Løjt sogn

omfatter næsten hele halvøen Løjt Land ml. Genner bugt og Åbenrå fjord samt øen Barsø i Lille Bælt. So.grænsen er for største delen en kystgrænse, men mod v. har man mod Åbenrå kbst. og Rise so. samt mod Sdr. Rangstrup hrd. en landgrænse, der fra Genner bugt følger dalen Genner hule og derefter kanter sig langs de ubeboede og uvejsomme moser på grænsen mod Ø. Løgum so. Også strækningen Rolandsmosen-Åbenrå fjord er delvis geografisk betinget af de nordl. sidedale i Åbenrå-dallandskabet.

Dette meget store so. præges af to vidt forsk. landskabstyper, en vestl. og en østl. Den vestl. type danner et trekantet felt på ca. 3 × 2 km. Med nogen tilnærmelse begrænses det mod ø. af linien Lerskov plantage-Nørby-Løjt Kirkeby-Bodum. Det er et relativt jævnt land m. lave bakker, som hæver sig ca. 10 m over et system af fligede lavninger m. svære tørvelag, mest højmosetørv. Bakkerne består fortrinsvis af sand og grus, bl.a. smeltevandsaflejringer, der fx. træffes i Genner ås, men også i nogle ejendommeligt udfladede morænebakker, der i reglen ligger i højden 40–55 m. Hele landskabet har en meget indviklet struktur, der rimeligvis er resultatet af israndens skiftende placering, dannelsen af dødis og samspillet ml. virkningerne af is og smeltevand. Den naturlige afstrømning er ringe og er rettet såvel mod Genner bugt som v.over gennem Vidå til Vadehavet. Det er ikke muligt at påpege et skarpt og entydigt vandskel, men i en afstand af ca. 2 km fra bunden af Genner bugt har man afløb mod to bække, Kirkebæk og Kallesdal bæk, der begge er nedskårne i dybe slugter, hvor man bl.a. ved Genner hule og Rundemølle s. 887 finder et pragtfuldt udformet østsønderjy. landskab m. stejle, skovklædte skrænter, rig skovvækst, hastigt rindende bække og et skønt beliggende gl. møllecentrum. Det v.gående afløb udgår fra moserne, som nu er gennemskårne af retlinede grøfter og små kanaler.

Området er næsten folketomt. De højtliggende felter er dyrkede fra de omliggende landsbyer og fra enligt liggende brug. Moserne er delvis afgravede og kultiverede, men visse dele henligger endnu næsten uberørt af mennesker. Sand- og grusbakkerne leverer store mængder af bygge- og vejmateriale, og transporterne heraf præger egnens veje.

Resten af Løjt so. har en helt anden karakter. Det er et udpræget bakkeland, et af de fornemste i Danmark, som meget vel tåler sammenligning m. tilsvarende områder i det sydl. Djursland, ved Fåborg og i Nordvestsjælland. Bakketoppene når anselige højder, således i Trendbjerg 92 m, i Arnbjerg 86 m og i Høgebjerg 88 m. Højdeforskellen ml. bakkerne og de omliggende huller er hyppigt 50 m, og da bakkerne ofte er isolerede dannelser m. en så ringe udstrækning som 2–300 m, bliver bakkesiderne meget bratte, fx. Arnbjergs sv.skråning, der på ganske kort afstand falder fra 86 m til 25 m ned i den lille engflade, som bærer de to små, yndefulde Oksesø’er. Længst mod ø. er landskabets generelle højde lavere og relieffet mindre voldsomt.

Hele dette rigt varierede land m. bakker og huller, m. smalle kløfter og afløbsløse lavninger m. stejle sider består ejendommeligt nok næsten udelukkende af frugtbart, ofte stenfattigt moræneler. Denne ensartethed viser sig også i klinterne. s. 888 Hele systemet synes dannet af is, som i nedisningens sidste periode fra 3 sider blev skudt op over Løjt Land langs n.siden fra Genner bugt, langs s.siden fra Åbenrå fjord og på ø.fronten direkte fra Østersøbækkenet.

Kysterne er ligeledes særprægede. Marint forland optræder kun hist og her som ganske smalle strimler. I øvrigt har man en næsten sammenhængende mur af kystklinter fra bunden af Genner bugt hele vejen udenom halvøen til Åbæk, ca. 2 km ø.f. Åbenrå. På udsatte steder – fx. langs halvøens front mod Lille Bælt – er nedbrydningen stadig i gang i fremskudte, nøgne klinter m. svære lag af moræneler. Langs mindre udsatte kyster er nedbrydningen ophørt. Klinterne er bevokset m. krat og skov, hvor bl.a. ask er en hyppigt forekommende træart. På kystflakkene findes udstrakte felter m. en tæt belægning af store sten, hidr. fra den bortskyllede kyst. Denne klintkyst er omtr. ubeboet og nærmest utilgængelig for den sædvanlige vejfarende. Kun ganske enkelte steder ved den inderste del af fjordene træffer man små kolonier af sommerhuse. Kystveje mangler, og de dyrkede marker går i reglen ud til kanten af klinten.

Barsø har overfladeformer og jordbund af en lign. type m. stejle klinter mod ø. I n. og sv. har man dog 2–300 m brede strimler af marint forland m. strandvolddannelser og afspærrede lavninger. Jordbunden består også af frugtbart moræneler.

Bebyggelsen i Løjt Lands bakkeland danner et meget særpræget mønster. Da jordbunden næsten overalt består af moræneler af høj kvalitet, kunne man egl. forvente en nogenlunde jævn fordeling af bebyggelse og befolkning, men i dette tilfælde spiller terrænforholdene åbenbart en meget dominerende rolle. Hovedbyen Løjt Kirkeby ligger ved v.randen af bakkelandet i et relativt fladt område, og det sa. er tilfældet m. to andre landsbyer, Nørby og Bodum. Egl. kystbebyggelse mangler bortset fra nogle ganske få landbrugsejendomme, som har fundet plads på små hylder i de gl. klinter. I det virkelige bakkeland mangler egl. landsbyer, selv om man finder enkelte grupper af gårde, fx. Stollig og Løjt Skovby, i sådanne dale, hvor pladsen ikke er alt for snæver. Hovedbebyggelsen danner en ca. 6 km lang åben kæde af gårde og huse fra Løjt Kirkeby i v. til Ottesgård og Elsholm nær halvøens ø.kyst. Husene ligger på begge sider af halvøens eneste større vej, der følger det mindst bakkede område langs halvøens midterakse. Mod ø. ender denne vej blindt, og i reglen fører kun smalle hulveje, ofte rene markveje, frem til kystklinternes rand. Disse er ofte dybt nedskårne og fungerer i regnrige perioder som bække. Bebyggelsen på Barsø er koncentreret midt på øen i en åben landsby m. rektangulært vejnet. De levende hegn er bev. i ret stort omfang langs hulveje og markskel. Hist og her findes små lunde af løvskov på stejle skrænter, og den del af kystklinten, som ikke mere er under nedbrydning, er tit træbevokset. Gennem so. går hovedvej 10 fra Genner til Åbenrå. Amtsbanen blev nedlagt 1935.

