Ørsted sogn

(Ø. kom.) omgives af Odense hrd. (Tommerup og Verninge so.), Køng, Søllested, Vedtofte, Barløse, Kerte, Skydebjerg og Orte so. Den midterste del af so., omkr. Ørsted, opviser nogenlunde jævne terrænformer, mest med lermuldet morænebund, men her findes også flere moser (Bjørnemose, Ørsted Grave). I v. rejser sig en stor fladbakke med indtil 20 m høje skrænter, Bjergbakker (72,7 m). So.s østl. del opfyldes af en tilsvarende fladbakke, selv om den i det ydre ikke er så typisk, da omridset er meget lappet og indskåret, ligesom dens overflade er ujævn og med varierende højder. Flere partier ligger mere end 100 m o.h., og kulminationspunkterne er Brentebjerg (110,4 m) og Ravnebakke (102 m), mens et punkt ved Nyrup når 108 m. Særlig ved Krengerup giver den ujævne overflade slet s. 485 ikke indtrykket af en gl. issøbund, men det lagdelte ler røber dens oprindelse. Denne østl. del af so. er meget rig på skov (Grøften, Skanneshave, Grønnefald, Hestehave). Gennem so. går landevejen Assens-Bogense, der n.f. Ørsted afgrener en vej til Vissenbjerg.

Areal i alt 1950: 1910 ha. Befolkning 7/11 1950: 765 indb. fordelt på 210 husstande. (1801: 476, 1850: 515, 1901: 734, 1930: 833). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 481 levede af landbrug m.v., 140 af håndværk og industri, 27 af handel og omsætning, 27 af transportvirksomhed, 17 af administration og liberale erhverv og 61 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ørsted (1389 Ørsted; u. 1776) m. kirke, præstebol., sognebibl. (opret. 1948, 900 bd., i tidl. skolebygn., opf. 1895), forsamlingshus, hospital (opret. 1871 af Chr. F. greve Rantzau til Krengerup, fribol. for indtil 4 enlige kvinder fortrinsvis m. tilknytning til godset), menighedssal (siden 1950), kom.kontor, stadion, andelsmejeri (opret. 1887, ombygget 1899), andelskølehus (opf. 1950), vandværk (anl. 1935) og telefoncentral; Højbjerg (1552 Høyberg, 1554 Høegeberg; u. 1778); Nyrup (1554 Nyrup; u. 1781). – Saml. af gde og hse: Grimsbjerg m. forskole, sv. herfor Ørsted ml.; Sædholm; Nydam; Hestehave; Basselund (1589 Badslund); Moselund. – Gårde: hovedgd. Krengerup (1514 Krenckeroppe; i alt 170,2 tdr. hartk., 1788 ha, hvoraf 849 skov; ejdsk. 3000, grv. 1594, heraf under hovedgd. 25 tdr. hartk., 188 ha; ejdsk. 510, grv. 209); Gågerup (1600 Gogerup; 13,8 tdr. hartk., 81 ha; ejdsk. 200, grv. 120); Abildgd. (tidl. Truntegd. (1662 Ørsted Trundte)); Toftegd.; Ellemosegd.; Ballegd.; Højbjerggd. (under Krengerup). – Rørmosehus, posthus.

Ø. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Orte so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so. So. udgør 3. udskrivningskr., 179. lægd og har sessionssted i Assens.

Den anselige, hvidkalkede og teglhængte kirke, der tidl. var viet til Skt. Jørgen, består af tårn i v., skib m. våbenhus foran s.døren og langstrakt kor. Den romanske kerne, skibet og et vistnok opr. kortere kor, er opf. af rå kamp m. enkel profilsokkel af kvadersten, og ligeledes synes tilhugne kvadre at være anv. i hjørnerne. Af opr. enkeltheder spores den tilmurede n.dør, mens s.døren stadig er i funktion; ved foden af dens østre karmsten er indmuret en billedkvader, Samson kæmpende m. løven, samt en runeindskr. (jf. ndf.). En præstedør, der tidl. sås i korets n.mur, kan ikke mere øjnes. På korgavlen ses et lille tilmuret romansk vindue. I skibets v.gavl, der er indbygget i tårnets ø.mur, ses bag orgelpulpituret 2 meget højtsiddende romanske vinduer; højden af deres sålbænk er o. 295 cm over kirkens gulv. I den sen. middelalder synes koret at være forlænget mod ø., og der indbyggedes 2 smalle fag krydshvælvinger. Skibet fik 3 ottedelte hvælv. Ligeledes i sengotisk tid opførtes et våbenhus foran Samsondøren og et v.tårn, hvis pinakelprydede gavle mod n. og s. er fornyede 1869. Forneden i tårnet en fladbuet krypt, nu materialrum; derover i det hvælvede tårnrum, der helt er adskilt fra kirken, et gravkapel for slægten Rantzau (se ndf.). – Kirken er rest. 1869.

