Hover sogn

(H. kom.) omgives af Nørvang hrd. (Grejs og Hornborg so.), Vejle kbst., Skibet og Jelling so. So. begrænses mod n. og ø. af Grejs å, mod s. af Vejledalen. På strækningen fra Rugballegård skov, forbi Hopballe og Lerbæk vandmlr. til Grejs ml. følger åen bunden af en gl. tunneldal, der i sydvestl. retning fortsætter gennem Fårup og Nørup søer. Tunneldalkarakteren er dog ikke udtalt, idet dalen de fleste steder er ret snæver. Derimod opfattes dalafsnittet fra Grejs ml. til Vejle, den egl. Grejsdal, som en postglacial dal. Begge dalafsnit er karakteristiske ved deres stejle, dybt erosionsfurede, skovklædte sider. Den store vandrigdom har givet anledning til fremkomsten af de mange vandmlr., der repræsenterer et af Danmarks ældste industriområder. Nedsivende vand har også skabt de ejendommelige, kalkinkrusterede sandstensformationer, kaldet Klipperne, over for Grejs ml., men i Grejs so. S.f. åens store slynge danner Lerbæks marker en stor, plan flade af stenfrit ler (90–95 m o.h.), der udnyttes i Bøgager teglværk. Der er her tale om aflejringer i en delvis isdæmmet sø. Resten af plateauet er beklædt m. moræneler og når i v. til 107 m. Plateauet falder brat af ned mod Vejledalen, og i de stedvis nøgne skræntsider ses profiler i hvidt, tertiært sand fra pliocæntiden. So. er tilsyneladende skovrigt, men dette gælder kun skræntsiderne (Rugballegd. skov, Lerbæk skov). Den bymæssige bebyggelse fra Vejle har bredt sig ind i so., dels op i Grejsdalen langs vejen Vejle-Vonge, dels langs hovedvej A 18 (Uhrhøj) og dels langs landevejen Vejle-Grindsted (Trædballe). Jernbanen Vejle-Herning gennem Grejsdalen løber i nabosognene.

Areal i alt 1960: 1869 ha. Befolkning 26/9 1960: 3310 indb. fordelt på 1032 husstande (1801: 345, 1850: 822, 1901: 1753, 1930: 2646, 1955: 3141). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 387 levede af landbr. m.v., 1711 af håndv. og industri, 317 af handel og omsætning i øvrigt, 187 af transportvirksomhed, 208 af administration og liberale erhverv, 71 af anden erhvervsvirksomhed og 394 af formue, rente, understøttelse olgn.; 35 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hover (o. 1330 Houærth; u. 1784) m. kirke, præstebol., kom.kontor (opf. 1958, arkt. G. Søgaard), alderdomshjem (opf. 1951, 20 lejligheder), forsamlingshus (opf. 1896), savværk, Vejle Møbel- og Stolefabr. (20–25 arb.) og gartnerier; Hovertoft m. centralskole (Hover skole; opf. 1955–56, arkt. H. Ehlers) og sportsplads; Uhre (*1409 Were, 1483 Vræ; u. 1784); Høgsholt (Højsholt; 1495 Høgesholt, 1499 Høgsholt; u. 1786) m. forskole og mejeri (opret. 1937); Grejsdal – forstadsbebyggelse til Vejle (en del i Hornstrup so.), m. Frederikshøj (1960: 1821 indb., fordelt på 605 husstande (1955: 1693 indb.)) – m. filialkirke (opf. som kapel s. 1122 1959, arkt. J. Malling Pedersen, indv. til kirke 1962), skole (opf. 1912, udbygget til 7 klasser 1955–56), ungdomsskole (i tidl. højskole), sportsplads, A/S Th. Wittrups Tæppefabrik (150–200 arb.), hammerværk (opret. 1867; landbrugsredskaber, ca. 25 arb.; hovedbygn. i renæssancestil), bryggeri, Holms Mølle (mølleri nedlagt), A/S Grejsdalens Møbel- og Stolefabr., posteksp. og telf.central; Uhrhøj, villabebyggelse (forstad til Vejle) –m. 1960: 900 indb. fordelt på 265 husstande (1955: 693) – m. filial af Andelsbanken, Vejle. – Saml. af gde og hse: Bøgager m. teglværk (ca. 35 arb.); en del af Trædballe (resten i Skibet so.) – forstadsbebyggelse m. 1960: 30 indb., fordelt på 8 husstande; fordelingen efter erhverv i de i Hover so. beliggende dele af Grejsdalen og af Trædballe og Uhrhøj var 1960 flg.: 74 levede af landbr. m.v., 1559 af håndv. og industri, 298 af handel og omsætning i øvrigt, 177 af transportvirksomhed, 192 af administration og liberale erhverv, 68 af anden erhvervsvirksomhed og 352 af formue, renter, understøttelse olgn.; 31 havde ikke givet oplysning om erhverv; Smørhul gårde. – Gårde: hovedgd. Lerbæk (*1419 Lierbeck, 1434 Lerbek; 53,5 tdr. hartk., 446 ha, hvoraf 165 skov, ejdv. 1652, grv. 794); Hopballe Mølle (1688 Hopballe Mølle; 3,5 tdr. hartk., 92 ha, hvoraf 50 skov; ejdv. 315, grv. 105) m. savværk; Rugballegd. (*sidste halvdel af 1400t. Ruffballiggaardtt), udstykket; Lerbæk Mølle m. jernindustri; St. og L. Bavngd.; Hovergd.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s østre provsti (Haderslev stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Jelling so. bortset fra, at H. so. hører under 38. skattekr. (Bjerre m. fl. hrdr.s). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 443. lægd og har sessionssted i Vejle.

