Sønder Bork sogn

(Sdr. B.-Nr. Bork kom.) omgives af Ribe a. (Lydum, Nr. Nebel og Lønne so. i V. Horne hrd.), Hind hrd. (Holmsland Klit so.), Ringkøbing fjord (hvori Tipperne) samt Nr. Bork og Sdr. Vium so. Den østl. del er et lavtliggende, fladt morænelandskab, ganske tæt bebygget og m. få undtagelser af god bonitet. Mod v. overlejres morænen derimod af en yderst frugtbar marskjord (Sdr. Bork mærsk), afvandet af Skrumsager å (Falen å). Men på marskoverfladen ligger i nv. den ejendommelige, halvmåneformede klit Anerbjerg, dækket af plantage. Uden for denne begynder fuglereservatet Tipperne, et fredet strandengsparti, der som en stærkt opsplittet halvø rager frem i Ringkøbing fjord og er så lavtliggende, at en reel kystlinie vanskeligt kan fastlægges. Tipperne regnes for resterne af en sydl. tange foran Ringkøbing fjord, men af dennes opr. klitbælte er kun Bjålum klit og et par mindre klitter tilbage, mens resten er blæst ud i fjorden el. fjernet af højvande i denne. Gennem so. går landevejen Nr. Nebel-Tarm.

Areal i alt 1962: 4747 ha. Befolkning 26/9 1960: 602 indb. fordelt på 185 husstande (1801: 326, 1850: 501, 1901: 570, 1930: 658, 1955: 648).

I sognet byerne: Sdr. Bork (1310 Bork, 1330–48 Synderbork; so. u. 1786–90), sammenvokset m. Vesterby og Østerby, m. kirke, præstegd., skole (opf. 1899, udv. 1956, arkt. Jac. E. Kjær) m. bibl. (opret. 1944; 2900 bd.), missionshus (opf. 1904), forsamlingshus (opf. 1901, udv. 1954), kro, foderstofforretning m. mølleri (mekanisk), maskinsnedkeri, minkfarm, filial af Tarm Bank, rutebilstat. og posteksp.; Obling (* 1300t. Obeling) m. Sdr. og Nr. Bork Andelskasse (opret. 1919), andelsmejeri (opret. 1884, indtil 1891 fællesmejeri, omb. 1908) og telf.central (Sdr. Bork). – Saml. af gde og hse: Gammeljord; Nissengde (i Obling); Henningsgde; Nyjord; Skrumsager Mark; Sdr. Bork Kær; Falen; Bork Mærsk; Hedehuse. – Gårde: Skrumsager (1688 Skrumsager Hgd.); Nyland (1610 Nyland); Vrågd.; Lægd.; Stensager; Vestermark; Kragsbjerggd. (1688 Kragsborg Boel); Overgd.

Sdr. B. so., der sa. m. Nr. Bork so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, hører under 94. retskr. (Skjern) m. tingsted i Skjern, under 63. politikr. (Ringkøbing) og 61. lægekr. (Bølling-Nr. Horne hrdr.); en mindre del af so. – Statens jord i Tipperne og i Bjålum enge – hører under 25. amtstuedistr. (Varde), resten af so. under 24. amtstuedistr. (Ringkøbing). So. hører endv. under 71. skattekr. (Bølling m. fl. hrdr.), under amtsskyldkredsens 12. vurderingskr. (Nr. Horne hrd.) og under amtets 6. folketingsopstillingskr. s. 535 (Skjern). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 16. lægd og har sessionssted i Skjern.