Smuk renæssance altertavle o. 1600, fra sa. værksted som Gamtofte m.fl., m. to hel- og fire halvsøjler og våben for Gabriel Knudsen Akeleye og fru Hellradt Sparre; indsat maleri: Kristus, af Th. Wegener. Sengotiske alterstager. Romansk granitfont m. fire menneskehoveder, af Højbytype (Mackeprang. D. 110); sydty. dåbsfad o. 1550. Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1525; dets sidefigurer, Maria og Johannes, står i nicher i skibets v.væg på pulpituret. Prædikestol i renæssance 1598, svarende til Gamtofte, m. evangelistrelieffer og hjørnehermer. Nyt stoleværk m. gavle fra o. 1620. Sengotisk degnestol 1556 m. foldeværk og præstestol 1558 m. smukt planteværk i ungrenæssance. Jernbeslået dørfløj ml. våbenhus og skib. Klokker: 1) 1576, Michel Dibler. 2) 1623, Rudolf Borchart. – Udsk. træepitafium over s. 486 landsdommer Gabriel Knudsen Akeleye, † 1608, og fru Hellradt Sparre, † 1611, stafferet 1617 af sønnen Torbern. Også sønnesønnen forf. Gabriel Knudsen Akeleye, † 1652, er begr. i kirken. Gravsten: 1) Sgpr. Hans Stage, † 1616. 2) 1700, sgpr. Hans Jørgensen Salling, † 1679 og to hustruer. Gravkapel i tårnrummet for den Rantzauske familie m. otte kister, bl.a. for Fr. Siegfried Rantzau, † 1822, og hustru Sophie Magdalene f. baronesse KragJuel-Vind, † 1833.

Krengerup er opret. som hovedgd. af landsdommer i Fyn Gabriel Knudsen Akeleye († 1608). Af hans 16 børn skrives sønnerne Jakob († ml. 1630–32), Knud († 1661), Torbern († 1646), Ejler († tidligst 1662) og Sigvard Gabrielsen Akeleye († 1659) til K. Den egl. besidder synes at have været Torbern Gabrielsen Akeleye, 1618–27 landsdommer i Fyn. Hans enke, Lisbeth Korff († 1665) boede til sin død på K., som dog senest fra 1658 tilhørte Jakob Lindenov til Hundslund kloster († 1672) og hustru Christence Tygesdatter Brahe († 1672). De døde barnløse, og K. kom til Christence Brahes søstersøn Claus Daa († 1678), som 1674 ægtede Jakob Lindenovs broderdatter Sophie Amalie Lindenov († 1688). Hun solgte 1679 K. (36 tdr. hartk. hovedgdstakst) sa.m. Brahesholm (se s. 490) til insp. over grevskabet Wedellsborg, sen. admiralitetsassessor Hans Knudsen († 1696, se PersonalhistT. I. 1880. 25–35), som 1686 skødede begge godserne til gehejmeråd Morten Skinkel til Søholm († 1691), hvis enke, Anne Cathrine Pedersdatter Charisius († 1705) ejede dem til sin død. K. blev herefter delt ml. hendes broderdøtre Anna Barbara Sophie Charisius († 1745), g.m. oberst Augustus von Kaphengst († 1711), og Marie Dorothea Charisius († 1722), g.m. kapt. Vilh. Chr. Stockfleth († 1725). Dennes søn, etatsråd, stiftamtmand og højesteretsassessor Chr. Stockfleth († 1750) samlede pa ny (ved skøder af 1735 og 1739 fra sine medarvinger) K. og kom tillige i besiddelse af Søholm og Brahesholm. Hans eneste datter Christiane Stockfleth († 1768) bragte ved ægteskab kort før sin død godserne til Chr. VII.s bekendte yndling, hofmarskal, sen. amtmand, gehejmekonferensråd Fr. Vilh. Conrad greve Holck († 1800), der 1770 skødede K. (hovedgdstakst m. skov- og mølleskyld ca. 17, bøndergods m.v. ca. 205, tiender 32 1/2 td. hartk.) til gehejmekonferensråd Chr. greve Rantzau til Brahesborg m.m. († 1771), som efterlod K. til sønnen, oberstløjtn., sen. general, kmh. Fr. Sigfred lensgreve Rantzau til Skovgårde († 1822), der på ny forenede den m. Søholm og Brahesholm. Han opf. 1772–73 den nuv. hovedbygn. på K., som han if. kgl. bevilling af 1783 kaldte Frederikslund. De tre godser af arvedes af sønnen, major, sen. oberst og kmh. Carl Fr. greve Rantzau († ugift 1851), der fulgtes af brodersønnen, hofjægerm., sen. kmh. Carl Fr. greve Rantzau († 1897), hvis søn, hofjægerm., kmh. Carl Fr. lensgreve Rantzau († 1925) efter 1906 at have overtaget det grevelige Rantzauske forlods 1909 overdrog K. m. Søholm og Brahesholm til sønnen, kmh., hofjægerm. Jens Chr. lensgreve Rantzau († 1946), som 1917 gengav gden dens gl. navn. Hans enke Fanny grevinde R. ejede derefter gden. til sin død 1953, hvorefter godset overgik til datteren Lily Ingeborg Agnes grevinde Knuth. – På K. findes den »Rantzauske tavle« m. afbildinger af slægtens gde i 1500t. (se herom Vilh. Lorenzen, Rantzauske Borge og Herresæder i 16. Aarh. 1912). – Godsarkiv LAF.

