Karrebæk sogn

(K. kom.) omgives af Fodby so., Karrebæk fjord, Krageholms Strøm, Karrebæksminde bugt samt Fyrendal, Marvede, Hyllinge og Vallensved so. Til so. hører øen Enø. Mod n. dominerer de jævne bakkeformer, der samtidig også rummer so.s bedste jorder. I denne egn når Dronning Margretes høj 27 m. Helt forsk. herfra er den sydl. del med sit urolige, småbakkede relief, hvor højeste punkt er Torpebjerg (30 m), og hvor jorderne er af en mere blandet beskaffenhed. De jævne terrænformer optræder atter i den del af so., der strækker sig mod v. langs kysten (Strandbakke 31 m). Kysten mod Karrebæks fjord er en lav strandengskyst i modsætning til den mere åbne s.kyst, hvor erosion og s. 933 aflejring har skabt en ligekyst. Længst i v. ligger her den 3 km lange og indtil 20 m høje Klinteby klint, hvorfra nedbrydningsprodukterne er ført østpå og aflejret som strandvolde på begge sider af Karrebæksminde havn. Kanalen ind til Næstved er ført gennem strandvoldstangen, der mod ø. afsluttedes med Lungshave. Her skiltes Sjælland fra Enø ved det smalle farvand Gammelløb, hvis rester er de nuværende Strømmene og Mindegab. Til so. hører Karrebækstorp skov ved kysten samt Rappenborg skov, Ølskov og Lungen mod n. Det passeres af landevejene Næstved-Skælskør og Næstved-Karrebæksminde. – Indersiden af den 295 ha store og 11 m høje Enø (forb. v. bro m. Lungshave, der atter ved en stålvippebro er forb. m. so.) er en lagunekyst, og i det lave vand ligger småøerne Lars Thuns Holme. Derimod er yderkysten en ligekyst, hvor havet har skåret lave klinter i morænen. Materialet herfra er ført østpå og aflejret i form af odder, bag hvilke Enø Overdrev (»Stubbene«), Skakholm og Kyholm er vokset op. En del vandhuller på det sydl. Enø er fredede af hensyn til klokkefrøerne.

Areal i alt 1950: 2579 ha. Befolkning 7/11 1950: 1287 indb. fordelt på 417 husstande. (1801: 624, 1850: 1181, 1901: 1342, 1930: 1428). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 705 levede af landbrug m.v., 279 af håndværk og industri, 52 af handel og omsætning, 51 af transportvirksomhed, 45 af administration og liberale erhverv og 167 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Karrebæk (*1231 Karæbæc; u. 1787) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 484 indb. fordelt på 154 husstande – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1939, arkt. F. Halleløv), bibl., alderdomshjem (14 pl.), menighedshus (Bethesda; opret. 1951 i det tidl. rekonvalescenthjem), afholdsrestaurant, vindml. (anv. kun som sømærke), vandværk og telf.central; Karrebæksminde, ladeplads (*1447 Hallszminde) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 350 indb. s. 934 fordelt på 127 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 flg.: 52 levede af landbrug m.v., 58 af håndværk og industri, 16 af handel og omsætning, 29 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv og 27 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv – på landtungen Lungshave, m. børnehjem, feriekolonier, kro, havn (anl. 1801–07 ved gennemgravning af tangen; 1935–38 udv. m. kanalen til Næstved; dybden i havn og kanal er 6 m), bådebyggeri, lodseri, post- og telegrafstat samt tre mindre fyr; Karrebækstorp (*1501 Torp, 1613 Karrebecktorp; u. 1795) m. skole (ml. byen og Klinteby), missionshus (opf. 1916), tglv. og andelsmejeri; Klinteby (indtil 1/3 1926 Gumperup, 1387 Gumporp; u. 1794) m. børnehjem og sanatorium (under Holsteinsminde). – Saml. af gde og hse: Vesterhave; Klinteby Frihed; Saltø Huse; Enø By (*1231 Ithænø, 1356 Ethnø) m. ferieby og hotel. – Gårde : Hovedgd. Saltø (*1306 Soltthe, Salthæ; i alt 139 tdr. hartk., 947 ha, hvoraf 301 skov; ejdsk. 2024, grv. 1219, heraf hovedgd. 81 tdr. hartk., 372 ha; ejdsk. 1040, grv. 629); Overdrevsgd. på Enø; Reedtzholm sst.

