Slagelse

Slagelse by, der består af Slagelse købstadskommune og forstadsbebyggelser i Skt. Peders landsogn, ligger i Slagelse hrd., under 55° 24’ 13” n.br. og 11° 21’ 22” ø.l., beregnet for Skt. Mikkels kirketårn (1° 13’ 18,30” v.l. for Kbh.). Afstanden til Sorø er ad landevej og jernbane 15 km, til Korsør ad landevej og jernbane 18 km, til Kalundborg ad landevej 38 km, ad jernbane 42 km, til Næstved ad landevej 35 km, ad jernbane 41 km, til Skælskør ad landevej 18 km, og til Kbh. ad landevej 90 km og ad jernbane 93 km. S. ligger i et frugtbart småbakket morænelandskab, i hovedsagen på en skråning, således at højderne i den østl. bydel når 50–75 m, i den vestl. bydel 22–50 m. Ø.f. byen går bakkelandet op til 82 m i Glohøj og 97 m i Etterbjerg. S. herfor sænker terrænet sig i et søfyldt og skovklædt bakkeland. Her ligger Slagelse Lystskov og sydligere Charlottedal skov. Den indre by har bevaret sit middelalderpræg med krumme gader, hvoraf de vigtigste udstråler radiært fra byens hovedkirke. Skt. Mikkels Kirke, og Gammeltorv, som er byens gl. centrum. Lidt nordligere ligger Nytorv. Fra bycentret fører Bredegade ud til et villakvarter, der er sammenbygget med landsbyen Landsgrav i Skt. Peders landsogn, mens Bjergbygade fører mod s. gennem en forstadsbebyggelse. Ø. herfor går Slotsgade og Fruegade fra den gl. by gennem en villabebyggelse til den gl. klosterby Antvorskov. Mod nø. fører Smedegade fra Nytorv ud til forstadskvarteret Slagelse Søndermark. Mod nv. går Løvegade, der fortsætter til de n.f. baneterrænet liggende nyere bydele, til disse fører også den nyere Jernbanegade. Alle de her nævnte gader er vigtige trafik- og forretningsstrøg. Der er bevaret mange af de middelald. gadenavne (foruden de nævnte således Stenstuegade, Herrestræde, Rosengade m. fl.), medens de fleste gl. huse dels er ødelagt ved de mange bybrande, dels ombyggede. De fleste huse i hovedgaderne har således 2–4 etager. Baneterrænet og de vigtigste industriarealer ligger i den nordl. bydel.

S. er Vestsjællands vigtigste industriby, men da den i nutiden også er blevet et vigtigt jernbaneog vejcentrum, har den desuden stor betydning som oplandsby for den vestl. del af Sorø amt og tilgrænsende dele af Holbæk amt.

Af større gårde på byens grund nævnes Garvergården og Brænderigården, begge nu stærkt udstykkede; den sidste ejes af kommunen.

S. kommunes samlede areal var 1950: 1220 ha og den samlede længde af gader 1953: 48,4 km.

Af arealet var 1951 590 ha landbrugsareal, 17 ha gartnerier og frugtplantager, 8 ha skove og plantager s. 674 s. 675 (inkl. læplantninger og småplantninger), 126 ha bebygget grund og gårdsplads, 240 ha private haver, 106 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 129 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m. v. og 4 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtl. ejd. i kom. 113, 8 mill. kr., deraf grv. 23,6 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes s. 676 gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1/1 1954 225 mill. kr.

De to landsogne, Skt. Peders og Skt. Mikkels, hører sa.m. de tilsvarende bysogne til byens kirker, men står ikke i kommunal forb. m. byen og behandles derfor under herredet, jf. i øvrigt s. 687.

Bygninger og institutioner.

Skt. Mikkels Kirke, viet ærkeengelen Michael, ligger højt midt i den gl. bydel. Den nævnes i Roskildekrøniken som opf. af biskop Sven Nordmand (1074–88), og under biskop Jakob Erlandsen (1249–52) lagdes den trods kongens protest ind under Roskilde domkapitels provsti, hvor den forblev til 1670, da den overgik til byen.

Af den opr. kirke, der må antages at have været en frådstensbygn., er intet spor bevaret, og den nuv. kirke er en treskibet pseudobasilika fra 1300t. med vesttårn fra 1400t. og to våbenhuse, samt sakristi fra hovedrestaureringen 1873–76.

Den gotiske kirke, der er opf. helt af tegl i en periode, der har strakt sig gennem det meste af 1300t. (en hvælving i søndre sideskib er dat. 1333), viser i sin grundplan hen mod nordtysk murstensgotik (især kirker i Rostock og Stralsund). Den består af et i ø. polygonalt (fem sider af en ottekant) afsluttet femfags midtskib, der i det ydre kun hæver sig lidt over tagene på de indvendig godt halvt så høje, men usædvanlig brede sideskibe (ca. fire femtedele af midtskibet), ligeledes på fem fag med tresidede afslutninger i ø. (den søndre sideskibsapsis fornyet). Af bygningens opr. døre er ingen bev., og de spidsbuede, falsede vinduer er bortset fra højkorets næsten otte m høje, slanke vinduer og det 1928 genfremdragne, noget lavere v.vindue, alle nymuret ved hovedrestaureringen. Kirkens indre er derimod meget rigt på gl. arkitekturdetaljer, især ø.partiet. De spidsbuede arkader ml. skib og sideskibe har en rig og sirlig gotisk profilering, og over arkaderne er der spidsbuede triforier, der har åbnet sig mod sideskibenes tagrum, men efter hovedrestaureringen står tilmurede med stavværk, der næppe har nogen hjemmel. Kirken er efter middelald. sædvane opf. fra ø. mod v., hvilket ses af flere fortandinger, men især i ø.partiet spores også et vandret skel, der tyder på at byggearbejdets ledelse er overgået til en i mange henseender mere gammeldags mester. Over de rent højgotiske arkadepiller optræder der nemlig senromansk prægede former som meget kraftige halvsøjler og trapezkapitæler, svære gjordbuer, hjørnekolonnetter og til dels helstenshvælv. Nordl. i v.gavlens murtykkelse har en nu tilmuret trappe ført op over hvælvene. I sengotisk tid, vel i 1400t. opførtes det svære v.tårn, hvis indre er anlagt som et tårnkapel (sikkert dåbskapel) med høje slanke vægblændinger, stort spidsbuet v.vindue og et meget højtsiddende hvælv, der dog ikke nåede til udførelse før 1928. Adgangen til tårnets øvre stokværk foregår ad et bredt trappehus i s. Tårnet, hvis nuv. øvre afslutning stammer fra hovedrestaureringen, har tidl. haft pyramidespir og fra beg. af 1800t. en lav, karnissvunget hætte, der var bygget af møllebygger Hans Abelin Schou. Af andre tilbygninger har der i s. været et usædvanlig højt våbenhus og ø. for dette et Skt. Anne kapel, ligesom der efter gl. kort synes at have været et andet våbenhus i n. 1803ff. underkastedes kirken en meget hårdhændet istandsættelse, hvorunder Skt. Anne kapel, der ikke mere benyttedes til kirkelige s. 677 formål og bar navnet »brændevinsgangen«, helt fjernedes. Vistnok ved sa. lejlighed blev søndre sideskibs tresidede afslutning erstattet med en lige mur, og korvinduerne blev delvis udmuret for at spare på rudeglasset. 1873–76 gennemgik kirken en grundig, men noget ufølsom restaurering (arkt. H. Drewsen), som endnu præger bygningen. Søndre sideskibs tresidede afslutning genopførtes, og i st. f. det fællestag, der i hvert fald siden 1600t. havde dækket højkirkemurene, fik midtskib og sideskibe selvstændige tage. Midt for sideskibene i n. og s. opførtes nye våbenhuse, og mod n. desuden et sakristi. Tårnet forhøjedes og fik sit nuv. spir ml. spidsgavle og hjørnespir, og der indrettedes en uskøn portal i tårnets v.side. Indvendig rensedes kirkerummets buer og piller for puds. 1928 foretoges med Mogens Clemmensen som arkt. nogle ændringer i kirkens v.parti: Tårnportalen fik en enklere, mere tiltalende form, og tårnets store v.vindue blev genåbnet. I tårnrummet indbyggedes på de gl. ansatser et stjernehvælv, og midtskibets store v.vindue, der var sat ud af funktion ved tårnets opførelse, blev atter fremdraget. Ved hovedrestaureringen 1873–76 fandtes på gjordbuen ml. 1. og 2. hvælv i søndre sideskib den ovf. omtalte kalkmalede latinske majuskelindskr. (nu stærkt opmalet): »I herrens år 1333 er denne hvælving fuldført«.

