Nordborg

Nordborg by ligger i N. bykom., m. hurtigt voksende forstadsbebyggelser i Pøl sognekom., begge i Als Nørre herred. Byen ligger under 55°3’35” n.br. og 9°44’30” ø.l. for Grw. (2°50’10” v.l. for Kbh.), beregnet for byens kirke. Fra N. er der ad landevejen 19 km til Augustenborg, 23 km til Sønderborg og 21 km til Fynshav færge. N. ligger i et stærkt bakket, leret moræneområde på den nordl. del af øen Als. Den centrale del af byen ligger umiddelbart s.f. en smal, ø.-v.gående tunneldal, i hvis bund langsøen Nordborg sø er beliggende. Søens overflade er 4,4 m o.h., og den afvandes mod v. gennem dalen af Nordborg bæk. En sv.-nø.gående sidedal, kaldet Gammeldam, munder ud i den omtalte tunneldal s.fra inde i selve byen. Dennes fugtige bund er delvis optaget af en sø, der bærer tydelige spor af tørveskær. Bykernen ligger 10–15 m o.h.; i byens vestl. udkant er højden godt 19 m o.h., i den sydl. udkant godt og vel 20 m. På en lille ø i den vestl. del af N. sø, umiddelbart n.f. byen, ligger N. slot m. tilhørende parkanlæg (se s. 1148). Gaderne er gennemgående bakkede.

Byens hovedgade, Storegade, løber fra v. mod ø. umiddelbart s.f. tunneldalen og for søen. Mod v. fortsætter den i Holmgade, der dels fører til landsbyen Holm, dels til Dyvig landingssted 3 km fra N. Mod ø. fortsætter den s. om N. sø under navnet Johan Hansens Vej, sen. Sønderborg Landevej, gennem forstadsbebyggelser i Pøl kom. og de hermed næsten sammenbyggede bebyggelser Langesø, Lavensby og Havnbjerg, som landevejen mod Sønderborg, Augustenborg og Fynshav. N.f. Storegade løber en parallelgade i lavt terræn, under gadenavnene Baggade og Kirkegade, den sidste n. om N. bæk. Her, hvor byens kirke ligger, udgår en vej mod n. til Pøl by. Fra slottet fører en bro over til hovedøen, og herfra udgår en vej mod s., der fører over Ridepladsen, skærer Storegade og fortsætter mod s., i højere land ø.f. Gammeldam, under navnet Løjtertoft; den fortsætter s.på som to veje, Mjelsvej og Oksbølvej, hvoraf den sidste fører til Hardeshøj færgested (8 km). Fra den vestl. del af Storegade fører en nyanlagt vej, Gammeldam, mod s. til en ny ringvej s. om den centrale by. Ø.f. Løjtertoft kaldes denne vej Østre Ringvej; den ender i Johan Hansens Vej; v.f. Løjtertoft har den navnet Vestre Ringvej, som ender i Holmgade. Sænkningen Gammeldam deler byen i to dele; v.f. sænkningen ligger den gl. handels- og håndværksby og ø.f. sænkningen den bebyggelse, der har haft tilknytning til slottet. Sammenhængende husrækker forekommer kun i og omkr. Storegade; den øvr. bebyggelse består overvejende af villaer o.a. énfamilieshuse, dog er der i de seneste år i byens udkanter og forstæder samt i Langesø bygget en del rækkehuse m.m.

Medens N. indtil for nylig har haft en mangesidig erhvervsstruktur, er i dag største delen af byens erhvervsaktive befolkning (over halvdelen) beskæftiget i industri. Dette er en følge af den nye industrivirksomhed Danfoss’ opståen i byens nærhed. Denne virksomhed, der beskæftiger over 4000 arbejdere, er anlagt i nabokommunen Havnbjerg, og der er ved og omkr. fabrikken vokset nye bydannelser op som bosteder for de i fabrikken ansatte. Bortset fra dette forhold er N. først og fremmest et lokalt handels- og trafikcentrum, om end afret begrænset betydning. Den overordnede oplandsby for hele Als er Sønderborg, hvortil også indbyggerne på Nordborg-egnen tager for køb af udvalgsvarer m.m.

N. har i årene 1898–1933 haft jernbaneforb. m. Sønderborg ved en smalsporet amtsbane. I dag opretholdes trafikken med omverdenen ved et tæt og hyppigt befærdet busnet og et system af gode veje.

Nordborg flækkes samlede areal var 1960: 402 ha. Den samlede længde af gader i kom. var 1964: 18,1 km. Af arealet var 1964: 310 ha landbrugsareal og ca. 45 ha vandareal.

