Jels sogn

omgives af Frøs hrd. (Skodborg, Skrave, Rødding og Ø. Lindet so.), Oksenvad og Sommersted so. og Sdr. Tyrstrup hrd. (Stepping so.) samt af Vejle a. (Ødis so.) og Ribe a. (Vamdrup so.). Det mest iøjnefaldende træk er forekomsten af den 5 km lange og ca. 1/2 km brede Jels dal m. de tre langsøer Oversø, Midtsø og Nedersø. Dalen er gravet ca. 25 m ned i plateauet, og søerne har en maksimal dybde af ca. 12 m. Dalens dannelse må ses i forb. m. et isfremstød, som gik langt v.f. grænsen af den is, som sen. dannede det tætbakkede – delvis storbakkede – land i de ø.for liggende so. Også dalens retning nø.-sv. afviger fra de andre tunneldale i a.s østl. del. Søerne afvandes gennem Jels å-dalen til Gram å. Det er vanskeligt m. sikkerhed at fastlægge nogen grænse for isudbredelsen, men tunneldalens retning og forekomsten af en stenrig zone tyder på en isrand, der har forløbet i retningen nv.-sø. Overfladeformerne har lange, bløde skråninger og minder meget om bakkeøformerne. Højden er som regel o. 50 m. Man finder betydelige områder m. moræneler, delvis ret stenrigt, således i so.s nordl. del ml. Haraldsholm og Farris. Jels so. er således et overgangsområde ml. ø. og v. m. et jordbundspræg, som nærmest er af østl. type m. betydelig frugtbarhed og uden væsentlige spor af gl. hedevegetation og aldannelse.

Det befolkningsmæssige centrum er storlandsbyen Jels, som nu er blevet stærkt bymæssigt præget. Den ligger ved sv.enden af Nedersø. Resten af so. har en ældre, spredt bebyggelse m. talr. storgårde, hist og her m. unge kolonibebyggelser. Den nordvestl. del af so. har en del skovområder, dels sammenhængende besiddelser til s. 258 storgårde og dels bønderskov, ofte i små parceller. Grønbæk mose er afvandet 1940–45 og kultiveret 1960. Søerne m. omgivelser er fredet mod bebyggelse og er et yndet udflugtssted. Gennem so. går den østl. længdebane m. station i Farris. Diagonalvejen Kolding-Tønder går v. om Jels, og gennem so. gik den gl. oksevej Skodborg-Vedsted.

Areal i alt 1960: 4032 ha. Befolkning 26/9 1960: 1663 indb. fordelt på 513 husstande (1860: 1280, 1910: 1463, 1921: 1531, 1930: 1733, 1955: 1744). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 730 levede af landbr. m.v., 352 af håndv. og industri, 155 af handel og omsætning i øvrigt, 99 af transportvirksomhed, 87 af administration og liberale erhverv, 26 af anden erhvervsvirksomhed og 197 af formue, rente, understøttelse olgn.; 17 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Jels (*1231 Jarlsæ; u. 1779 og 1786–87) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 772 indb. fordelt på 254 husstande (1930: 600, 1955: 807); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 75 levede af landbr. m.v., 270 af håndv. og industri, 127 af handel og omsætning i øvrigt, 67 af transportvirksomhed, 73 af administration og liberale erhverv, 24 af anden erhvervsvirksomhed og 127 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1905), Jels Folke- og Realskole (opf. 1911, realskole 1950, udv. 1964, arkt. L. P. Aakjær), bibl. (i tidl. friskole; opret. 1921; 5650 bd.), missionshus (opf. 1898), forsamlingshuset Jels Landbohjem (opf. 1908, arkt. Dall), kom.kontor (erhvervet 1944) i Ellahus, hvor der også er brandstation, apotek (opret. 1871), alderdomshjem (for J., Oksenvad og Ø. Lindet kom.; opf. 1937), sportsplads, friluftsbad (anl. 1942), campingplads m. friluftsscene, hotel (omb. 1964), gæstgivergård (udv. m. gæstehytter 1964), Banken for Jels og Omegn (opret. 1907; 31/12 1964 var aktiekap. 400.000 kr., reserverne 645.000 kr., indskuddene var 8,5 mill. kr. og udlånene ligeledes 8,5 mill. kr.), filial af Andelsbanken, s. 259 ml., andelsmejeri (opret. 1903, tilsluttet Haderslev Vesteramts Mejerier), savværk (filial af A/S Jeppesens savværk, fabrikerer sommerhuse), Jels Save- og Høvleværk, rutebilstat., posteksp. og telf.central; Farris m. hotel, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Grønnebæk (1524 Gronebeck; u. 1774–75 og 1787) m. skole. – Saml. af gde og hse: Jelsskov; Over Jels; Jels Troldkær m. skole m. afdelingsbibl.; Barsbøl Mark (u. 1773 og 1787); Katrad; Grønnebæk Mark; Hennekesdam (1649 Henkisdam); Klovtoft (1604 Clofftofft; u. 1786–87). – Gårde: St. Barsbøl (1524 Barsbull; 135 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 500, grv. 242); Haraldsholm (127 ha, hvoraf 18 skov; ejdv. 413, grv. 197); Agentoft (110 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 290, grv. 143); Farrisgd. (88 ha; ejdv. 275, grv. 134); Jelsgd. (72 ha; ejdv. 343, grv. 123); Frømadegd.; Bojsnap; Mariegd.; Nålkærgd.; Ravngd.; Johanneshvile; Farrislund; Skovgd.; St. Klovtoft; Nygd.; Bommerlund; Vejbækgd.; Hovgårdsminde; Voldstedgd. og Højvang, begge m. svineavlscenter. Ved voldstedet ved Midtsø restauration.

J. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Haderslev provsti, hører under 101. retskr. (Rødding) m. tingsted i Rødding, under 68. politikr. (Toftlund), men i øvrigt under de sa. kr. som Oksenvad so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 143. a og b lægd og har sessionssted i Rødding.

Den nuv. kirke er bygget efter ombygningsforslag af den slesviske bygningsinsp. W. F. Meyer 1854, m. visse ændringer foretaget af C. F. Holm, Kbh. Kirken består af langhus og tårn. Kirkerummet har pulpiturer i s., v. og n. og afsluttes i ø. m. en halvcirkulær alterplads, flankeret af uensartede rum, hvoraf det ene benyttes som sakristi. Materialet er teglsten, skifer og genanvendte kvadre fra den tidl. romanske kirke (indviet Skt. Anna), der delvis p.gr.af ødelæggelser i svenskekrigenes tid i midten af 1800t. helt måtte ombygges, idet dog de gl. mure undt. v.gavlen kunne bruges. På en af kvadrene ses en udhugget løve m. udstrakt tunge (o. 1200). Fra den gl. kirke stammer også dobbeltsoklen, hvorpå i ø.hjørnerne er udhugget rå menneskehoveder m. fremstående øjne og tykke læber. – Det meste af inventaret er fra 1854. Kalk og disk 1759. De drejede træalterstager i barok form anskaffedes 1757. Den romanske granitdøbefont blev helt omarbejdet 1854. Korbuekrucifikset på skibets ø.væg er fra beg. af 1500t., repareret og malet 1837. Prædikestol og pulpitur 1854. Orgel 1855 (Jacobsen, Haderslev). To klokker 1929 (M. & O. Ohlsson, Lybæk). – Mindesten på kgd. for de faldne i første verdenskrig.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 565–72.

St. Barsbøl, tidl. domæne. Barsbøl var opr. en helgård, der 1542 ejedes af Marten Matzen, 1604 og 1629 af Hans Pouelsen; 1708 havde Claus Petersen og Hatte Jensen de to halvgårde i Barsbøl, der tilsammen udgjorde 6 otting, og hvis samlede udsæd var 10 tdr. rug, 8 tdr. byg, 20 tdr. havre og 4 tdr. boghvede, høbjærgning 64 læs, besætning 17 køer, 35 stk. ungkvæg, 14 kalve, 42 får, 12 heste og 6 føl. 1792 havde de to gårde, der da ejedes af Oluf Matzen og Poul Jensen, et samlet areal på 443 tdr. De to halvgårde købtes 1800 af ritm. ved det kgl. holstenske regiment Georg Friedrich v. Tillisch, der 1802 solgte den nu samlede ejd. til løjtn. Godske Ernst v. Krogh; 1807 overtoges gden af greve Hannibal Wilh. v. Wedel og kammerjunker og overførster Friedrich Ferdinand v. Krogh, der igen 1812 solgte den til Hans Hansen. Broderen Poul Hansen, der 1827 blev g. m. Caroline Koch fra Jelsgård, havde den 1836–58. Gden dreves en årrække ved forp., og efter 1858 var der hyppige ejerskifter: 1858 Bundsgaard og Oluf Jepsen Branddorf, 1860 Carstens, 1864 Heinrich Georg Gustav Ernst, 1876 Carl Ehlert Haltermann, 1889 Dorette Ernst, f. Schwerdtfeger, 1890 Johann Jacob Jantzen (areal 344 ha). 1895 blev gden ved tvangsauktion overtaget af den kommunale sparekasse i Skodborg ved dennes formand, amtsforstander Meyer, hvis bestyrelse nægtede at godkende købet. Meyer solgte så 1896 gden til den prøjsiske domæneforvaltning. 1920 blev den dansk domæne (299 ha). Da den sidste ty. forp. Fr. Blöcker fratrådte 1928, udstykkedes 131 ha til 10 nye brug og en tillægsparcel; 32 ha skov overtoges af statsskovvæsenet, og hpcl. solgtes til Anton Gaarde for 197.000 kr. 1939 købtes den af Hans Hansen.