Karrebæk so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Næstved og hører under de sa. kr. som Krummerup so., dog under Præstø amts 7. forligskr. (Slagelse) (med undtagelse af en del af so., der hører under Sorø amts 4. forligskr. (Førslev)) og under amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 293. lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirken er helt opf. af munkesten, og den består af kor og skib fra o. 1300, n.kapel og tårn i v. fra sengotisk tid samt et dobbeltkapel i s. fra renæssancetiden. En blænding i korets ø.mur har omsluttet en opr. vinduesgruppe, og i n. er der bevaret et smiget, men spidsbuet vindue med udvendig fals, mens et ligeledes opr. vindue i skibets n.mur er rundbuet; koret fik hvælv ved opførelsen, men dette blev i 1400erne erstattet med en (ufuldstændig) stjernehvælving, og skibet fik to tilsvarende og en mindre forhøjelse; på sa. tid synes triumfbuen at have fået sin nuv. spidse form. N.kapellet fra tiden henimod 1500 har stået i forb. m. kirken ved en skævt anbragt arkade, og til s.kapellet er der to spidse arkader. Under tårnrummet, hvorfra der opr. var adgang til trappen i s., er der en samtidig kælder med tøndehvælv i ø.-v., og med adgang fra en trappe i skibets v.ende. Tilbygn. har samtidige hvælv; gavlene er ommuret med undt. af tårnets vestre. Alle vinduer har støbejernsrammer.

I n.kapellet står kalkmalerier fremme i sdr. hvælvingskappe, korsnedtagelsen, pietà, opstandelse samt tre apostelfigurer, alt fra o. 1475; malerierne i de øvrige kapper er ødelagt. På sdr. udbygnings ø.væg blå tæppedekoration m. våben henv. til Mathias Numsen og Maria Numsen Worm samt vers. – I skibets nø.hjørne er der rester af et sidealter. Den tidl. empirealtertavle fra 1825–50, af form som en tempelgavl m. Thorvaldsens Kristus, er 1953–54 erstattet af det tidliggotiske korbuekrucifiks. Smuk alterkalk fra 1564 m. kirkeværgenavne. Alterstager 1613. Alterbog 1908 m. gl. sølvbeslag, hvis våben henviser til Numsen og Worm (jf. ovf.). To gotiske røgelsekar af malm. Døbefont af eg, i bruskbarok, o. 1650 (som Fodby), m. vingede fantasifigurer på hjørnerne og masker på foden; samtidig himmel m. seks dyder og Jesu dåb. Sydtysk dåbsfad, mærket RS, o. 1550–75, af malm, men forsølvet; i bunden fremstilling af bebudelsen. Smuk renæssance-prædikestol, sikkert fra Ejler Abelsens værksted, m. dydehermer på hjørnerne og evangelisterne i storfelterne; samtidig himmel; rygpanel i bruskbarok, o. 1630, sikkert af Abel Schrøder. Også stolestaderne, fra o. 1600, er sikkert fra Ejlers værksted, de to ø.fag indrettet som herskabsstole, rigere, m. våben: Reedtz, Bornstedt, Rostrup og Skeel, henvisende til lensmand Peder Reedtz og hustru, Karen Rostrup. Jernbundet pengeblok fra 1700erne. Tre smukke lysekroner: 1683, 1722 og 1726, den mellemste skænket af Mathias Numsen. To kirkeskibe: 1803 og 1844. Jordpåkastelsesspade 1828, mærket: M. J. Scheel v. Plessen. Klokker: 1) 1598, støbt af Borchart Quellichmeier, 2) 1860 af H. Gamst og H. C. Lunds efterfølger, Kbh. – Epitaf, trætavle, over mag. Christian Nold, provst, † 1748. Gravsten: 1) Figursten over Barkor van Boyneborg, † 1551, og hustru (CAJensen. s. 935 Gr. nr. 233), 2) 1585(?) sgpr. mag. Jens Morsings moder og tre af hans børn, 3) sgpr. Morten Budolphsen, † 1615, 4) sgpr. Cornelius Poulsen, † 1711, m.fl.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 1083–98.