Kirkens hovedalter var i middelalderen viet Skt. Mikkel, og af andre altre nævnes altre for Vor Frue, Hellig-Legem (opbrudt og brændt ved billedstorm 1533), Skt. Erasmus, Skt. Jakob, Skt. Anna m.fl. En senmiddelald. fløjaltertavle fra 1515 med udskårne og malede billeder er forsv. 1941 opsattes en altertavle af Poul Henrik Jensen, malet på stentøjsfliser, forestillende den opstandne Kristus. Af en altertavle fra 1720 er bev. et nadvermaleri, sign. Fridrich Hollm. Alterkalken er et renæssancearb. fra 1592 med graveret pyramidefod og sen. bæger. Oblatæsken, der hviler på fire fødder, formet som granatæbler, er fra 1653, vinkanden fra 1611. Et relikviegemme af forgyldt kobber m. emaljearb. fra o. 1300–1350 er ligesom et par alterstager fra sa. tid i Limogesarb. nu i Nationalmus. I kirken et par gotiske malmstager fra o. 1500, hver med to ekstra lyseskåle, der har gennembrudte kraver. Et alterkrucifiks af elfenben fra o. 1700 er afgivet fra »Museet for nordiske Oldsager« 1858 i bytte for relikvieskrinet. På alteret Fr. II.s bibel (1589) i nyt bind. Af et sengotisk, ellers forsv. vægskab er bev. et topstykke m. indskr. fra 1400t. hentydende til ærkeengelen Michaels funktion som sjælevejer. Sengotisk korbuekrucifiks fra o. 1525. Døbefonten er et træskærerarb. i renæssancestil fra o. 1600–10 m. samtidig himmel. En nygotisk sandstensfont er hensat i sakristiet. Messingfad fra o. 1700. Prædikestolen, et anseligt billedskærerarb. i højrenæssance fra 1614, vistnok udf. af en Slagelsesnedker, er opsat af lensmand Ebbe Munk og hans frue Sidsel Høg. Opgangspanel og underbaldakin er fornyet ved en restaurering 1933 (N. J. Termansen). I sakristiet et maleri af Kristus, sign. Lucie Marie [Ingemann] 1852. Anselig lysekrone fra 1603, bekostet af Chrf. Graae og hustru Elisabet. En anden, mindre krone er fra 1709 med pietistisk indskr. Et skib ophængt i nordre våbenhus er bygget 1860 af den blinde Johs. Rasmussen Smed. I tårnet fire klokker: 1) o. 1350–75, skriftløs, af Olaf Henriksen Kegge (Uldall. 63); 2) o. 1450, platty. indskr., af Jacob Jode i Stralsund (Uldall. 182); 3) o. 1500 af Lavres Hansen (Uldall. 273); 4) omstøbt 1651 af Claus vam Dam efter at være revnet under sørgeringning for Chr. IV.

Kirken er rig på epitafer og gravsten. Der er epitafer over 1) Erik Knudsen, s. 678 køkkenskriver på Sorø, ridefoged på Antvorskov og rådmand i S., † 1652, sandstensramme m. portrætter af mand og hustru. 2) Rektor i S. Christen Clementin, † 1707, kalksten m. forgyldt kursivindskr. 3) Kbm. Anders Cabel, † 1774. 4) Kommerceråd William Hammond, † 1787, empiretavle af no. marmor. 5) Provst Diderich Top, † 1796. 6) Rektor Peder Wøldike, † 1811. 1874 bortsolgtes bl.a. fire renæssanceepitafer. Af de talr. gravsten nævnes: 1) Hans Olssen Kedelsmed, † 1599, figursten, vistnok Roskildearb. 2) Borgmester Christopher Lavritzøn, † 16. .. 3) Sgpr. Peder Mogensen, † 1627, og to hustruer, figursten. 4) Kgl. berider Lydich von Minden, † 1627. 5) Provst Niels Jensen Korsør, † 1640, brudstykker uden for koret. 6) Rektor Knud Hansøn, † 1647, og hustru, figursten. 7) Ridefoged, rådmand Erik Knudssøn, † 1652, og hustru. I koret er begr. russeren Fokás Stavróvskij, fanget på Øsel og sen. sølvmester hos Fr. II og Chr. IV, † 1592, men hans gravsten er forsv.

V.f. kirken ligger en sengotisk kirkelade fra o. 1500 m. blændingsgavle i n. og s. (Arch. 1912. 397). Bygn. anvendtes 1616–1809 som latinskole, sen. en tid som garnisonssygehus for dragonerne, 1879–1942 til politistation. Alle vinduer og døre samt indre indretning er moderne. En marmortavle i s.gavlen nævner berømte elever i latinskolen: N. Edinger Balle, Jens Baggesen, Chr. Bredahl, B. S. Ingemann, Chr. N. Rosenkilde og H. C. Andersen (sidstnævnte har dog ikke gået i skole i denne bygn.). De to lindetræer, der omtales i Ingemanns skoleerindringer, er fældet.

Kirkens formue var 1953 217.183 kr. og gælden 164.271 kr. – En ny præstegård på Østerbro toges i brug 1940 (arkt. Knud Holmgaard).

Litt.: Danm. Kirk. V. Sorø a. 187–218.

Skt. Peders Kirke har ligesom Skt. Mikkel bev. den middelald. værnehelgens navn. Den ligger vestl. i byen på en kirkegård, der nu er nedlagt som gravplads, omgivet af overvejende moderne hegnsmure. Kirkens ældste dele er det store og brede skib og det tilstødende vestl. fag i det smallere kor. Materialet er her rå og kløvet kamp m. opr. skærvefugning, der kan ses over det sen. tilbyggede våbenhus’ loft. Af de romanske døre er kun n.døren synlig, dog omsat og tilmuret. S.dørens nuv. form er fra restaureringen 1879–80, men den sidder i opr. leje. På hver af skibets sidemure var der 3 romanske vinduer; der er spor af de 2 vestl. på s.siden og det østl. på n.siden, alle tilmurede. I beg. af 1300t. blev koret forlænget. Materialet er nu tegl. Udvendigt har det nye kor høj, profileret sokkel mod ø. samt hjørnelisener. Gavlen har en opr. dekoration af 3 spidsbuede s. 679 blændinger, den midterste højest. Korudvidelsen havde på alle 3 sider 2 tæt sammenstillede gotiske vinduer, der bedst kan ses som blændinger på ø.væggen bag alteret, men som udvendig er tilmuret i ydre murflugt. Kirken havde hidtil været fladloftet, men samtidig med korudvidelsen indbyggedes der hvælvinger både i skib og kor; sidemurene i skibet forhøjedes m. tegl, og den romanske korbue udbyggedes til en bred spidsbue. Koret fik 2, skibet 3 gotiske krydshvælv med slanke rundstave langs kappernes afløbslinier og små dværgsøjler i hjørnerne til at optage krydsribberne. Det vestl. fag i skibet er dog helt ombygget i 1600t. Umiddelbart efter denne første udvidelse omdannedes kirken til en korskirke, idet der endnu i 1300t. opf. et sydl. og et nordl. kapel ud for det gl. kor, hvis kampestensmure gennembrødes af spidsbuede arkader. Begge disse tilbygn.s ydre blev stærkt omdannet ved 2 restaureringer i 1870erne. Søndre korsarms ø.mur har dog spor af et opr., gotisk profileret vindue. Begge korsarme fik gotiske krydshvælvinger; i den søndre løber ribberne i de 3 hjørner ned på konsolhoveder, hvoraf det ene har en pibet paryk, der brugtes i slutn. af 1300t. I den sen. middelalder fik kirken flere tilbygn., våbenhus ved den gl. s.dør, tårn mod v. (sen. ødelagt og fornyet) samt sakristi ud for korforlængelsens n.mur. Våbenhuset fra slutn. af 1400t. er af tegl m. mange mørktbrændte bindere; s.døren er fladbuet i spidsbuet spejl, men med nyere mønstermuring; gavlen er kamtakket m. højblændinger. Sakristiet er fra beg. af 1500t. med opr. hjørnelisener og kamtakket gavl m. stavværksblændinger. Det middelald. tårn styrtede sammen 1660. I stedet opf. bygmesteren Hans Spirhugger 1664 det nuv. tårn, der er dateret m. murankre og Frederik III.s navnetræk. Det ydre er sen. gentagne gange ændret. En ny dør er brudt gennem v.muren; den øvre afslutn. var fra 1818 et spir m. mansardtag, der nedtoges 1871, hvorefter det nuv. spidse skiferspir mellem 4 kamtakkede gavle opførtes; samtidig rest. arkt. H. Chr. Hansen den øvrige bygn., hvorved s.kapellets gavl ommuredes. Kort efter rest. kirken igen af J. D. Herholdt, der nymurede vinduerne i skib og kor, mens det indre blev glatpudset. Et kalkmaleri fra o. 1350 ses på korets ø.væg; en krucifiksgruppe, fremdraget 1879 og rest. af J. Kornerup. Samtidigt dekoreredes ribber og buer. En omfattende rest. af kirkens indre er påbegyndt 1954.