Den hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib m. sengotisk tårnunderdel i v. og sengotisk, stærkt omb. våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af frådsten og en del munkesten, der dog sikkert skyldes sen. ændringer. Murene hviler direkte på syldstenene uden egl. sokkel. Af opr. enkeltheder ses kun et tilmuret rundbuevindue over våbenhusloftet, medens s.døren, der er i brug, er en del udvidet. Indvendig står den runde korbue, og skibet har fladt loft m. nyere bræddeklædning (om loftsmaleri se ndf.). I sengotisk tid indsattes i koret et krydshvælv, og ved sa. tid tilføjedes mod v. et tårn m. otteribbet krydshvælv i underrummet, der åbner sig mod skibet ved en spids tårnbue. Dette tårns overdel er sen., mul. 1850, nedskåret betydeligt, og ved ombygninger 1876 og sen. er det bragt ned i højde m. skibet under fælles skifertag m. dette. Våbenhuset er i sin kerne vistnok også sengotisk m. partier af munkesten, men også dette er i nyere tid ændret, så at ingen enkeltheder er bevaret. Bygn. er istandsat 1954–55 (arkt. M. J. Wium). – På triumfmuren over korbuen er der 1955 fremdraget en enkelt apostelfig. fra en senromansk-unggotisk, kalkmalet dek. o. 1250–1300. Skibets bræddeloft fik 1955 en livlig, nonfigurativ bemaling i gult og blåt af Mogens Jørgensen. – Alterbordet dækkes af paneler m. ruder i portalfelter, o. 1600. Altertavlen er et ganske elegant snitværk i højrenæssance m. Brockenhuus-våben og meget naive malerier fra midten af 1800t., nadveren, Kristi dåb, Gethsemane, korsfæstelsen og opstandelsen. Stager o. 1700 m. slankt balusterskaft på stor fod og m. flad lyseskål, en type, der forekommer ret hyppigt i Kolding-egnen. Fortrinligt, unggotisk korbuekrucifiks o. 1250, istandsat 1953 (N.J. Termansen). Desuden ganske lille, sengotisk krucifiks, snarest til processionsbrug. Meget interessant, romansk granitfont m. relieffer af tronende Kristus, korsfæstelsen, Jomfru Maria etc. (Mackeprang.D. 343–45). Prædikestol 1684 m. snosøjler og våben for Nic. Nissen og hustru. Præsterækketavler fra 1700t. Barok lysekrone, vist fra 1700t. Afstøbning af Thorvaldsens relief: Kristi dåb. 1963 er der i våbenhuset og ml. dette og skibet indsat nye, jernbeslåede egetræsdøre, tegnet af arkt. Malling Petersen. Klokken hænger i en kolossal, muret klokkestabel fra 1866 ø.f. koret. – Ved skibets n.side har der været et sen. nedbrudt †gravkapel for etatsråd H. L. Nissen, † 1707, og hustru, og under koret har der været gravsted for landsdommer N. Nissen, Rugballegd., † 1684, og andre af slægten.

