Stavning sogn

(S. kom.) omgives af Dejbjerg so., Skjern kbst., Nr. Horne hrd. (Lønborg so.), Ringkøbing fjord samt Hind hrd. (Velling so.). Grænsen til Nr. Horne hrd. følger Skjernåens gl. hovedløb, således at store dele af det 1962 påbegyndte Skjernå-projekt berører so. på den måde, at vandet fra den nordl. del af deltaet gennem nye kanaler pumpes op i det nyetablerede hovedløb. Det lave og mest jævne terræn, også uden for deltaet, er en del af Skjernåens gl. hedeslette. Et flyvesandsbælte strækker sig herpå fra Halby mod sø. over Andrup til Knudgårde (Stavning plantage). Men herudenfor er jorderne relativt gode og med en gl. tæt bebyggelse. Store afvandinger har berørt Sønderby kær, Hedeby, Andrup, Østerby og Gestenge, der er en del af den ca. 800 ha store Velling-Stavning Mærsk. Den tidl. forsumpning af disse arealer skyldes delvis forekomsten af en lang strandvold, der i en afstand af ca. 1 km fra fjorden kan følges langs vejen fra Stavning mod nv. til Halby. Kun et lille hjørne af so. når ind på bakkeøen ved Sdr. Vognbjerg (31 m). Her går jernbanen Skjern-Ringkøbing. Til so. hører også den lave strandengs-ø Klægbanke i Ringkøbing fjord (60 ha).

Areal i alt 1962: 4347 ha. Befolkning 26/9 1960: 896 indb. fordelt på 240 husstande (1801: 499, 1850: 682, 1901: 814, 1930: 848, 1955: 905). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 606 levede af landbr. m.v., 120 af håndv. og industri, 29 af handel og omsætning i øvrigt, 22 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 86 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet de sammenvoksede byer Stavning (1330–48 Stafningh) og Bovsø (1498 Boxø; u. 1787 og 1796) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 212 indb. fordelt på 71 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 37 levede af landbr. m.v., 75 af håndv. og industri, 23 af handel og omsætning i øvrigt, 16 af transportvirksomhed, 4 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 51 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1789), centralskole (opf. 1962–63, arkt. Jac. E. Kjær) m. sognegård, bibl. (opret. 1930; 2300 bd.) og sportsplads, missionshus (opf. 1898), alderdomshjem (udv. 1949, 12 pl.), afholdshotel, andelskasse, andelsmejeri (opret. 1884, nyopf. 1964). – Saml. af gde og hse: Halby (1487 Haleby; u. 1787 og 1796); Mejlby (1498 Melby; u. 1787 og 1796); Østerby (1508 Østherbii, 1585 Østerbye; u. 1787 og 1796); Andrup (1508 Androp; u. 1787 og 1796); Hedeby (1498 Hee; u. 1787 og 1796); Sønderby (1498 Sinderbygard, 1532 Sunderbye, 1599 Synderbye; u. 1787 og 1796); Sønderby Kær; Høllet (1498 Hylletz hustet); Stavning Strand m. sommerrestaurant ved sejlrenden; Langkær (1489 Lancker; u. 1787 og 1796); Strandby (1542 Strandbygaard); Knudgde (*1494 Knudgaard; u. 1845); Sdr. Vognbjerg (*1474 Wognberg, *1499 Søndrewogenberg). – Gårde: Nørkærgd. (1597 Nørkiergaard); s. 518 Kolding (1599 Kolding); Viemarkgd.; V. og Ø. Bjerregd. (1688 Bierrehedegaard, Bieregaard); Andrupgd.; Olesgd.; Vesterhede; Søgd. (1688 Søegaard); Fruergd. (1585 Fruergaard).

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dejbjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 2. lægd og har sessionssted i Skjern.