På det fritstående, murede alterbord står en altertavle m. nygotisk ramme og maleri, Kristus for rådet, af Aug. Jerndorff. Af en ældre altertavle, der stammer fra Antvorskov, er kun malerier (nadveren) tilbage; det er fra o. 1700. I korets blændede n.vindue står et træskærerarb., forestillende Skt. Dionysius, tidliggotisk fra o. 1300; stammer fra en forsv. sidealtertavle. På alterbordet 2 snoede stager af sengotisk form. Den senromanske font fra beg. af 1200t. er af granit, i 2 sten, m. kumme af kapitælform, hvis let indadbuede sider har relieffer forestillende stiliserede planter og andre figurer; stammer fra Antvorskov, hvor den dog må have tjent til andet formål, da klosteret ikke havde dåbsret. Prædikestolen, antagelig af sa. værksted som stolen i Vemmelev, er i senrenæssance fra o. 1630; i portalfelterne, der har rammer m. intarsia, står Kristus og evangelisterne; på himlen et kronet C4 samt kirkeværgernes mærker og navnebogstaverne H R (d. v. s. kirkeværge Hans Riber). Stolen blev fjernet 1880 og henlagt på kirkeloftet, men er nu atter opstillet uden himmel og istandsat m. den opr. staffering. I degnestolen er hensat 2 rigt udsk. højgotiske korstole, der antagelig stammer fra Antvorskov. Det øvr. stoleværk fra 1880. I tårnet 2 klokker, fra s. 680 1552 og 1619, dog begge omstøbt 1907. Et epitafium over sgpr. Rasmus Bruun, tidl. missionær på Grønland, † 1771, findes nu på tårnloftet. I våbenhuset er opstillet en række gravsten, over Henrik Udeksøn (?), † 1307, og Albert Skytte, † 1347; over Mechtild, uxor Arnoldi Hamp[. .], † 1334; Niels Bruun af Hyllerup, † før 1366 (Løffler. Gr. XIX og XXI) og Johanne, ovenn. Hans Ribers hustru, † 1630 (med portræt). I tårnrummet er opstillet en gravsten over ovenn. Hans Spirhugger, † på Antvorskov slot 1683. I s.kapellets ø.mur en hvid marmortavle over Louise Henriette Gude, f. Thomsen, † 1825. Sa. sted på v.væggen er på trætavle opsat 2 kisteplader, over Kirstine Byberg, g.m. rådmand Rasmus Wohnsen, † 1734, og over Mette Sophia Rasmusdatter Hvithoff, borgmester Markus Wohnsens enke, † 1740. På væggen over L. H. Gudes gravsten ses hendes kisteplade.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 219–35.

Kirkens formue var 31/3 1953 145.412 kr., gælden 45.277 kr.

Slagelse hospital og kloster stammer i det væsentlige fra Helligåndshuset (undertiden kaldt »hospitale pauperum«), som lå, hvor hospitalet nu er, på Bredegades s.side. Det nævnes første gang 1372, da Slagelseborgeren Knud Nielsen skænkede det en gård i Bredegade, og flere gange sen., således da kong Oluf o. 1385 skænkede det en gd. vistnok i Kirkerup (V. Flakkebjerg hrd.), 1403 og 1419 da Erik af Pommern og ca. 1443 da Chrf. af Bayern tog det i beskærmelse. Stiftelsen synes at have været ret velstående og blev efterhånden ejer af ejendomme både i S. (således flere gde i Bredegade) og uden for byen i Slagelse, Løve og V. Flakkebjerg hrdr. Det var hospital for egnens syge og fattige og styredes af en forstander, som undertiden tillige var præst for hospitalets kapel; flg. forstandere kendes: 1399 Henning, 1426 Jens Nielsen, 1436 Troels Madsen, 1469 Jep Nielsen, 1485 Peder Nielsen, der også var præst, 1498 Hans Severinsen. I 1500t. forenedes hospitalet efterhånden med byens Skt. Jørgensgård. Denne stiftelse for spedalske, der synes at have ligget i byens sv. udkant, nævnes første gang 1261 i et testamente og betænktes også sen. (1292 og 1307); den havde ejendomme både i og uden for byen og besad egen kirkegård. På reformationstiden husede den ligesom Helligåndshuset syge og fattige, og omkr. 1541 bortforlenedes de to stiftelser under eet til mester Peder Bartskær i S., men bestod dog side om side nogle år, idet Skt. Jørgensgården nævnes endnu 26/4 1569. Derefter synes dens besiddelser at være overgået til helligåndshuset, der fra 1500t.s slutn. havde fået navnet Slagelse Hospital. Ved ombygn. af Antvorskov kloster lod Fr. II 1580 de derværende fattige overføre til Slagelse hosp., og 1582 skænkede han kongetienden af 25 sogne i Holbæk og Sorø amter.

Ved fund. af 24/10 1585 ordnedes hospitalets forhold; det skulle underholde 40 hjælpeløse og syge, og forb. med latinskolen, som var indledt 1581, opretholdtes, idet 24 pers. fra denne skulle have deres underhold i hospitalet. Styrelsen skulle varetages af en forstander, der under sig fik 10 af hospitalet lønnede funktionærer. Ved fund. af 17/9 1751 deltes hospitalets indtægter i 3 lige dele ml. lemmerne, latinskolen og hospitalets og skolens administration og vedligeholdelse. 22/12 1812 ændredes denne fordeling således, at hospitalet fik 5/9 og skolen og efter dennes nedlæggelse 1852 den alm. skolefond 4/9 af fællesfonden, hvis udgifter fordeltes i sa. forhold. Hospitalslemmernes antal var 1733 fastsat til: 55, 1748: 57, s. 681 og efter den ny fund. 1752: 60, 1776: 100, 1849: 120, 1883: 126, og 1914 fastsattes tallet til 100.