Lerbæk skødede hr. Ove Ovesen (Kaas m. mur i våbenet) 1438 til bispen i Århus, men gden tilhørte 1434 Niels Stangeberg og 1478 og 1499 svigersønnen rigsråd og landsdommer Peder s. 1123 Brockenhuus, i hvis slægt gden siden arvedes fra far til søn: Johan Brockenhuus († 1512), Johan Brockenhuus († 1587), Kjeld Brockenhuus († 1616), Johan Brockenhuus († 1648) og Erik Brockenhuus (levede endnu 1677). Gden var 1638 på 72 tdr. hartk.; den blev afhændet af sidstn. p.gr.af gæld. Svogeren Knud Urne solgte 1665 en part af gden til en anden svoger Otte Pogwisch († 1684), der 1672 skødede L. (83 tdr. hartk.) m. gods til Hans Boysens enke Margrethe og landsdommer Nicolaus Nissen til Rugballegd. († 1684). Sidstn.s søn Nicolaus Nissen overtog 1690 L. (55), Rugballegd. (19 tdr. hartk.) og gods og skødede 1695 L. til broderen, overkrigskommissær, justitsråd Herman Lorens Nissen til Brandbjerg († 1707), der 1704 skødede den til gehejmeråd Matthias Moth († 1719), hvis svigersøn baron Christian Gyldenkrone til Vilhelmsborg 1730 skødede den (55, tiende 19, gods 204 tdr. hartk.), Højgd. og Kølholt til kronen. 1743 købtes L. (i alt 283 tdr. hartk.) på auktion for 16.200 rdl. af justitsråd Emanuel Thygeson til Mattrup, der s.å. afstod den til svogeren Henrik Ammitzbøll († 1757) og Clemen Marcussen († 1755). Sidstn. blev eneejer, og på auktion efter ham 1755 købtes L. (55, 19 og 209 tdr. hartk.) for 30.144 rdl. af landsdommer Bonde Simonsen til Elvedgd. og forp. Mogens Nellemann († 1789), der s.å. blev eneejer og 1783 skødede den (55, 50 og 226 tdr. hartk.) for 37.000 rdl. til sønnen landvæsenskommissær, justitsråd Jens Nellemann († 1824), som 1797 fik kgl. bevilling på at sælge godset uden at miste hovedgårdsfriheden og 1800 skødede den (55, 78 og 117 tdr. hartk.) for 71.000 rdl. til stiftamtmand Niels Emanuel de Thygeson, sen. til Mattrup. Han skødede den 1803 for 120.400 rdl. til Jens Schoutrup († 1830), som s.å. solgte den for 63.000 rdl. til Iver Nyboe til Hvilsbjerggd., P. G. Langballe til Stovgd. og Jens Sørensen i Vejle, som s.å. (skøde 1806) afhændede den (68, 28 og 6 tdr. hartk.) til forp. Johan Konrad Stautz († 1818), der forhuggede skovene. Hans enke Margrethe Magdalene Winckelmann († 1829) skødede den (i alt 67 tdr. hartk.) 1828 til Rasmus Ingwersen († 1858), der 1843 solgte den for 96.000 rdl. til cand. theol. F. A. Søltoft, sen. til Daugd., som 1874 solgte den for 350.000 rdl. til landvæsenskommissær Georg Sass, hvis nevø løjtn. Anders Runsti Dinesen 1924 overtog den. 1956 købtes den for 1.169.500 kr. af broderen, ing. Thomas Dinesen, som 1962 overdrog den til sønnen H. V. Dinesen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 255–60. DLandbr. V. 157–59. L. Lauridsen. Husmandshoveri på L., AarbVejle. 1958. 161–71.