Areal i alt 1960: 5571 ha. Befolkning 26/9 1960: 2592 indb. fordelt på 795 husstande (1860: 3057, 1910: 2575, 1921: 2424, 1930: 2420, 1955: 2727). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 950 levede af landbr. m.v., 730 af håndv. og industri, 194 af handel og omsætning i øvrigt, 133 af transportvirksomhed, 126 af administration og liberale erhverv, 25 af anden erhvervsvirksomhed og 400 af formue, rente, understøttelse olgn.; 34 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet (1335 Loyte, 1523 Luchte) byerne: Løjt Kirkeby (*1456 in deme kerckdorpe to Luchte, 1523 Kerckbu) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 725 indb. fordelt s. 889 på 230 husstande (1955: 618); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 62 levede af landbr. m.v., 315 af håndv. og industri, 80 af handel og omsætning, 62 af transportvirksomhed, 71 af administration og liberale erhverv, 16 af anden erhvervsvirksomhed og 110 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1962), centralskole (opf. 1914, arkt. Thaysen, udv. 1952 og 1962, arkt. N. A. Nielsen) m. realafd., bibl. (i skolen; opret. 1921; 6750 bd.), missionshus (opf. 1904), forsamlingshus, kom.-kontor (opf. 1957), stadion m. klubhus, friluftsscene, kro, filial af Den Nordslesvigske Folkebank, børnehave, A/S Løjt Mølle m. motorml. og kornhandel, møbelfabr. (i tidl. præstegd.), andelsmejeri (opret. 1894), posteksp. og telf.central (automatisk); Barsmark (*1231 Barsmark) m. forskole (opf. 1925); Løjt Skovby (*1352 Skuby, *1486 Schowbui) m. forskole (opf. 1909) m. afdelingsbibl. og tysk privatskole (opret. 1920) m. børnehave; Stollig (*1361 Stoleegy, 1535 Stolldich) m. kro; Bodum (7344 Bothum; u. 7772, Nørremark 1822, kgl. fæstemoser 1844–62) m. forskole (opf. 1908) m. afdelingsbibl. Øen Barsø (*1200t. Bars, 1411 Barsøø) m. skole (opf. 1926) m. afdelingsbibl., kystopsynspost og landingsbro. Ml. Avbæk og Dyrhave er et nyt forstadskvarter til Åbenrå ved at vokse frem. – Saml. af gde og hse: Løjtkloster; Hellet; Elbjerg (*1505 Elleberg); Vestermark; Nørby (*1736 Norby; u. 7751–70); Dybvighoved; Drengesgd.; Elsestræer; Fasbro (1641 Fastbro); s. 890 Dyrhave (1641 Düer-Hafen); Avbæk (*o. 1445 Agbek, *1504 Owbeke); Stentoft (1641 Stendtof(f)t) m. restaurationen Knappen; Fladsten (1604 Fladtsteen); Spramshuse; Nørreskov; Sønderskov; Blåsholm (1641 Bloxholm). – Gårde: en gd. på Barsø (art. nr. 1; 89 ha; ejdv. 500, grv. 252); Elsholm (1351 Yggylsyøholm, 1609 Elscholmb); Lundtoft; Bossensgd.; Høgebjerg (1609 Meierhoff Hockebergh); Jakobsgd.; de to Kragsde (i Skovby); Povlsgd. (1641 Paullsgarde); Fogedgd. (1641 Fauwrgarde); Møllergd.; Skrevensten; Nygd.; Ottesgd. (1641 Ottesgarde); Østergd.; Holm (1641 Auff dem Holm); Dalholt (1543 Dallhollth); Brøde m. sommerhuskoloni; Tosthøj; Lammesbjerg; Arnholm; Dyrkær; Fuglelund; Sillehole (1436 Selihole); Skølsig; Harbygd.; Vennersminde; Vennelyst; Brunsgd.; Frydendal; Strågd.; Valhalla; Stolliggd. (1604 Stolwigard). Rundemølle (1535 Rundemolne), dambrug. Ved Barsmark strand Gladsakse Kommunelærerforenings svagbørns-feriekoloni »Loddenhøj« (tidl. restauration), Vanføreforeningens feriekoloni og F.D.F.-lejren »Frederikshøj«. Ved Brunbjerge Cimbria Mørtelværk. I so. en minkfarm. Ved Nørreskov en campingplads.

L. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Åbenrå provsti, Haderslev stift, hører under 102. retskr. (Åbenrå) og har tingsted i Åbenrå, under 69. politikr. (Åbenrå), 66. lægekr. (Åbenrå), 28. amtstuedistr. m. amtstue i Åbenrå, under 79. skattekr. (Åbenrå), 24. ejendomsskyldkr., 1. vurderingskr. (Åbenrå a.s ndr. v.kr.) og a.s 2. folketingsopstillingskr. (Åbenrå). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 164. lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Den skifertækte kirke omfatter romansk kor og skib af rå kamp m. let tildannede hjørnesten og m. anv. af munkesten i vinduesstik, senromansk korforlængelse fra o. 1250 af kløvet kamp og munkesten, og fem gotiske tilbygn. fra o. el. efter 1400 af munkesten i munkeskifte, nemlig sakristi på n.siden af kor, to (korsarm-) kapeller n. og s.f. skibets østre ende, våbenhus for skibets s.dør og v.tårn m. trappehus i nv.; dertil kommer en halvtagsbygn. fra o. 1600, som forbinder sakristi m. n.kapel, og et gravkapel (nu lighus), opf. 1778 til sgpr. Chr. Bendixen ved korgavlen. De romanske bygningsdele, m. profileret sokkel under skibets vestre del, er hvidtede; i korgavlen tre ens, høje, rundbuede vinduer; ved den blændede n.dør er anv. granitkvadre. De gotiske tilbygn. står hovedsagelig i blank mur m. hvidkalkede friser og blændinger. Sakristiet, m. nyere n.dør, har to savskifter i gavlens fodlinie, n.kapellet en frise af trekantblændinger, derover tre højblændinger; hjørnestøttepillerne er mul. opr. Det tre stokv. høje tårn m. fire gavle, de opr. i n. og ø. m. savskifter, bånd- og højblændinger, har haft indgang fra v.; det nu ottesidede spir var if. fotografier firkantet o. 1880; på ommurede v.- og s.mure jernankre m. 1747, 1913 og Fr. V.s initial (i v.), 1766 og Chr. VII.s initial (i s.). Våbenhuset er mul. helt omb. i s. og v.; i gavlen jernankre m. 1757 og asymmetrisk anbragt dør under ældre kurvehanksstik. S.kapel m. s.dør er stærkt ommuret, sidst 1943 (jf. jernankre), bev. er dog flankemurenes gesimser; i gavlen et solur af kalksten fra 1717. I våbenhusets s.væg en muret kamin m. kurvehanksstik, vel samtidig m. gavlens ommuring; skibets udvidede s.dør har nu fladbuet stik under spidsbuet spejl; herfra stammer mul. de to romanske granitbaser, nu i en have ved Løjtkloster. Det indre er hvidkalket og m. undt. af våbenhuset overhvælvet m. ottedelte ribbehvælv i kapeller, kor og skib, krydshvælv i sakristi og ufuldstændigt stjernehvælv i tårnrum. De aldrig overmalede kalkmalerier i korets hvælv, sengotiske tidselranker, fantasiblomster og brølemasker og sparrer på ribberne, er ved forsv. årst., udviskede indskr. og våbnet over altertavlen for den sidste Slesvigbisp, Gotskalk v. Ahlefeldt, dat. til o. 1520 og er mul. samtidige m. hvælvslagningen. Spidsbuede arkader forbinder skibet m. koret, kapellerne og tårnrummet; ml. sakristi og kor en, antagelig opr., fladbuet åbning; nyere døråbninger fra n.kapel og sakristi til mellembygn. Ved n.væggen i førstn. en muret kamin m. profilerede vanger. Tagværker af eg er samtidige m. resp. bygn.afsnit; gulve af gul-røde lerfliser stammer fra rest. 1943–44. – Inventaret fornyedes for det meste 1785–87 og er sidst rest. 1943–44 (Knud Roland Hansen, arkt. Dan Fink). I forb. m. en rest. o. 1520 (jf. hvælv og kalkmalerier) må den sengotiske fløjaltertavle og det formentlig samtidige, murede alterbord være anskaffet. Nederst i s. 891 midtskabet ses præsten, Iohan Tams, malede majuskelindskr. og dat. MCCCCCXX. Tavlen, Nordslesvigs største, har fire bevægelige fløje og i midtskabet en livlig Golgatha-fremstilling, tidstypisk ved sit verdslige præg, omgivet af gennembrudt rankeværk og flankeret af udskårne figurer af Johannes Døber og Skt. Erasmus, apostlene i sidefløjene. Tavlen hviler på predella m. Anna selvtredie i relief og fire malede helgener og helgeninder, og krones af en baldakin. Opr., renæssanceprægede malerier er bev. på yderfløje og inderfløjenes bagsider; når sidstn. lukkes, ses otte scener af passionshistorien, på bagsiden af yderfløjene Johannes Døbers og Erasmi martyrier og på de faste yderfløje 12 helgener og helgeninder. Staffering stort set opr. Kalk af barokform m. sekstunget fod, mestermærke for Daniel Steinweg (Bøje. 2834) og bymærke for Tønder. Sa. stempler på disk. Trind oblatæske o. 1775 m. utydelige stempler. Vinkande af plet. Sygesæt: 1) 1868, kalk i nyrenæssance, 2) af plet. Alterstager: 1) o. 1630 af malm, 42 cm høje, mindende om Bevtofts (X. 371), 2) o. 1760 af træ, kopier af ovenn., 43 cm høje. Middelald. font af ubestemmelig alder er 1921 flyttet fra kirkens v.ende til koret; dåbsfad o. 1700 af messing. Prædikestol opr. i ungrenæssance fra 1577; 1787 afskrællet og ændret til Louis Seize stil m. tilføjelse af himmel og opgang; samtidig, nu rest. staffering af Jes Jessen, Åbenrå. Ved prædikestolen hænger et forgyldt, tidl. altertavlekrucifiks fra beg. af 1400t. Stolestader 1785 m. rundbuede gavlafslutninger og enkle fyldingsdøre, dek. af Jes Jessen m. blomstermalerier; enkelte dele på Åbenrå Museum. V.pulpituret, der skyder to sidefløje frem i n. og s., er samlet af dele fra tre pulpiturer fra beg. af 1700t.; marmoreret rammeværk og hjørneaffasede felter m. Jes Jessens malerier af Kristus og apostle; opgang i våbenhuset. To pulpiturer i ndr. og sdr. korsarm er opf. 1784 m. retkantfyldinger og hængepilastre; malet af Jes Jessen, 16 gammeltestamentlige billeder i s.pulpituret og 17 nytestamentlige i n. Orgel 1845 (Marcussen og Reuter, Åbenrå), omdisponeret af sa. firma 1944 m. 15 stemmer, to manualer, pedal, elektrisk. I våbenhuset en jernbunden pengeblok fra 1600t., måske tidl. I ndr. korsarm et riffelmaleri, Kristus på korset og Opstandelsen, skænket o. 1750 af borgm. Hans Iversen Løjt, Flensborg; maleri fra 1700t. af den angrende Petrus. Kirkeskib 1845. Sejerværk 1911 m. urskiver s. 892 til alle fire sider. Klokker: 1) 1865, Beseler, Rendsborg, versalindskr., 2) genforeningsklokke m. vers af Helge Rode, De Smithske Jernstøberier, Ålborg. Den svære klokkestol af eg er samtidig m. tårnet, yngre, sortmalet versalindskr. på overligger. Kirkeskib, »Gloria Deo«, fra 1845. Tavle over døren til ligkapellet m. lat. og ty. indskr. over Marcus Christianus Goedgens, † 1777, og sgpr. Chr. Bendixen, † 1781 og begravet i Hannover. Gravsten, indmuret 1943 i blændet dørniche i n.kapel, over Jep Christensen, † 1730, og Kiesten Jeppes, † 1730. Fra kgd. er udflyttet flere gl. gravsten til de resp. gde i omegnen. Kgd. monument 1) over Jacob A. Bruhn, † 1831, og M. B. Hohlmann, † 1843, 2) sgpr. Andreas Matthiesen, † 1843, 3) gdr. og skibskapt. Iep Schwennesen, † 1851, og hustru Bodel f. Jessen, † 1859, 4) over 96 faldne 1914–18; m.fl.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1782–1805.