1946 fandt en nyordning sted såvel for hospitalet som for det ndf. omtalte Nykloster; navnet ændredes til Slagelse gl. kloster, og i h.t. fund. af 24/4 1946 for Slagelse gammel og ny Kloster kan Gammel kloster nu yde plads til 79 kvinder og 8 ægtepar, i alt 95 pers., der får fribolig, lys og varme, lægehjælp m.m. Sognepræsten ved Skt. Peders kirke er præst ved klostrenes kirke (Helligåndskirken); kantoren holder morgenandagt i Gl. kloster; endvidere er ansat portner, vaskeribestyrinde, sygeplejerske m.fl. Begge klostre ledes af sa. forstander. Bygninger og jorder vurderet til 1.052.100 kr., kapital ca. 1.600.000 kr., jordareal ca. 75 ha; Gl. kloster er assureret for 1.583.000 kr., Ny kloster for 919.000 kr., ejd. Bredegade nr. 21 for 140.000 kr.

Hospitalets bygninger i Bredegade danner nu et firfløjet grundmuret kompleks, hvis n.- og ø.fløj er i to, de andre i eet stokv., og som har fået sin nuv. skikkelse ved talr. byggearb. i 1700t. og 1800t. 1732 opf. et 10 fags »Hospitals Huus« til 17 personer. 1768–69 ombyggedes og udvidedes hospitalet for 28.000 rdl. (jf. mindetavle indmuret i n.fløjens gårdside), det bestod da af n.fløjen til gaden og, forbundet med denne, ø.fløjen mod gården, begge i eet stokv. og grundmur; de indeholdt 23 værelser, hvert til 4, og et til 8 personer på begge sider af en gang, der strakte sig gennem begge fløje; desuden fandtes køkkener, forsamlings- og arbejdsstuer. 1848 erstattedes nogle gl. udlænger med en 39 m lang s.fløj i et stokv. (for 13.000 rdl., arkt. J. H. Koch), hvor der bl.a. indrettedes 8 værelser til ægtefolk, der tidl. boede adskilt; mod ø., hvor kirkegården før havde været, indrettedes sen. en have. 1870 blev den forfaldne ø.fløj nedrevet og for 41.500 rdl. opf. en ny 38 m lang bygn. i 2 stokv. med 36 værelser (arkt. H. Chr. Hansen). 1877 forhøjedes n.fløjen med et stokv. i gotisk stil (for 47.643 kr., arkt. Herholdt) og fik blindingsprydede kamtakgavle. Endelig indrettedes 1896 en sygeafd. i s.fløjen. Hospitalskirken (Helligåndskirken), i østl. forlængelse af n.fløjen, er opf. 1864–65 (arkt. H. Chr. Hansen; for 13.000 rdl.) i st. f. den gl. 1862 nedbrudte kirke, hvis fundamenter synes benyttet; den bestod af kor og skib ud i et, havde en takket, blindingsprydet ø.gavl og synes at have været hvælvet. Den ny kirke, der ligeledes består af kor og skib i eet, har 4 spidsbuede hvælvinger, og i ø. en kamtakket gavl med blindinger i hvis top der hænger en klokke. Altertavlen fra 1933 (den fortabte søns hjemkomst) af Troels Trier; det tidl. alterbillede af N. Simonsen fra 1847 nu på s.væggen. På s.siden er bev. 3 sammenhængende munkestens udbygninger fra Helligåndshusets tid, det vestligste har en meget anselig blindingsprydet kamtakgavl i s.; det indre fremtræder efter rekonstruktionen 1935 (arkt. K. Holmgaard og Chs. Christensen) som et meget smukt højt hvælvet rum, der nu er indrettet til forsamlingssal og 1938 udsmykkedes med freskomalerier af Niels Larsen Stevns (Kristus og den spedalske og den barmhjertige Samaritan). På reformationstiden føjedes hertil en lille tøndehvælvet munkestensbygning i ø., og ø. for dette byggedes endelig o. 1550 den tredie tilbygn., ligeledes af munkesten, men i krydsskifte, hvis indre nu anvendes til ligkapel. Da hospitalets formue ved midten af 1800t. muliggjorde en udvidelse, opret. ved reskr. af 2/10 1857 en ny stiftelse Slagelse Kloster. Efter tegn. af stadsbygmester N. S. Nebelong opf. 1857–59 klosterbygningen ved Skælskørvejen af røde mursten i got. renæssancestil med takkede, blindingsprydede gavle. s. 682 Komplekset, der består af en 38 m lang midtfløj og to 23 m lange endefløje, er to stokv. højt, foruden kælder og kvist. Foruden beboernes værelser findes en forsamlingssal. Til klosteret hører en have. Denne nye stiftelse, der fik fælles administration med hospitalet, bestemtes for 50 enligtstillede kvinder af den dannede middelstand, 45 år gl. og af uplettet rygte. »Konventualinderne« nød fri bolig, lægehjælp og medicin samt fri begravelse. 1914 måtte antallet af pladser nedsættes med to.

1946 fandt en nyordning sted, hvorved ledelsen blev fælles for hospitalet og klosteret, nu kaldt Slagelse ny kloster (fund. for Slagelse gammel og ny Kloster af 24/4 1946), jf. ovf. Der er ansat portner, økonoma og sygeplejerske m.fl.

Hosp.s og kl.s direktion består af stiftamtmanden over Sjællands stift og biskoppen over Roskilde stift, der har belæggelsesretten. Inspektionen, der har forslagsret over for direktionen, udgøres af politimesteren og sognepræsterne i Slagelse. Driften varetages af den af direktionen udnævnte forstander.

På hospitalets kgd. er begr. lægen og forf. R. Frankenau, † 1814.

Litt.: Otto Holmgaard. Slagelse Helligaandshus og Hospital. 1935.

Vor Frue Kirke i Frederiksgade, opf. 1931 (arkt. Bockgremer, Aachen), afløste det romersk-katolske kapel i Tordenskjoldsgade. – Baptistkirken Bethania, Løvegade, er opf. 1895–96. – Metodistkirken, Matthæuskirken, Absalonsgade, indv. 1923. – Missionshuset Philadelphia, Herrestræde, opf. 1893 (arkt. C. L. Thuren).

Kirkegården ved Skt. Mikkels Kirke blev nedlagt 1856 og den sydl. del omdannet til anlæg. Skt. Peders Kirkegd. ved kirken (her begr. amtmand Esaias Fleischer, † 1804) benyttes heller ikke mere. – Skt. Mikkels Assistenskirkegd. ved Parkvej blev indv. 1836; den er udv. 3 gange og omfatter nu 6,6 ha; et nyt ligkapel indv. 1943 (arkt. Adler Nissen); i kapellet et kalkmaleri af Jais Nielsen; på kgd. bl.a. begr. skolemanden Carl C. Carlsen, † 1865, kultusminister J. C. H. Fischer, † 1885, præsten K. Viborg, † 1885, politikeren J. H. G. Tauber, † 1892, højskolemanden og politikeren E. M. Rotwitt, † 1894, fabrikanten og politikeren Vilh. Lange, † 1917, lægen Emanuel Fraenkel, † 1918, politikeren Hagbard Berg, † 1936, kunsthistorikeren, museumsdirektør Carl V. Petersen, † 1938, redaktør Hans Jensen, † 1944. Ø.f. den første udv. af kgd. findes en lille mosaisk kirkegård (opret. 1865). – Skt. Peders Assistenskirkegd. i Mariendals Allé er anl. 1886 og udv. fl. gange, sidst 1952 og omfatter nu 3,3 ha. Kapellet m. krematorium og columbarium opf. 1925 (arkt. Swane). På kgd. er bl.a. begr. grundlæggeren af Antvorskov Højskole højskoleforst. N. Eggert, † 1915, højskoleforst. Fr. Nørgaard, † 1945, og sprogmanden Gunnar Knudsen, † 1952.

Byen har i mange år ikke haft noget rådhus, idet det sidste blev nedrevet 1868. Indtil et nyt bliver bygget, vil forsk. kom.kontorer have til huse i en bygn. på hj. af Bjergbygade og Bredegade. – Ting- og Arresthuset, Rytterstaldstræde, er opf. 1914–16 (arkt. F. C. C. Hansen) m. retslokaler og arrest. – Politistat., på Ridehuspl. i nærheden af ting- og arresthuset, er opf. 1942 (arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen).