Der var i kom. 1964 7 heste, 303 stk. hornkv., deraf 105 malkekøer, 1278 svin og 1484 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1960 var ejendomsværdien for samtlige ejd. i kom. 32,1 mill. kr., grundværdien 3,7 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstædernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme i Nordborg kom. var 58,4 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Nordborg kirke, rejst i den bebyggelse der tidl. kaldtes Tontoft (hvis navn findes på flere inventargenstande), var indv. til Skt. Antonius. Kirken ligger på randen af et bakkedrag, der har fald mod Nordborg sø; kgd. er anlagt m. terrasser i s. og v. og hegnes af kampestensdiger, hvorigennem der tidl. har været indgang fra alle verdenshjørner. Hovedindgang nu i ø., en mindre ved kirkebakkens sdr. fod. Kirken består af kor (m. †apsis?), skib og underste stokv. af et lidt yngre tårn i v., alt fra o. 1200–50, et sengotisk kapel på skibets s.side og et fra 1785 på skibets n.side, korforlængelse og hertugeligt gravkapel i ø. fra 1700, et tårn over s.kapellet fra 1789 m. trappehus fra 1882, sakristi på korets n.side samt våbenhus i v. fra 1881 f. Flere bygninger er forsv.: to trætårne, ét over det nederste parti af det romanske tårn og ét ved dets v.mur, et våbenhus foran skibets n.dør, tre trappehuse og et vindfang. – Kor og skib er opført af røde munkesten i munkeskifte over tilsvarende, affaset sokkel og har været prydet af rundbuefrise, der endnu ses på skibets n.mur. Af opr. enkeltheder ses skibets døre, i fremspring, samt et tilmuret vindue i skibets n.mur. If. en beretning fra 1604 synes kirken at have haft en hvælvet † apsis, fjernet senest ved korudvidelsen 1700. Det lidt yngre, tidl. tårn i v.enden af skibet, af sa. bredde som dette og ligeledes af munkesten, men på dobbelt affaset sokkel, har endelisener og gesimsfrise af krydsende rundbuer over afrundede konsoller. Dets s.- og n.mur synes bev. i fuld højde, således at kun tårnets midterste del har skullet føres højere op. Forsk. spor viser, at underetagen har været tredelt og dækket af hvælv, et grathvælv ml. to ø.-v.gående, rundbuede tøndehvælv, og til rummene har der antagelig været adgang gennem arkader. Fra ndr. siderums v.ende fører en nu tilmuret trappe op gennem murlivet, udmundende i s.siden af en stor, rundbuet niche i næste etage; lille glug hertil i vest. Tårnet har nu tag i højde m. skibets, ligesom opr. de smalle siderum, mens den midterste del har været højere, svarende til det sydslesvigske Breklumtårn. Aftryk efter tømrede stole, der har hvilet på siderummenes tøndehvælv, har rimeligvis tjent dels til fastgørelse af bjælker og spær i halvtagene over tårnets siderum, dels til opbygning af et †trætårn over tårnunderdelens midtparti. Skibets tre hvælv er fra tiden kort før 1500, de to vestligste m. 6, det østligste m. 5 retkantede ribber. Tårnets træoverbygning er blevet afløst af et †trætårn mod v.gavlen, nedrevet efter lynnedslag 1788, og underetagen inddraget som v.forlængelse og forsynet m. seksdelte s. 1146 hvælv. S.kapellet ud for skibets ø.ende, m. spidsbuet arkade til skibet, dækkes af krydshvælv m. retkantribber. Oven på kapellets mure rejstes 1789 et kun ét stokv. højt klokketårn efter tegn. af bygm. Carl Ulrich, Augustenborg. Det er af små, gule sten og har tidl. haft adgang ad en †fritrappe i ø. gennem en nu tilmuret dør, men afløstes 1814f. af et muret †trappehus, der atter 1882 erstattedes af det nuv. halvcirkulære. Tårnets tegltækte pyramidespir krones af et spån- og blytækt lanternespir. To støttepiller mod kapellets s.hjørner. I året 1700 (årst. og hertug Augusts våben i trekantgavlen) fik koret en forlængelse, og det jævnbrede, hertugelige gravkapel opførtes, begge i ens udførelse af små, gule og røde teglsten over fælles sokkel af granit og tegl og kronet af en kraftigt fremspringende trægesims, ført hen over det romanske kor, m. hvilket hele tilbygningen har fælles, afvalmet tag. Indvendig er korforlængelse og gravkapel adskilt af mur m. fladrundbuet, falset dør. Koret og dets forlængelse dækkes af et seksdelt hvælv, gravkapellet af et firdelt. Kapellet har tre ovale vinduer, et lign. er indsat i korforlængelsens s.mur, mens der i n. er en tilmuret, fladrundbuet dør. Indtil 1882 var korforlængelsen ved en bræddevæg adskilt fra det gl. kor og tjente som sakristi. Ved en dør i n.-muren stod den i forb. m. en smal bygn. på korets n.side, som har rummet trappen til hertugstolen i korets nv.hjørne, og som 1882 indrettedes til sakristi. N.kapellet er fra 1686, antagelig opført i bindingsværk, men 1785 så brøstfældigt, at det måtte opføres fra grunden i »brandmur« på sokkel af råt hugne kvadre og m. afvalmet tag, under den førnævnte Carl Ulrich som murmester (årst. i ø.). Såvel vinduer som døre er yngre. Et våbenhus ved v.gavlen fra 1881 f. har afløst et ældre, nævnt 1730, foran skibets n.dør, 1823 udv. m. et †materialhus. Forsk. mindre bygn. er endv. forsv.: et vindfang foran en dør i s.kapellets gavl, en udbygning for opgangen til ndr. kapels loft samt et material- og ligbårehus på det 1788 nedrevne tårns plads. Kirkens tagværker stammer i hovedsagen fra de forsk. bygningspartiers opførelsestid; koret og det romanske tårn har rester af romanske spær, mens skibets tagværk er samtidigt m. hvælvene, korets omdannet 1700 og svarende til de samtidige, af fyr, over korforlængelse og gravkapel, s.kapellets genanvendt i klokketårnet. – Forsk. kalkmalerier afdækkedes 1932 i skibets østligste fag og 1941 på s.kapellets hvælv, rest. 1952. I skibet fandtes et indvielseskors og et våbenskjold (hertugvåben?) fra 1200t.s slutn., et brudstykke af Kristi korsbæring fra o. 1400 samt nu overkalkede rester af en billedrække m. scener fra Kristi liv, fra 1400-t.s slutning. Fra 1500t.s 1. fjerdedel fandtes en nu ligeledes overkalket minuskelindskr. over skibets 2. gjordbue fra ø.: »…Anno…peter…ly … kt (lyrikt?) heft dit maket«, en mesterindskrift, som måske kan knyttes til udmalingen i s.kapellets hvælv, m. en fremstilling af dommedag samt medaljoner m. evangelistsymboler, alt omgivet af rankeværk. – Alterbordet består af renæssancepaneler og to ældre stolestadedøre indsat i bagsiden. Barok altertavle m. skåret årst. 1655, beslægtet m. flere epitafier i Sønderborg kirke. I storfeltet ml. storfigurer af Moses og Johannes Døberen en reliefskåret nadverscene efter et stik af Marten de Vos gennem A. Wierix; i topstykket korsfæstelsen. Istandsat og nystafferet 1933, da flere farvelag afdækkedes, bl.a. den opr., rige barokstaffering. Fra en †altertavle fra o. 1678, opr. hidr. fra Nordborg †slotskapel, er bev. et storfelt m. en malet Kristusfremstilling omgivet af egebladramme ml. udskårne blomsterranker. Rest. 1930 og nu ophængt på ndr. korsfløjs n.væg. Alterkalk, oblatæske og vinkande, 1708 skænket af sgpr. Johs. Monrad, er udført af Flensborg-mesteren Hinrich Bloch; rimeligvis s. 1147 samtidig disk. Sygesæt skænket 1659 af Iacob Iebsen Fürstl. Futter Marchal og Christina Iacobs, men renoveret 1771. Alterstager: 1) Sengotiske, af messing m. snoede skafter. 2) Af sølv, skænket 1705 af Magdalene Juliane, hertuginde til Slesvig-Holsten, udført af Joh. Wilh. Heumann, Hamborg. Alterskranke 1933, tegnet af arkt. H. Mundt. Senromansk døbefont af gotlandsk kalksten, firpasformet, m. rundbuede bægerblade og fremspringende menneskehoveder i sviklerne (Mackeprang.D. 384). Nederl. dåbsfad af messing fra o. 1650, skænket af hertugen 1661; i bunden en relieffremstilling af Adam og Eva ml. vinranker. Et dåbsfad af messing blev 1882 anskaffet fra Bitterlich, Berlin. Ny messing-dåbskande. Korbuekrucifiks fra o. 1500 fra sa. værksted som krucifikserne i bl.a. Store Solt, Sterup og Medelby i Sydslesvig. Korstræet fra 1854–55, da figuren restaureredes af maler Schack; nystafferet 1933. Prædikestol fra kort efter 1626, da Sivert Povelsen i Holm ved sin død skænkede 100 mk. lybsk, hvortil hertug Bugislav føjede det fornødne »tømmer og kløv«. Stolen, der opr. har haft karnapform, har storfelter m. nytestamentlige relieffer flankeret af apostelhermer; den er beslægtet m. Oksbølstolen (Als Nr. hrd.) og udført af den på Lolland-Falster virksomme mester Jørgen Ringnis. Opgang gennem korbuen. Opr., rektangulær himmel. Rest. 1933 og en partiel staffering fremdraget. En †prædikestol, o mtalt 1604, solgtes 1645 til Ulkebøl. Stoleværk fra hovedrestaureringen. Allr. 1580 nævnes en omlavning af stoleværket. En hertugstol var antagelig fra 1700 til 1882 indr. på et pulpitur i korets nv.hjørne m. adgang fra en trappe i den smalle bygn. på n.siden. En †kornkiste til forvaring af kirkens korn blev lavet 1592–93. V.pulpitur fra kort før 1749, nystafferet 1933. Et samtidigt †n.pulpitur fjernedes 1933, mens †pulpiturer fra 1700t.s 1. fjerdedel i sdr. og ndr. kapel blev nedtaget 1881. Orgel 1873 fra Marcussen & Søn, m. nygotisk façade. Et †orgel var 1663 bekostet af hertugen, men afløstes af nye 1691 og 1792. Jernbeslået pengeblok fra 1700t., nu i museet på Sønderborg slot. Nyere klingpung. Salmenummertavler måske fra 1833. Lysekroner: 1) 1695 skænket af Hans Bugischlaff Hansen »wohlversuchten schneider Gesell« fra Nordborg. 2) O. 1700, opr. ophængt i det hertugelige gravkapel, men 1729 overflyttet til kirken. Tårnur m. slagklokke udført af urmager J. H. Johannesen fra Kasmosedam 1858; et †sejerværk omtales dog allr. 1663. En klokke er 1620 støbt af Melchior Lucas, en anden leveret 1920 fra De Smithske Jernstøberier i Ålborg. †Klokker var anskaffet 1595 og 1777, den sidste støbt af J. D. Kriesche, Eckernførde. Klokkestol af eg fra det gotiske kapels tagværk. – I og ved kirken findes seks gravsten el. fliser samt nogle itubrudte gravfliser: 1) Lorens Chrestesens søn, † 1708. 2) O. 1752, over sgpr. Martin Crucau, † 1752, og hustru Mette Catharine Crucaus, † 1773. 3) O. 1769, over sgpr. Jens Fangel, † 1769, og hustru Sophia Elisabeth, † 1797. Rocailleprydet sten m. mestersignaturen A. H. B. F., henvisende til Andreas Hinrichsen Bildhauer, hvis værksted har leveret flere arbejder i landsdelen. 4) 16–1700t., m. sekundær indskr. over Anne Sophie Balle, † 1816. 5) O. 1815 over handelsmand i Nordborg Chr. Clausen, † 1815, og hans eneste datter Anna Maria Fangel, † 1811. 6) O. 1820, over provst og sgpr. i Nordborg Holger Fangel, † 1820, og hustruer, Else Catharie(!), † 1790, og Mette Maria Vogelsang, † 1814. I det hertugelige gravkapel står 11 kister, hvoraf de første 7 indtil 1813 var placeret i Egen kirkes gravkapel: 1) 1628. Udøbt datter af hertug Frederik og hertuginde Juliana, † 1628 og bisat som den første i det af hertugen opførte kapel ved Egen. 2) 1630. Hertuginde Juliana, død i barselseng 1630. 3) s. 1148 1630. Dødfødt barn af hertug Frederik og hertuginde Juliana. 4) 1633. Hertug Frederik Christian til Ærø, † 1633. 5) 1658. Hertug Frederik af Nordborg, † 1658. 6) 1679. Hertug Hans Bugislaus, † 1679. Kisten bemalet m. våbener og englehoved-prydede kartoucher m. indskrifter. 7) 1680. Eleonora, prinsesse af Anhalt, enke efter hertug Frederik, † 1680. 8) 1699. Hertug August, † 1699. 9) 1720. Hertuginde Charlotte Sophie, † 1720. 10) 1723. Enkehertuginde Elisabeth Charlotta, 1° formælet m. fyrst Wilh. Ludewig, fyrste til Anhalt-Kothen, 2° m. hertug August til Slesvig-Holsten, † 1723. 11) 1765. Hertuginde Dorothea Augusta Friderica, † 1765. Under kirken findes endv. adsk. †murede begravelser, hvoraf flere har tilhørt de fyrstelige betjente; de tilkastedes 1806. På kgd. ses stele over herredsfoged E. G. I. Fürsen, † 1833, og arkivar og kancellisekretær ved den slesvigske overret Fritz Fürsen, † 1833.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2171–2201 og oversigt og registre 2649.