Kirken ligger på en udstrakt kgd., hegnet af gl. mure m. murede portaler, køreport m. ganglåge mod s., samt en ganglåge i vestre og ndr. flanke; i alle tre låger er kirkeriste, den vestre m. bev. træramme. Den anselige kirke er fra romansk tid m. skib og kor, hvortil er føjet en række sengotiske tilbygn., sakristi ved korets s.side, våbenhuse på skibets n.- og s.side og et højt tårn ved v.gavlen. Kernen i anlægget er det ret lange kor og den østl. del af skibet, opført af granitkvadre, både ud- og indvendig, på skråkantsokkel, m. flere opr. vinduer: på skibets n.side ét tilmuret og to endnu i brug, i kormuren ét, synligt som udvendig niche. Skibet er forl. mod v., vistnok allr. i senromansk tid, med hugne kvadre. På midten af ndr. sidemur skimtes endnu den ældste, tilmurede kvindedør, medens dens afløser i v.forlængelsen gemmer sig bag det sen. tilføjede ndr. våbenhus (nu ligkapel). På s.siden er ethvert spor af den ældste portal udslettet, s. 519 medens den yngre, i v.forlængelsen, endnu er i brug m. retkantede, uprofilerede karme. Korets tagværk har bev. den romanske trærem m. karvsnit, og skibets spær, ligeledes formentlig af meget gl. herkomst, viser en ejendommelig nummerering. Af de mange tilbygn. er sakristiet opført af kvadre og munkesten, krydshvælvet i det indre; det sdr. våbenhus helt af tegl, i det indre m. faste, murede bænke, fladbuede sparenicher og små, skydeskårlignende vinduesglugger; ndr. våbenhus af munkesten m. blændingsgavl; tårnet er opført forneden af kvadre (der navnlig på n.siden er ført højt op) og i øvrigt af munkesten m. et muret trappetårn ved nv.hjørnet. I kirkens indre er den romanske korbue bev., medens kor og skib har bjælkelofter; det hvælvede tårnrum åbner sig mod skibet ved en spidsbuet arkade. – Et par meget gl. alterstolper, mul. fra romansk tid, opbevares på Nationalmuseet (Aarb. 1911. 214). På det nuv., murede alterbord, der dækkes af forsidepanel m. arkadefelter og småsøjler fra o. 1620, står en tavle fra sa. tid, i renæssance, opbygget i to stokv. m. sidevinger og udskårne beslagornamenter og frugtklynger; storstykket tredelt ved korintiske prydbæltesøjler, der indrammer midtfeltets nyere korsfæstelsesmaleri. Kalk 1667, m. sgpr. Peder Jørgensen Jellings navn. To alterstager, båret af små, støbte løvefigurer, er skænket 1654 af herredsfoged Christen Olufsen Sønderby (hertil hører en gl. lyseslukker m. drejet skaft). Romansk font af granit; en fontehimmel o. 1600 henligger på kirkeloftet. Stort, senmiddelald. krucifiks hænger på triumfvæggen, m. samtidigt korstræ. Den rigt udskårne prædikestol, der opr. må have haft en anden placering, er fra sa. tid og værksted som stolen i Borris (s. 528), der er dat. 1603; prydbæltesøjler m. bladkapitæler indrammer arkadefelter m. flankerende hermer og reliefskårne fremstillinger af nytestamentlige scener, medens postamentfelterne har gammeltestamentlige scener og evangelistbilleder i relief; samtidig himmel, ny opgang 1930. I sakristiet opbevares en præstestol m. panelværk fra 1605 (skåret årst.), hvorpå står fire løse evangelistfigurer fra 1600t. Degnestolen i koret har skåret årst. 1653, men rummer utvivlsomt ældre bestanddele, bl.a. gotisk prægede beslag. Skibets stoleværk har velbevarede renæssancegavle, hvoraf en enkelt har skåret årst. 1616; stolen ved indgangen har en række gl., reliefskårne paneler m. renæssance-bladornamenter i fyldingerne. Ml. kor og sakristi en gl. dørfløj fra o. 1620. På skibets n.væg hænger et stort, barokt epitafium, opret. 1657 og stafferet 1733 af Maren Pedersdatter Stauning og sønnen Jens s. 520 Jørgen Linvig til minde om, at sa. slægt havde været »konserveret« i kaldet siden reformationen; nu omdannet til series pastorum. Ligeledes på n.væggen: en lille tavle til minde om, at 150 mennesker i østre sogn døde under pesten 1603 (jf. Skjern og Borris kirker). Derunder en mindetavle over en soldat faldet ved Dybbøl 1864. Tårnets klokke fra 1638, omstøbt 1913. En lille messeklokke hænger i koret. På kgd. en udslidt gravsten fra 1700t., samt en sten lagt over sgpr. Hans Lund, † 1840. En gravsten over ovenn. herredsfoged Christen Olufsen († 1654) fandtes endnu i mands minde ved kirken, men er sen. forsvundet.

Vognbjerg har været en hovedgd., der 1474 og 1487 tilhørte Las Rød, hvis søn Christiern Rød boede i V. 1497. Dennes broder Las Rød pantsatte 1499 Sdr. og Nr. V. til Niels Clementsen. 1552 tilhørte Sdr. V. fru Eline Gøye. 1688 lå V. (13 tdr. hartk.) under Lunderup, og 1711 skødede Peder Pedersen Bagges til Lunderup 3/4 af Sdr. V., der var på 13 tdr. hartk., for 17 1/2 rdl. pr. td. hartk. til Steffen Nielsen, der lagde den under Brejninggd. Peter de Albertin skødede den m.m. (undtagen 4 tdr. hartk. eng) 1778 til Niels Chr. Stephansen, der 1789 skødede Sdr. V. (9 tdr. hartk.) og tiender (56) for 7030 rdl. til landinsp. Joachim Fr. Lütken, som kort før sin død 1796 solgte den for 2800 rdl. til kapt. Conrad Vilh. Gyldenfeldt, der på auktion 1802 solgte den i mindre parceller. Hpcl. (2 1/2 tdr. hartk.) købtes af Jens Nielsen Krogsgaard for 654 rdl.

Stavning præstegård (fredet i kl. B) er et fint, typisk vestjy. bygningsværk af rødviolette sten m. hvidt optrukken fuge og rusticerede pilastre om de to indgange, hvorover er runde kviste i stråtaget. Bygn., der har halvt afvalmede gavle og er opf. 1789, ligger ensomt op til en lille løvskov noget nv.f. kirken.

Klægbanken, der siden 8/10 1897 tilhører staten, er en gl. sandbanke, som først o. 1900 er blevet rørbevokset og sæde for et rigt fugleliv.

So. har lidt meget ved stormflod, bl.a. 1634 og ved sen. gennembrud ved Hvide Sande. If. præsteindberetning af 1638 skal so. tidl. have haft klitter mod fjorden, men de er bortskyllede.

Skove: Mod n. ligger Stavning Kommuneplantage, anl. 1901, 50 ha. Endv. er der flere private plantager.

I so. nævnes tidl. gdene Krogsgd. (1597 Krogsgaard), Vådkær (1498 Vodækerds eye), Obling (1597 Vbelings Eie), Pilgd. (1498 Pilægord), Bangshusted (1597 Bongs Hustedt) og Brændskov (1597 Brendstoffuen, 1661 Brendschouf). – Nørkærgd. har tidl. heddet Sand.

Der kendes ikke med sikkerhed oldtidsmindesmærker i so., selv om Pont.Atlas nævner »norden på kirkegården en høj«. – Fra so. kendes en kronehalsring fra keltisk jernalder og flere lerkar fra ældre romersk jernalder.

Litt.: Holger Sandvad. Stavningmålet. 1931.