Toldkammeret ligger ved jernbanestat.

Slagelse kommunale Gymnasium. Den tidl. private realskole blev 1928 flyttet fra Skolegade til det tidl. forsørgelseshjem i Herrestræde som gymnasium under s. 683 navnet Slagelse højere Almenskole, sen. ændret til det nuv. navn. Skolen blev 1953 udv. m. 2 gymnastiksale og et idrætsanlæg. 1953 var der 363 elever fordelt på mellem-, real- og gymnasieklasserne. Ved skolen er der en rektor og 20 lærere. – Østre Skole, Fruegade, er opf. 1856 (arkt. Carlé), udv. 1898–99 (arkt. Thomsen), 1928–29, da bygn. ud mod Fruegade blev gjort større, og 1952 m. en bygn. ud mod Skovsøgade. 1953 var der 37 lærere og ca. 950 elever. – Markskolen (opf. 1907–08), der hørte under Østre Skole, blev nedlagt 1953, og eleverne blev overført til Møllegårdskolen. – Vestre Skole, Skt. Peders Stræde, opf. 1913 (arkt. K. Larsen); udv. 1943 m. gymnastiksal og idrætspl.; 1950 var der 37 lærere og ca. 1050 børn. – Møllegårdsskolen, Østre Allé, indv. 1953, men endnu ikke færdigbygget; ved skolen var der 1953 15 lærere og ca. 625 børn. – Mellem- og Realskolen (privat), opret. 1881 under navnet frøknerne N. og L. Branners Skole; bygn. opf. 1899 (arkt. Haunstrup); 1953 havde skolen 10 lærere og ca. 325 elever. – Teknisk Skole, Sorøvej, opret. 1866; bygn. opf. 1892 (arkt. K. Larsen); 1952–53 havde skolen 35 lærere og ca. 530 elever. – Handelsskolen, opret. 1886, har lokaler på Østre Skole; 1952–53 havde skolen 24 lærere og ca. 325 elever.

Centralbibl. for Sorø amt (opret. 1898) er indr. i det gl. ting- og arresthus i Løvegade; bygn. opf. 1843 og blev, efter at have været anvendt som husvildebolig, ombygget 1922 (arkt. Jørgensen); bogbestanden 1953: 40.170 bind.

Flg. aviser udkommer i Slagelse: Sorø Amtstidende (grl. 1815); Sorø Amts Dagblad (grl. 1867); Sjællands Posten (grl. 1899, før 1949: Vestsjællands Socialdemokrat); Vestsjællands Folkeblad, en aflægger af Venstres Folkeblad i Ringsted.

Centralsygehuset. Byens gl. sygehus blev opf. 1855–56 som privat sygehus, men overgik til kom. 1893; ø.f. dette byggedes 1920 et nyt sygehus (arkt. Knud Larsen og C. Andersen). Garnisonssygehuset (arkt. K. Larsen) ved Skovstien, opf. 1911–12, hører nu ind under centralsygehuset; dette er udv. 1939 og 1952 (arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen); det er bogført for 3,9 mill. kr. og har ialt 256 sengepl. – Andersvænge Åndssvageanstalt ligger et stykke uden for byen; taget i brug 1940 og rummer ca. 520 patienter.

De gamles Hjem, Smedegade, opf. 1906–07 (arkt. K. Larsen); udv. 1929 og 1952 (arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen); bogført for 788.000 kr., 81 pl. – Vandrerhjem og Ungdomshjem, Skælskørvej 44. – Forplejningshjemmet for vejfarende er opf. 1928 og har 1600–1800 overnatninger om året. – Arbejderhjemmet, Herrestræde, opf. 1890 m. 12 fribol. – Alderstrøst, Herrestræde, er Svendeforeningens fribol. m. 8 pl. – Strudsbergs Stiftelse, Nansensgade, opret. ved testamente af købmand J. S. Strudsberg, er opf. 1901 m. 4 fribol. for gl. håndværkere og årb. – Endv. er der i S. flere velgørende foreninger.

Slagelse børneasyl, opret. af fhv. borgm. og byfoged J. B. Lassens enke, Anna Marie, f. Odgaard (fund. 31/10 1867); bygn. i Herrestræde er opf. 1869. – Slagelse kommunale børnehave blev taget i brug 1949 og har 44 pl.

Gasværket, Ndr. Stationsvej, er anl. 1901 til afløsning af det første gasværk, der lå, hvor elektricitetsværket ligger nu; udv. fl. gange; bogført for 1.136.000 kr. – Vandværket, mod n. i byen, er anl. 1889; udv. fl. gange, sidst i 1933–34, da s. 684 der blev anl. et pumpeanlæg ved Valbygd. nv. for byen i Skt. Mikkels landso. og et vandtårn på en bakke ved Holmstrup v.f. byen; bogført for 717.000 kr. (1953). – Elektricitetsværket, Sdr. Stationsvej, er anl. 1909 (arkt. K. Larsen); udv. fl. gange; bogført værdi 1953 3.217.000 kr.; elværket samarbejder med Isefjordsværket ved Kyndby gennem Nordvestsjællands Elektricitetsforsyning samt med S. E. A. S.

De off. slagtehuse ved Kvægtorvet er åbnet 1899; udv. fl. gange.

Brandstat. ligger i Rytterstaldstræde ved siden af politistat.; 1953 var der ansat 18 pers. ved brandkorpset. – Falcks Redningskorps har stat. i Svendsgade, Zoneredningskorpset har stat. på Skælskørvej.

S. blev garnisonsby ved lov af 1911. Kaserneanlægget på Kastanievej består af den kommunale kaserne (arkt. K. Larsen) og statskasernen (arkt. Sv. Sinding); den kommunale kaserne er bogført for 541.000 kr.

Af andre bygn. kan bl.a. nævnes: Svaneapoteket, Bredegade, opf. 1890 (arkt. K. Larsen); Arbejdernes bygn., Eriksgade, ombygget 1937–38 (arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen); Sparekassen for Slagelse og Omegn, Bredegade (opret. 1855, bygn. opf. 1903, arkt. K. Larsen); A/S Banken for Slagelse og Omegn, Bredegade (opret. 1857, bygn. ombygget 1953 (arkt. Corfitzen og Erhardt Vemmelund); A/S Handels- og Landbrugsbanken i Slagelse, Gammeltorv, opret. 1917; A/S Landbobanken, Nytorv, opret. 1884.

Byen har 3 biografer: Biografen, Stenstuestræde, Kinoteatret på Gammeltorv og Scala i Klingeberggade. – Hotel Casino i Jernbanegade er opf. 1892 og rummer et teater m. 1200 pl. (ombygget 1918).

Gamle huse. I Bjergbygade ved den tidl. bygrænse ligger endnu den gl. accisebod fra 1783, en ganske lille bindingsværksbygning med et stort knægtbåret tagudhæng. Også acciseboden fra Smedegade er i behold, men ikke på sin opr. plads, idet den er flyttet ud i anlægget. I øvrigt er der kun et par af de ældre bygninger i byen, der udmærker sig, nemlig Brænderigården i Slotsgade (opf. 1807–08) og Nytorv 11 (opf. 1811), begge i nyklassisk stil med kannelerede pilastre på façaderne og begge opf. af Hans Abelin Schou. Nytorv 11 er en hjørneejendom i to etager, mens Brænderigården er en lang lav længe med en meget bred kvist over midten. Ved Brænderigården er bev. et smukt gitterværk. Et pynteligt lille trefløjet senempirekompleks er L. Antvorskov, Ingemannsvej 6, nu amtstue. Bredegades bebyggelse dannede indtil for nogle år siden en smuk helhed af ensartede lave huse opf. efter branden 1801, men de sidste års nybyggeri har kun levnet lidt af denne bebyggelse. Endnu har Stenstuegade, der fører op ad bakken mod Skt. Mikkels kirke, til dels bevaret et malerisk præg med sine gl. småhuse, der dog ikke hvert for sig har krav på særlig interesse.