Saltø. Karrebæk so. nævnes i ValdJb. som krongods. 1293 pantsatte Erik Mændved det til drosten hr. Peder Nielsen kaldet Hoseøl († 1298). Nogen tid efter er gden Soltæ el. Soltt opstået, formentlig med navn efter den nærliggende Saltø By i Vallensved so. Dens først kendte ejer var hr. Jacob Fleb o. 1330, hvis børn 1351 solgte den til hr. Nicolaus af Jura, der s.å. afkøbte Folmer Folmersen Lunge af Stadager dennes rettigheder i S. 1353 solgte hr. Nicolaus af Juras søn gden til sin slægtning Herman af Jura, der 1377 skødede den til grev Ernst af Gleichen, som s.å. udstedte et brev om, at dronn. Margrete skulle have forkøbsret til S., om den skulle afhændes, en indrømmelse, der mul. har forbindelse med, at en Benedikt von Anefeldt (Ahlefeldt?) 1353 havde pantsat sit gods i Soltt og Karbech til kong Valdemar. 1386 fik dronn. Margrete da skødebrev på S. slot af »tvende grever von Gleichen ved navn Ernst.« 1396 overlod hun det til Roskilde bispestol, hvorfra det ved reformationen kom tilbage til kronen. Af bispelige og kgl. lensmænd på S. kendes: hr. Fikke Moltke til Kyse († tidligst 1391), der 1387 fik overdraget »fortalitium nostrum Sooltæ«, altså en befæstet borg, hr. Karl Markmand til Harrested († senest 1485) 1456, Peder Jensen Væbner (kaldet Halvegge) til Vindingegd. († tidligst 1494) 1468, væbn. Jørgen Rud († o. 1504) 1475–86, Roskildebispen Niels Skaves halvbroder Joachim Daa († 1501) 1486–1501, efter hvem der blev taget et tingsvidne på den skade, han havde gjort på Solt og dets gods, Godske Mogensen Bielke († 1508) 1501–02, Mikkel Brockenhuus til Brangstrup og Damsbo († 1555) 1514–3? og 1536–39, bisp Joachim Rønnow († 1542?) 1534–36 (Erslev. Len og Lensmænd. 1879), Thomas Tygesen 1536, Burchardt von Boyneberg (el. Bommelberg) († 1551) 1539–51, Jens Truidsen Ulfstand († 1566) 1552–66, broderen Gregers Truidsen Ulfstand († 1582) 1566–67, 1570–78 og 1581–82, marsken Frantz Brockenhuus († 1569) 1567–69, Steen Brahe til Knudstrup, Bregentved, m.m. († 1620) 1578–80, Jørgen Daa til Snedinge († 1598) 1580–81, Peder Reedtz til Tygestrup († 1607) 1582–1607, dennes enke Karen, f. Rostrup s. 936 († 1636) 1607–36 og Laurids Ebbesen Udsen til Tulstrup († 1646) 1637–46. 27/3 1646 mageskiftede Chr. IV S. til sin søn med Kirsten Munk Valdemar Christian, greve til Slesvig og Holsten († 1656) mod Regstrup og Lyngballegd. Greven solgte den dog allr. s.å. til sin svoger, rigshofm. Corfitz Ulfeldt († 1664), under hvis landflygtighed fra 1651 S. var beslaglagt indtil Roskildefreden 1658 og en tid skal have været hos hertug Ernst Günther. 26/12 1661 måtte Ulfeldt definitivt oplade S. (82 tdr. hartk.) til Fr. III., der 1664 overlod den til generalløjtn. Hans Ahlefeldt († 1694) i dennes egenskab af amtmand (1664–70) over det i denne periode bestående Saltø amt, der omfattede dele af Ø.- og V. Flakkebjerg, samt Skelby so. af Tybjerg hrd. Allr. 1668 mageskiftede kongen dog S., der vurderedes til ca. 92 tdr. hartk. »Sællandsmål«, til generalkrigskommissær, gehejmeråd Otto Pogwisch († 1684) mod Tyrrestrup og Hjermitslev. Formentlig af dennes dødsbo erhvervede Knud Thott til Knudstrup og Gavnø († 1702) 1686? S., som han 1693 solgte til oberstløjtn., sen. generalkrigskommissær og gehejmeråd Mathias Numsen († 1731), der s.å. fik kronens tilbagekøbsret ophævet. 1725 solgte han S. til Carl Adolph von Plessen, der gjorde den til et led i de Plessenske fideikommisgodser (se s. 912). Sa.m. Harrested (s.d.) overgik den 1771 til Christian Ludvig Scheel von Plessen († 1801) (se videre under Harrested) s. 000. Ved Carl Theodor August Scheel-Plessens død 1892 skiltes den fra H., idet den arvedes af sønnen Wulf Christian August baron von Plessen († 1924), ty. korvetkapt., under 1. verdenskrig marineattaché ved det ty. gesandtskab i Kbh. Efter ham fulgte broderen, preuss. ritmester Gustav Friedrich Hugo baron von Plessen, der 1892 havde overtaget Harrested, som herved atter forenedes m. S., men han døde allr. s.å., hvorpå S. overgik til hans brodersøn Magnus Carl August Wilhelm Otto baron von Plessen til Lindholm, der 1949 efterfulgtes af den nuv. ejer C. A. M. H. E. greve Scheel-Plessen. Ved lensafløsningen afgaves fra S. ca. 55 ha udstykningsjord.

