Nibe

Nibe by er beliggende i N. købstadskommune i Hornum hrd. under 56°59’1” n.br. og 9°38’21” v.l. for Grw. (2°56’19” ø.l. for Kbh.) Byen ligger ved Nibe bredning, overvejende på lavtliggende, marint forland, men strækker sig også i det indenfor liggende moræneland. Morænelandets grænse mod det marine forland er i hele kommunens udstrækning tydeligt markeret af en 12–25 m høj skrænt, som er stenalderhavets gl. klintkyst. Morænelandet når sin største højde i Nibe kom. i en 38 m høj bakke ø.f. byen. Fra Nibe er der ad jernbanen 25 km og ad landevejen 21 km til Ålborg, ad jernbanen 52 km og ad landevejen 28 km til Løgstør, og ad jernbanen 65 km og ad landevejen 46 km til Hobro. Byens centrum er Torvet, der ligger 5 m o.h. i byens sydøstl. del nær den gl. kystskrænt. Herfra fører byens hovedgade, Mellemgade, mod nv. ud mod kysten til Mellemste Strandgade, hvor byens banegård er beliggende. Fra Torvet går Skomagergade og dens forlængelse Genboløsgade og Sønderbomsgade mod sv. tæt inde under den gl. kystklint og fortsætter i landevejen mod Løgstør. Store Nørregade fører fra Torvet mod nø. og fortsætter neden for den gl. klint som landevejen mod Ålborg; først umiddelbart s. 920 før N. kom.s grænse går den op i morænelandet. Byens gader er smalle og oftest noget krogede, og største delen af bebyggelsen er i én etage. Karakteristiske er de gl. købmandsgårde.

I morænelandet sv.f. byen ligger et villakvarter langs vejen til Vokslev samt kgd., kolonihaveområde olgn. Jernbanen forløber i det marine forland, og stationsområdet skiller byen fra dens lille havn, som beskyttes af en fritliggende mole. I bakkelandet nø.f. byen findes et anlæg og en plantage. Den øvrige del af bakkelandet er opdyrket, mens det marine forland i kom. for største delen henligger som eng.

Nibe er først og fremmest en oplandsby, men trods dens ret store naturlige oplandsområde lider den i denne henseende under konkurrencen med Ålborg. Over 60% af byens erhvervsaktive befolkning lever af håndværk, industri (slagteri, emballage, lim m.m.) og byggevirksomhed. Vigtig er også handelen med oplandet, mens byens trafikale betydning er meget begrænset.

Nibe kom.s areal var 1955 349 ha og den samlede længde af gader i kom. var 12,8 km. Af arealet var 206 ha landbrugsareal.

Ved ejendomsskyldvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme 19,7 mill. kr., deraf grundværdien 2,9 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstædernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1960 ca. 32,4 mill. kr.; i brandforsikringsselskaberne for landejendomme var ingen ejendomme indtegnet.

Bygninger og institutioner.