Lystanlæg. Allerede i 1830erne oprettedes en forening til anlæg i S.; denne anlagde spadserestier omkr. byen, deribl. »Kærlighedsstien« samt en udsigtshøj ved Papegøjehuset, »Tønden«, sen. bortfjernet, men foren. bestod kun en kort tid. 1875 blev der af konferensråd, birkedommer F. C. Bech m. fl. indsamlet en pengesum, for hvilken den beplantede sti til Lystskoven blev anl. (åbnet 18/8 s. 685 1876). 1877 oprettedes det nuv. Forskønnelsesselskab, som har anl. et smukt parkanlæg ø.f. byen i det tidl. Natmandsvænge (anlægsgartner Høegh-Hansen, åbn. 11/7 1882). Dette anlæg er fl. gange senere udvidet, således 1911 med et stykke af Brænderigårdens eng, hvor der er gravet en lille sø, sidst 1953, da det blev sat i forb. med det nye idrætsanlæg. I anlægget en pavillon, hvis forparti er opf. 1914 (arkt. Kn. Larsen); den bageste del er den ca. 1884 opf. forsamlingsbygn. »Frem« (arkt. A. Clemmensen). 1937 blev der ø.f. byen anl. en amfiteatralsk festpl. på Frederikshøj (arkt. C. Th. Sørensen). Ø.f. anlægget og som dette i forb. m. idrætsparken ligger en dyrskuepl.

På Schweitzerpladsen står en rytterstatue i bronze af Chr. IX (L. Brandstrup), afsl. 1910. På Skt. Michaels Plads, anl. 1930–33 ved frilæggelsen af Skt. Mikkels Kirke, opstilledes med bistand af Ny Carlsbergfondet en springvandsgruppe, Skt. Michaels kamp mod dragen (Willie Wulff). – På gymnasiet, politistat., Schweitzerpladsen nr. 7, og Løvegade nr. 20 er der opsat mindeplader for dræbte under krigen 1940–45. – På den gl. kirkegård ved Skt. Mikkels Kirke blev der 1950 rejst et mindesmærke for frihedskampen, forestillende en død frihedskæmper, bundet til en henrettelsespæl (Gunnar Slot).

Stadion og Idrætsparken ligger mod ø. i byen. 1910 anlagdes en sportspl. i forb. m. dyrskuepl. ø.f. anlægget. 1927 indviedes Slagelse Idrætspark. 1953 afsluttedes arbejdet på Stadion s.f. de allr. eksisterende anlæg.

Statsbanestat. lå opr. længere mod n., hvor margarinefabrikken nu ligger; ved anlægget af S.-Næstvedbanen, der åbnedes 1893 (anl. efter lov af 12/4 1889) med sidebane Dalmose-Skælskør (11,5 km, nedlagt for pers.trafik 1950), blev stat. flyttet til sin nuv. pl. 1894 byggedes strækningen S.-Værslev (33,6 km). Stationsbygn. er opf. 1891–92 (arkt. N. P. C. Holsøe). – Rutebilstat. er i stationsbygn. Fra S. er der bl.a. rutebilforb. til Glumsø, Korsør, Næstved, Skælskør og Ørslev ved Glænø. – Posthuset og telegrafstat. på Banegårdspl. er opf. 1932. – Telefonhuset i Bredegade er opf. 1847.

S. havde tidl. en havn ved udløbet af Tudeå, 7 km v.f. byen (Skibsholm havn). 1904 købtes Mullerup havn, der dog blev solgt igen 1922.

Af større industrivirksomheder kan bl.a. nævnes: Slagelse Andels Svineslagteri (grl. 1889, ca. 50 arb.); Konservesfabrikken Danica (opret. 1901, 75 arb.); A/S Slagelse Dampmølle (grl. 1903, 30 arb.); A/S Den Danske Margarinefabrik (grl. 1900, 40 arb.); A/S De Danske Spritfabrikker (ca. 90 arb.); A/S Vilhelm Langes Cigar og Tobaksfabrik (grl. 1873, 134 arb.); A/S De forenede Træskofabrikker (grl. 1895, 50 arb.); Møbelfabrikken Jofa (70 arb.); Slagelse Møbelværk (50 arb.); Alliance, Maskinfabrik og Jernstøberi (grl. 1875, 150 arb.); A/S Danske Guldsmedes Sølvvarefabrik (45 arb.); Dansk Cycle Industri (125 arb.). Endv. et bryggeri, en valsemølle, en skotøjsfabr., maskinfabrikker og en filtfabr.

Indbyggerantallet i S. kom. var 7/11 1950: 19.184 fordelt på 6309 husstande (1801: 1732, 1850: 4011, 1901: 8958, 1930: 14.431). Inkl. forstæder (Slagelse Skt. Peders landsogn) var indbyggerantallet i 1950: 21.851 (7089 husstande), 1930 (inkl. del af Skt. Peders landsogn): 15.910.

Efter erhverv fordelte folkemængden i S. kbst. (inkl. forstæder) sig 1940 i flg. grupper: 1429 levede af landbrug, 7967 af håndværk og industri, 3530 af handel og omsætning, 1375 af transportvirksomhed, 1446 af administration og liberale erhverv og 2676 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 689 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der i S. inkl. forstæder ved erhvervstællingen 1948 686 håndværks- og industrivirksomheder m. i alt 4382 beskæftigede og 7564 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 61 engros- el. dermed beslægtede virksomheder med 495 beskæftigede og en omsætning på 50,5 mill. kr. og 360 detajlhandelsvirksomheder med 1207 beskæftigede og en omsætning på 58,1 mill. kr., samt endelig 53 hotel- og restaurationsvirksomheder med 287 beskæftigede og en omsætning på 5,0 mill. kr.

Der var i S. kbst. 1. januar 1954 i alt 1318 automobiler, hvoraf 767 personbiler, 33 drosker, 16 rutebiler m.v. og 502 vare- og lastvogne, samt 235 motorcykler og 215 cykler med hjælpemotor. Foruden ruten Kbh.-Roskilde-Ringsted-Sorø-Slagelse-Korsør samt Slagelse byomnibus er der 23 omnibusruter på fra 8 til 77 km.s længde, der udgår fra el. berører byen. På disse ruter kørtes i sommeren 1953 ugtl. ca. 33.000 km.

Finansielle forhold. Kommunens driftsindt. udgjorde 1951/52 5.544.000 kr.; skatterne indbragte 4.439.000 kr. (heraf opholdskom.skat 3.964.000 kr., erhvervskom.skat s. 687 47.000 kr., aktieselskabsskat 154.000 kr., ejd.sk 119.000 kr., grundskyld 123.000 kr.), afgifter og kendelser 259.000 kr., overskud af vandværker 37.000 kr., gasværker 156.000 kr., el.værker 240.000 kr.

Af driftsudg., i alt 5.432.000 kr., var sociale udg. 1.817.000 kr., skolevæsen 708.000 kr., biblioteksvæsen 68.000 kr., medicinalvæsen 629.000 kr., vej- og kloakvæsen 362.000 kr., gadebelysning 61.000 kr., snekastning 35.000 kr., off. renlighed iøvrigt 131.000 kr., brandvæsen 46.000 kr., administration 486.000 kr. Kommunens formue udgjorde 31/3 1952 27,3 mill. kr., hvoraf 18,3 mill. kr. i faste ejd., resten hovedsagelig i værdipapirer; kom.s gæld udgjorde 11,2 mill. kr. og legatkapitalen 282.000 kr. Kom.s skatteprocent var i 1952/53 8,7 og ligningsprocenten 8,70.