†Kapeller på Nordborg slot. I det 1665 afbrændte Nordborg slot fandtes et kapel, hvis hofprædikanter findes omtalt fra 1576. Ved slottets genopbygning 1678 indrettedes i østre sidefløj et kun ét stokv. højt kapel, der dog delvis nedreves efter slottets overgang til privateje 1767, og resten benyttedes af Nordborg amtsret. De nustående bygn. er 1909 rejst på de gl. fundamenter.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2202, 2649.

Kirkegården, der er fælles for byen og landsognet, ligger omkr. kirken (i Pøl sognekom.). Den ældste del, der ligger lige omkr. kirken, falder mod s. i terrasser; dernæst er den udv. mod n. og v. 1864, 1921 og 1960. N.f. kirken findes en grav for 21 da. soldater fra krigen 1848–50; her er også astronomen Th. A. Brorsen (1819–95) begr. Umiddelbart op ad den ndr. kirkemur findes en grav for 45 da. soldater, døde på lazarettet i N. 1864; lidt vestligere har da. borgere i N. rejst en mindestøtte for dem; over selve graven går nu en gang. På kgd.s nordl. del er der 1921 rejst en stor mindesten af granit og 3 sortpolerede stentavler m. navnene på de 73 fra so., der faldt i den første verdenskrig.

På kgd. er desuden begr. de nationale foregangsmænd Fritz Chr. Hansen Løjtertoft, † 1926, og Nis Nissen, † 1947.

Nordborg slot

Efter alt at dømme hører Nordborg til blandt vore ældste borganlæg, if. Saxo bygget allr. af Svend Grathe († 1157) og således ældre end Valdemar den Stores og Absalons forsvarsværker, med hvilke det i øvrigt havde opgave fælles: at beskytte Danmarks kyster, og da navnlig de udsatte sydl. øer, mod vendernes overfald (se ndf.). Selv om Nordborg aldrig udviklede sig til noget større administrativt el. militært centrum og mod middelalderens slutn. blev stillet i skyggen af Sønderborg, var den længe en plads af betydning, alene i kraft af sin fortifikatorisk overmåde fordelagtige placering. Borgen var lagt på en holm inderst i den smalle fjord, der fra v. skar sig dybt ind i Nordals, og hvoraf den langstrakte Nordborg sø er den sidste rest, der tidl. gennem den tørlagte Gammeldam og Oldenor stod i forb. m. havet. Desværre fattes næsten al nærmere viden om Nordborgs ældste bygninger, og de undersøgelser, som Nationalmuseet (ved Kai Uldall) foretog på s. 1149 slotsholmen 1924–25, gav kun sparsomme resultater, da arealet viste sig at have været udsat for meget radikale ændringer i tidens løb, bl.a. ved afgravning; navnlig blev vort kendskab til det middelald. anlæg ikke udvidet. Et kort i Resens Atlas (o. 1670) viser situationen, som den må formodes at have været siden middelalderen. Den højere, nordøstre part af slotsholmen var ved en utvivlsomt kunstig grav udskilt som en nærmest cirkulær borgholm, omgivet m. volde el. mure. Forborg og ladegård havde derimod plads på slotsholmens sydvestre, mere uregelmæssige del, hvor bygningerne rejste sig af søen langs s.-, v.- og n.siden. Midt på s.façaden knejsede anlæggets mest bemærkelsesværdige parti, den monumentale portbygn., der var udformet som tre svære, runde tårne, hvorfra en pælebro førte over den sen. tørlagte arm af søen til det faste land i syd. Resens kort er tegnet efter slottets brand 1665, og den nedbrændte bygn. er kun angivet i grundrids; derimod er vist et højt, sekskantet tårn, der i modsætning til slottet havde været af grundmur og vistnok ligget isoleret østligst på voldstedet, hvorfor det havde overlevet katastrofen, ligesom det på slottets s.gavl stående lille trappe(?)tårn. Dette sekskantede tårn må sikkert opfattes som borgens gl. kernetårn, der altså er blevet skånet, da hertug Hans d. Y. i slutn. af 1500t. til afløsning for den middelald. borg opførte et trefløjet slot, der ligesom Gammelgård kun var i bindingsværk; de smalle sidefløje var gennemgående, så anlægget fik en nærmest H-formet grundplan. På adgangssiden (v.) synes at have været en halvcirkulær terrasse el. opkørselsrampe. Ved udgravningen (1924–25) fandtes rester af en ringformet mur, der vistnok havde s. 1150 omgivet dette anlæg, samt i nedbrydningslaget glaserede, ornamenterede fliser og skår af rude- og drikkeglas, der ligesom de ved kloakarbejder 1958 gjorte fund (bl.a. fragmenter af en glaseret terrakotta-kamin) vidner om slottets høje, boligmæssige standard. Det hertugelige slot nedbrændte til grunden 14/3 1665, da en kamin, der blev fyret for stærkt i, revnede. De to tårne undgik som sagt flammerne, ligesom ladegårdsholmens bygninger.

Som følge af de nordborgske hertugers forarmelse blev nye slotsbygninger først rejst, efter at den plønske hertug August 1676 havde overtaget besiddelsen. Nordborg kirkebog fortæller, at i foråret 1678 »begyndte man at bryde ned af staldene eller de huse inden porten ved den højre side her på slottet, hvor igen skal bygges et grundmuret hus til en fyrstelig residens«, og to år sen. stod det vistnok færdigt.

Hertug Augusts byggearbejder medførte en fuldstændig ændring af de hidtidige forhold. Beboelsen flyttedes nu væk fra den gl. borgholm, hvor det nedbrændte slots rester blev jævnet m. jorden, medens selve terrænet afgravedes og udlagdes til have. Fylden brugtes til en udv. af slotsholmen mod nø., hvor den blev beskyttet mod bortvaskning ved en svær kampestensmur mod søen, ligesom graven ml. borgholm og ladegårdsholm blev opfyldt. Det ny slot bestod af en femten fag lang, toetages, grundmuret hovedfløj m. højt valmtag; bygn. var af enkle, arkitektoniske former, men ikke uden en vis monumental virkning, da den rejste sig umiddelbart af vandspejlet og var sammenbygget m. det store, antagelig senmiddelald. portanlæg, over hvis midterste tårn en firesidet tagrytter m. højt, åbent spir (m. ur og klokke) blev opført. Foran façaden var en lang, pælebåret træaltan.

Med det store sdr. hus var den lange, kun én etage høje ø.fløj sammenbygget i en stump vinkel; her var – i fløjens endnu delvis bevarede sdr. ende – indrettet en lille slotskirke; i bygn.s ndr. ende boede domestikkerne. Også det nedbrændte slot havde haft et kapel. Medens de til fyrsteligt brug opførte bygn. optog den østre del af den tidligere ladegårdsholm, bevarede dennes vestre del sine gl. funktioner, og på billeder fra 1700t.s midte ses her en malerisk samling af uensartede bygn., hovedsageligt i bindingsværk. Ud til søen var i s. en lav længe (m. jægerog hundegård samt stalde), der i v. var sammenbygget m. et toetages hus, der delvis stod på en gl. rondel, og på vestre flanke nævner Pontoppidan »den gamle borbarderede mur«, en betegnelse, der mul. hidrører fra svenskekrigenes tid, da Nordborg erobredes tre gange. Bagved lå ladegårdens store, brede længer, hvoribl. en vældig lade, hollænderi og ridestalde.

At Nordborg slot er et fortidsminde af betydelig interesse, er hidtil i høj grad blevet overset. Ikke alene har de nuv. bygninger vistnok i det væsentligste bev. det nedre stokv. af hertug Augusts slot, men det er givet, at der heri også indgår mure af meget ældre dato. Det fremgår af Resens Atlas, og det ses endnu tydeligt, at det nuv. anlæg står på gl. fundamenter. De vældige, ret uregelmæssige sokkelmure, der engang rejste sig umiddelbart af søen (nu af den fugtige engbund), er af stor sværhed. Nederst er muren sat af grove kampesten i 1 1/2–3 m’s højde, derover er de fleste steder et enkelt skifte store, tilhugne granitkvadre som underlag for 10–20 skifter munkestensmur i krydsskiftegang. På denne solide grund er de nuv., hvidkalkede bygninger i deres fulde udstrækning opført. I det afrundede sv.hjørne er tilsyneladende bev. resterne af den gl. rondel m. et skydeskår, og midt på ø.façaden ses en lav, fladbuet dørblinding. Efter kronens overtagelse af Nordborg 1730 blev slotsbroen og de forfaldne ladegårdsbygninger istandsat (anslået til 1068 rdl.), der s. 1151 behøvedes 8640 tagpander til »det fyrstelige hus«, der i øvrigt synes at have været ganske velholdt og veludstyret. Rummene var betrukket m. grønt, gult, rødt el. blåt Coschay-stof, i taffelgemakket til højre for indgangen var to store og to små skilderier, fire udskårne og forgyldte billeder, tre dørstykker, et stort bord, tolv stole, to små skabsborde og tre skabe, en jernovn og seks jernvæglygter. I det tilstødende rum nævnes bl.a. en gul tronseng, og blandt det øvr., righoldige indbo var også et tebord. I kirken, der var indr. i ø.fløjens s.ende, var prædikestol og alter betrukket m. karmoisinrødt silke, besat m. gyldne kvaster, altersølvet var stærkt forgyldt og skænket af hertug August; i brudestolen var fire grønne gardiner. Af det gl. inventar er nu intet tilbage uden altertavlen, der efter rest. blev ophængt i Nordborg kirke 1933 (se ovf.). Pontoppidan nævner et nu forsv. epitafium over hertug Christian Carl († 1706) i kapellet, der omtales som »net og ziirligt«.