Kirken, ved Mellemgade, ligger i et lille anlæg, som har afløst den gl., for længst opgivne kirkegård. I kat. tid kaldtes kirken Skt. Josts el. Skt. Jodosi kapel (jf. alterkalk) og var kendt som valfartskirke (jf. ndf.). Den består af et 10,7 m bredt langhus med tresidet korafslutning, tårn mod v., korsarm mod s. og i hjørnet ml. denne og skibet et lille våbenhus med halvtag. Kirkens samlede længde er 27,3 m. En ndr. korsarm er nedrevet allr. i middelalderen el. måske kort efter reformationen. Hele kirken er opført af munkesten, antagelig i 1. halvdel af 1400t., idet der næppe er nogen aldersforskel af betydning ml. de enkelte bygningsafsnit. Langhuset har tre opr. døre, en i s. (udvidet), en i en. (tilmuret, men med en gl., måske opr. dørfløj bevaret) og en i korets n.side. Våbenhuset har en bred, spidsbuet dør. N.siden, der inddeles af 5 lisener, er vinduesløs; i øvrigt er de opr. store, spidsbuede vinduer bevaret, vinduet i korpolygonens midtfag dog som blænding. Tårnet, med spidsgavle mod ø. og v., er for den øvre dels vedkommende ombygget 1733 (på vejrfløjen står 1741). Jernankre på tårnets sydside danner bogst. ES (Ernst Schimmelmann). Kirken er overalt hvidkalket, langhuset er tækket med bly, korsarm, tårn og våbenhus med tegl. To ulige høje, spidsbuede arkader forbinder langhuset og korsarmen, sidstn. er endv. sat i forbindelse med våbenhuset ved en stor, spidsbuet åbning. Den spidse tårnbue er nu lukket med en tynd mur, hvori en dør. Hele kirken er fra første færd overhvælvet med krydshvælv s. 921 uden skjoldbuer. Et dåbsventeværelse er 1939 indrettet i tårnrummet; samtidig fjernedes seks kister, som henstod i åben begravelse i tårnet en af disse, en marmoreret barnekiste med liget af nedenn. Herman Ulfeld, er nu i Aalborg hist. Museum. Under korsarmens sø.hjørne fandtes 1952 endnu et gravkammer, som antagelig har tilhørt major Conrad Wichmann († 1681). Kisterne var tidl. borttaget, men på væggene findes naive malerier (bl.a. dødninge, rankeslyng og Jesusmonogram samt årst. 1681). Kammeret er nu delvis ødelagt af fyrkælderen. Foruden den nævnte restaurering 1733 er kirkens indre istandsat 1897 og 1952 (sidste gang ved arkt. E. Glahn og kirkemaler Einar V. Jensen). – På arkadepillen ml. skib og korsarm fandtes 1925 rester af kalkmalerier, Skt. Christoffer og Maria med barnet, men billederne blev atter overhvidtet.

Altertavlen er et rigt billedskærerarbejde i barok fra 1704 med Chr. Gyldenløves og hustru Dorthe Krags våben. Den opr. staffering er fremdraget 1952. Alterbilledet, der forestiller Kristus i Emaus, er malet af Anker Lund 1885; det tidl. billede, Nadveren, hænger nu på væggen. Den malede alterbordsforside, af fyrretræ, er samtidig med tavlen. Senmiddelald. alterkalk med lat. minuskelindskr.: »Iste est calix sancti iodosi in nibe factus ex elemosinis bonorum christi fidelium« (»Denne kalk tilhører Skt. Jodosus i Nibe, tilvejebragt for Kristi gode troendes almisser«). Alterstager af malm, skænket i beg. af 1700t. af Jørgen Hansen Tancke og Sophie Amalie Tychoff, sgpr. Peder Tanckes forældre. Smedejernsalterskranke s. 922 fra 1727. Den romanske granitdøbefont må stamme fra en ældre kirke (på stedet?). På messingdåbsfadet står årst. 1700 og navnene Anders Lauridsen og Karen Søffrensdatter. Prædikestol i barokstil fra 1706, skænket af amtsforvalter Tyge Thomsen og hustru Geske Blum; stolens rygskjold, med giverindskriften, sidder endnu på arkadepillen, hvor prædikestolen tidl. stod. Den opr. staffering er fremdraget 1952. Stolestaderne er fornyet 1897. Nogle ældre stolegavle, fra 1589 og 1617, findes nu i Aalborg hist. Museum. Langs kirkens n.side er et stort, i nyere tid noget omdannet og reduceret pulpitur, bekostet af birkefoged Knud Pedersen og hustru Maren Andreasdatter Giedtzmann 1707; dets 31 felter (hvoraf de 12 nu på væggen bag pulpituret) har malerier af evangelisterne og lidelseshistorien. Et andet pulpitur, med malerier af apostlene, er nu opsat foran orglet. Et tredie, i den østl. arkade mod korsarmen, nedtoges 1897. I kirken hænger en interessant skibsmodel, en s.k. sildekåg, skænket af bartskær Jens Jensen Hurtigkarl 1703 (Holger Rasmussen. Sildekågen i Nibe kirke, Budstikken 1954–55. 85 ff.). Et andet kirkeskib ødelagdes ved nedstyrtning 1923. En lysekrone fra 1684 er skænket af Povl Christensens enke Johanne Sørensdatter (jf. epitafium). En anden har årst. 1705 og navnene Chresten Pedersen Gjelstrup og Sara Schmidt. De øvr. kroner er nyere. På v.væggen over orglet er anbragt en sengotisk figur, vistnok Gudfader (fra en nådestolsgruppe), udstyret med klokke og hammer og tidl. sat i forbindelse med urværket. Det nuv. tårnur er fra 1905. I tårnet tre klokker, de to største omstøbt 1646, den mindste støbt af Caspar König 1736.