I Sparekassen for Slagelse og Omegn (opret. 1855) var indskuddene 31/3 1953 25,0 mill. kr. Banken for Slagelse og Omegn (opret. 1857) havde 31/12 1952 en aktiekapital på 2,0 mill. kr., reserver 3,1 mill. kr.; indskuddene i banken var 36,3 mill. kr. A/S Handels- og Landbrugsbanken (opret. 1917) havde 31/12 1952 en aktiekapital på 1,5 mill. kr., reserver 0,9 mill. kr.; indskuddene i banken var 17,2 mill. kr. Landbobanken i Slagelse (opret. 1884) havde 31/12 1952 en aktiekapital på 0,8 mill. kr., reserver 0,8 mill. kr.; indskuddene i banken var 12,4 mill. kr.

S. kbst. omfatter 2 so. (Skt. Mikkels bysogn og Skt. Peders bysogn), der hvert sa.m. henh. Skt. Mikkels landsogn og Skt. Peders landsogn udgør et pastorat under Slagelse hrd.s provsti. I pastoratet Skt. Mikkels by- og landsogn er der en sognepræst, en residerende kapellan, der tillige er sgpr. i Hejninge, og en kaldskapellan og i Skt. Peders by- og landsogn en sognepræst og en kaldskapellan.

Øvrighed. Byrådet består af 17 medlemmer.

S. hører under 15. retskr. (Slagelse) m. tingsted i S., under 11. politikr. (Slagelse), er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Slagelse amtsstuedistrikt med amtsstue i S., Slagelse lægekr., 16. skattekr. (Slagelse), 16. skyldkr. (Sorø amtr.kr.), amtets 3. folketingsvalgkr., dets 7. forligskr. og udgør 2. udskrivningskr., 337. lægd.

S. er sessionssted for lægderne 318–337 i 2. udskrivningskr.

S. købstad udgør tillige med Slagelse Skt. Peders landso. 78. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 11. politikr.

Historie. Slagelse (ValdJb. Slauløsæ, Slaglæsæ, Saxo: Slaglosa; på lat. ellers i reglen Slaulosia; gl. landsbynavn på -løse; Slag- betyder terrænsænkning, her måske om vejspor) skylder sin centrale beliggenhed inden for et stort og rigt opland sin oprindelse. Man mener, at der i hedensk tid har været et vigtigt offersted her, måske anbragt på den høj, hvor sen. Skt. Mikkels Kirke opførtes. På gl. bykort ser man tydeligt, hvorledes kirken har ligget i centrum med veje udstrålende til alle verdenshjørner.

Fra 1000t. er byen kendt som møntsted, idet der er foretaget udmøntning både under Knud den Store, Hardeknud og Knud den Hellige. Allr. på 1100t. fandtes der to kirker i byen. Skt. Mikkels Kirke menes opf. af Roskildebispen Svend Nordmand o. 1080. Den blev sen. udvidet og fuldført 1333. 1257–1670 var den annekskirke til Roskilde provsti. Den anden kirke var den noget yngre Skt. Peders Kirke, hvor Hellig Anders var præst (død 1205). Denne mand dyrkedes i århundreder som byens egl. skytshelgen. Han blev aldrig officielt kanoniseret. Efter sagnet skal han have foretaget en rejse til det hellige land, fra hvilken han vågnede op på den høj n.f. Korsørvejen, som endnu bærer et kors. Det tilskrives ligeledes ham, at S. tidligt kom i besiddelse af store landområder. Sagnet fortæller, at Vald. Sejr s. 688 tilstod byen så megen jord, som den hellige mand kunne ride omkring på et 9 dage gl. føl, medens kongen besøgte badstuen. I en stor sten mente folkeovertroen at kunne se et aftryk af føllets fod (Følsfjeddet). I landsbyen Landsgrav fandtes en hellig kilde, hvor Hellig Anders skulle have tabt sin handske. Disse lokaliteter lå dog et godt stykke uden for bygrænsen. De store bymarker, der fra gl. tid tilhørte byen, medførte, at landbrug gennem århundreder var byens vigtigste næringsvej. Endnu 1911 levede 359 personer af landbrug. I middelalderen fandtes der i S. en 3. kirke indviet til Vor Frue. Den nævnes 1. gang 1382. 1551 blev der givet tilladelse til dens nedbrydning, og materialerne anvendtes ved de andre kirker, til præstegården og til skolen. I den sydvestl. del af byen fandtes en Skt. Jørgensgård, der nævnes 1. gang 1261. Da spedalskheden forsvandt, blev ejendommen anvendt til forsørgelse af fattige og syge. I 1500t. blev den slået sammen m. det i 1300t. oprettede Helligåndshus. Skt. Jørgensgården forsvandt ret hurtigt, men dets ejendomme tillagdes Helligåndshuset.

Erik Mændved har udstedt de ældste kendte privilegier fra 13/12 1288, der gav borgerne toldfrihed over hele riget m. undtagelse af Skanørmarkederne. 8/6 1321 og 13/4 1348 stadfæstedes og udvidedes privilegierne. Nye privilegier og stadfæstelser fandt sted 1/3 1403, 2/1 1441, 6/11 1468, 30/12 1471 og 10/3 1489. 3/5 1376 afholdt dronn. Margrete danehof i S., og ved den lejlighed blev hendes søn Oluf kåret til da. konge.

Handel og håndværk spillede ligeledes en stor rolle for byen. Der holdtes store markeder Skt. Olavs dag (29/7) og omkr. 1/11. En række håndværkslav går tilbage til middelalderen. Således er skomagernes skrå bev. i 2 udgaver, fra henh. 1450 og 1471, smedenes fra 1469, bagernes fra 1471 og skræddernes fra 1545. Skomagerlavet kaldtes også Vor Frue Kompagni. Et Skt. Knuds gilde har ligeledes eksisteret. Dets segl er bev. fra midten af 1300t., og det anvendtes i en periode af 1700t. som byvåben.

Alt tyder på, at S. i middelalderen har været et blomstrende bysamfund, selv om den sorte død skal have bortrevet en betydelig del af dens indbyggere. Også i 1500t. blomstrede byen, og den opnåede adsk. kgl. begunstigelser, navnlig under Fr. II. Byens privilegier stadfæstedes 1515, 1552 og 1561. Da Antvorskov kloster omdannedes til kongebolig, ophævedes hospitalet på klosteret, og de fattige overførtes til Helligåndshuset i S. Kongen gav dette mange gaver og udstedte en ny fundats for det såkaldte Slagelse kloster 24/10 1585. Dets midler skulle dels gå til syge og fattige dels til skoleformål. S. havde efter reformationen fået sin egen lærde skole, der opr. indrettedes i en bygn. på n.siden af Skt. Mikkels kirkegård. 1616 fik skolen overdraget den gl. kirkelade til skolehus, og her levede man, indtil man 1809 fik tildelt en større bygn. i Bredegade. Skolen nedlagdes 1852. Opr. modtog såvel elever som lærere deres kost i klosteret, siden omdannedes ydelserne til stipendier. Fr. II skænkede desuden byen en række jorder, som borgerne tidl. havde anvendt mod at betale afgift til Sorø og Antvorskov klostre. Fra 1500t. har man vidnesbyrd om en lang række store brande, der ramte byen, således 1515 og 1530. Også 1549 brændte et betydeligt antal gårde, og borgerne søgte og fik forsk. skattelettelser.

I 1500t. opstod en alvorlig konflikt m. borgerne i Korsør, der ikke ville tillade, at S. benyttede Skibsholm havn ved Pine mølle ved Vårbyåens udløb. 1574 forbød kongen anvendelse af havnen, men på beboernes kraftige henstillinger blev forbudet taget tilbage 1580. Havnen havde dog ingen større betydning, idet der først 1650 blev givet tilladelse til opførelse af nogle huse på stedet. Da Korsør 1661 blev ophøjet til stabelstad, blev Skibsholm havn endelig forbudt 1664. 1910–22 ejede byen Mullerup havn.