Stolliggård, tidl. adelsgods. 1361 nævnes Nicolaus Friis af Skaktavl-Friisernes slægt til Stollig, da han ved mageskifte m. Løgum kloster fik noget gods i Genner. Gden nedarvedes til hans sønnesøn Niels Friis (1434), dennes brodersøn Henrik Friis (1474–83), hvis datter Anna ved ægteskab bragte gden til Ove Lunge, der måtte føre proces m. Niels Friis’ sønnesøn biskop Jørgen Friis i Viborg († 1547). Også en Jep Friis har haft gden. Sen. tilfaldt den Henrik Friis’ fætter Anders Friis, hvis datter 1516 ved ægteskab bragte den til amtmand i Åbenrå Wolf Pogwisch Benedikts søn, som 1519 solgte gden m. landsbyerne Nørby, Kirkeby og de to Rundemøller til Chr. II. S. henlagdes derefter til Åbenrå a. og overdroges Morten Gaas på livstid. 1530, da en hr. Auensen el. hr. Oge havde gden, anmodede Wolf Pogwisch kongen om at måtte få den tilbage, fordi Chr. II ikke efter løfte havde overladt ham Segeberg amt. 1583 købte Hans d. Yngre S. m. underliggende bøndergods af Oue og Hermann Juel. Under godset hørte da 7 gde i Stollig, 1 i Fladsten, 2 i Nørby, 3 i Løjtkloster, Rundemølle og 4 kåd. Dette gods mageskiftede Hans d. Yngre 1584 m. Fr. II, der henlagde det under Bolderslev fogderi i Haderslev amt. 1604 var S. bortfæstet til Hans Jespersen, der i landgilde måtte udrede 3 tdr. rug, 3 ørter byg, 1 svin og 12 hestes gæsteri. 1629 er gden delt ml. Jesper Hansen og Nis Elberg, 1652 nævnes Jesper i Stolliggård, 1706 Jesper Lauesen og Hans Matzen, der på de 5 ottinger har en samlet udsæd på 10 tdr. rug, 12 tdr. byg, 12 tdr. havre og 6 tdr. boghvede; høbjærgningen var ca. 100 læs, og besætningen var på 15 køer, 31 stk. ungkvæg, 11 kalve, 16 får, 14 heste og 6 føl. Den ene af disse gde er den nuv. S., der 1800 solgtes af Jesper Lausen til Rasmus Jørgensen fra Felsted; derefter fulgte 1808 Thomas Jørgensen Schmidt, 1815 Claus Christoffersen, der gik konkurs, 1817 Nis Krap, der 1829 solgte gden til kapt. og skibsreder Jacob Bendixen, som i forvejen ejede jord i Stollig, og som flyttede avlsbygningerne ca. 200 m mod s. til et toftebolssted i Stollig, som havde tilhørt hans fader Jep Bendixen. 1863 overtoges ejd. af sønnen Jep Bendixen, 1911 af sønnen August Bendixen. 1933 solgtes ejd. til landstingsmand J. P. Jensen-Stevns, der opførte nye avlsbygninger og 1948 overdrog den til den tidl. bestyrer Arrild Toftkær Jensen. Gdens areal er i tidens løb reduceret og udgør nu godt 40 ha.

Fladsten er opr. et halvt kåd bygget på marken af en mand, der havde begået manddrab, sen. en gd. under Stolliggård. 1583 stredes brødrene Hermann og Oue Juel, sønner af Niels Juel, om den ene af F.s 2 ottinger. 1584 havde Jørgen Matzen gden. I 1800t. deltes den i 3 gde, hvoraf den gl. brændte 1930. På gden har været ført en årbog, hvoraf fremgår, at Matz Paulsen († 1632) havde den fra sidst i 1500t.; derefter sønnen Jørgen Matzen († 1659), sønnen Matz Jørgensen († 1724), sønnen Jørgen Matzen († 1737) og sønnen Matz Jørgensen († 1788). Dens udsæd var 1706 3 tdr. rug, 5 tdr. byg, 6 tdr. havre, 2 tdr. boghvede; høbjærgningen var 50 læs, og der var en besætning på 7 køer, 15 stk. ungkvæg, 7 kalve, 16 får, 5 heste og 3 føl.

Litt.: SdjyM. 1936. 186ff.

Elsholm. 1351 anerkender hertug Valdemar Markuard Rutze som den rette ejer af Yggylsyøholm i Rise hrd. m. 1 otting jord i Barsmark og huse og bygninger i Bolderslev, som hører til sa. gods. Elsholm er nu en gd. på 56 ha. Den ejedes fra 1894 af Jep Knudsgaard, fra 1921 af Heinrich Chr. Lawaetz, fra 1925 af Sigurd Bro, fra 1934 af Peter Hellesøe og fra 1956 af skibsreder M. Jebsen, Åbenrå.

Litt.: Sprogforeningens Almanak. 1897. 66f. Max Rasch i Schriften der Heimatkundlichen Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig 13. hæfte, 1966. 5–58.

Gden har en bemærkelsesværdig beliggenhed ved kanten af den tidl. sø, hvori den middelald. borg var opført på en pælekonstruktion. Den nuv. hovedbygning er en stråtækt, hvidkalket vinkelbygn., opf. 1857 og 1863. Den store, trefløjede, stråtækte avlsgård er opf. 1957 efter brand, men holdt i hævdvunden byggeskik m. halvvalme, runde kviste m.v.