Efter den kgl. overtagelse var slottet en tid sæde for amtmanden. 1742 blev altanen på hovedfaçaden vistnok nedtaget, og greve Ulrik Anton Danneskiold-Samsøe lod i slutn. af 1740’rne den lange slotsbro m. tilh. vindebro erstatte m. en dæmning og forskønnede beboelsen. 1765 foretoges mindre istandsættelsesarbejder. Men da slottet 1767 blev bortsolgt og kom på skiftende private hænder, gik det hurtigt sin undergang i møde. 1772 udparcelleredes godset, og ladegården blev delvis nedbrudt. Selve slotsbygningerne blev i den flg. tid stærkt reduceret, det store porttårn blev nedbrudt til granitfundamentet, hovedfløjen mistede sit øvre stokv., og ø.fløjens n.ende blev ligeledes nedbrudt, medens amtsretten og grundbogskontoret fik lok. i den tidl. slotskirke. I den øvr. del af hovedbygn. var længe kro.

Da Nordborg flække 1909 havde erhvervet det mishandlede slotskompleks, blev en gennemgribende istandsættelse foretaget ved Hamborg-arkitekten, dr. A. Eugen Fink, der på en del af den bevarede, gl. underetage rejste en toetages hovedfløj m. brede kviste i det halvt afvalmede tag og en gennemgående frontispice ved ø.enden, hvor en stump af den gl., énetages s.længe bevaredes uændret. På de gl. fundamenter opførtes et nyt portparti m. to uensartede, runde tårne m. store hjelmtage, flankerende den lave, m. svungne tagflader afdækkede gennemkørselsport. Den v.f. porten liggende del af s.længen fik en bred kvist, og i v. opførtes et gymnastikhus på gl. fundamenter. Betragtet som en rekonstruktion må genrejsningen af det gl. slot siges at være lidet lykkelig. Det til skoleformål retablerede anlæg fik en historisk ganske uvederhæftig udformning, og den enkle, tiltalende stemning, som de lave, reducerede slotsbygninger havde besiddet, gik tabt; navnlig udformningen af den ny port m. det højere, østre tårn er helt hjælpeløs og præget af dårlig, tysk villastil. Ved kloakeringsarbejder 1958 blev fundamentet til den forreste, runde del af det gl. porttårn fundet, en indtil 2 m svær kampestensmur, der gik 3 m ned i jorden. Det flg. år afslørede den ualmindelig lave vandstand, at der i søen ø.f. slotsholmen stod resterne af en gl. pælebro. Fragmenter af den kunstneriske udsmykning fra hertug Augusts slot er bev. og anv. på den nuv. skolebygning. Omkr. indgangen til det store tårn opsattes det tidl. over porten siddende portalparti, bestående af to kanellerede, på postamenter anbragte sandstenssøjler, der bærer en arkitrav m. kugler; her er siden gross. Johan Hansens spejlmonogram anbragt. Fra den gl. port stammer også den over hovedindgangen siddende, grå kalkstenstavle m. hertug Augusts og hertuginde Elisabeth Charlottes våben og monogram, samt årst. 1678; det er et prægtigt billedhuggerarbejde m. fint udførte, s. 1152 dekorative frugtklaser. En anden, mindre, men mere medtaget sandstenstavle, ligeledes m. årst. 1678 og hertug Augusts navn og våben indfattet i viltre, bruskede ornamenter, er opsat på v.gavlen. Over porten blev en sandstenstavle m. Nordborgs byvåben opsat 1925 (tegnet af J. Raben, hugget af Ths. Hansen).

Den 6 tdr. land store slotsholm er for største delens vedk. udlagt til have; pragtfulde, gl. træer hælder ud over vandet, og fra det store, franske haveanlæg stammer en smuk lindeallé, plantet 1734 af amtmanden Holger Skeel. I haven blev en bronzebuste af Chr. X ved billedhugger Rasmus Andersen opstillet 1923, og sen. er der rejst mindesten for efterskolens stifter Johan Hansen (1932) og forstander J. R. Overgaard (1940). På museet på Sønderborg slot er en gl. havefigur af sandsten, der stammer fra Nordborg slot, forestillende Jeanne d’Arc.

Litt.: Jørgen Paulsen i DSlHerreg., Ny Saml. III. 577–86.

Kommunekontoret er nyindrettet i Storegade; noget rådhus findes ikke.

Politistationen findes ved Ridepladsen, ud mod søen.

Kommuneskolen, der er fælles for N. og Pøl, er opf. 1912 (arkt. Hartvig), delvis for private midler (22.500 mark, skænket af frk. Mary Booth), og udv. 1941 (arkt. Storgaard), 1959 og 1963 (arkt. Lindhus Larsen). Den har realafdeling, 730 elever og 32 lærere og lærerinder.

Den tyske privatskole, Løjtertoft, er opret. 1954 og har to lærere og 26 elever. I tilknytning til skolen er opret. en børnehave.

Handelsskolen er opret. 1925, har 147 elever og lok. på kom.skolen.

Nordborg Slots Efterskole, opret. 1922, har en forstander, to faste lærere, to timelærere og 50–60 elever; der afholdes 5-måneders kurser, om sommeren for piger, om vinteren for drenge; desuden er der mulighed for et videregående kursus på 5 måneder.

Biblioteket er opret. 1921 som fællesbibl. for N., Havnbjerg og Oksbøl so.; nu tilhører det N. og Pøl kom. og har til huse i en af kom.s ejd. i Storegade. Der er 9900 bd. Et tysk bibliotek har ca. 800 bd.

Forsamlingshuset Nørherredhus, Løjtertoft, opf. 1906 (arkt. Jep Fink) og smykket m. kalkmalerier af Troels Trier, nedbrændte 1962 og er genopf. 1966 på en grund østl. i byen som forsamlingshus og hotel, takket være en milliongave fra Mads Clausen, Danfoss.

Brandstationen er nyopf. i Ulbjerggade.

Sportsplads, nyanlagt.

Der er apotek, biograf og vandrerhjem (i Storegade), en nyopf. børnehave i Toften.

Af lystanlæg er der Ridepladsen, en trekantet plads midt i byen, m. en statue af Svend Grathe (billedhugger Kristoffersen); dernæst er slotsparken offentlig tilgængelig. Af andre mindesmærker er der foruden bronzebusten af Chr. X i slotsparken på Løjtertoft lige over for Nørherredhus en stor genforeningssten, rejst 1928, m. indskr.: »Stenen staar, og Slægter melde, Magt ej mer for Ret skal gælde«.

Vandværket, Holmgade, er opret. 1909 som privat, nu kommunalt.

Toldboden, Storegade, er opf. 1792.

Posthuset, Storegade, er indr. 1921 i en tidl. købmandsgård, opf. 1892; det rummer også telefoncentral (automatisk). Ny rutebilstation.

Af hoteller er der Hotel Union og Hotel Harmonien; dernæst Kirkekroen og et gæstehjem.

Af pengeinstitutter er der Nordborg Bank, filial af Folkebanken for Als og Sundeved, Nordborg Sparekasse (opret. 1862; 31/3 1965 var sparernes tilgodehavende 26,9 mill. kr., udlånene 29,0 mill. kr.) og filial af Handelsbanken.

Af foreninger skal nævnes: »Concordia«, opret. 1875, efter at de ty. myndigheder havde opløst den tidl., danske, selskabelige forening »Union«. Den ty., selskabelige forening »Harmonien« er opret. i 1830’rne. Haandværkerforeningen, opret. 1874, er både en selskabs- og understøttelsesforening. Haandværker- og Industriforeningen, opret. 1920, er mere faglig og drev Teknisk Skole, indtil denne blev nedlagt.

Af sportsforeninger skal nævnes Nordborg Roklub (bådehus ved Dyvig), Lystsejlerforeningen (bådehavn ved Dyvig), Nordals Flyveklub (flyveplads m. hangar ved Gammelskov ved Pøl) og Nordborg Idrætsforening.