Kirken har mul. været indv. til Vor Frue, hvis alter nævnes flere gange i en jordebog fra o. 1608, og ikke til Skt. Anna, af hvem et relikvie skulle være fundet i alterbordet, en beretning som imidlertid synes at skulle henføres til annekskirken Nr. Bork (jf. denne; H. K. Kristensen i AarbHards. 1954. 52ff.). Kgd. hegnes af jorddækkede diger m. indgang i ø.-, sø.- og i nø.hjørnet, sidstn. sted m. jernrist under lågen. Kirken består af romansk skib m. lidt yngre v.forlængelse, kor omb. og forlænget i unggotisk tid, samt sengotisk tårn, usædvanligt anbragt på skibets n.side ved v.enden (jf. Hemmet). De opr. dele af bygn. er opført af tuf og granitkvadre på skråkantsokkel m. rester af tufstenskirkernes karakteristiske udsmykning, lisener og rundbuefriser på konsoller på skibets s.side, mens to fag på n.siden blot har retkantblændinger som i Lydum (V. Horne hrd., Ribe a.), hvert m. et lille, opr., blændet vindue (Helms. Tufstenskirker. I. 166ff.). Af de opr., brede, rundbuede døre står den ndr. som indvendig blænding, mens den søndres stik blot er frithugget. Rester af korets præstedør spores. Antagelig i senromansk tid har skibet fået en lille v.forlængelse af granitkvadre m. munkesten i munkeskifte. O. 1300 er koret blevet omb. og forlænget til to fag og smykket m. en trappefrise i n. og s., mens ø.gavlen over de tre spidsbuede, nu udvendig tilmurede, indvendig blændede vinduer, har fået en for egnen ret usædvanlig udsmykning m. stigende spidsbueblændinger på halvsøjler og med savskifte i fodlinien. Det sengotiske munkestenstårn har rigt profileret, let spidsbuet dør i n. ind til s. 536 underrummet, der fra første færd har tjent som våbenhus. N.sidens første stokv. smykkes desuden af to halvrunde blændinger; gavle i ø.-v. Kirken restaureredes 1866. I det indre har skibet fladt bjælkeloft, kor og tårn gotiske krydshvælv. – Kalkmalede »cirkelstjerner« fra o. 1500 på s.væggen samt en ulæselig indskr. over korbuen afdækkedes 1920, men overkalkedes atter. – Inventaret er istandsat 1920 af Harald Munk. Alterbord af munkesten, dækket af panel fra o. 1600 m. rudesmykkede, øvre fyldinger. Sengotisk fløjaltertavle m. tre figurer i midtskabet, Gud Fader holdende den korsfæstede foran sig, flankeret af Maria m. barnet og en biskop, i fløjene apostlene. O. 1600 omdannedes tavlen til en renæssancetavle ved tilføjelse af fire storsøjler, vinger og topstykke. Endnu 1878 fandtes enkelte spor af malede figurer bag på altertavlen; under restaureringen 1920 læstes her bl.a. årstallene 1556 og 1676. En indskr., »1858 malet af C. Nielsen, C. Vind, I. Pedersen«, refererer antagelig til en ældre staffering. Alterkalk og disk 1861, stemplet V. Christensen, Kbh. Små, gotiske alterstager på tre dyrepoter, på den enes fodskål indridset bomærke. Oblatæske og vinkande fra Bing & Grøndahl. Romansk granitfont af vestjy. type, glatkummet og m. store hjørneblade, svarende til Nr. Bork og Oddum (Mackeprang.D. 166, 407). Dåbsfad af sydty. arbejde fra o. 1550–75 m. bebudelsesscene i bunden. Korbuekrucifiks fra o. 1500, på skibets n.væg. Prædikestol fra 1500’rnes slutn. i sydvestjy. ungrenæssance m. akantusblad-skæringer, ganske svarende til Nr. Bork og Hemmet. Stor renæssancehimmel m. kartouchetop og hængestykker svarende til Lønborgs. Stolegavle i sydvestjy. ungrenæssance, en enkelt m. skåret »1576«; samtidigt panel, m. fantasiblomster i fladsnit, under korbuen. Østligste stol i s. har gavl m. kølbueformet fylding og svejfet topstykke, tidl. herskabsstol for Skrumsager m. † adelsvåbener og initialer for Niels Pogwisch samt årst. 1714. V.pulpitur opført af amtmand Chr. Teilmann 1739 og m. hans og hans første hustrus malede våbener samt guirlandeophængte frugtklaser. Et malet årst. 1790 henviser formodentlig til en staffering. Nyere pengeblok. I skibet en lysekrone fra o. 1750 skænket af justitsråd Morten Teilmann (Pont.Atlas. V. 739), samt en nyere efterligning. Orgel fra »Horsens Orgelbyggeri ved M. Sørensen«. Klokke støbt 1710 af Ian Albert de Grave, Amsterdam. En mindre klokke var 1722 ophængt, men omstøbtes til gårdklokke på Lønborggd. af den sen. kirkeejer Niels Hansen. På klokkestolen skåret CT CMR 1724, jf. epitaf. Kalkstensepitaf på skibets n.væg over amtmand over Lundenæs og Bøvling amter Chr. Teilmann til Skrumsager m. fl., † 1749, g. 1. m. Christina Marie Reenberg, † 1734 (7 børn, opregnet m. navn og data), 2. m. fru Maria Ehrenfelt, f. af Schultz. Under indskr.tavlen en signatur: »BA:SV«, formodentlig for en stenhugger. I Nationalmuseet et brudstykke af et † epitaf m. malet indskr. over …Jensdatter, død 24. april 1671. Gravsten på våbenhusets n.væg over Niels Nelssøn Obeling, † 1634(?), og på korets s.væg over Augustinus Miller, rektor i Ringkøbing, † 1698, og hustru Wibecka Paludan. † Gravramme m. indskr. over præsten Søren Borris og hustru. Under korgulvet har været en åben begravelse tilh. præstegd.