Hovedbygningen, der ligger smukt ud til Nedersø, er en nobel, lille rødstensbygn. m. halvt afvalmet s. 260 tag, vistnok opf. 1840 af Povl Hansen. Den énetages bygn., der har høj grund, er udsmykket m. hvidkalkede hjørnepilastre, gesims og portal samt har o. 1930 fået påbygget en gennemgående, afvalmet, toetages frontispice.

Haraldsholm, Mariegård og Jelsgård. Overførster Johann Heinrich Schäffer (1748–1807) købte 1775 ff. en helgd. og 3 halvgde i Jels, som 1803 solgtes til Nis Kock, hvis slægt havde haft ejd. i Jels fra 1670. Han udvidede yderligere ved arv og køb (1808 og 1828) sine besiddelser i Jels, der udgjorde et areal på ca. 700 ha. Også en del Revsø-jord erhvervedes. Efter Nis Kocks død 1836 deltes ejd. i 2 gde, Jelsgård, der 1838 overtoges af den yngste søn Carl Adolf Koch, og Mariegård, som den ældste søn Christian Posselt Koch fik. Jelsgård ejedes fra 1845 af Carl August Kochs enke Sophie Amalie, sen. g. Ringe, fra 1867 af Carl Emil Hugo Koch, der 1895 afhændede den til sønnen, kredsdagsmand Karl Adolf Oskar Koch. Gden er udstykket ca. 1930. Christian Posselt Koch på Mariegård udvidede denne og udskilte 1844 Haraldsholm m. et tilliggende på 413 tdr. jord. Mariegård arvedes 1874 af sønnen Carl Adolf Koch. 1926 solgtes den til propr. Aage Olsen og er sen. udstykket. Haraldsholm arvedes 1874 af sønnen Harald Koch, efter hvem gden er navngivet; hans arvinger solgte den 1902 til den prøjsiske regering, 1920 da. domæne (308 ha). 1930 blev gden udstykket; 129 ha skov overtoges af statsskovvæsenet, 35 ha blev udstykket i 3 nye brug og 45 tillægsparceller og hpcl. solgt 1933 til Hans Fogt; 1955 købtes den af P. Klogborg for 500.000 kr.

Hovedbygningen på Haraldsholm, der har en meget smuk beliggenhed ensomt ml. skove, er en herskabelig ejd., sammenlagt og opført af Chr. P. Koch 1863–64. Den statelige, grundmurede, overpudsede hovedbygn., der står gråmalet, har en høj etage over høj, jordfri kælder, og domineres af den gennemgående midterrisalit, der rejser sig som et tværhus i to etager m. lav trekantsfronton. Bygn., der har skiferhængt saddeltag, er prydet m. hjørnepilastre, bred, forsiret hovedgesims og smalle, murede rammer m. fordakninger om de fladbuede vinduer.

Ladegården, der omslutter et stort beplantet gårdsrum, er opf. 1903–11 af røde sten.

Den store have går i et m. skoven.

Hovedbygningen på Jelsgård er en enkel, trefløjet, grundmuret, gulpudset bygn. m. halvt afvalmet tag, der antagelig er opf. 1840 af Carl Adolf Koch.

I Jels hørte efter ValdJb. 3 mk. guld til kongen. 1403 bevidner hertug Gerhard at være Henneke Limbek 200 mk. lybsk skyldig; disse skulle han bruge til byggeri på gden i »Jørltze«, og denne sum samt endnu 100 mk. skulle tilbagebetales, når Gram hrd. indløstes fra Henneke Limbek. 1583 solgtes 6 gde og 7 landbol i Grønnebæk m. Tovskov til Fr. II, medens 1580 kun 3 bønder hørte under hertug Hans.