På n.væggen hænger et lille epitafium over »Harmand Wulfeldt af Churlandz slegt«, † 1661, 4 år gl. (søn af ritmester Rasmus Ulfeldt), samt et renæssanceepitafium over en Povl Christensen og hustru med maleri af den korsfæstede flankeret af de knælende ægtefæller. En gravsten med navnet Povl Christensen ligger i gulvet foran koret. I koret et epitafium i landlig rokokostil over provst Marcus Alsing, † 1766, og hustru Elisabeth Sophie Struve, bekostet af 8 efterlevende børn 1770. Endelig findes i korsarmen, ovf. det omtalte gravkammer, et stenepitafium over major Conrad Wichmann, † 1681, og hustru Maren Andreasdatter Giedtzmann, † 1719, og dennes 2. husbond, birkefoged Knud Pedersen, † 1715 (jf. pulpitur). I gulvet flere delvis udslidte gravsten, bl.a. en gotisk gravsten med latinsk indskr. over borger Claus Bolte. Fra den sløjfede kirkegård stammer en sten over mad. Karen Larsdatter Færch, gift med købmand Anders Færch, † 1785, og derefter med kbmd. Jacob Staun, † 1788. Nu ved tårnets v.side.

Efter et sagn (se Pont.Atlas. V. 9) skal kirken være bygget og bekostet af en lybsk skipper efter et løfte, han havde givet; men efter en skriftlig optegnelse skal Skt. Josts kapel i Nibe være grundlagt af en præst blandt gildebrødrene i Guds Legems Lav i Ålborg, hr. Lokke. – Skt. Jodocus, en bretonsk kongesøn, hvis dyrkning udbredtes langs handelsvejene, var genstand for valfart flere steder i udlandet, bl.a. Picardie (Ellen Jørgensen. Helgendyrkelsen i Danmark. 1909. 36f.). At dette også har været tilfældet i Nibe, ses af flg. vers: »Af Pilgrim-Reise kommer intet godt / Det kommer dem stundom selv til Spot / Somme gaae til Sanct Jost i Nibe / Og somme til Sanct Lambert i Ribe / Til Essenbæk Kilde Gaae og Somme / Det kommer Ingen af dem til Fromme« (reformationsskriftet »Peder Smed og Atzer Bonde«).

Den gl. kirkegård, der lå omkr. kirken, er for længst nedlagt. Den nye kgd. ved Grydstedvej er indviet 1828 og udv. 1867, 1952 og 1954.

Missionshuset, Mellemgade, er opf. 1906.

Rådhuset, Grønnegade, opr. den gl. skole (opf. 1890), 1952–53 ombyg. og indrettet til rådhus (arkt. Knud Werner Orland og Villy G. Hansen), rummer bl.a. borgmesterkontor og byrådssal.