GAMLE HUSE

Den gl. bebyggelse præger ikke i sa. grad Nordborg som Sønderjyllands andre byer, og navnlig har den kraftige vækst i de seneste år medført ret vidtgående og lidet hensynsfulde ændringer i det gl. bybillede. Byens beliggenhed på tre bakker og i lavningerne derimellem skaber dog ofte morsomme og maleriske virkninger, og i sidegaderne er bev. hyggelige, harmoniske partier m. en pæn, småborgerlig bebyggelse fra 1800t.s begyndelse. Det præg af slotsby, m. vidnesbyrd om den mere forfinede byggeskik, der blev herskende, hvor høje herskabers tjenere slog sig ned, er dog ikke bev. i Nordborg på sa. vis som i Augustenborg og Møgeltønder. Medvirkende hertil har de store bybrande været; 1792 blev »omkring 90 våningshuse og mange lader og stalde« lagt i aske, og 1825 brændte byen på ny.

Et minde om den tid, da hertugerne holdt hof i Nordborg, er dog – foruden de delvis genrejste slotsbygninger – den trekantede Rideplads, der m. sine gl. lindetræer, grønsværen og den omgivende, lave bebyggelse udgør en helhed af stor skønhedsværdi og en smuk forgrund for slottet. Dette areal foran Slotsbroen skal af hertugerne være brugt til ridedyster og hestedressur, hvilket har givet pladsen dens form. Bl. bebyggelsen bemærkes den ganske holdningsfulde politistation (o. 1850).

Af mere bemærkelsesværdige bygn. kan nævnes Storegade 26, et enkelt, men velproportioneret hus m. hjørnerustik (1836) ligesom Kirkegade 6 (1829), hvis myndige holdning understreges af gavlens fine indgangsparti m. høj fritrappe og fine, feltede dørfløje. Storegade 60 er et gavlkvisthus m. bred, afvalmet frontispice, og Søvænget 18 et morsomt, bredt gavlhus. I Ulbjerggade og Holmgade sluttes rækkerne af pæne, upretentiøse småhuse, men særl. må fremhæves Bækgade, der udgør et gadebillede af virkeligt særpræg og kvalitet. Gadens krumme forløb under bakkehældet ud til de lave, grønne enge omkr. Nordborg bæk understreges yndefuldt af s.sidens bebyggelse m. små, hvidkalkede, af tagdrypslipper adskilte huse, der på deres høje, tjærede kampestenssokler rejser sig over et skrånende, stenpikket fortov. Høje stentrapper fører op til de gerne af bindingsværk opførte, men m. s. 1154 grundmurede façader forsynede bygn., der vel stammer fra 1800t.s begyndelse. Nr. 23 har et morsomt, tilbagevigende hjørne, og nr. 3 en fin, udskåret dør, hvad også ses andetsteds i byen, fx. Holmgade 1 og 5 (1819). Det meget fine og harmoniske milieu, som Bækgade udgør, er nu stærkt truet ved den planløse udnyttelse af den åbne engbræmme til kommunal oplagsplads olgn. I Nordborgs udkanter, nu ofte omklamret af moderne bebyggelse, ligger en række anselige, gl. landejendomme, således den fredede Tontoftgård og den til børnehave ombyggede Løjtertoft 32, der har et stateligt stuehus af sa. type som Tontoftgårds, m. øreliséner og frontispice. Den gulkalkede bygn. er opf. 1784, men sen. ombygget m. trempel; et prægtigt, gl. smedejernsgelænder m. messingknapper er bevaret. Også Søvænget 46 er en køn, gl. landejendom.

Af større erhvervsvirksomheder skal nævnes: Chr. Jensen og Sønner, maskinfabr.; Jac. Jensen, Nordborg Kano- og Bådebyggeri.

Af aviser udkommer i N. nu kun Nordborg Tidende som ugeblad.

Kommunens faste ejendomme: kom.kontoret, skolen, biblioteket, brandstationen, vandværket og anlægget Ridepladsen.

Nordborg sø, der var i tysk eje, købtes 1958 af fabrikant Mads Clausen, Danfoss, der stillede den til rådighed for egnens befolkning, navnlig Havnbjerg Idrætsforening.

Statistik.

Indbyggerantallet i Nordborg flække var ved folketællingen 26/9 1960: 2563 indb. fordelt på 807 husstande (1845: 1219, 1871: 1377, 1900: 1139, 1921: 1035, 1930: 1056, 1955: 1727). Opgjort på grundlag af folkeregistret var indbyggerantallet i Nordborg flække 1/1 1965: 3093 indb.

Efter erhverv fordelte befolkningen i Nordborg flække sig 1960 i flg. grupper: 90 levede af landbr. m.v., 1727 af håndv. og industri, 191 af handel og omsætning i øvrigt, 112 af transportvirksomhed, 162 af administration og liberale erhverv, 85 af anden erhvervsvirksomhed, 177 af formue, rente, understøttelse olgn.; 19 havde ikke givet oplysning om erhverv. Inkl. forstadsbebyggelsen i Pøl sognekom. var erhvervsfordelingen 1960 flg.: 100 levede af landbr. m.v., 1881 af håndv. og industri, 200 af handel og omsætning i øvrigt, 113 af transportvirksomhed, 175 af administration og liberale erhverv, 92 af anden erhvervsvirksomhed og 190 af formue, rente, understøttelse olgn.; 19 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 flg. i Nordborg flække: 23 fremstillingsvirksomheder m. et personel på 71, en årsomsætning (1957) på 2.020.000 kr. og en lønudgift (1957) på 292.000 kr. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed var der 14 virksomheder m. et personel på 57, en årsomsætning på 1.950.000 kr. og en lønudgift på 412.000 kr. Der var 3 engroshandelsvirksomheder m. et personel på 13, en årsomsætning (1957) på 2.737.000 kr. og en lønudgift på s. 1156 99.000 kr., og 37 detailhandelsvirksomheder m. et personel på 101, en samlet omsætning på 7.308.000 kr. og en lønudgift på 295.000 kr. Endv. var der 4 vognmandsforretninger m. et personel på 4 og en omsætning på 70.000 kr. Der var endv. 6 hoteller, restaurationer m.v. m. et personel på 17 og en samlet omsætning på 351.000 kr. og en lønudgift på 43.000 kr. Endelig var der 10 virksomheder, der ydede forsk. service (vaskerier, renserier, frisører m.v.) m. et personel på 30 i alt, en årsomsætning på 261.000 kr. og en lønudgift på 53.000 kr.

Der var i Nordborg ved udgangen af året 1964 indregistreret 505 alm. personbiler, 11 hyrevogne, 2 brandkøretøjer, 122 vare- og lastbiler, tilsammen 640 automobiler; endv. 7 lastpåhængsvogne og 30 motorcykler.

Finansielle forhold. Kommunens driftsindtægter udgjorde 1963/64 1.950.000 kr.; skatterne indbragte 1.884.000 kr., heraf opholdskommuneskat 1.730.000 kr., erhvervskommuneskat 2000 kr., aktieselskabsskat 19.000 kr., afgifter og kendelser 2000 kr., forlystelsesskat 12.000 kr., formue- og erhvervsindtægt 48.000 kr., overskud af vandværk 8000 kr., forsk. formueindtægter 72.000 kr., beregnede renter af anlægskap. m.v. 126.000 kr., renter og omkostninger af gæld ÷ 155.000 kr.

Af driftsudgifterne – i alt 1.946.000 kr. – var de sociale udgifter 415.000 kr., udgifter til skolevæsen 475.000 kr., biblioteker, museer olgn. 18.000 kr., medicinalvæsen 74.000 kr., vejvæsen 42.000 kr., gadebelysning 9000 kr. snerydning 33.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 45.000 kr., brandvæsen 13.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 18.000 kr., forsk. udgifter 49.000 kr., nyanskaffelser afholdt af driften 214.000 kr. og henlæggelser afholdt af driften 394.000 kr. Desuden menighedsudgifter 88.000 kr.

Kommunens formue udgjorde 31/3 1964 5.165.000 kr., hvoraf i faste ejd. 3.986.000 kr. og i værdipapirer og beholdninger 1.160.000 kr. Kom.s gæld var 3.131.000 kr.

I kirkelig henseende udgør Nordborg sammen med Nordborg landso. et pastorat under Sønderborg provsti, Haderslev stift; pastoratet betjenes af en sognepræst.

Øvrighed. Nordborg byråd består af 11 medl., hvoraf 4 valgt af Socialdemokratiet, 7 på Borgerlig Fællesliste.

Nordborg flække har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Augustenborg, udgør 7. udskrivningskr., 184. lægd og er sessionssted for lægderne 184–89.

Historie. N. nævnes 1. gang 1313, og byens indbyggere har formodentlig foruden ved landbr., handel og håndv. haft deres udkomme ved tjenesteydelser for slottet og dets beboere. Slottet, der lå på en holm i søen, var en stærk fæstning og anvendtes også som statsfængsel. Det skiftede ofte herre i middelalderen. 1472 blev slottet m. tilliggende pantsat til dronn. Dorothea, der drev det m. stor økonomisk sans. 1490 kom N. til at høre til den kgl. del af Sønderjylland, og også ved delingen 1544 tilfaldt det kongen. 1559–71 hørte det til dronn. Dorotheas livgeding, hvorefter det overtoges af Hans d. Yngre, og ved hans død 1622 gik det i arv til hans sønner.