Litt.: Palle Fløe og O. Nielsen i JySaml. VII. 54ff.

Skrumsager var tidl. en hovedgd., der 1606 tilhørte Niels Lange (sen. til Rønnovsholm, † før 1642). 1643 skrives hans søn Christen Lange til S. og 1639 og 1643 svigersønnen oberst Laurids Hansen Pogwisch († 1667), g. m. Kirsten Lange († 1656), af hvis arvinger sønnen Henning Pogwisch († 1688) beboede gden (1662: 34 tdr. hartk. m. de underlagte gde Stensgd. og Nygd. samt 228 tdr. hartk. gods, 1688: 28 1/2 tdr. hartk. m. Stensgd.), som 1707 (24 tdr. hartk.) af hans broder kapt. Niels Pogwisch († 1714 på S.) skødedes m. gods til hans fætter generalmajor Chr. Georg v. Møsting til Rønnovsholm († 1720), som 1708 af Jakob Knudsen i Tarm Bisgd. købte 1/6 af den. Møsting skødede 1715 S. m. gods (29 og 103 tdr. hartk.) til kancellisekr., sen. amtmand Christian Teilmann (sen. til Nørholm, † 1749), hvis søn justitsråd Morten Teilmann til Ristrup 1756 skødede den m. tiender og gods (29, 55 og 16 tdr. hartk.) for 4843 rdl. til Christen Hansen til Lønborggd. († 1760), der 1757 lagde S. (29 og 207 tdr. hartk.) under stamhuset Lønborggd. Ved bevilling af 1805 blev S. (i alt 366 tdr. hartk.) udskilt af stamhuset, og 1807 skødede Niels Jermiin († 1807) S. (29, 55 og 26 tdr. hartk.) for 40.500 rdl. til byfoged Søren Borck († 1810) og forv. Henning G. Lassen (sen. til Åbjerg), der s.å. fik bevilling til at udparcellere S. i 133 parceller. Hpcl. skødedes 1811 til Jørgen Nielsen, der 1833 afstod den (1850: 6 1/2 tdr. hartk.) til sønnen Niels Hansen Jørgensen († 1872), som 1852 solgte den til Jens Jakobsen, der 1855 overlod den til sin svigersøn Jacobus Riis, som 1872 solgte den (6 1/2 tdr. hartk.) for 25.400 rdl. til Theod. Fabricius, fra hvem den (9 tdr. hartk.) 1878 for 80.000 kr. kom til Øllgaard. 1883 tilhørte den J. H. N. Brorsen, og 1896 solgtes den for 43.500 kr. til Jakob Jensen og s. 537 Tue Hansen, af hvilke førstn. blev eneejer og 1921 solgte den til C. Sommer. Nu ejes den af Thomas Hansen.

Ovenn. N. H. Jørgensen var fader til den sønderjy. patriot J. N. H. Skrumsager, der fødtes på S. 1841.

Litt.: Palle Fløe og O. Nielsen i JySaml. VII. 1878–79. 44–52. DLandbr. VIII. 1936. 262.