Tinghuset (Politigården) ved Torvet, 2 etager af røde mursten, ombyg. 1872 (arkt. Th. Arboe). Over den med søjler smykkede indgang står: Med Lov skal Land bygges. Bygningen moderniseret 1956. I retslokalet på 1. sal et oliemalet portræt af Fr. VI. En sidebygn., der opr. var garveri, overtoges 1920 og ombyggedes (arkt. E. Packness); her ligger politikontoret.

Motorkontoret, Hobrovej, er opf. 1960. – Dommerkontoret ligger ved Grydstedvej ved Sønderbakken.

Det kommunale skolevæsen: Kommuneskolen, Lundevej, opf. 1952–53 (arkt. Knud Werner Orland og Villy G. Hansen), grundskole med realafdeling; 21 lærere og ca. 500 elever (1960).

Handelsskolen har til huse i kommuneskolen; 6 lærere og 35 elever (1960).

Teknisk skole, opret. 1877, har egen bygn. i Grønnegade, opf. 1905.

Nibe og omegns bibliotek, Kildegade, er opret. 1925; 5000 bd.

I Nibe udkommer to gange om ugen Nibe Avis, grl. 1919.

Amtssygehuset (Ålborg amts syge- og epidemihus) på Sønderbakken ved Sygehusvej er opf. 1910 (arkt. H. Paludan) og udvidet 1923 (arkt. E. Packness), har en med.-kirurgisk afdeling med 40 senge og en epidemiafd. med 15 senge.

Alderdomshjemmet De gamles Hjem på Sønderbakken ved Sygehusvej er opf. 1944; 24 pl.

Stiftelsen Høygaards Minde, ved Hovvej, er opf. 1882 af apoteker A. M. Nielsen, i 1 stokv. af røde mursten, udv. 1896; rummer 10 friboliger for enker og trængende personer.

Gasværket (kommunalt), ved Løgstørvej, er anl. 1903; årl. prod. 165.000 m³. –

Elektricitetsværket (privat), Hovvej, er anl. 1921; årl. prod. 1.230.000 kWh; en del af byens strømforbrug dækkes af Ålborg el-værk via Himmerlands Elforsyning. – Vandværket, anl. 1931, har 2 pumpestationer, en s.f. byen, der yder 50 m³ og en n.f. byen, der yder 42 m³ i timen.

Af andre bygn. og inst. kan bl.a. nævnes: Præstegården, Nørregade, opf. 1898, Apoteket, Mellemgade, opf. 1880, Spare- og Laanekassen for Nibe By og Omegn, Skomagergade, opf. 1900, Nibe og Oplands Bank, Genboløsgade, opf. 1910.

Af hoteller kan nævnes: Hotel Nibe, Mellemgade, Hotel Phønix, ved Torvet, Jernbanehotellet, Strandgade, Turisthotellet, Skomagergade.

Byen har én biograf: Kino Nibe i Skomagergade, 190 pl.

Lystanlæg og mindesmærker: Nordre anlæg, 1,4 ha, med mindesten for lærer s. 925 J. Paulsen Grysted m. portrætmedaljon (udf. af billedhg. Just Nielsen Sondrup), rejst 1919 af Danmarks Afholdsforeninger, samt mindesten m. portrætmedaljon (udf. af billedhg. Just Nielsen Sondrup) for apoteker Annæus Nielsen, rejst 1920. Anlægget står i forb. m. den 28,3 ha store Skal plantage, anl. 1876 og sen. udvidet; her opf. 1907 sommerrestauranten Skalpavillonen. – Det tidl. anlæg Sønderbakken er nu helt udbygget. – I Kildegade findes Nibe kilde, bestående af to større og et mindre bassin, omgivet af hugget kamp og 1923 omgivet af smedejerns rækværk, skænket af apoteker A. Nielsen; kilden giver ca. 1400 hl vand i døgnet (Schmidt. DH. 135).