Større begivenheder i byens ældre historie kendes ikke. Man ved, at præstegården brændte 1588 og 1643, og at pesten hærgede 1625 og 1627. Under krigene m. Sverige 1657–60 var byen og slottet besat skiftevis af landets fjender og dets forbundsfæller, og beboerne led hårdt under denne fremmede besættelse. 1665 nedbrændte det meste af slottet, og hertugen måtte overlade slottet og sine øvr. besiddelser til kongen. 1676 kom den plønske linie m. hertug August i besiddelse af lenet, og han genopførte slottet. 1729 kom slottet atter tilbage til kongen, og amtmanden over N. a. opslog sin residens på slottet. 1767 afhændede kongen på ny slottet, s. 1157 og 1772 skred man til en udparcellering af det jordegods, som fra gl. tid havde hørt ind under slottet. En delvis nedbrydning af dette begyndte, og resterne af slottet var i skiftende privat besiddelse, indtil det 1910 erhvervedes af Nordborg kom., som her indrettede en højskole for unge piger.

Siden 1777 var N. og Sønderborg amter forenede, og amtmanden boede ikke længere i N. Men der var andre embedsmænd i byen, såsom en amtsforv., en herredsfoged, en toldkontrollør og fra 1796 en distriktskirurg. I øvrigt beskæftigede byens indbyggere sig m. landbr. og handel, og de store udstykninger af den gl. kgl. domæne har utvivlsomt styrket byens erhvervsliv. Om nogen større vækst i bysamfundet var der dog ikke tale, og byen talte 1803 kun 850 indbyggere. Pestlignende epidemier og brande havde også ved flere lejligheder sinket udviklingen. 1727 hærgede sygdom, og 1792 lagdes hele den sydl. husrække i Storegade i aske. Et vist økon. opsving indtraf i slutn. af 1700t. Byen, der ikke havde direkte adgang til havet, benyttede havnen i Dyvig, og et par dygtige og foretagsomme købmænd fik opbygget en flåde af mindre skibe, som sejlede landbrugsvarer bl.a. til Kbh., og som hentede trælast i Sverige. Denne handel led imidlertid et afgørende knæk under søkrigen m. England 1807–14, og mange af skibene gik tabt.

Fra beg. af 1830’rne beg. befolkningstallet atter at stige. 1835 boede der i N. 1056 mennesker, og 1860 var det steget til 1304. Et privat interessentskab tog 1852 initiativet til en udv. af havnen ved Dyvig. Hverken treårskrigen el. krigen 1864 greb forstyrrende ind i byens liv. Stemningen i byen var udpræget da., selv om der fra gl. tid havde levet en ty. minoritet i byen, støttet af hertughoffet. Heller ikke den augustenborgske hertugs stedlige agent, herredsfoged Steffens, formåede at skaffe sig større tilslutning.

I årene efter 1864 indtrådte ikke alene stagnation, men også en direkte tilbagegang, hvilket tydeligst kan aflæses af befolkningstallet, som gik afgørende tilbage. 1921 boede der således kun 1035 mennesker i N. Byen havde 1898 fået jernbaneforb. m. Sønderborg, men denne by havde større tiltrækningskraft på oplandet end den mere afsidedes beliggende N. Enkelte nye økon. virksomheder så dog dagens lys i denne periode. Således grundlagdes 1863 N. og Omegns Sparekasse og 1889 Klyhns mølle og foderstofforretning. Også nogle mindre maskinfabrikker blev oprettet. 1906 opførtes det da. forsamlingshus Nørherredhus i N. I national henseende var der i de nærmeste år efter 1864 tale om tilbagegang for danskheden og fremgang for de ty. stemmer, og 1886 kunne det ty. parti notere flertallet af de afgivne stemmer. Da udvandringen efterhånden hørte op, skiftede det nationale billede på ny, og de da. stemmers antal var stigende. Ved folkeafstemningen 10/2 1920 stemte 520 da. og 327 ty. Af disse stemmer kom henh. 143 og 137 fra Danmark og Tyskland.

I årene efter 1920 er stilstanden blevet afløst af ny fremgang, og befolkningstallet er steget og har 1965 nået 3093. Udviklingen har taget yderligere fart i årene efter 1933, og her som overalt på Nordals mærker man følgerne af den store sukces, som Danfossfabrikken i Elsmark sv.f. N. har haft. Mange arbejdere og funktionærer, der er knyttet til denne virksomhed, bor i N., og nye boligkvarterer er skudt op. Amtsbanen til Sønderborg er forlængst nedlagt, men i dens sted er kommet nye, moderne landeveje, der har skabt bedre kontakt m. oplandet.

I national henseende er danskheden gået stærkt frem efter 1920. Endnu i 1920’rne og 1930’-rne formåede det ty. mindretal at vælge et par repræsentanter til byrådet, men dette er ikke mere tilfældet. Inden for byrådet har den borgerlige fløj været den dominerende, og byens borgm. siden 1950 er sparekassedir. P. Blomgren.

Nordborg slot og ladegård. Nordborg slots ældste historie fortegner sig i det dunkle. If. sagn skal der i 1100t. af kong Svend Grathe være opført en borg, beliggende på den nordøstl. side af søen. 1192 berettes, at biskop Valdemar af Slesvig af sin slægtning hertug Valdemar, den sen. kong Valdemar Sejr, blev anbragt som fange på Als slot, som N. dengang hed. Først da Sønderborg byggedes, ændredes navnet til Nørreborg, sen. Nordborg. Borgen ansås som en af landets stærkeste og anvendtes derfor også som fængsel for farlige statsfanger, ligesom den spillede en stor rolle i middelalderens mange kampe om herredømmet i Sønderjylland. I midten af 1200t. var N. i hertug Eriks besiddelse, og efter slaget på Lohede 1261 anbragte han den 12-årige Erik Glipping som fange her. 1358 erobredes borgen efter 3 dages belejring af Valdemar Atterdag i dennes kampe mod hertug Valdemar IV, men kort efter tilbagegav han den til hertuginde Richardis. Efter at hun 1364 var blevet enke, valgte hun Valdemar Atterdag til formynder, og 1373 afstod hun borg og len til ham. Efter kongens død overgav lensmanden Henning Meinstorp på forræderisk vis N. til de holstenske grever. 1410 tilbageerobrede Erik af Pommern dog N., som hertuginde Elisabeth havde pantsat til den holstenske adelsmand Claus s. 1158 v. Thienen, der kun havde 25 mands besætning til at forsvare borgen. Efter Koldingmødet 1411 blev N. tilbagegivet hertuginde Elisabeth. 1472 pantsatte Chr. I N. til sin gemalinde, dronn. Dorothea for 8000 rhinske gylden, og hun pantsatte igen slot og len 1479 for 600 mk. til Godske Rantzau, som beholdt det til 1490, da det ved delingen kom til kronen. 1514 bestemte Chr. II det til livgeding for dronn. Elisabeth. Også ved arvedelingen 1544 ml. Chr. III og hans brødre kom N. til den kgl. del og blev udlagt som livgeding for dronn. Dorothea, efter hvis død 1571 sønnen hertug Hans d. Y. fik det. Ved nedlæggelse af bøndergårde udvidede han ladegårdsmarkerne. Ved arvedelingen efter Hans d. Y. 1622 kom N. til hans tredieældste søn hertug Johan Adolf, efter hvis død det 1624 kom til broderen hertug Frederik, der oparbejdede stor gæld. Da han døde 1658, fik hans ældste søn hertug Hans Bugislaus godset. 1665 brændte slottet, 1667 gik hertugen konkurs, og N. overtoges af kongen. 1671 overdrog denne ved forliget m. hertug Joachim Ernst af Pløn († 1671) N. til denne. Hertug Hans Bugislaus forblev dog boende på N. til sin død 1679. 1676 toges N. i besiddelse af hertug August af Pløn, der 1678 påbegyndte genopførelsen af det afbrændte slot, og som endv. byggede lystgården Augustenhof (el. Augustgård) m. store haveanlæg ved Als’ n.kyst. I parken anlagdes en kanal, der i dennes vestligste del omsluttede 2 kratbevoksede sneglehøje, hvor vingårdssnegle avledes. Disse høje sløjfedes først ca. 1860. Efter hertug Augusts død 1699 kom N. til sønnen hertug Joachim Frederik, der døde 1722 uden mandlige arvinger, hvorefter N. ved kongens mellemkomst overgik til brodersønnen Frederik Carl v. Carlstein. Da denne ved arv 1729 overtog de plønske besiddelser, fik kongen N. Før 1700 var ladegården drevet under direkte administration af hertugelige embedsmænd, idet dog en hollænderibesætning på ca. 100 køer var bortforpagtet. 1707–13 var ladegården og Augustenhof bortforpagtet til Chr. Ernst Frobøse. 1713 var der 110 hollænderkøer, 19 kvier, 3 tyre og 10 kalve; udsæden var 34 tdr. rug, 32 tdr. byg og 317 tdr. havre. På Augustenhof var udsæden 22 tdr. rug. 1713–19 var overinsp. over de augustenborgske godser Nic. Paulsen († 1728), der også havde Mjelsgård, forp.; 1719–35 amtsskriver i Åbenrå Fr. Ries, efter hvis død 1735 forpagtningen overtoges af hans kautionister Casper v. Sallern fra Ø. Terp i Bedsted so. og Asmus Hinrichsen fra Ø. Løgum. Under den flg. forp. (fra 1744), borger og brygger i Slesvig Hans Ernst Knappe, forhandledes 1748 resultatløst m. borgere i Nordborg om en udparcellering af ladegårdsmarkerne. Efter Knappe overtoges forpagtningen 1756 af Christopher Møller, der 1767 efterfulgtes af de 2 nordborgske borgere Franz Andersen og Jes Thomsen. 1766 blev selve slottet, som fra 1730 havde været bolig for de nordborgske amtmænd, udbudt til salg, og det købtes af kbmd. i Sønderborg Hans Bugislaus Carstens; 1772 udparcelleredes ladegårdsjorderne. Sen. kom dele af slottet og slotsgrunden i Jørgen Lorentzens eje, og hans arvinger videresolgte til skibsreder Jes Thomsen d. Æ., efter hvis død den vestl. del af slottet ved auktion 1830 kom til herredsfoged Momme Steffens. Den østl. del solgtes 1852 af Jes Thomsens enke til parcellist Alexander Zoffmann fra Vesterlund. Sen. blev hovedfløjen indrettet til hotel, og i kirkefløjen fik Nordborg amtsret lokale. 1909 blev slottet købt af N. flække, og man opførte de nuv. bygn. på de gl. fundamenter. De udlejedes til den ty. højskoleforening i Nordslesvig, som 1911 åbnede en højskole her. 1921 købte alsingeren gross. Johan Hansen i Kbh. slottet m. tilh. have og park for 180.000 kr. og oprettede »Stiftelsen Nordborg Slot«. Bygningerne har derefter været anv. som da. efterskole.