I den nuv. trefløjede hovedbygning, der ligger på et anseligt, rektangulært voldsted, omgivet af brede, vandfyldte grave, indgår i ikke ubetydeligt omfang murværk fra det anlæg, som af Pont.Atlas beskrives som bestående af »tre anseelige Huse tildels af Grundmuur, og et Huus foran, hvor Indkørslen er over en Broe«. Den nuv. sdr. sidefløj er (m. undt. af det sydøstre hjørne) vistnok som helhed opf. af munkesten i svær mur og stammer sikkert fra Brockenhuusernes tid, men også de øvr. fløje står utvivlsomt delvis på gl. grund, uden at det med sikkerhed lader sig afgøre, i hvor stor udstrækning der indgår gammelt murværk i de nuv. bygn. Justitsråd J. Nellemann gav 1793 i hovedtræk gden dens nuv. skikkelse som et trefløjet, i v. åbent, énetages anlæg m. kælder under n.- og ø.fløj. Midteraksen betones på gårdfaçaden ved en smal, refendfuget risalit ført op i en kvist m. lav trekantsfronton, der er dek. m. guirlandeophæng omkr. ur og urne. Over hovedindgangen, hvortil fører en fritrappe m. svungne vanger, er en lille portal m. bygherrens og hans hustrus initialkartoucher. 1890–91 lod landvæsenskommissær Georg Sass ved arkt. Marcus Beck hovedbygn. underkaste en gennemgribende og meget hårdhændet ombygning, hvorved sidefløjene blev gjort lidt kortere og de halvt afvalmede gavle erstattet m. fulde, af krydsende vandrette og lodrette cementbånd samt hjørnekvadre dekorerede gavle. Bygn. blev cementpudset og dækket m. højt skifertag, og midt på hovedfløjens havefaçade opførtes en lukket veranda. Bygn.s indre bevarede derimod sin kultiverede fremtræden i 1790ernes enkle smag.

Ladegården, der omslutter et vældigt, åbent gårdsrum v.f. hovedbygn., afbrændte 1702 og genopførtes af gehejmeråd Moth. Den er dog i sin nuv. skikkelse af nyere dato.

Den udstrakte have, der af Georg Sass blev omlagt ved landskabsgartner E. Glæsel, rummer mange sjældne og anselige træer.

Rugballegård tilhørte 1473 Anders Friis til Haraldskær († o. 1510), 1542 hans søn Jørgen Friis til Krastrup († ugift 1547), derpå hans bror Iver Friis til Haraldskær († 1557), dennes enke Sophie Glob og søn Albert Friis († 1601), hvis datter Sophie Friis var g. m. Frederik Munk (Lange) til Krogsgd., fra hvem den ved indførsel kom til Ditlev Pogwisch, der 1625 solgte den til Reinhold Heidersdorf. Han solgte den (1638: 25 tdr. hartk.) 1634 til Helvig Arenfeldt (levede endnu 1658), der snart ægtede Manderup Abildgaard; sen. ejedes den (1662: 12 tdr. hartk., ganske øde siden krigen) af hendes slægtninge og samledes på ny 1668 af Jørgen Arenfeldt til Rugd. († 1717). Den kom til ovenn. Nicolaus Nissen († 1684) og 1690 til sønnen af sa. navn († 1717), hvis enke Elisabeth Sophie Høg († 1739) fragik arv og gæld, hvorefter den vist kom til Peder Thøgersen Lasson til Rødslet († 1737), hvis enke 1738 skødede den m. tiender og gods (24, 15 og 57 tdr. hartk.) til Rasmus Stæhr († 1752). Han solgte den 1750 (18 tdr. hartk.) for 1800 rdl. til Konrad Jørgensen Tranekjær, hvis enke Cathrine Jørgensdatter 1757 solgte den til Malthe Chr. Friis, sen. til Donneruplund, der 1760 skødede den til Peder Hellesen, som 1766 ved auktion solgte den for 7600 rdl. til fuldm. Joh. Chr. Throne. 1767 kom den til Chr. Kallager til Mejlgd., 1770 for 5784 rdl. til ritm. Christian Ehrenreich Brockdorff, sen. til Søndervang, 1773 for 6990 rdl. til birkedommer Andr. Tolstrup, 1785 (18 tdr. hartk.) for 8720 rdl. til forp. Laurs Kilstrup, sen. til Lille Grundet. Han fik 1793 tilladelse til at udparcellere gden og solgte den (12 tdr. hartk.) 1797 m. et møllested for 11.300 rdl. til Chr. Beck, der 1800 skødede den for 11.000 rdl. til Ertmann Kirschstein i Kappeln. Han skødede den 1806 til Knud Pagh († 1840), tidl. til Stovgd., der 1828 skødede den til Jørgen Hansen og fuldm. Niels Wognsen. Førstn. blev eneejer 1831; fra ham kom gden o. 1846 til Nic. Aug. Schmidt († 1851), hvis enke Benedicte A. G. Frederici 1852 ægtede A. B. C. Petersen, der 1856 solgte den (16 tdr. hartk.) til Lars Hansen Møller, som 1860 afhændede den for 60.000 rdl. til Hans Fabritius-Tengnagel († 1887). Hans enke Anina C. Fabritius-Tengnagel († 1916) solgte den 1896 for 120.000 kr. til Knud Larsen Utke. 1910 kom den til C. Vaarst, 1911 til C. A. Lewring, 1915 for 156.000 kr. til N. Karup, s.å. for 165.000 kr. til G. Langhorn, hvis enke 1921 solgte den til Th. Hansen. 1923 kom den til P. P. Kolind og 1932 til A. Edelsten; gden var da meget forsømt; sen. ejere var læge S. Madsen, J. Knudsen og K. Laursen, og den blev efterhånden udstykket.