Stadion, anl. 1946, ved Ålborgvej. – Tennisbane v. Løgstørvej. – Nibe roklub »Mindet«, ved Strandvejen. – Campingpladsen Sølyst ligger ved Løgstørvejen og fjorden, 1 km v.f. byen.

Zone-Redningskorpset har station i Søndergade.

Jernbanestationen, Strandgade, opf. 1899 som station på den s.å. åbnede jernbaneforbindelse Svenstrup-Nibe-Års, som 1910 forlængedes til Hvalpsund.

Posthuset og telegrafstationen ligger i Strandgade. – Toldkammeret, Strandgade, udv. 1878; 1903 nedlagdes Nibe toldsted og erstattedes af toldkontrolstationen under Ålborg. – Telefoncentralen ligger i Tranegade. – Rutebilstationen, på Torvet, er opf. 1930. Nibe står i rutebilforbindelse m. bl.a. Ålborg, Løgstør, Ranum, Års og Støvring.

Havnen blev anl. 1865–66 (ing. Johs. Bruhn) og består af en om et vandbassin s. 926 lagt dæmning, areal 19.700 m², havnepladsen 26.400 m², samlet bolværkslængde ca. 200 m. Trods anlægning af en læmole parallelt med kysten har havnens tilsanding ikke kunnet forhindres, så havnen kan nu kun besejles af mindre, fladbundede fiskerbåde og lystfartøjer; der forekommer ingen ind- og udlosning af gods.

Af industrielle anlæg kan bl.a. nævnes: Nibe Andelssvineslagteri, opf. 1930 og udv. flere gange, sidst 1959. Der slagtedes 1959 49.335 svin og 1449 kalve. Foruden slagteri rummer virksomheden også fedtsmelteri, konservesfabrik og pølsefabrik; ca. 100 ans. – J. Petersen’s Beslagfabrik, grl. 1867 (bygn. opf. 1918 og udv. adskillige gange, sidst 1960), ca. 220 ans. – Limfabriken Limfjorden, grl. 1917, 16 ans. – Emballagefabrik, 10 ans.

Gamle huse. Fra tiden før den sidste store brand 1806 er kun nogle få huse i Fjordgade levnet, lave med kraftige senbarokke gesimser. Gadebilledet præges af sluttede husrækker foran store gårdspladser og haver. Helhedsindtrykket er hyggeligt, helt præget af senempire i lokal udformning, gul- el. hvidkalket grundmur i ét stokværk med kraftige tandsnitgesimser. I Strandgade 16 og 18 har byen et par façader i lokalpræget nyklassicisme af megen ynde, mens en gård i Store Algade med fronton nok er lidt yngre. I nyere huse i Jernbanegade og Store Tranegade er indsat et par gadedøre fra det nedbrudte Kolds Minde med symbolske relieffer og byens tre sild. Skomagergades sydl. husrække har en yndefuld bagside med terrassehaver, vendt mod stien fra dommergården til sygehuset.

Indbyggerantallet i N. kbst. var 1/10 1955: 2481 indb. fordelt på 807 husstande (1801: 1044, 1850: 1161, 1901: 1723, 1930: 1989).

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. erhvervsgrupper: 98 levede af landbrug m.v., 1255 af håndværk og industri, 324 af handel og omsætning, 143 af transportvirksomhed, 244 af administration og liberale erhverv, 348 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 49 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 108 håndværksog industrivirksomheder med 527 beskæftigede og 778 h.k. maskinkraft; af handelsvirksomheder var der 11 engros- el. dermed beslægtede virksomheder med 12 beskæftigede og en omsætning på 0,7 mill. kr., 47 detailhandelsvirksomheder med 116 beskæftigede og en omsætning på 5,0 mill. kr. samt endelig 7 hotel- og restaurationsvirksomheder med 32 beskæftigede og en omsætning på 0,6 mill. kr.