Litt.: P. Westergaard i DSlHerreg. II. 1943. 647–57. DLandbr. III. 1930. 549–52.

Den nuv. hovedbygn. opførtes 1772–83 af Fr. S. greve Rantzau i nyklassicistisk stil ved arkt. Hans Næss, en af Jardins elever. Bygningen er i tre stokv.; på begge langsider findes en tre fag stor midtrisalit, der på gårdsiden er indrammet af korinthiske pilastre. Den tidl. hovedbygn., der nedreves 1770, var i eet stokv. og opf. af mur- og bindingsværk. 1918 og 1942 blev hovedbygn.s indre og ydre rest. af arkt. Jens Ingwersen. Bindingsværksbygningerne i den indre avlsgård, der er fra 1770erne (en bjælke i den gl. lade bærer årst. 1771), udgør sa.m. den hvide tilbagetrukne hovedbygn. et helstøbt og velgennemtænkt anlæg.

I Ørsted har mul. i middelalderen ligget en hovedgd. Væbn. Unker Jensen (af Jordbjergslægten) skrives til Ø. 1389–97. Om den ml. 1395 og 1418 nævnte Peder Nielsen af Ø. er adelig, er uvist.

Sgpr. i Nyborg, væbn. Niels Pedersen skødede 1556 en gd. i Ørsted, kaldet »Tornegord« til Frantz Brockenhuus.

Skoven Skanneshave i den sydøstl. del af so. minder endnu om den herregd. Skanørshave, som skal have ligget der (Pont.Atlas. VI. 1774. 656). 1496 var der trætte ml. Søllested og Ørsted kirker om tienden af »en gd., kaldet Skanørshafve«. 1562 omtales en gd. i S., der altså på denne tid synes at have været en landsby. 1623 begærede Torbern Gabrielsen Akeleye til s. 487 Krengerup kronens gd. S. til mageskifte. Dette er formentlig kommet i stand, thi if. Hofmans Fund. V. 1760. 325 lå S.s jorder da under Krengerup.

I so., uvist hvor, har ligget en bebyggelse Syndergaarde, nævnt *1461.

Skove: En del skov til Krengerup gods, således Grøften (193 ha), Skanneshave (81 ha), Grønnefald (80 ha) og Hestehave (39 ha). Terrænet er som helhed bølget el. bakket m. enkelte fugtige lavninger. Jordbunden er nogenlunde ensartet (leret) og må betegnes som god skovjord. Hovedtræarten er bøg, der såvel som eg og nåletræ udvikler sig godt.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været to høje, n. og s.f. Ø. – Langs mosedraget Stævningen (på grænsen til Søllested so.) findes adsk. bopladser fra ældre og yngre stenalder; der findes også en (fra ældre stenalder) ved mosen Ørsted Grave. – I kirkemuren ø.f. skibets s.dør findes på en kvadersten en tidlig-middelald. runeindskrift: »Eskil i Gård skar Samson; han dræbte dyret.« (DRun., Nr. 200, 474–75).

Mindesten ved kirken for forf. Chr. Richardt, der var sgpr. her 1876–86. – Mindesmærke ved fødehuset 1926 for litteraturhistorikeren Rasmus Nyerup, f. i Nyrup 1759.

Litt.: FynskHj. I. 1928. 168–71; II. 1929. 129–33; IV. 1931. 65–71; VIII. 1935. 177–89; X. 1937. 183.