Høgebjerg, tidl. kancelligods, oprettet som hertugelig ladegd. af nedlagt bøndergods i Skovby, Blåsholm, Dyrhave m.v. 1560–75, hvorved den fik et areal på ca. 300 ha, hvoraf halvdelen skov. Ladegårdsdriften nedlagdes 1598, da gden bortforpagtedes i 3 dele. 1603 væltede en 42 fag lang stald i en storm; 1607 overtog herredsfoged i Krop hrd. Jacob Utzen og hans hustru Wybe forpagtningen på livstid mod en årl. afgift på 120 rdlr. 1609 var udsæden 12 ørter byg el. rug, høbjærgningen var 153 læs, og der kunne holdes 120 oldensvin i skoven Under kejserkrigen udplyndredes H. Efter fru Wybes død 1636 overtoges forpagtningen 1639 af husfoged Hans Callisen, der tillige havde Hellevad vandmølle i forpagtning. 1660 overlod han forpagtningen af H. til sin stedsøn, gottorpsk kancellisekretær Burchardt Niederstedt († 1684), som 1665 købte gden. 1685 købes den af en slægtning herredsfoged Bernhard Caspar Kamphövener († 1714) for 2000 rdl.; derefter sønnen herredsfoged og borgm. i Åbenrå Bendix Caspar Kamphövener (1681–1762), i hvis ejertid der foretoges rydning af skov. 1760 overgik gden til sønnen, herredsfoged og borgm. i Åbenrå Burchard Chr. Kamphövener († 1781), der 1773 udparcellerede godset. Stamparcellen solgtes 1784 for 4129 rdl. til rådmændene i Åbenrå Corn. Cornelsen og Niels Thomsen, som 1785 videresolgte til Georg Ernst Posselt. 1799 købtes den af regimentskvarterm. Peter Petersen, der 1801 videresolgte til skibskapt. Andreas J. Ravn, som fik privilegiet om, at gden var kancelligods, bekræftet 1807. Han solgte til kapt. Hans Detlev Bruhn († 1858), i hvis ejertid privilegiet ophævedes 1854, og gden henlagdes under Rise hrd. Han efterfulgtes i besiddelsen 1866 af sønnen Hans Bruhn († 1884) og fra 1895 af sønnen Albert Bruhn († 1929), i hvis ejertid gden brændte 1912. Ca. 1930 solgtes den nu ca. 60 ha store ejd. til apoteker Julius Ebsen i Frederiksstad, der opførte nye avlsbygninger. Efter 1945 blev gden som ty. ejd. beslaglagt og af Statens Jordlovsudvalg solgt til Andreas Petersen fra Korntved.

Litt.: Zeitschrift der Gesellschaft für schlesw.-holst. Geschichte. 57. 262 ff. J. M. Holdt i SdjyM. 1962. 165–76.

Hovedbygningen på det gl. kancelligods ligger højt og frit. Om de tidl. bygninger vides, at stormen 1603 væltede 42 fag stald, og 1617 nævnes det, at herredsfogden Jac. Utzen havde ombygget s. 894 stuehuset og var ved at istandsætte avlsbygningerne. O. 1640 opførtes nye bygninger på gden. G. E. Posselt byggede 1786 et anseligt, grundmuret stuehus, der nedbrændte 1912, hvorved en sjælden samling kunstgenstande, som kaptajnerne af Bruhn-slægten havde hjemført, gik til grunde. Den nuv., hvidkalkede bygn., der har bred frontispice mod haven, opførtes derefter m. delvis anv. af de gl. mure. Avlsbygningerne, der står i gulstensmur, er opf. 1930.

Litt.: J. M. Holdt i SdjyM. 1962. 165–76.

Strågård var opr. en 2-ottings fæstegd. under Åbenrå a., der fra 1711 indehavdes af slægten Bruhn, hvis kendteste mand var kgl. agent og senator i Åbenrå Jørgen Bruhn, der havde gden 1813; derefter fra 1858 Georg Fridr. Bruhn, fra 1870 Peter Bruhn, efter hvis enke gden 1892 kom til Jes Asmus Johannes Georg Karstens. Johann Mathias Chr. Stange, der havde gden fra 1906, afhændede den 1910 til Provinzialverband der Provinz Schleswig-Holstein, og 1920 blev den da. domæne. 1930 solgtes den til Peter Nissen Have, men 1936 måtte staten igen overtage den. 1953 solgtes den til dens forp., landbrugskandidat Jens Jepsen. 1964 er gden købt af Åbenrå købstad.

Litt.: Kaptajn Hans Bruhns erindringer, udg. ved Erland Møller og Johan Hvidtfeldt. 1957. 5 ff.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning er opf. 1832 af agent Jørgen Bruhn, Åbenrå, der her anlagde en stor, off. tilgængelig lysthave. Den nydelige, lille bygn., der har rustikbehandlede hjørner, halvvalme og frontispice, skæmmes nu af en uheldig modernisering.

Bebyggelsen på Løjt Land præges endnu stærkt af de i slutn. af 1700t. og første halvdel af 1800t. opførte s.k. kaptajnsgde. På Løjt indledtes udskiftningen allr. i slutn. af 1500t. og var stort set afsluttet ved midten af 1600t.; udflytningen gik derimod langsommere igennem 1700t. og 1800t. og tog først fart efter 1920. Bosætningen er fra gl. tid sket i tvegårde, og da det i 1700t. blev skik, at de unge bønder først for nogle år til søs, fik Løjt en søfartspræget kultur på sa. vis som Rømø. Den ved rejser på Ostindien og Kinakysten vundne velstand muliggjorde opførelsen af store, velbyggede gde, hvor fritstående bohave tidligt vandt indpas og afløste de vægfaste møbler; stuernes panelklædte vægge, hvor der ofte er indbyggede alkover og skabe, blev gerne bemalet m. brogede blomsterdekorationer. En velbev. stue fra Ø. Elbjerg blev 1926 flyttet til museet på Koldinghus, men er nu ført til Åbenrå Museum. Spredt i det kønne land ml. de runde bakker m. de mange små lunde ses endnu en del gode, gl., hvidkalkede gde og huse, gerne m. næsten helt afvalmede stråtag og gavlcifre. Et hus m. bulkonstrueret gavl ligger ved vejen lidt nv.f. Elsholm.