Der var 1959 ingen skibe registreret som hjemmehørende i Nibe, og skibsfarten på Nibe opgøres sa. m. skibsfarten på Ålborg og Nørresundby (se s. 875).

Der var i Nibe kbst. 31/12 1960 i alt 262 automobiler, deraf 168 alm. personbiler, 6 drosker olgn., 2 rute- el. turistbiler, 83 vare- og lastvogne samt 49 motorcykler.

6 af amtets omnibusruter på fra 45 til 140 km udgår fra el. berører byen.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1958/59 1.198.000 kr.; skatterne indbragte 995.000 kr. (hvoraf opholdskommuneskat 914.000 kr., erhvervskommuneskat 2000 kr. og aktieselskabsskat 13.000 kr., ejendomsskyld 25.000 kr., grundskyld 33.000 kr. og grundstigningsskyld 3000 kr.), afgifter og kendelser 128.000 kr. og overskud af vandværker 4000 kr.; gasværket gav et underskud på 11.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 1.189.000 kr. faldt 293.000 på sociale udgifter, 187.000 s. 927 kr. gik til undervisningsvæsen, 3000 kr. til biblioteker, museer m.v., 132.000 kr. til medicinalvæsen, 10.000 kr. til vejvæsen, 13.000 kr. til gadebelysning, 6000 kr. til snerydning og 10.000 kr. til offentlig renholdelse i øvrigt, 17.000 kr. til brandvæsen og 35.000 kr. til parker, idrætsanlæg olgn. og endelig 181.000 kr. til alm. administration. Kom.s formue udgjorde 31/3 1959 3,6 mill. kr., deraf 2,2 mill. kr. i faste ejendomme og 1,4 mill. kr. i værdipapirer; kom.s gæld var 1,2 mill. kr. og legatkapitalen 78.000 kr.

Kom.s beskatningsprocent var i 1959/60 20,8, i 1960/61 18,5. (Se under Ålborg kbst. s. 876).

I Spare- og Laanekassen for Nibe By og Omegn (opret. 1866) var indskuddene 31/3 1960 20,3 mill. kr. og reserverne 1,3 mill. kr.

Nibe og Oplands Bank A/S (opret. 1910) havde ved udgangen af 1960 en aktiekapital på 500.000 kr. og reserver 764.000 kr., indskuddene androg 8,1 mill. kr., udlånene 8,6 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør Nibe kbst. ét sogn og sa. m. Vokslev so. ét pastorat under Fleskum og Hornum herreders provsti, Ålborg stift. Pastoratet betjenes af en sognepræst.

Øvrighed. Byrådet består af 11 medlemmer, hvoraf efter de kommunale valg 1958 5 tilhører Socialdemokratiet, 2 Det konservative Folkeparti, 1 Venstre og 3 andre partier.

Nibe kbst. hører under 73. retskreds (Nibe) og har tingsted i Nibe, under 47. s. 928 politikr. (Nibe) og er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Ålborg amtstuedistrikt med amtstue i Ålborg, under Himmerlands lægekr. (Farsø), 52. skattekr. (Nibe), 17. skyldkr. (Ålborg amtskr.) og under amtets 5. folketingsopstillingskr. (Nibe).

Kom. udgør 5. udskrivningskr., 375. lægd, og har sessionssted i Nibe, der er sessionssted for lægderne nr. 357–60, 375–79, 385–87 og 390–92.

Nibe kbst. udgør Nibe civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i Nibe.

Skove: N.f. byen ligger Skal plantage, der ejes af kommunen. Den er anlagt 1876, og senere er der skabt forbindelse ml. plantagen og Nordre anlæg. Der findes restaurant og stadion. Plantagen er under tilsyn af hedeselskabets 15. distrikt.

Blodbøg i byens anlæg plantet Genforeningsd. 1920.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker på byens grund, men der har været 6 nu overpløjede høje.