Litt.: P. Kierkegaard i DSlHerreg. I. 1944, 697–704.

Hovedbygn. består af to fløje, n. og ø. som støder sammen i en ret vinkel. Den østl. del af n.fløjen er levning af en befæstet middelalderborg, opf. i gotisk tid af røde munkesten på en sokkel af rå syld i to stokv. I ø.gavlen ses spor af to spidsbuede vinduer el. blændinger, og kælderen er dækket af otte fag gotiske hvælvinger. Denne bygn. omtales i en synsforretn. under navnet fruerstuehuset, og i forb. hermed nævner sa. kilde et firkantet tårn s.f. fruerstuehuset, en gl. grundmuret bygn., fire loft høj. Dette tårn, som har været borgens centraltårn, styrtede sammen 1715 og er ikke siden genrejst. Borgen, som har omfattet endnu flere bygn., har været omgivet af grave, hvoraf man endnu kan se spor. I slutn. af 1500t., mens Peder Reedtz var ejer opførtes den vestl. del af n.fløjen og ø.fløjen af røde munkesten i krydsskifte med samme stokværksinddeling som den middelald. del. I ø.fløjen er der bygget to små firkantede fremspring. 1899–1900 foretoges forsk. ombygn. under arkt. A. Clemmensens ledelse, og der opførtes et firkantet trappetårn på ø.fløjen ind mod gården, og i ø.fløjens s.gavl indrettedes en indgang til stueetagen gennem en hal med svært bjælkeloft, som blev dekoreret af Th. Niss. Udv. over denne dør anbragtes det Plessenske våben. Hele bygn. er nu overpudset. Gården er på de to sider lukket af to enetages bindingsværksfløje fra 1700t.

Saltø kapel nævnes 1486.

Lindesgd. (*1501 Lindis gardt, 1613 Lindesgaard) er brændt og jorden bortsolgt, bl. a. til Spjellerup og Marvede kom.

Skove: Under Saltø gods hører følgende småskove: Humlehøj (4 ha), der ligger umiddelbart ø.f. Saltø, Rappenborg skov (27 ha), Ølskov (9 ha) og Lungen (27 ha), en delvis skovbevokset mose. Sydligst i so. ved Karrebæksminde bugt træffer man den til Førslevgård hørende skov, Karrebækstorp (88 ha). Terrænet er fladt el. svagt bølget. Trævæksten overvejende løvtræ.

Fredede oldtidsminder: I Rappenborg skov 2 noget forstyrrede langdysser; af høje findes 21, deriblandt den anselige Dronning Margretes høj v.f. Saltø, en større høj i Rappenborg skov og en række på 6 delvis anselige høje (Syvhøje) sø.f. Saltø. – Sløjfet: En langdysse, en ubest. dysse, 8 høje. – Ved Karrebæksminde 2 omlejrede bopladser fra ertebøllekulturen.

Genforeningsminde i Karrebækstorp 1920 (sten, stensætning og mindeeg).

På Saltø fødtes 1521 admiral Jacob Brockenhuus, 1764 politimester Rasmus Langeland Bagger, 1866 fabrikant Holger Sebbelov, i Karrebæk 1779 teologen Jens Møller, 1845 kirurgen Herman Münter, i Karrebækstorp 1867 zoologen A. C. Johansen, i Karrebæksminde 1850 politikeren Enevold Sørensen.

Litt.: AarbSorø. 1935. 8–28; 1947. 82–109. Om Enø sst. 1914. 14–22.