Tårup sogn

(T.-Kvols-Nr. Borris kom.) omgives af Hjarbæk fjord, Kvols so., Nørlyng hrd. (Romlund so.) samt Nr. Borris, Gammelstrup, Feldingbjerg og Ørum so. På grænsen til Ørum løber Jordbro å. Den østl. del er et noget kuperet bakkeland, rigt på dybt nedskårne dale såvel mod Hjarbæk fjord som v.på mod Kvosted bæk. Her ligger Kvosted bakker, hvorfra der er god udsigt mod v. over det store hedeslettestrøg, der opfylder den vestl. del af so., og som skyldes den første Gudenå, da denne havde udløb til Hjarbæk fjord gennem den lavning, hvori Jordbro å løber. Over sandsletten, hvorpå plantagen Dalgas ligger, hæver sig Risbanke til 32 m. En anden plantage er Tårupgd. plantage. Omkring Jordbro ås nedre løb er i årene efter 1942 afvandet et areal på ca. 180 ha eng, hvoraf ca. 120 ha i Tårup so. Gennem so. går landevejene Viborg-Skive og Viborg-Ørslevkloster.

Areal i alt 1955: 2663 ha. Befolkning 26/9 1960: 486 indb. fordelt på 136 husstande (1801: 236, 1850: 347, 1901: 460, 1930: 536, 1955: 509).

I so. Tårup kirke (*1421 Tharupsogenn, 1492 Tharupp) og byerne: Knud (1524 Knwdt; u. efter 1803) m. præstegd. (Dalsgd., *1421 Dalgaard, *1422 Dalsgaard) telf.central og maskinstat.; Borup (*1486 Borup; u. efter 1805) m. forsamlingshus, andelsmejeri (opret. 1886, omb. 1914, arkt. Lind, Skive) og landingssted; Kvosted (1525 Coster, 1529 Kosted; u. efter 1805). – Saml. af gde og hse: Jordbro (1587 Jordbroe Mølle); Nørre Rævind (Nr. Revn, 1664 Rewen, 1683 Nør Reffuen; u. efter 1805); Sønder Rævind (Sdr. Revn, *1480 Reffn sogen, 1683 Sønder Reffuen; u. efter 1805); Klosterhse (1642 Closter Huse); Tejls (1642 Tegels, 1664 Theils). – Gårde: hovedgd. Tårupgd. (*1457 Torup, 1468 Taaropgardh), nu ungdomskostskole (5,9 tdr. hartk., 69 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 480, grv. 83); Ris Ml. (1664 Riisz Mølle) m. maskinstat.; Moesgd. (1664 Modsgaard); Dronningmærgd.; Skraldborg; Kraghøjgd.; Kvostedlund (1695 Qvostedlund).

T. so., der sa. m. Kvols og Nørre Borris so. udgør én sognekom. og sa. m. Kvols so. ét pastorat under Fjends hrd.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under sa. kr. som Ørum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 155. lægd og har sessionssted i Viborg.

Kirken, der ligger højt, ganske nær ved Tårupgård, består af dele fra et romansk skib, radikalt ombygget i renæssancetiden som en langhusbygn. med apsis i ø., kapel mod s. og sengotisk tårn mod v. samt våbenhus på skibets n.side. Af den romanske bygn., der var opf. af rå og kløvet kamp på skråkantsokkel, står kun partier af skibets flankemure. Den retkantede n.dør er i brug, mens s.døren kun spores ganske svagt. Et rundbuet vindue mod n. er delvis udmuret. Fra andre vinduer er bev. to monolitoverliggere andetsteds, én ved korets s.mur, en anden med tre indhuggede kors i tårnets s.side. Et aftrappet stenhuggerfelt findes på en kvader i kapellets s.mur. I sengotisk tid, snarest i beg. af 1500t., tilføjedes mod v. et tårn, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en spidsbue. Tårnet har nu glatte gavle i n. og s., og på n.siden er der under tagfodshøjde tre tvillingrundbuede højblændinger. Årst. 1774 i jerncifre minder om en reparation. If. Pont.Atlas skal tårnet have haft fem spir, hvoraf de fire »skal med flid være nedtagne, det femte blev af lynild 1742 nedtaget« (se også AarbSkive. 1918. 123). Der synes snarest at have været tale om et spir af Tørninglen-type. Det ligeledes sengotiske våbenhus har spidsbuet yderdør; kamtakgavlen er fra en restaurering 1890. I tidlig renæssancetid, snarest o. 1550, er kirken ombygget radikalt med munkesten overvejende i krydsskifte. Korpartiet udvidedes til skibets bredde og fik en apsis, der er afskilret som sakristi, og der indsattes i hele den udelte langhusbygn. grathvælv. Ved sa. tid tilføjedes mod s. et kapel, der overvejende er opf. af granitkvadre og har glat, stærkt fornyet kamtakgavl. Kapellet indrettedes 1684 som begravelse for Tønne Juel. Hele bygn. har blytag med undtagelse af det tegltækkede tårn. Kirken har siden 1958 elektrisk, automatisk klokkeringning. – Muret alterbord dækket af alterbordsforside med 1700t.s malerier af lovens tavler, bebudelsen, Kristi dåb og fristelse. Meget elegant altertavle i højrenæssance med snitværk, der synes påvirket af s. 236 Mikkel van Groningens værksted. Den er stafferet med våben og årst. 1682 og har nu naive malerier fra beg. af 1800t. (nadveren og bjergprædiken). Et ældre nadverbillede fra midt i 1700t. hænger bag alteret. Kalken er et meget smukt sølvsmedearbejde i ungrenæssance fra o. 1560–70 med våben og initialer for kansler Niels Kaas og lutheransk indskrift: »Jeg skal bruges efter Christi skigk och ickke efter pawens falske dicht«. Vistnok Odense-arbejde. Balusterformede barokstager. Ny eller helt ophugget granitfont med sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Prædikestol i senbarok, sikkert fra sa. tid som det pompøse pulpitur med snosøjler og frugtklaser ved skibets n.væg, der er opsat 1682 af Tønne Juul. På herskabsstolene er der indvendig våben med initialer – Niels Kaas’ fædrene og mødrene våben og årst. 1579. Dertil er 1682 føjet Tønne Juuls og hustrus våben. De øvr. stole er vist fra 1682 med svungne nordjy. gavlkamme. Klokker: 1) lille, skriftløs, vist fra slutn. af 1200t. (Uldall. 12); 2) 1637 af Felix Fuchs m. våben for Flemming Ulfeld og Anna Elisabeth v. d. Groben. I s.kapellet, der nu er åbent og har underjordisk begravelse, dækkes s.væggen af et anseligt epitaf af sandsten og marmor i senbarok over Tønne Juul og hustru med anevåben. Kapel, epitaf og kister er 1920 istandsat af den Tårupgårdske stiftelse. Lille stenepitaf over sgpr. Anders Sørensen Ølbys og hustrus liden datter Anna Catharina Andersdatter Ølby, † 1696.