Nibe (*1376 Nibe, 1406 Nypæ:, 1480 Nybæ) er mul. identisk med et i dansk i øvrigt ukendt ord for fremspringende bakke.

Historie. Oprindelsen til det nuv. N. må søges i et fiskerleje, hvis beboere har nyttiggjort sig fjordens og det nærliggende Sebbersunds fiskerigdom. At dømme efter kirkens alder må fiskerlejet have nået en vis størrelse i beg. af 1400t. På det tidspunkt tilhørte byen kronen, og dens borgere tog deres ejendomme i fæste hos lensmanden på Ålborghus. I løbet af 1500t. begyndte byen at vokse p.gr.af det rige sildefiskeri. Kongen havde sine s.k. saltere i byen, der sørgede for kronens og slottenes forsyning med sild, og der er fra dette årh. bevaret flere kongebreve, der havde til formål at skabe respekt omkr. kronens rettigheder på dette vigtige område. Borgerne i Ålborg søgte ligeledes at udnytte de rige sildeforekomster på stedet, og der opstod ofte stridigheder ml. disse og den lokale befolkning. Også udenlandske købmænd indfandt sig på det vigtige sildemarked, men de blev afvist 1570 og senere. Allr. 23/4 1518 udstedtes et privilegiebrev, der tilsagde indbyggerne i N. ret til at salte og sælge sild ved byen, således som de havde gjort tilforn, mod en afgift af 6 læster sild til kronen. Da borgerne i Ålborg søgte at hindre, at der nedsatte sig håndværkere i fiskerlejet, henvendte indbyggerne sig på ny til kronen, og ved brev af 22/1 1587 blev der givet tilladelse til, at 2 grovsmede, 2 skomagere og 2 skræddere måtte tage ophold i byen. Byen havde ingen egl. købstadsrettigheder, men 1545 bevilgede Chr. III dog, at der holdtes birketing i byen. Omkr. år 1600 holdtes tinget atter uden for byen, men derefter vendte det tilbage igen, og omkr. 1687 opførtes det første tinghus.

Hele 1500 og 1600t. var optaget af rivninger med borgerne i Ålborg, som bestemt modsatte sig, at der opstod en ny købstad på dette sted, der kunne beskære Ålborgs erhvervsinteresser. Fra gl. tid var der blevet afholdt et pinsemarked i forb. med sildefiskeriet. Under kong Hans blev dette marked henlagt til Ålborg. Et nyt marked opstod omkr. 1590, men det blev forbudt 1594. Byens trivsel stod og faldt med fjordens rigdom. Udeblev silden, indtrådte stagnation og fattigdom, og vendte silden tilbage, strømmede de fremmede købmænd til, og bysamfundet blomstrede. De første årtier af 1600t. var fattige, men fra 1635 fandt en ny opblomstring sted, og 1645 kom der på ny en kgl. salter til byen. 1664 afhændede kronen sine ejendomme i N. til rigsmarskallen Joh. Chrf. v. Kørbitz, og beboerne var i den flg. tid fæstere hos private godsejere. Omkr. Karl Gustaf-krigene var silden på ny forsvundet, men omkr. 1680 vendte den tilbage, og der kom en række gode år, der gjorde bysamfundet så stærkt, at man endelig kunne opnå den så længe tilstræbte selvstændighed.

1673 fik byen tilladelse til at opkræve konsumtionsafgift, og 1699 opnåede man ret til at købe salt og tønder, hvor man ville, ligesom man fik tilladelse til at lade afholde marked hvert år 19/9. En ny byvedtægt af 1699 afløste en gl. vedtægt fra 1579. 19/12 1727 gav Fr. IV endelig byen købstadsrettigheder. Den århundredlange kamp med Ålborg var hermed afsluttet.