Litt.: DLandbr. V. 159–60.

Grejsdal Folkehøjskole blev opret. 1879 af J. K. Gaarde, der ledede den til sin død 1922; to år sen. blev den nedlagt. En mindesten rejstes 1923 i haven af elever og venner.

En hellig kilde har været i Hovertoft eng (Schmidt.DH. 150).

På Lerbæk mark holdt Fr. VII 18/9 1848 revy over en del af den fra krigen hjemvendende hær. En mindesten er rejst her 1948.

1945 rejstes en befrielsessten i Hover og en mindesten ved Høgsholt, hvor 4 engelske flyvere styrtede ned 1945.

På en mark i Uhre fandtes 1871 59 dalere, de fleste nederl. og ty., yngste mønt fra 1650 (Aarb. 1871. 385. Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 143 nr. 9).

Skove: Langs Grejs å, der afgrænser so. mod n. og ø., findes på gennemgående stærkt kuperet terræn en del skov. Mod v. således Hopballe Mølle og Rugballegård skov, i alt 50 ha, hvoraf bøg 10 ha, eg i ha, andet løvtræ 6 ha og nåletræ 33 ha. En mindre del af ejd. ligger i Jelling so. Ejer er fru Ingeborg Christensen, Hopballe Mølle, pr. Jelling. Lerbæk skov, 165 ha, består af partierne Vesterskov, 65 ha, og Østerskov, 100 ha. Den ligger på s.siden af den øvre Grejsdal på meget stærkt kuperet terræn. Jordbunden er gruset, delvis leret i den vestl. del, men bliver mere og mere sandet mod ø. Mange steder er der væld i skrænterne. Bevoksningsforholdet er flg.: bøg 45 ha, eg 7 ha, andet løvtræ 20 ha og nåletræ 87 ha. Vækstbetingelserne er gennemgående gode fra naturens hånd. Lerbæk skov tilh. godsejer H. V. Dinesen. Hover og Uhre skove (1485 Wreskoff), i alt 160 ha, er delt ml. 37 ejere.

Fredede oldtidsminder: Den anselige Kongshøj i Rugballegd.s have. – I præsteindberetningen fra 1638 nævnes et par store stengrave og en halv snes høje i so.; men deres plads kendes ikke. – I Uhre er fremkommet et gravfund fra ældre bronzealder m. dolk, halsring, armring og bøjlenål.