Bl. den ældre bebyggelse i Løjt Kirkeby, der som helhed har et ret moderne præg, bemærkes den gl. præstegård m. frontispice og halvvalme, opf. 1765; kroen, ligeledes m. frontispice, men desværre m. skæmmende eternittag, opf. 1820, og umiddelbart derved et hus fra 1769. Ø.f. kirken er et fint kompleks m. stort, halvt afvalmet stråtag og to korshuse (1796). 1867 brændte hovedpræstegården i Løjt, og den blev derefter genopf. 1868 uden for byen ved vejen til Løjtkloster. Det herskabelige, helstøbte, grundmurede anlæg, der tjente som præstegård til for få år siden, men nu er møbelfabrik, består af en anselig, gulkalket, rustikfuget hovedbygn. m. bred frontispice og skiferhængt, halvt afvalmet tag, flankeret af to parallelt liggende gulstens-avlslænger.

Tvegården Blåsholm, der ligger ensomt og kønt på en holm, omgivet af fugtige lavninger, var tidl. helt bygget af bulfjæl. Endnu i dette årh.s beg. stod n.enden af ndr. gårds indhus som vort eneste bevarede eks. på en toetages bulkonstruktion, m. kostald forneden og beboelsen derover. Det enestående bygningsværk, der antagelig stammede fra 1600t.s beg. el. midte, havde fint udskårne knægte og bjørne, opr. små blyindfattede ruder, samt indvendig en 1765 indr., meget smukt bemalet sal. Af alt dette ses dog nu intet spor.

Litt.: M. Clemmensen. Bulhuse. 1937. 74ff.

I Åbenrå amts Jb. 1535 opføres i Bodum 4 gde samt 1 afgift af Trindtoft og »Surmasehol«, i Stollig 8 gde, i Skovby 9 gde, i Kirkeby 14 større ejendomme og 4 mindre, i Barsmark 21 gde og 5 mindre ejendomme, på Barsø 7 gde. Barsø er opført i ølisten i ValdJb. fra 1200t., og det oplyses her, at der på øen var hjorte og dådyr. Da hertug Erik og hertuginde Elisabeth 1411 pantsatte Åbenrå len til dronn. Margrethe, lå det halve Barsø hertil. I Haderslev lens Jb. 1542/43 er opført 6 ejendomme på denne ø. I Tørning lens Jb. 1542 findes også 2 mænd på Barsø; men navnene viser dog, at disse 2 også er med i Åbenrå Jb. 1535. 1584 var Hans d. Yngre i besiddelse af hele øen, som han havde arvet efter Hans d. Ældre. Der var da 11 gde her. 6/3 d.å. mageskiftede han den sa. m. andet gods til kongen, som 1602 afstod den til hertug s. 895 Ulrik mod at få Årø. Hertug Ulrik var på denne tid i besiddelse af Svavsted a., og mens det andet gods, han fik ved sa. lejlighed, kom herunder, blev Barsø afstået til den gottorpske hertug, thi 1609 synes hele øen at være under Åbenrå amt. I Jb. fra dette år opføres 9 gde m. i alt 17 1/4 ottinger, mens der på Mejers kort fra 1641 dog er 11 gde m. 19 1/2 ottinger. Biskoppen i Slesvig havde i øvrigt fra gl. tid haft visse rettigheder på øen. I en fortegnelse over tiende i Rise hrd. i biskoppens Jb. 1462 hedder det: »desuden har han af Barsø hvert enkelt år 7 el. flere ørtug korn«. Endnu 1622 blev der svaret 3 tdr. smør af øen til Svavsted amt.

I Åbenrå a.s Jb. 1609 er i øvrigt opført 14 gde i Barsmark, hvorpå boede 30 mænd. De havde i alt 54 1/2 ottinger jord, hvoraf noget dog lå på Kirkeby mark. De 19 ottinger var fæstejord, resten i selveje. Hertil kom 14 toftetjenere, 11 kådnere og et ukendt antal inderster. I Kirkeby var der 13 gde m. 30 besiddere. Hertil hørte 6 1/2 ottinger fæstejord og 51 ottinger, som var i selveje. Der var 10 toftetjenere og 22 kåd. I Skovby var der 7 gde m. 13 besiddere. Der var 28 ottinger jord, hvoraf de 5 var fæstejord, de øvr. i selveje. Her var 2 toftetjenere. I Stollig var der 8 gde m. 14 besiddere. Jorden var på 18 1/2 ottinger, hvoraf kun de 2 var i selveje. Der var 3 toftetjenere, 1 af dem i Avbæk, 2 kåd, hvoraf 1 i Duborg. I Bodum var der 5 fæstegde m. 7 besiddere og 15 ottinger samt 2 kåd. På Mejers kort er der 30 gde i Barsmark, bl. dem Elsholm, som nævnes allr. 8/12 1351, da hertug Valdemar tildømte Markvard Rutze Elsholm m. 1 otting jord i Barsmark. 1641 var gden, hvorpå der var 2 besiddere, på 2 ottinger. I Kirkeby var der 1641 23 gde, hvoraf 8, og bl. dem præstegden, lå »in Kloster«. I Skovby var der 10 gde, hvortil kom Høgebjerg m. 9 ottinger. I Stollig var der 14 gde under Åbenrå a., i Bodum 8.

Ved nedlæggelse af Svavsted a. 1702 blev Åbenrå a.s tilliggende noget udvidet, og o. 1825 var der herunder 14 helgde i Løjt so., heri medregnet Strågård, 33 trekvartgde, 1 totrediedelsgd., 43 halvgde, heraf 1 under Strågd., 24 trediedelsgde, 12 kvartgde og 2 sjettedelsgde. Der var 38 kåd m. jord og 20 uden. De var ansat til 5881 skattetdr.