De gode tider for S. varede til beg. af 1600t. I løbet af dette årh. indtraf forsk. begivenheder, der afgørende satte byen tilbage, og den blev en tid overfløjet af Korsør, der nu på forsk. måde begunstigedes af kongen. 1652 udbrød en ny stor brand, der tilintetgjorde henved 120 gårde og huse. 1658–60 var byen besat af sv. tropper og led hårdt under udskrivninger og indkvarteringer. Da fjenden vel var ude af landet, indtrådte en ny brandkatastrofe 1669, der ødelagde kvarteret omkr. Bjergbygade. 1672 havde S. 1832 indbyggere, men 1769 kun 1289. En ny stor brand hærgede byen 1740, og ved den lejlighed brændte det gl. rådhus og byens arkiv. Borgerne klagede over den hårde konkurrence fra nabohavnebyerne, der gjorde det muligt for disse dels at få bedre priser for deres eksportvarer dels billigere importvarer. Man forsøgte at anlægge tobaksplantager med tilh. spinderier, men denne virksomhed ville ikke rigtig slå an. Håndværket trivedes bedre. Der var 1735 ikke mindre end 9 håndværkslav i byen. Årh.s vanskelige landbrugskonjunkturer måtte endvidere ramme en by som S. hårdt, der i så høj grad selv levede af landbrug.

Fra slutn. af 1700t. beg. det imidlertid at gå fremad. 1801 talte byen 1732 indbyggere og ved årh.s midte nåede man de 4000. Det var først og fremmest de stigende landbrugskonjunkturer, s. 689 der gjorde deres virkning, og byens centrale beliggenhed i et stort og rigt opland kom rigtig til sin ret. De forbedrede samfærdselsforhold gjorde ligeledes sit. I 1780erne anlagdes den nye sjæll. hovedlandevej til Korsør, og 1856 åbnedes jernbanen. Mange bønder, der tidl. var kørt til Korsør, foretrak nu S., især da amtsstuen flyttedes hertil 1863. I årh.s sidste halvdel udbyggedes vejnettet omkr. byen, og S. fik jernbaneforb. m. Næstved og Skælskør mod s. og Værslev-Kalundborg mod n.

Omtr. samtidig opstod en omfattende industri, navnlig bygget op på landbrugsprodukter. Allr. i slutn. af 1700t. var der anlagt store brændevinsbrænderier. 1848 grundlagdes et hvidtølsbryggeri, der sen. slog ind på en omfattende bayerskølfabrikation. En sprit- og gærfabrikation optoges 1884, og denne virksomhed overtoges af de da. spritfabrikker 1918. 1901 startedes konservesfabrikken Danica, og i de nærmeste år derefter opstod flere dampmøller. Fra 1889 eksisterede S. andelssvineslagteri, og 1900 oprettedes en margarinefabr. Det ældste jernstøberi så dagens lys så tidligt som 1843, og sen. fulgte en række forsk. maskinfabrikker og andre industrielle virksomheder, der gav arbejde til mange familier. Det var navnlig i byens nordl. del, at disse mange virksomheder havde til huse. Den ældste jernbanestat. i S. overtoges således af margarinefabrikken. Den industrielle virksomhed er kraftigt fortsat i indeværende årh. 1950 havde byen over 19.000 indbyggere.

1807–08 var S. først besat af eng. tropper, hvorefter spanske enheder opslog kvarter i byen. Efter krigen vendte de da. tropper tilbage. S. havde siden beg. af 1700t. været garnisonsby, s. 690 men efter hærreformen 1866 mistede byen sin garnison. Først 1913 vendte hæren tilbage til byen, og der indviedes et nyt kaserneanlæg i den nordøstl. del af byen.

1804 ramtes byen på ny af en omfattende brandkatastrofe. Medens de tidl. store brande ikke i særlig grad havde medført ændringer i den middelald. gadeplan, benyttede man branden 1804 til at udlægge Nytorv og den såkaldte Schweitzerplads.

1815 grundlagdes i S. den avis, der idag udkommer under navnet Sorø Amtstidende, og som under red. Hans Jensens mangeårige ledelse fik en meget stor indflydelse, navnlig i oplandet. Indtil 1867 var bladet ene på skansen, dette år oprettedes Slagelse-Posten, der idag udkommer under navnet Sorø Amts Dagblad (konservativt). Fra 1899 udkom Vestsjællands Social-Demokrat (nu Sjællands Posten). I politisk henseende var S. længe en ret konservativ by, men den stærke industrielle udvikling skabte efterhånden et soc.-dem. flertal i byen, og siden 1917 har byen haft en soc.-dem. borgmester.

Litt.: Slagelse byes lov, Vider. IV. 1932. 34–54. F. R. Friis. Bidrag til S. Bys Historie. 1875. J. Heilmann. Bidrag til S. Bys Historie. 1885. P. Arnskov. Bogen om Slagelse. 1931. AarbSorø. 1912. 10–35, 48–52; 1916. 1–47; 1919. 105–42; 1930. 66–103; 1934. 56–69; 1936. 16–26; 1941. 8–41; 1943. 43–47; 1947. 47–55; 1951. 78–82; 1953. 64–79. P. Severinsen og Chr. Axel Jensen. Slagelse St. Mikkels Kirke og Sogn i 600 Aar. 1933. Otto Holmgaard. Slagelse Helligaandshus og Hospital. 1935.

Som præster ved Skt. Mikkels Kirke virkede 1636–61 den sen. biskop i Ribe Peder Villadsen, 1848–62 den lærde teolog dr. A. G. Rudelbach. Hans Bastholm var sgpr. ved Skt. Peders kirke 1801–46.

I en gd. i Smedegade (matr. nr. 54) fandtes 1883 en del guld- og sølvsager samt 186 guld- og 270 sølvmønter, nedlagt o. 1385.

I Slagelse fødtes 1656 historikeren Niels Pedersen Slange, 1668 officeren Søren Brinck, 1670 bogsamleren Niels Foss, 1689 forf., landsdommer Peder Benzon Mylius, 1715 maleren J. J. Bruun, 1738 officeren S. O. Falkenskiold, 1780 officeren Carl Bardenfleth, 1781 højesteretsadvokat Gregers Schack, 1786 skuespilleren Christen Niemann Rosenkilde, 1789 kemikeren W. C. Zeise, 1800 lægen Carl van Deurs, 1808 personalhistorikeren F. E. Hundrup og søofficeren Peter Wulff, 1810 personalhistorikeren V. S. Skeel, 1811 solodanserinde Andrea Krætzmer, 1812 skolemanden Carl Chr. Carlsen, 1813 forf. Benedicte Arnesen Kall, 1814 politikeren J.C.H. Fischer og officeren Christian Schrøder, 1817 guvernør Vilhelm Ludvig Birch, 1818 officeren Henrik Castenschiold, 1823 officeren Ludvig Castenskiold, 1824 lægen H. Magnus, 1827 officeren S. W. V. Pfaff, 1834 biblioteksmanden Carl Elberling og officeren Theodor Schou, 1835 forf. Emil Elberling, 1837 kemikeren S. M. Jørgensen, 1838 præsten Theodor Hansen, maleren L. A. Schou og fabrikant Philip Schou, 1840 skuespilleren og revyforf. Carl Wulff, 1845 forf. H. E. F. Justesen og komponisten Chr. Joseph Rasmussen, 1849 lægen Emanuel Fraenkel, 1851 hans broder politikeren Arnold Fraenkel og redaktør Søren Svarre, 1852 tobaksfabrikant P. Braun, 1855 maleren C. Milton Jensen, 1859 bladudgiveren, redaktør Theodor Funch Thomsen, 1864 zoologen Hjalmar Ditlevsen og lægen Marius Lauritzen, 1868 generalkonsul J. C. Johansen og kunsthistorikeren, museumsdirektør Carl V. Petersen, 1870 apoteker og fabrikejer August Kongsted, 1871 arkitekten Holger Rasmussen, 1888 museumsdirektør Poul Nørlund, 1891 skuespillerinden Ella Ungermann.