(S.-Nordrupvester kom.) omgives af Nordrupvester, Sorterup, Gudum, Skt. Mikkels Landso. samt Holbæk amt (Havrebjerg, Solbjerg og Ørslev so. i Løve hrd.). Det småkuperede bakkeland af ret ringe højde (Hallelev banke 37 m) sænker sig imod nv., hvor Tudeå danner skellet mod Holbæk amt. Ved grænsen til Skt. Mikkels Landso. løber Gudum å. Det skovløse so. har en god leret jordbund, og det gennemskæres af landevejen Slagelse-Nykøbing.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 1080 ha. Befolkning 7/11 1950: 407 indb. fordelt på 112 husstande. (1801: 342, 1850: 476, 1901: 527, 1930: 478).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Sønderupnørre (*1100t. Sunderthorp, Syndethorp, o. 1370 Syndorp, Søndorp, 1569 Synderupnørre; u. 1792) m. kirke, præstegd., skole m. bibl. (opret. 1922; 1708 bd.), menighedshus (opret, i præstegd. 1935) og telf.central; Årslev (1351 Aasløf; u. 1795) m. andelsmejeri og vandværk; Hallelev (1363 Haldelef; u. 1791) m. forsamlingshus og andelsmejeri. – Hallelev hse.
J. Tyge Møller lektor, dr. phil.
S. so., der sa.m. Nordrupvester so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Slagelse Skt. Peders Landso., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 323. lægd og har sessionssted i Slagelse.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken var i sit opr. anlæg en romansk granitbygn., men er i tidens løb udvidet med tilbygn. til alle sider. Den romanske kerne bestod af skib med smallere kor, der begge er bev., samt sandsynligvis en sen. forsvunden apsis. I korets n.side et opr., lille og højtsiddende vindue, der ligesom et andet romansk vindue i skibets n.side stadig er i brug. Bag våbenhuset mod s. ses spor af endnu et opr. vindue. S.døren er omdannet, n.døren er tilmuret, men ses som ydre blænding. Høj og bred korbue er ligesom skibets ø.gavl fra romansk tid, den sidste i gotisk tid noget forhøjet. Koret udvidedes mod ø., antagelig i første halvdel af 1400t.; materialet er granit, formentlig fra den nedrevne apsis; taggavlen derimod af tegl med kamtakker og spidsbuede højblændinger. I den nye korgavl ses et spidsbuet dobbeltvindue i spidsbuet spejl, nu tilmuret, men ses som ind- og udvendig blænding. Samtidig fik kirken hvælv, hvoraf 2 i skibet er i behold. I slutn. af 1400t. forlængedes skibet mod v., måske et planlagt, men ikke fuldført tårn. Den ny v.gavl fik kamtakker og spidsbuede højblændinger. Sen. byggedes 2 våbenhuse med omløbende savsnitfriser. Begge er ombygget, det sdr. i ny tid; det ndr. omdannedes i beg. af 1500t. til et tårn, der har kamtakkede gavle med lave, brede dobbeltblændinger. Hele kirken står i blank mur. Rester af kalkmalerier er fremdraget 1864 og 1902, men atter overhvidtet. Ved rest. i 1860erne fik koret 2 krydshvælv af træ, og våbenhuset blev skalmuret. – Alterbordet har forsidepanel fra beg. af 1600t. Tavlen er anskaffet 1869–70, sign. Storch efter tegn. af Christian Hansen. Romansk font, næsten cylinderformet med tovsnoninger, har spids, ottesidet fontehætte fra 1582. Et korbuekrucifiks nu i Saxos celle i Sorø. Prædikestolen, dat. 1616, har symbolske dydehermer; i felterne reliefskårne evangelister samt en fremstilling af en præst, m. indskr.: Hr. Knud Nicolai. I tårnet 2 klokker, fra 1723 (Fr. Holtzmann) og 1886 (omstøbt Heegaard). Ved kgd.sdiget et ligkapel, opf. af Sorø Akademi.
Jan Steenberg dr. phil.
Litt.: Løffler, Sorø Akademis Landsbykirker. 46–48. DanmKirk. V. Sorø a. 637–44.
I Hallelev har i middelalderen ligget en mindre hovedgd., som væbn. Niels Esbernsen Bille (også kaldet Bille Esbernsen og Esbernus Bille, † 1438) 1397 bekendte at have kvit og frit af Antvorskov kloster uden nogen afgift. Efter ham arvedes gden af Bo Madsen Dyre, s. 824 som 1460 skænkede den m. andet gods til Maribo kloster, som dog synes at have fået skøde på den allr. 1441. Sen. må gden være kommet til rigshofm. Poul Laxmand († 1502), som 1496 mod gods i Skåne mageskiftede bl.a. Hallelev »hovedgd.« til Antvorskov kloster.
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.
Om gods, som Roskildebispen synes at have ejet i Sønderup so., se ndf. under Boeslunde so. (s. 852).
Der har i middelalderen også ligget en anden hovedgd., Højsgd., i so. 1438 tildømtes hovedgden »Høwsgard« i Årslev, Sønderup so. for 3. gang hr. Sten Basse. 1464 nævnes Iver Jepsen i Høyeszgaard.
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.
Årslev vandmølle, der omtales allr. 1351, synes at have været i brug endnu i 1700t. (Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1951. 12f.).
1430 nævnes en landsby Nyrop i S. so.
Fredede oldtidsminder findes ikke i so., men der har været 4 stengrave, hvoraf de 2 formentlig jættestuer, og 3 høje.
Teologen, sen. biskop Th. Skat Rørdam var sgpr. i Sønderup-Nordrupvester 1869–73.
I Sønderup fødtes 1860 skolemanden og geografen C. C. Christensen.