Fra gl. tid var der en del gods på Løjt, som hørte til biskoppen i Slesvig. 1462 opføres i biskoppens Jb. Avbækholt, 1 gd. i Bodum ved Åbenrå m. 2 ottinger jord og Sillehole ved Nørby, hvorom det hedder: »Hr. biskoppen havde tidligere 3 gde med mølle i sin egen særmark«. I biskoppens afgiftsregister fra o. 1511 nævnes under biskoppens gd. i Haderslev afgift af 1 mand i Kirkeby, 2 i Barsmark, 1 i Avbæk og 2 i Skovby. I en fortegnelse over biskoppens gods 1523 nævnes 2 gde i Barsmark, 2 i Skovby, 1 i Sillehole, 1 i Kirkeby, 1 i Avbæk og 1 i Bodum. De biskoppelige ejendomme kom efter reformationen til at udgøre Svavsted amt. 1589 lå hertil 1 gd. i Sillehole, 1 i Kirkeby, 2 i Barsmark m. 4 fæstere, 1 i Avbæk samt 1 kådner i Bodum og toften Petersmark. Det hedder: »over disse folk har biskoppen hals og hånd«. I Åbenrå Jb. 1609 nævnes 2 gde m. 4 besiddere i Barsmark, som hørte til Svavsted, samt 3 kåd. I Kirkeby var der 1 gd., 3 toftetjenere og 1 kåd, i Stollig 6 toftefolk og 1 kåd, i Bodum 1 toftebol og i Skovby afgiften af Skt. Peters gd. Desuden 1 otting i Sillehole. Svavsted-ejendommene havde fået en mindre udvidelse i tal 1602, da kongen ved mageskifte afstod nogle ejendomme i Stollig og Kirkeby m.fl. steder til sin broder hertug Ulrik, der på denne tid var i besiddelse af Svavsted amt. 1702 blev de svavstedske ejendomme indlemmet i Rise hrd. og Åbenrå amt.

Også domkapitlet i Slesvig havde gods i Løjt so. I dets fortegnelse over indtægter fra o. 1445 opføres præbendet Avbæk, hvortil hørte 2 1/2 ottinger »i Svend Asgitsen bol med særmærke til gden Avbæk«. Afgiften heraf var 10 ører korn. Af møllen Avbæk 1 mark korn. Thomas Kraack havde 2 ottinger i Præstebol, hvoraf han gav 1/2 mark korn. Nicolaus Estessen havde 2 ottinger i Holdenswensbol. Endv. var der 12 fæstere, hvoraf enhver gav 6 sterling og 2 høns. Af Løjt kirke betaltes 3 mark og 6 øre korn. I skoven Opnør var der 1/2 otting. Kirkens vikarie havde 2 ottinger i præstebol og tienden af Skovby samt 1 toft, som Ketil Kroock gav til Løjt kirke. Oplysningerne bygger på et ældre register fra 1352, og her som overalt viser det sig, at indtægterne er gået stærkt tilbage. Nu får man ikke mere end 4 mark af præsten i Løjt, men det er ikke længe siden, at han betalte 8 mark, og måske er de nævnte indtægter tillagt sognepræsten, hedder det. Domkapitlet havde ikke i sen. tid besiddelser i Løjt sogn.

Da Wolf Pogwisch 9/3 1519 overdrog Chr. II Stolliggd., siges der dertil at høre byen Nørby m. 8 ejendomme samt 4 ejendomme i Kirkeby, 2 møller og 1 laksegd. i Nørby. Sen. solgte brødrene Ove Juel til Keldgd. og Herman Juel til Åbjerg Stolliggd. til hertug Hans d. Yngre, som 6/3 1584 mageskiftede den til kongen. I skødet nævnes 7 gde i Stolliggd., Fladsten, 2 gde i Nørby, 3 gde og 2 kåd i Kirkeby, Rundemølle og 2 kåd i Stollig. Enkelte af disse ejendomme kom som nævnt til Svavsted amt. 1609 var der i Løjt so. flg. ejendomme, som hørte under Haderslev amt og dermed under kongen: i Stollig 2 gde, Fladsten, byen Nørby. Disse gde hørte under s. 896 Bolderslev fogderi og Haderslev amt. O. 1710 var der 2 hele fæstegde i Stolliggd. foruden 2 landbol, 4 halve fæstegde i Nørby og helgden Fladsten. O. 1825 hørte disse besiddelser under Genner distrikt. Fladsten var 1 totrediedelsgd., i Stollig var der 2 gde, i Nørby 4 og 1 kåd m. jord. Disse ejendomme var ansat til 325 skattetdr. 17/9 1850 blev hele Genner distr. indlemmet i Åbenrå amt.

I et skatteregister 1543 for Søgd. nævnes gden Dalholt i Barsmark. Den var på 2 ottinger, og da Søgd.-godset blev spredt ved auktionen 1725, kom den under Gråsten.

Jørgen Moet havde 1 gd. i Stollig, som han solgte til Fr. II. 22/9 1592 kom den ved mageskifte til hertug Johan Adolf. Peter Rantzau havde 4 toftefolk i Barsmark, som han 31/7 1595 afstod til hertugen.

O. 1825 var kvægholdet i Løjt so. – bortset fra Dalholt – 715 malkekøer, 877 ungkreaturer, 439 heste, 807 får, 301 svin og 203 bistader. Udsæden var: 10 tdr. hvede, 373 tdr. rug, 469 tdr. havre, 320 tdr. byg og 184 tdr. boghvede.

Løjt so. hørte til Rise hrd. De svavstedske ejendomme kom i 1600t. under den særl. ret i Kolstrup for de ejendomme, der hørte til Kolstrup fogderi og Nybøl fogderi. Fra 1702 hørte de under Rise hrd. De haderslevske ejendomme var tingpligtige under herredet. Dalholt hørte under retten i Gråsten, der eksisterede fra 1600t. 2/3 1853 blev den lagt under Rise hrd. Kancelligodset Høgebjerg hørte ikke under Rise hrd., men under overretten på Gottorp.

I middelalderen hørte Løjt so. under Ellumsyssel provsti. Efter reformationen kom det under Åbenrå provsti, hvortil det siden har hørt. Det har fra gl. tid ligget under Slesvig stift. Ved oprettelsen af Haderslev stift 1922 kom det herunder.

Udskiftningen af Løjt so. indtager en særstilling, idet den er den ældste egentlige udskiftning. Bevægelsen, der omfattede byerne Løjt Kirkeby, Barsmark, Skovby og Stollig begyndte i de sidste årtier af 1500t. og var i store træk afsluttet ca. 1650. Forbillede kan have været den lille ladegård i sognet Høgebjerg el. enestegårdene Strågård og Blåsholm. Den tidligste efterretning om jord i særdrift stammer fra 1499, og fra 1589 haves oplysninger om indhegninger, idet der da måtte betales bøde for dem. Fra 1597 blev indhegningerne tilladt mod en afgift på 1 rdlr. pr. toftrode. Udviklingen fortsattes indtil 1623, da der udstedtes forbud mod indhegninger, men dette hævedes atter 1633, da Skovbys bønder atter fik tilladelse, der formentlig tolkedes som gældende for hele amtet. Udviklingen kunne derefter fortsætte, men hæmmedes af Svenskekrigene. 1641 var over halvdelen af øen Barsøs marker indhegnede i særskilte løkker. I 1680erne udskiftedes de sidste og ringeste jordstykker i Barsmark og o. 1730 forsvandt den sidste rest af fællesskab i Løjt Kirkeby, når bortsees fra enkelte stykker mose og græsningsjord, der først udskiftedes 1827.