Jels vindmølle, der er fredet i kl. B, blev o. 1960 erhvervet af en kreds af borgere i Jels, der fremskaffede 25.000 kr. til rest. af den højtliggende ml., der er opf. 1859, og som stadig er i drift. Vindmøllen, der nu er en selvejende inst., er i nyere tid blevet beklædt m. tagpap.

Den anselige møllegård er opført af kløvet kamp.

Jels voldsted ligger ved v.bredden af Midtsø og er mod s. og v. omgivet af enge. Ca. 170 m af s.spidsen af en bakkehalvø er afskåret ved en lige grav fra søen til engen. Inden for denne grav ligger en indtil 2 m høj vold, der i lavere højde fortsætter i en lang bue langs kanten af engdraget til søbredden og således omsluttende et 160 × 100 m stort areal. Anlægget har tidlig-middelald. karakter. – Ved gravninger på pladsens sydl. del er fundet bygningsrester, opført i teglsten og kalk, og ud for midten af voldstedet er i og uden for søbredden konstateret et system af nedrammede pæle over et 10 × 12 m stort areal. Den bygn., som disse formentlig har båret, er ødelagt ved brand.

En genforeningssten er rejst ved vejen til Rødding over for møllen.

Hele so. hørte til Gram hrd. O. 1710 var der 51 gde, heraf var 5 helgde, 22 halvgde, 3 trediedelsgde, 18 kvartgde, 3 sjettedelsgde. Alle var fæstegde. Hertil kommer 14 toftegods og 14 landbol. Plovtallet var 8 13/16. O. 1825 var so. ansat til 2250 skattetdr. Kreaturholdet var: 411 malkekøer, 229 ungkreaturer, 129 heste, 452 får, 62 svin. Udsæden var: 160 tdr. rug, 229 tdr. havre og 77 tdr. byg.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 188 da., 12 ty.; 1884: 122 da., 22 ty.; 1912: 164 da., 87 ty., 3 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 788 da., 147 ty. (tilrejsende 254 da., 71 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 401 da., 45 ty., 16 S.; 11/4 1924: 416 da., 35 ty., 43 S.; s. 261 s. 262 2/12 1926: 424 da., 41 ty., 64 S.; 24/4 1929: 438 da., 30 ty., 158 S.; 16/11 1932: 485 da., 30 ty., 194 S.; 22/10 1935: 483 da., 31 ty., 231 S.; 3/4 1939: 862 da., 31 ty.; 28/10 1947: 857 da., 10 ty.; 5/9 1950: 853 da., 10 ty.; 22/9 1953: 833 da., 11 ty.; 14/5 1957: 876 da., 11 ty.; 15/11 1960: 840 da., 11 ty.; 22/9 1964: 963 da., 10 ty.

Skove: Betydelige arealer tilh. staten, således Barsbøl skov, 107 ha (bøg 26, eg 2, andet løvtræ 5, nåletræ 34), Klaskeroj og Jels Nederskov, 93 ha (bøg 31, eg 8, andet løvtræ 6, nåletræ 39), og Haraldsholm skov, 127 ha (bøg 38, eg 13, andet løvtræ 4, nåletræ 57), der alle administreres under Haderslev skovdistr., jf. Bjerning so. s. 190. Hertil kommer yderligere Jels søerne, d.v.s. Nedersø, Midtsø og Oversø, i alt ca. 88 ha. Barsbøl skov er først i forholdsvis sen tid kommet i statens besiddelse. Den er dog af ældgammel opr., idet den har udgjort kernen i den s.k. Farrisskov (1649 Farris holt), som den må anses som en relikt af. Skoven hørte i sin tid til St. Barsbøl. 1896 overgik den ved tvangssalg til den ty. stat. I beg. af 1700t. beskrives skoven som bestående af gl. bøge, ringe bøgepurrer og enkelte risege. På nuv. tidspunkt er det nåletræ, der er den dominerende trævækst i denne skov, hvor jordbunden veksler, men dog overvejende er magert grus m. kun ringe indblanding af ler. Klaskeroj m. Jels Nederskov erhvervedes 7/6 1929 af staten fra Jelsgård. Det til Haraldsholm domæne hørende skovareal blev henlagt under Haderslev skovdistr. 1/10 1929. Efter sagnet skal ved kristendommens indførelse Nedersø være benyttet ved dåbshandlinger. Søerne havde derefter ord for at være hellige. Foruden de nævnte statsskove er der flere mindre skove, fx. Bramsens skov, i privat eje, således 3 på 13–20 ha og 8 på 5–10 ha.

