgd. og Ravnholt. 1793 solgtes P. til kammerråd H. Gundorph, der frasolgte godset og 1799 solgte P. (30 og 6 tdr. hartk.) for 17.380 rdl. til Henrik G. Hollesen († 1817). Landfoged S. J. G. Behrens († 1828) købte 1804 hovedparcellen (26 tdr. hartk.) for 45.000 rdl. og 150 dukater; hans salg 1817 til landråd v. Wichede gik tilbage, og 1833 stillede hans enke P. til auktion, hvorefter auktionsretten 1834 skødede P. (25 tdr. hartk.) for 15.000 rbdl. sølv til Behrens søstersøn H. P. Kelter († 1840). De flg. ejere var J. W. v. Deurs, 1847 (80.000 rdl.) jagtjunker A. Brun, 1852 (85.000 rdl.) C. J. Otto, 1861 (110.000 rdl.) G. H. I. Plenge († 1894); 1871 kom den (28 tdr. hartk.) for 115.000 rdl. til hofjægermester Johan Carl Fritz Ræder, der 1906 solgte den for 202.500 kr. til læge V. E. Schjerup, som 1918 solgte den for 435.000 kr. til et konsortium. S.å. købtes den for 600.000 kr. af grosserer Lang, der straks solgte den til grosserer Chr. I. Kampmann, der tilkøbte Rotterdam skov og Ravnholt. Efter hans død 1938 overtoges den af sønnen civilingeniør Per Kampmann († 1959), hvis søn civiling. Chr. Kampmann nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Litt.: Sv. Christiansen i DSlHerreg. IV. 1945. 166–70. DLandbr. VI. 1934. 572–73. J. Jensen og J. Jacobsen. Fra P., AarbLysg. 1926. 33–44.

Den nuværende hovedbygning, der er fredet i kl. B, ligger østligt på et meget stort dobbeltvoldsted anlagt af Oluf Parsberg. Den af ham 1631 opførte store hovedbygning er totalt forsv. To par sandstensløver med våbenskjolde og årst. 1656 er opstillet på broen, som fra ladegården fører over den indre, vestre voldgrav. Hovedbygningen fra o. 1730 er det eneste tilbageværende af det anlæg, som Janus Friedenreich skabte i tiden 1722–36. Det enkle hus, to etager grundmur med teglhængt afvalmet tag og frontispice over midten, er navnlig indvendig gennemgribende moderniseret af Hack Kampmann o. 1920. Frontispicen havde tidl. let svungne tagkamme, hvorved huset røbede sin tilknytning til den jyske murermesterbarok. To lave s. 421 sidefløje er føjet til hovedbygningen mod v. samtidig med dennes modernisering. To store grundmurede ladebygninger fra midten af 1700erne flankerede på virkningsfuld måde anlæggets midterakse; den sdr. brændte 1945 og blev erstattet med en ny bygn.

Otto Norn museumsinspektør, professor, dr. phil.

(Foto). Elektricitetsværket Gudenåcentralen.

Elektricitetsværket Gudenåcentralen.

Litt.: Pont.Atlas. IV. 500–02. Vilh. Lorenzen. Studier i Dansk Herregaards Arkitektur. 1921. DSlHerreg. 1945. 166–70.

Kærsgård var 1398 pantsat til Tvilum kloster og siges 1436 at have været i Alling klosters værge i 80 år. 1510 blev den af Gert Eriksen (Løvenbalk) til Aunsbjerg skødet til rigsråd Niels Clementsen, hvis søn Rasmus Clementsens arvinger solgte den til hr. Mogens Gøye. 1567 tilhørte den hans datterdatter Mette Oxe; sen. lå den under Palstrups hovedgårdstakst. 1801 tilhørte den Rasmus Bay († 1820), der først fik skøde 1803. Han skødede den (10 tdr. hartk.) 1812 for 35.000 rdl. til Just Sjørslev († 1814), hvis dødsbo solgte den til agent N. Buchwaldt, Viborg. 1815 købte enkefru Else Schou af Randrup K. for 10.500 rbdl. sølv og 11.833 rbdl. sedler, men 1817 erhvervede Buchwaldt den på ny for 15.150 rbdl. sedler. Han døde 1828, men havde året før overdraget gden for 4900 rbdl. sølv til sønnen N. B. Buchwaldt, sen. til Nandrup, der 1831 solgte den for 7500 rbdl. sølv til H. C. P. Høyer († 1876). 1867 solgte Andersen den for 35.200 rdl. til forvalter Christensen, som 1876 solgte den (11 tdr. hartk.) for 100.000 kr. til exam. jur. J. H. Lyse. 1891 erhvervedes den af C. F. J. de Linde, som 1901 solgte den (8 tdr. hartk.) til Jens Madsen, der 1907 overdrog den til sønnen Niels Jensen, der 1929 solgte K. til P. Rosbjerg.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 574.

Niels Pedersen Galskyt skrev sig 1418 til Tange.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Mul. har der s.f. Tange ligget et Voldsted, en Højning i Gudenåens Mosedrag, nu skjult af Tangesøen.

Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.

Elektricitetsværket Gudenåcentralen oprettedes efter lov af 20/3 1918 og koncession af 11/7 1918 til Århus, Randers, Skanderborg og Viborg amtsråd og Århus, Ebeltoft, Skanderborg og Skive byråd for 80 år. Den tilhørte et andelsselskab, hvis andele, 1000 i alt, er delt ml. de 4 nævnte byer og 4 elektricitetsforsyningsselskaber for oplandet. Planen for værket skyldtes ingeniør Kr. Thomsen († 1918), som allr. 1905 fremsatte den. Ved Tange byggedes en svær dæmning s. 422 over Gudenådalen, hvorved der dannedes en 14 km lang sø; ca. 550 ha blev eksproprieret for 1 1/2 mill. kr., og 6 gde og 40 huse måtte nedrives. Vandets faldhøjde er 9–10 m, og søen rummer ca. 20 mill. m3 vand. Ved dæmningen byggedes en kraftstation med 3 turbiner på hver 2000 h.k., der kunne producere elektricitet med en spænding af 10.000 volt, der transformeres til 50.000 volt og gennem højspændingsledninger føres ud i landet. Værkets kapacitet er ca. 10 mill. kwt. årlig. Det indviedes 8/1 1921; anlægsudgifterne var ca. 11 mill. kr.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Skove: Palstrup skovdistrikt, 225 ha, hvoraf bøg 84 ha, eg 6 ha, andet løvtræ 8 ha og nåletræ 114 ha, omfatter partierne Palstrup skov, Birkeskov og Vodskov. Andre skove i so. er Gl. Kærsgård skov, 30 ha, hvoraf bøg 20 og nåletræ 10 ha, Høbjerg Pastorats skov, 18 ha, hvoraf bøg 14 og nåletræ 4 ha, samt Tange Skovgårds skov, 30 ha, hvoraf bøg 12 og nåletræ 18 ha. Endv. hører der et større plantageareal, ca. 200 ha, til Gudenåcentralen, hvoraf dog en del i Grønbæk so. og Sahl so.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: En middelstor høj i Vodskov. – Sløjfet el. ødelagt: 18 høje.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I Høbjerg so. fødtes 1828 forstmanden Fr. Oldenburg.

Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.