Litt.: Troels Fink. Udskiftningen i Sønderjylland indtil 1770. 1940. 74–86.

Sv.f. Løjt Kirkeby lå en by Sønderby (1641 Suderbüy may). Ligeledes ved Løjt Kirkeby har der ligget en bebyggelse Havby (1704 Haubu, Haubui).

I so. har der været 3 helligkilder: Kapellan-Dam i skoven Lønholt og kilder i skovene Sillehole og Skebjerg skov (Schmidt.DH. 156).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871 (Løjt + Ø. Løgum so.): 511 da., 117 ty.; 1884: 352 da., 123 ty.; 1912: 439 da., 251 ty., 71 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920 (Løjt so. alene): 1119 da., 353 ty. (tilrejsende 153 da., 101 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 379 da., 146 ty., 109 S.; 11/4 1924: 357 da., 156 ty., 239 S.; 2/12 1926: 302 da., 200 ty., 225 S.; 24/4 1929: 399 da., 186 ty., 288 S.; 16/11 1932: 461 da., 200 ty., 307 S.; 22/10 1935: 431 da., 296 ty., 400 S.; 3/4 1939: 936 da., 353 ty.; 28/10 1947: 1007 da., 156 ty.; 5/9 1950: 954 da., 137 ty.; 22/9 1953: 1019 da., 200 ty.; 14/5 1957: 1034 da., 174 ty.; 15/11 1960: 1153 da., 171 ty.; 22/9 1964: 1268 da., 182 ty.

Omkr. den nuv. Gaard Elsholm, der ligger paa Kanten af en tidl. Sø, spores paa Landsiderne (særl. i Haven) Grave. Sandsynligvis ligger Gaarden paa den middelald. Gaards Ladegaardsholm. En Dæmning fører herfra ca. 6,5 m mod Ø. til den egl. Borgholm, der nærmest er oval (ca. 35 × 50 m) og som hæver sig 1 – 1 1/2 m over den omgivende Engbund. I Ø. ses en Slags Forvold, skilt fra selve Banken ved en smal Grav. Ved en mindre Gravning paa Voldstedet 1925 fandtes Spor af Pilotering i Form af nedrammede Pæle, samt Lerklining.

Ml. Oksesøerne Ø.f. Høgebjerg ligger Avrøholm Voldsted bestaaende af en uregelmæssig, oval, jævn Borgplads (ca. 60 × 100 m), der i S.-SV. kun hæver sig svagt over Mosen (tidl. Søen), s. 897 mens den i N. og Ø. staar med en indtil 2 m Skrænt, fra hvilken der ses en ca. 20 m bred, endnu til Dels vandfyldt Voldgrav, som udvendig begrænses af en Dæmning af ca. 1 m’s Højde.

Ved Vennersminde staar en Vejafvisersten fra 1786.

Ved Løjt Skovby-Barsmark Vejen staar en Granitsten, den saakaldte »Skrevensten«, m. flg. Indskrift:

En genforeningssten er rejst i Løjt Kirkeby foran forsamlingshuset og en mindesten over en nedstyrtet eng. flyver ved Barsøvej.

Skove: En del, ca. 20 ha, af den under Åbenrå statsskovdistr. hørende Jørgensgård skov, i alt 173 ha, jf. Åbenrå kbst. s. 854. Spredt i so. findes endv. en del mindre bønderskove. En større, opdelt i flere parceller, er Nørreskov, ned mod Genner bugt. Til præsteembedet ca. 14 ha skov og plantage.

Fredede oldtidsminder: 3 runddysser, 4 langdysser, 3 dyssekamre, 1 jættestue, 1 hellekiste, 1 langhøj, 17 høje og en skålsten. Stengravene, der her optræder i større antal end i noget andet so. i a., ligger næsten alle langs kysten hele vejen rundt fra Genner bugt til Åbenrå fjord. Af randdysserne har den ene, sv.f. Skovby, et kammer m. dæksten, en ved Genner bugt har to nedstyrtede dæksten; af langdysserne har en i Nørreskov kammer m. dæksten, en sv.f. Skovby 3 noget ødelagte kamre og Agerstenshøj ø.f. Barsmark et kammer uden dæksten; nær den sidste ligger en rest af en jættestue. So.s mest imponerende mindesmærke er dog hellekisten Myrpold, der ligger mod s., ø.f. Dyrhave; den har 10 bæresten m. 2 dæksten og ligger frit, da højen er bortgravet; i den fandtes 10 skeletter, foruden flere flintøkser, flintdolke, lerkar og ravperler. Skålstenen, der står ved Dyrhave, har 95 skålgruber. I Milkær skov ligger en gruppe på 5 høje, de 2 sammenbyggede. – Sløjfet el. ødelagt: 4 langdysser, 2 dyssekamre, en jættestue, 18 ubestemmelige stengrave, en langhøj og 71 høje. Også de fleste af højene lå mod ø., under Barsmark og sv.f. Skovby; nø.f. Blåsholm lå de 3 nu overpløjede Dyrhøje. – Fra Skovby kendes en større urnegravplads fra ældre jernalder, fra Bodum en grav fra romersk jernalder med bronzesi, glaskar m.m.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Åbenrå herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Løjt amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Barsmark, Barsø, Bodum, Høgebjerg (m. Dyrhave), Løjt Kirkeby, hvori Nørby kom. indlemmedes 1895, Skovby og Stollig.

Personregisterdistr.: Løjt.

I L. so. fødtes 1847 generalsuperintendenten Theodor Kaftan, 1852 søofficeren A. de Richelieu, 1861 lokalhistorikeren Jep A. Riis.

Litt.: SdjyM. 1935–36. 178–220. Hans Hansen Toft. Ved Spindehjul og Tællepraas. Gamle Minder fra Løjt So. 1943.