Litt.: J. Raben. Nordborg. 1929. Nordborg Slot. 1944. K. Edv. Larsen. Stiftelsen Nordborg Slot 1922–47. 1947. Joh. Hvidtfeldt i Danmark Før og Nu. III. 393 ff.

Nordborg amt. Als Nr. hrd., der i sin opr. udstrækning gik til Ketting nor og Tingsted bæk, har vel været styret af høvedsmanden på Nordborg slot. Slot og hrd. var selvstændigt. Det blev efterhånden et len m. egen lensmand el. panthaver. På et el. andet tidspunkt, uvist hvornår, blev lenets tilliggende formindsket, idet den sydligste del af Als Nr. hrd. kom under Sønderborg len el. amt. Herefter var det kun Oksbøl og Nordborg sogne samt Lavensby, Havnbjerg og Brandsbøl af Havnbjerg so., der lå til slottet og hørte under Nørre hrd. Formindskelsen af a. og hrd. skete før 28/11 1460, da Chr. I pantsatte Sønderborg m. Nybøl og Sdr. hrdr. samt »Als Nr. hrd., den del heraf, som vi har til Sønderborg«. Halveringen af amtet og af hrd. er vel sket i forb. m. en pantsættelse.

Dronn. Dorothea fik 1470 Sønderborg len i pant, 1472 fik hun også Nordborg len. Godske Rantzau fik 1479 Nordborg len i pant af dronningen. 1480 havde han også Sønderborg. Det første bevarede skatteregister fra Nordborg len er fra 1483. Det omfatter også Sønderborg len. Godske Rantzau døde 1483, og i den flg. tid synes de to len at have haft hver deres lensmand. Et skatteregister fra 1486 omfatter kun Sønderborg len, ikke Nordborg. Det sa. gælder et register fra 1514. Også i den flg. tid var de to len helt adskilt.

Ved delingerne 1490 og 1544 kom Nordborg len til kongen. Ved delingen 1564 tilfaldt det Hans d. Yngre. Det havde imidlertid fra 1559 været hans moder dronn. Dorotheas livgeding, så han kunne først overtage sit hertugdømme efter hendes død 1571.

Fra 1560 var Thomas Sture amtmand i begge amter. Efter hans død blev Sivert Rantzau amtmand, vist også i begge amter. Han efterfulgtes 1567 af Thomas Stures svigersøn Hans Blome. Hertug Hans synes ikke at have indsat nogen amtmand, men at have regeret direkte gennem den hertugelige sekr. og kancelliet. Han førte en energisk, men meget hårdhændet godspolitik. Det lykkedes ham at få herlighedsretten til alt stiftsgodset gennem et mageskifte m. sin broder kong Fr. II 6/3 1584. Efterhånden kom han også i besiddelse af det betydelige adelsgods i amtet. Vigtigst var den store handel m. Hans Blome 1584, hvorved han fik Gammelgd. og Hellevedgd., det sen. Østerholm. Året efter erhvervede han Mjelsgd. O. 1602 var hertugen kommet i besiddelse af så at sige hele Nordals, der blev inddelt i en række len. Nordborg len omfattede godset i Nordborg so. og i Havnbjerg samt Lavensby, til Mjelsgd. len hørte Oksbøl so. og Brandsbøl, til Hjortspring Elsmark og Lunden samt Svenstrup so. og til Østerholm Egen so. og Helleved i Notmark so., som det fremgår af en Jb. fra beg. af 1600t. Nordborg og Mjels lens område udgjorde Als Nr. hrd., Hjortspring og Østerholm len Egen hrd.

I sit testamente fra 1621 bestemte hertug Hans, at hans søn Johan Adolf skulle have »amtet og slottet Nordborg m. hele det ndr. len og de deri beliggende gde, nemlig Rumohrsgd., Østerholm, Hjortspring og Mjelsgd. samt Ballegd. på Sundeved«. Hertug Hans døde 1622, og året efter solgte hertug Johan Adolf Rumohrsgd., Østerholm og Mjelsgd. til broderen hertug Alexander af Sønderborg. Johan Adolf døde det flg. år og blev efterfulgt af sin yngre broder, hertug Frederik, som gjorde indsigelse mod salget. Ved et forlig 1624 fik han Østerholm og Mjelsgd. tilbage. Han døde 1658 og blev efterfulgt af sønnen Hans Bugislaus. 1667 blev hertugdømmet taget under konkursbehandling, og kongen tog hertugdømmet i besiddelse. Ballegd. overgik dog på private hænder. Den sønderborgske linie gik konkurs s.å., og kongen var på ny herre over det meste af Als.

I h. t. et forlig af 1671 ml. kongen og hertug Joachim Ernst af Pløn overtog dennes søn hertug August 1676 de 4 nordborgske len. Han døde 1699 og blev efterfulgt af sin ældste søn Joachim Frederik. En yngre søn var Christian Carl, der 1702 giftede sig under sin stand med Dorothea Christine v. Aichelberg, datter af en tidl. amtmand i Nordborg. I dette ægteskab var der en posthum søn Frederik Carl von Carlstein. Da Joachim Frederik døde uden mandlige arvinger 1722, besatte kongen Nordborg a., men året efter godkendte Fr. IV Frederik Carls arveret til de nordborgske len, men samtidig overlod denne Hjortspring og Østerholm til kongen. Det blev aftalt, at hvis hertugen kom i besiddelse af de holstenske len, skulle de alsiske overgå til kongen. Frederik Carl kunne 1729 overtage de plønske besiddelser. 1/11 1729 forlod hertugen Nordborg, og 30/11 rejste hans moder fra slottet. Hans faders lig blev ved denne tid ført fra Nordborg kirke til Pløn. 4/1 1730 kom amtmand von Platen fra Sønderborg til Nordborg »og lod«, fortæller præsten, »alle underdaner, som ligger til Nordborg og Mjelsgd., Hans kgl. Majestæt til Danmark og Norge hylde«.

Da Nordborg a. var kommet under kongen 1667, fik det fælles amtmand med Sønderborg amt. Fra 1675 var hertug Ernst Günther af Augustenborg amtmand og guvernør over hele Als. Mens der ikke synes at have været indsat amtmænd under hertugerne af den ældre nordborgske linie, blev Johan Franz von Aichelberg amtmand, da hertug August overtog hertugdømmet 1676. Han døde 1692. Derefter regerede hertugen gennem sit hofråd el. sekr., ligesom amtsforvalteren synes at have spillet en vis rolle i administrationen. 1724 kom der på ny en amtmand, Wasmuth, i Nordborg. Fra 1730 var der en særl. kgl. amtmand for alle de 4 nordborgske len, der nu på ny var kommet under kongen. Da Sønderborg ved de store afståelser til hertugen af Augustenborg 1764 blev så stærkt formindsket, at der næsten kun var de to små len Nygd. og Hjortholm tilbage, blev dette a. 23/8 1765 lagt under amtmanden over Nordborg amt. Ved kgl. resol. af 22/9 1777 blev Nordborg og Sønderborg amter forenet under én amtmand. Fra 1850–64 havde de to amter amtmand fælles m. Åbenrå amt.

