Jerlev sogn

(J. kom.) omgives af Højen so., Brusk hrd. (Ø. Starup so.), Ødsted so. samt Tørrild hrd. (Skibet so.). En enklave til Jerlev so. ligger ml. Højen s. 1132 og Skibet so. Det ret jævnt bølgede moræneplateau i den sydl. del af so. kulminerer længst i ø. med 91 m, mens det mere flade parti omkr. Jerlev har overvejende sandede jorder, men moræneplateauet kommer igen i Jerlev Nørremark. Længst i n. ligger Jerlev skov ved kanten af Vejle tunneldal, og længst i s. Mejsling skov. Gennem so. går landevejen Vejle-Ribe.

Areal i alt 1960: 1460 ha. Befolkning 26/9 1960: 575 indb. fordelt på 178 husstande (1801: 234, 1850: 561, 1901: 625, 1930: 649, 1955: 586). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 343 levede af landbr. m.v., 75 af håndv. og industri, 28 af handel og omsætning i øvrigt, 11 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 90 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Jerlev (*1248 Jarløf; u. 1789) m. kirke, skole (opf. 1882 og 1936), bibl. (i skolen; opret. 1941; 1700 bd.), forsamlingshus (opf. 1897), hotel (»Postgården«), ml., Jerlev-Ødsted Foderstof- og Gødningsforening (opf. 1962), mergelleje og brevsamlingsst.; Mejsling (1454 Meslingh; u. 1779). – Saml. af gde og hse: Jerlev Engmark; Smalle Jerlev; Søndermarks Hse. – Gårde: Jerlevgd. (11, 1 tdr. hartk., 141 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 600, grv. 253); Tvedgd. (1610 Tueed) m. vandml.

J. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Højen so. ét pastorat under Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Højen so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 440. lægd og har sessionssted i Vejle.

Kirken består af skib og kor fra romansk tid, sengotisk tårn mod v. og nyere våbenhus mod s. Den romanske kirke er bygget af frådsten på profileret granitsokkel, men murene er i vid udstrækning repareret m. store og små mursten (korgavlen helt skalmuret m. munkesten). På skibets n.side findes rester af en façadeudsmykning m. lisener. Den rundbuede n.dør og et par opr. vinduer er tilmurede, mens s.døren er noget udvidet. I koret er i senmiddelalderen indbygget et ottedelt ribbehvælv, skibet har fladt loft. Det lave tårn, af munkesten over en fra kor og skib udflyttet sokkel, er mod s. og v. skalmuret m. små mursten (i gavlen årst. 1851). Tårnrummet, m. bred rundbue mod skibet, har store, fladbuede sparenicher og hvælving som korets. Våbenhuset er af små mursten. I korbuen fandtes 1932 en kalkmaleriudsmykning (Kristus og Jomfru Maria m. 5 smertenssværd) fra middelalderens slutn. (rest. af E. Lind 1946). – Altertavle fra 1944 m. maleri (den korsfæstede) af Ole Søndergaard. Den tidl. altertavle (fra 1678, m. maleri fra 1842) er deponeret i Vejle Mus. Alterstagerne er skænket af Nis Ibsen i Jerlev († 1601) og hustru († 1608). Romansk granitdøbefont m. glat kumme. Et ejendommeligt korbuekrucifiks fra o. 1250 (Kristusfiguren står på jordkuglen) opbevares f. t. i Nationalmuseet. Prædikestol i renæssancestil fra 1626 m. malerier (Noah, Abraham m. Isak, David) fra 1700t. og staffering fra 1932; en tavle (nu på loftet) oplyser, at stolen er bekostet af Morten Bundesen i Jerlev og hustru til gengæld for hans forældres og deres eget begravelsessted i kirken. Stolestaderne er fornyet 1932. Lille, jernbunden pengeblok. I tårnrummet et orgel på 4 stemmer, ombygget af Frobenius & Co. 1950. En klokke fra 1400t. m. lat. minuskelindskr. (»denne klokke er støbt i Jerlev«) er omstøbt 1914 (Uldall. 100f.). På kgd. et nyt ligkapel.

Jerlevgård (16 1/2 tdr. hartk.) købtes 1837 af Jonas Casimir Ingwersen fra Viufgd. for 8000 rdl. Året efter solgte han den for 20.000 rdl.; derefter tilhørte den o. 1840 Risom, 1842 student Andr. Kock, som 1860 solgte den for 88.500 rdl. til H. Lütjens fra Altona, der 1867 solgte den til Jesper P. Berg. Han solgte den 1881 for 225.000 kr. til amtsrådsmedl. Søren Eskildsen, som 1913 solgte den for 208.000 kr. til E. H. K. Tingleff. Propr. Boye m. fl. solgte den 1918 for s. 1133 500.000 kr. til S. M. Salling m. fl., Raun og Albertsen solgte den 1919 for 600.000 kr. til A. P. Eriksen til Agersbøl. Derefter tilhørte den V. Holste og sagf. J. Smith, og en del jord blev skilt fra. 1948 solgte T. Thellefsen den til Johannes Larsen.

Litt.: DLandbr. V. 170–71.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning består af en lang, énetages længe m. halvt afvalmede gavle, vistnok opf. i 1840erne af Andr. Koch. Over de midterste 7 fag rejste H. Lützen i 1860erne et tostokv.s hus m. lavt valmtag, hjørnepilastre og cordongesims.

Ladegården er opført efter brand 1921.

Hr. Svend Bonde og hr. Jens Basse skødede 1289 deres gods i Jerlev skov til bispen i Ribe.

Ved Tvedgård nær skellet til Nr. Vilstrup i Skibet so. lå en landsby Holbøl (1400t. Hoolbyl).

Skove: Jerlev skov og Mejsling skov, henh. i so.s nordl. og sydl. del, tilh. forskellige. En pcl., 7 ha, af Jerlev skov hører således til Jerlevgård og en pcl., 7 ha, af Mejsling skov til Grønbækgård.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 18 høje; 4 af disse lå i en række s.f. Jerlev, 7 mere spredt ø.f. byen og 4 n.f. byen. – I en mose ved Mejsling er fundet 130 ravperler.

Litt.: J. J. Ravn. Hvolbøl Mark i Jerlev, AarbVejle. 1925. 234–38.