Sdr. Bork so. og den sydl. del af fjorden er i årenes løb stærkt ændret, navnlig ved Nymindegabs vandring mod s. og deraf følgende oversvømmelser og sandflugt. Omkr. midten af 1600t. var gabet omtr. v.f. Skjern ås udløb, ml. Havrvig og Bjerregd., og vandet havde da langt lettere adgang ad det brede gab, der gik lige ø.-v., og det gjorde megen skade på engene, særlig her i so. Men efterhånden som gabet vandrede mod s., adskiltes det tidl. klitland Tipperne fra Holmsland klit og blev til en halvø, Tipperhalvøen, som nu mod v. begrænses af den tidl. Nymindestrøm, mod s. af Anerbjerge og en indskæring fra gabet, Gødelen. Navnet på halvøen forekommer første gang som Thip fiskerleje i lensregnskaberne fra 1581–82 over Riberhus. Om Tipperne nogensinde har været beboet, vides ikke, men nogle fiskerhytter har der vel været. Klitterne på Tipperne blev dog efterhånden bortskyllet af havvandet, og arealet blev forvandlet til en jævn, fast sandflade, hvoraf der i 1700t. skete stærk sandflugt ind over Sdr. Bork Mærsk. For at hjælpe herpå opførte beboerne diger af stave, tang og lyng og plantede hjelme, som amtmand Chr. Teilmann allr. i beg. af 1700t. havde gjort ved Sdr. Bork Mærsk. 1792 opførte so.s beboere på Tipperne diget »Ældste Værn«, 1795 »Gl. Værn«, 1801 »Nye Værn« og 1806 »Nyeste Værn«, hvorved sandflugten standsede; hertil hjalp også fjordens højere vandstand p.gr.af gabets vandring mod s. og indsnævring. Da sandfladerne nu ofte lå under vand, afsattes der – foruden salt, som en tid gav beboerne et godt udbytte – et tyndt lag fedt klæg, hvorpå der voksede små tuer af stride græsarter harrild (Juncus Gerardii) og fioringræs (Agrostis alba)), og efterhånden dannedes der et sammenhængende græstæppe. Tipperne forvandledes derved til frodige marskenge m. enkelte tilbageblevne klitpartier (Bjålum klit, Store og Lille Mjøl). Efterhånden som fladerne blev mindre overskyllede, ophørte marskdannelsen, og saltplanterne veg pladsen for bedre græsarter. I begyndelsen af 1800t. siges alle engene at give rige afgrøder. Halvøen deles nu i Tipperne, den nordl. del (1876: ca. 450 ha), der tilhører staten, der tog den i besiddelse ml. 1769 og 1777, og Bjålum og Værnengene (1896: i alt 1185 ha), hvoraf den første tilhører beboerne i Sdr. Bork so., medens den nordl. del af Værnengene, »Hartkornsværnet«, tilhører alle ejere af ufrit hartk. i Nr. Horne hrd., den sydl. del, »Dagsletværnet«, alle lodsejerne i Sdr. Bork Mærsk.

Tipperne er nu et fredet fuglereservat, og der findes længst mod n. en lille biologisk station (Tipperhus) og en lille bådehavn. Uden for halvøen ligger flere øer: Fuglepold, Anholt, Tippedold, Adamspold. Af Værnengene hedder et område mod v. Stenpold, mod ø. Skidenbugt.

Litt.: H. A. Rambusch. Studier over Ringkøbing Fjord, 1900. 6 og 160f. A. C. Johansen. Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 1913. P. H. Perch. Gennem Lo og Opgrøde. En Bog om Tipperne. 1924.

I præsteindberetning af 1638 nævnes »en liden Tue« i Sdr. Bork, kaldet Korset; her skal i gl. dage have stået et kors i anledning af et manddrab.

Skove: Anerbjerge plantage, 82 ha bjergfyr, tarvelig klitplantage, er anl. 1897 på en lang række sandklitter. Den tilh. et interessentskab bestående af beboerne i Sdr. Bork. Til præsteembedet hører en plantage på 12 ha.

I so. nævnes tidl. gdene Stensgd. (1610 Stiengrd., 1688 Steensgaard), der 1688 var øde, og Slot (1528 Slot).

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker fra dette lavtliggende so., men der er gjort flere fund fra jernalderen; således er der på en sandholm i Sdr. Bork Mærsk undersøgt en større boplads fra ældre romertid (G. Hatt i Sveriges geografiska årsbok. 1942).

I Sdr. B. so. fødtes 1698 skolemanden Søren Anchersen, 1700 filologen og historikeren Hans Peter Anchersen, 1702 lægen Ancher Anchersen, 1723 godsejeren, økonomisk skribent A. C. Teilmann, 1788 biskoppen Nikolaj Fogtmann, 1841 den sønderjy. bonde og politiker Jørgen N. H. Skrumsager, 1865 officeren og geodæten N. P. Johansen.

Litt.: Palle Fløe. Indvinding af Salt ved den sydl. Ende af Ringkøbing Fjord. AarbHards. 1919. 84–90. Perch. Gennem Lo og Opgrøde. En Bog om Tipperne. 1924. Vider. II. 538–46, V. 131–37.