Nu som før stod og faldt byens trivsel med sildefiskeriet. I første halvdel af 1700t. var fangsterne gode, men omkr. midten af århundredet blev silden atter borte, og der indtrådte en langvarig stagnation. 1769 havde byen 1029 indbyggere, og bevarede indberetninger fortæller om tilbagegang og fattigdom. Byen stod nærmest i stampe de flg. 100 år. 22/5 1765 ramtes byen af en stor brandkatastrofe, der lagde 127 gårde og huse øde, og 1806 hærgedes den på ny af s. 929 en voldsom brand. Den langvarige stagnation aflæses bedst af befolkningstallet. 1801 var indbyggertallet stadig kun 1044 og 1850 1161.

Fra midten af 1800t. begyndte en ny opgangsperiode. Nye vejanlæg skabte bedre forbindelse med oplandet, og selv om dette ikke var stort, gav det dog muligheder for en vis omsætning. 1865–66 anlagde man en mere moderne havn, og indløbet blev uddybet. Det kom ligeledes byen til gode, at indsejlingen gennem Hals barre blev forbedret. 1899 åbnedes jernbaneforbindelsen Svenstrup-Nibe-Års, og 1910 forlængedes jernbanen til Hvalpsund. Der oprettedes forsk. industrielle virksomheder, såsom en emballagefabrik, et cementstøberi, et ølbryggeri og en trævarefabrik. En udbygning af disse virksomheder fandt sted efter år 1900, og nye kom til. Befolkningstallet, der 1901 havde nået 1723, steg stadig, og byen har i dag ca. 2500 indbyggere. 1910 opførtes et sygehus i byen, og de offentlige værker stammer ligeledes fra dette årh. 1903 anlagdes et kommunalt gasværk, 1931 et kommunalt vandværk. Elektricitetsværket blev til på privat initiativ 1921. Indtil 1937 var der borgerligt flertal i byrådet, og de skiftende borgm. blev taget fra disse partier. 1937 erobredes flertallet af Socialdemokratiet, der valgte cigarhandler J. P. Mathiasen til borgm. Han beklædte denne stilling indtil 1954. 1958 gik flertallet tabt, selv om Socialdemokratiet stadig udgjorde den største gruppe i byrådet. Borgmesterhvervet overtoges derefter af red. Holger Søndergaard, der var valgt på en upolitisk borgerliste.

Nibe birk. I 1545 fik beboerne i Nibe kgl. brev på at have »fri birkeret og rettighed inden deres by …, og skulle vi have vor egen foged boende der i byen«. Birkeretten blev givet til Nibe, uanset at kun en del af undersåtterne – i 1562 var det 12 af 22 bol – hørte under kronen. Selv efter at denne havde afstået al ejendom i birket, beholdt den dog birkeretten. I 1687 blev det foreslået, at birket skulle lægges under Fleskum-Hornum hrd., men nedlæggelsen blev udskudt, indtil birkefogden gik af; det skete 1710, men efter beboernes ansøgning fik man lov til at opretholde birket, og i 1727 blev dette byting. – Birketinget blev opr. holdt inde i byen, men i 1590 fik lensmanden ordre til at flytte den uden for selve byen, fordi folk mødte beruset på tinge. Ca. 1680 holdtes det n.f. byen »under en bakke«.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1936. 250–54.

I Nibe fødtes 1756 rektoren og præsten Peder Estrup, 1829 sprogmanden K. J. Lyngby, 1830 officeren E. C. L. Koefoed, 1862 officeren og landinspektøren H. V. Nyholm.

Litt.: C. Klitgaard. Nibe Bys Historie indtil 1728. 1917. HistTidskr. 8. Rk. VI. 1917. 479–83. Dagmar Larsen. Kulturbilleder og Typer fra Nibes Glansperiode. HimmerlKjær. XIV. 1925. 282–332, XV. 1926. 365–460 og XVI. 1927. 1–119. C. Klitgaard. Nibe. HimmerlKjær. XXVII. 1938. 141–54. Vider. II. 57–71, V. 216–19.