Af Farrisskovens størrelse i den tidl. middelalder får man det fyldigste indtryk ved at drage linjer fra kirke til nabokirke og videre rundt om skovområdet. Begyndende med Hejls er der Vejstrup, Taps, Frørup, Stepping, Sommersted, Oksenvad, Ø. Lindet, Gram, Fole, Sdr. Hygum, Rødding, Hjerting, Skrave, Skodborg, Vamdrup, Hjarup, Seest, Vonsild, Dalby, Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. Fra kirke til kirke i denne omkreds er der ikke langt, men fra kirke over skoven til kirke hinsides skoven er der store afstande. Ind i det således afgrænsede område er der skudt 3 kirker frem: Jels, Ødis og den nu forsv. Højrup kirke. Men selv om man drager cirkler uden om disse som uden om de andre kirker for at afgrænse det nærmeste opland, bliver der en vidtstrakt egn tilbage, som har meget langt til kirke og altså vistnok sent er blevet opdyrket. Fra Jels kirke er der i lige linje til Oksenvad kirke kun 5,2 km, men til Højrup har der været 8 km, til Vamdrup 9,2 km, til Skodborg 7,3 km, til Ø. Lindet 6,7 km og i vestl. retning til Rødding 9,7 km. Og en stor del af disse kirker ligger udpræget i den del af deres so., som vender bort fra skovlandet. Det iagttages meget tydeligt ved Taps og Vonsild, ved Stepping, Sommersted, Oksenvad og Jels, hvis yderste nordl. del mødes med Skodborg, Vamdrup og Ødis på den korte strækning af godt 4,7 km, netop hvor Farrisgdene ligger; fra denne korte linje går sognene ud m. større og større gennemsnit, efterhånden som man fjerner sig fra den. Sa. iagttagelse kan gøres ved Ø. Lindet, Rødding og Fole. Dertil kommer, at inden for det afgrænsede område har stednavnene en ung karakter, gl. er kun Jels selv og Ørsted. Selv torp-navne er ikke hyppige. V.f. Jels er der Brændstrup, Brøstrup, Gastrup, Stenderup, Terp, mod n. Bastrup, mod Ø. Sottrup, Højrup, Tågerup, Bramdrup, Drenderup. De fem sidste ligger hinanden nær og antyder måske et samlet indhug i skoven ligesom vestl. de fire sammenstødende -bøl: Mojbøl, Stursbøl, Rojbøl, Barsbøl. Sagn og beretninger om skove og ulvejagter vidner ligeledes om tidl. skov. For ca. 80 år siden rugede kongeørnen endnu i Højrupgårds skov, og som et sidste vidnesbyrd er der de betydelige skovrester i alle disse so., for over 100 år siden langt større og for 300 år siden endnu langt større.

I Grønnebæk mose er man i 10 m dybde stødt på store ege- og nåletræstammer.

Litt.: K. M. Hermansen. Farrisskovens Saga, SdjyM. 23. 1947. 161–76.

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer uden dæksten ved Klovtoft og 10 høje, hvoraf flere er ganske anselige: De to Himmelhøje s.f. Jels, hvor der har været mange høje; 3 høje ved Hennekesdam, heribl. Rønnehøj. I en af disse høje er fundet en ældre bronzealders egekiste m. hue, sko, hornkam m.m. – Sløjfet el. ødelagt: En jættestue, en anden stengrav og 70 høje, der næsten alle lå s.f. Jels og ved Klovtoft og Hennekesdam, medens der ikke er nogen i so.s nordl. og vestl. del. – Et bronzealders depotfund, bestående af en halskrave og 5 skaftlapøkser, er fundet i Jels. På Jels Bjerg i en højtomt er undersøgt en bronzealder-kvindegrav m. rigt udstyr: halskrave, armbånd, bøjlenål, ravperle m.m. Fra Grønnebæk kendes en gravplads fra ældre romersk jernalder.

Litt.: H. C. Broholm i Aarb. 1928. 1–20. Hans Neumann i Haderslev Amts Mus. 1955. 15–20.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Rødding herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Jels amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Grønnebæk (m. Agentoft og Hennekesdam) og Jels.

Personregisterdistr.: Jels, der 1920 deltes i Jels I og Jels II (Grønnebæk).

I J. so. fødtes 1851 mejerimanden I. Nissen Dall og på St. Barsbøl 1801 minister for Slesvig Fr. Ferd. Tillisch.

Litt.: Midt i nutids virke. Omkr. Jels, Oksenvad og Ø. Lindet sogne. 1964.