Ved forordn. af 22/9 1867 blev Nordborg a. en del af Sønderborg kreds. Ærø, som fra 1730 delvis, fra 1749 helt tilhørte kongen, var lagt under Nordborg amt. Da øen ved Wiener-freden forblev ved Danmark, ophørte den gl. forb. m. dette amt. Nordborg a. havde fra gl. tid sin egen amtsforvalter. Amtstuerne blev ophævet 17/2 1868 og den væsentligste del af deres forretninger overdraget til de nyoprettede skattekasser. Der blev en særl. skattekasse for Nordborg amt. 1874 blev den forenet m. skattekassen i Sønderborg, og hele Als hørte derefter under én kasse, der havde hjemme i Sønderborg. Ved den nyordning, der blev gennemført fra 1/4 1895, s. 1160 og hvorved kredskasser erstattede de tidl. skattekasser, kom Nordborg a. til at høre under kredskassen i Åbenrå.

Ved lov nr. 299 af 28/6 1920, jf. bkg. af 19/8 1920, blev Nordborg a. en del af Sønderborg a., som fra 1932 er forenet m. Åbenrå a. under én amtmand, der bor i Åbenrå. Sønderborg a. blev dog ved med at udgøre en selvstændig amtsrådskreds. Ved bkg. af 14/7 1920 kom Nordborg a. under amtstuen i Sønderborg.

De to hrdr. i Nordborg a., Egen og Als Nr. hrdr., blev 1867 forenet i Nordborg amtsret, som 1920 blev en del af retskr. nr. 94, fra 1957 nr. 103. De to hrdr. udgjorde fra 1867 Nordborg herredsfogderi, der udelukkende havde med forvaltningen at gøre. Dettes opgaver overgik 1889 til amtsforstanderne, hvoraf der var en i hvert af de to hrdr.s sogne. 1920 blev a. en del af politikr. nr. 70.

Fra gl. tid hørte Nordborg a. under Fyns stift, og bortset fra et par kortere perioder i 1500t. varede dette ved til 1676. Den 7/7 dette år måtte præsterne i de to hrdr. aflægge troskabsed til hertug August af Pløn, som af kongen »havde bekommet al højhed og herlighed over gejstlige og verdslige«. Den gl. forb. m. biskoppen i Odense blev afbrudt. 1730 oplyser Nordborg-præsten i sin kirkebog, at da de 5 kirker i dette år atter var blevet lagt til Fyns stift, så beg. man påskedag at holde gudstjenesten efter det da. ritual. 1819 blev a.s kirker en del af det nyoprettede bispedømme for Als og Ærø, 1864 kom de under generalsuperintendenten i Slesvig og 1922 under det nyoprettede Haderslev stift.

Indtil 1676 var der et fælles provsti for hele Als. 1676 blev der et særl. provsti for de so., der hørte under hertug August, og dette Als Nr. hrd. provsti blev bestående, indtil det 25/11 1878 blev indlemmet i Sønderborg provsti fra 1/5 1879 at regne. Siden da har det hørt hertil.

Fra slutn. af 1600t. til kongens overtagelse af Nordborg a. 1723 og 1730 var de to herredstings virksomhed helt el. delvis overtaget af en særl. hofret, der undertiden også benævnes amtsretten i Nordborg. Medl. af den var i hvert fald amtsforvalteren og hertugens sekr. Bockelmann. Den sidste afsagde undertiden domme på egen hånd. I enkelte tilfælde nævnes også hertugen og amtmanden som tilstedeværende i retten. En enkelt dødsdom fra 1697 er afsagt af hertugen selv.

I 1600t. fandt der henrettelser sted i Nordborg. 1680 og 1681 oplyser præsten således, at to pers. blev halshugget »for Peder Støds dør«. Herredsfoged Peder Stød boede ligesom sin forgænger, hans fader Peder Rasmussen, »i Købing«.

I sen. tid blev Nørre hrd.s ting holdt i Nordborg. 1728 blev retten holdt »her i vor amtsstue«, og 1743 nævnes en mand i Købing, »boendes ved tinget«. Det fortælles 1831, at da tinget blev holdt i fri luft, benyttede man som tingsted en plads, der lå foran kroen og tilhørte denne. 1772 var tingstokkene forfaldne, men da tinget nu ikke mere blev holdt i fri luft, ville man ikke bruge penge på at istandsætte det gl. tingsted. Der blev i dette år givet tilladelse til at bygge et fængsel i Nordborg. Man havde været inde på tanken om at bygge tingstue i den nye bygn., men det skete ikke. Da der 1830 skulle bygges et nyt fængsel, tænkte man atter på at indrette tingstue heri. Det blev oplyst, at »vort tinghus er i mangel af noget bedre en gl. forfalden kro, der er dækket m. stråtag… For at komme til tingstuen og retten må man først passere forbi en snæver forstue, så et mørkt og meget indsnævret køkken, derpå et lige så snævert forrådskammer og endelig en smal og mørk gang, før man…kommer ind i det kolde, med gule sten brolagte, dystre, uvenlige og kolde retsværelse«. Tinget blev dog også i den flg. tid holdt i kroen.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i SdjyAarb. 1942. 29–31.

Nordborg (* 1313 Norborgh, 1410 Norræborgh, Nørræborgh), opr. Nørreborg, har fået sit navn som modsætning til det ældre Sønderborg. Nordborg er opr. kun navn på borgen, medens byen tidl. kaldtes Købing (1483 Kopyngh, 1604 Köpingk). Dette navn er nu kun bev. i bebyggelsen Købingsmark i Nordborg landsogn.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 150 da., 34 ty.; 1886: 59 da., 77 ty.; 1912: 104 da., 127 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 520 da., 327 ty. (tilrejsende 143 da., 137 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 224 da., 100 ty., 79 S.; 11/4 1924: 274 da., 75 ty., 109 S.; 2/12 1926: 267 da., 98 ty., 97 S.; 24/4 1929: 222 da., 90 ty., 110 S.; 16/11 1932: 276 da., 83 ty., 114 S.; 22/10 1935: 244 da., 91 ty., 130 S.; 3/4 1939: 433 da., 103 ty.; 28/10 1947: 510 da., 43 ty.; 5/9 1950: 583 da., 37 ty.; 22/9 1953: 636 da., 62 ty.; 14/5 1957: 907 da., 59 ty.; 15/11 1960: 1171 da., 62 ty.; 22/9 1964: 1412 da., 58 ty.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker på byens grund.

Personregisterdistr.: Nordborg.

I N. fødtes 1710 bibliotekaren Georg Nielsen, 1735 godsejeren og gehejmeråden Fritz Skeel, 1737 statsministeren Jørgen Erik Skeel, 1789 diplomaten, baron Fr. v. Pechlin, 1793 officeren og skovdyrkeren H. C. Riegels, 1798 kirurgen og botanikeren J. O. Voigt, 1819 astronomen Theodor J. C. A. Brorsen, 1834 den da. fører Fritz Chr. Hansen Løjtertoft, 1835 redaktøren Johannes Moldt, 1840 landøkonomen Fr. Oehlerich, 1862 gårdejeren og organisationsmanden Nis Nissen, 1863 storkøbmanden Chr. G. Hansen, 1868 borgm. Albert Petersen, 1873 skolemanden, rektor Hans Hartvig-Møller, 1881 den nationale foregangsmand, bagerm. Thorvald Petersen, Tønder.

Litt.: P. Hansen. Geschichte des Fürstlich Norburgischen Hauses, Archiv für Staats- und Kirchengeschichte der Herzogthümer Schleswig, Holstein und Lauenburg. II. 1834. 431–50. Sa. Die Schlösser und Burgen der Insel Alsen im Mittelalter, smst. IV. 1840. 301–08. A. D. Jørgensen. To sønderjydske Bynavne, Aarb. 1869. 220–21. E. Høyer Møller. Kirkebogen for Nørborg paa Als 1621–1776, DSaml. 1. Rk. V. 1869–70. 274–352 og VI. 1870–71. 45–80 og 137–85. P. F. Bruhn. Das Norburger Schloss, Die Heimat. 1912. 41–45. H. D. v. Ahlefeld. Aus Norburgs Vergangenheit. Heimat-Blätter für den Kreis Sonderburg. 3. Årg. 1916. 153–60. P. F. Bruhn. Aus dem alten Norburger Kirchenbuche, Die Heimat. 1919. 7–9 og 39–41. P. Klinker. Was ein altes Kirchenrechnungsbuch erzählen kann, Heimat-Blätter für den Kreis Sonderburg. 4. Årg. 1922. 81–90. Hans Knudsen. Sprogstrid i Nordborg, JySaml. 4. Rk. Bd. 6. 1928–30. 385–415. J. Raben. N. igennem 800 Aars skiftende Historie. 1929. N. Slot. 1929. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 16– 24, 35, 38f., 74f., 108–10, 172 og 200–16. Olav Christensen. Tre Nordborger Præster og deres Slægt, SdjyM. 1945. 58–66. K. E. Larsen. Stiftelsen N. Slot. 1947. J. Raben. Folkeminder fra N. og Oksbøl Sogne, Fra Als og Sundeved. 1948.