Tårupgård tilhørte 1422 Jens Kaas (Sparre-K.), 1468 dennes søn rigsråd hr. Niels Kaas, blev 1492 ved skifte udlagt til hans søn Jens Kaas († efter 1519) og kom derpå til sønnerne magister Mogens Kaas, kantor i Ribe og kannik i Viborg († 1543), og Niels Kaas († 1535). Sidstn.s søn, kansler Niels Kaas († 1594) arvedes af sin brorsøn Gjord Kaas (henrettet 1616), der 1601 skødede T. til broderen Niels Kaas til Birkelse, som 1602 sammen med sin bror Mogens Kaas til Støvringgd. solgte den til sin svoger Preben Bild († s.å.), hvis enke Anne Kaas og datter Vibeke Bild († 1650, g. 1613 m. Erik Rantzau, † 1627) ejede den i fællesskab, men 1642 solgte Vibeke Bild den til Ingeborg Parsberg († 1665), enke efter Iver Juul. Hun afstod den (36 tdr. hartk.) før 1661 til sin søn Tønne Juul († 1684), g. m. Anna Cathrina Friis (af Haraldskær) († 1698). If. deres testamente af 1681 blev der af gd. og gods (1770: 35, 18 og 283 tdr. hartk.) oprettet Den Tårupgårdske Stiftelse til understøttelse for ugifte damer*). Hovedgden var bortforpagtet indtil 1806, da det ved kgl. resol. tillodes, at den bortsolgtes mod substitution af en fideikommiskapital. S.å. købtes den (35, 18 og 209 tdr. hartk.) for 80.000 rdl. (skøde 1809) af kaptajn Erik Christian Müller til Møllerup († 1827), der efterhånden bortsolgte en del af fæstegodset og noget af hovedgdens hartk. efter bevilling af 1818. Fra ham blev den (28 tdr. hartk.), gods (22) m.m. ved tvangsauktion 1823 overtaget for 3020 rbdl. sølv af Statsgældsdirektionen, men 1826 blev den i henh. t. kgl. resol. af 1824 skødet for 6000 rbdl. sølv til Lorens Frederik Bahnson († 1883), der forbedrede gden meget, bl.a. ved plantninger. Han overdrog den 1876 til sønnen Jesper Jespersen Bahnson, sen. krigsminister og generalløjtnant, som 1899 overdrog den (29 tdr.hartk.) til Landmandsbanken i Kbh., der 1906 solgte den for 165.000 kr. til entreprenør Albrecht W. S. Johnson, som 1910 afhændede den for 210.000 kr. til et konsortium, der s.å. solgte den til J. Laursen til Ormstrup, som 1914 afhændede den (22 tdr. hartk.) til M. Jørgensen, der 1915 solgte den for 230.000 kr. til Jakob Andersen og O. R. Olesen. 1918 blev den af Dahl solgt for 575.000 kr. til G. Nielsen til Himmestrup og kbmd. P. Fischer, 1919 kom den til teglværksejer H. Olrik, som s.å. solgte den for 700.000 kr. til L. P. Nielsen, og derefter koN den til A. Jensen til Viskum, som 1922 afhændede den til bankdirektør L. P. Laursen, der 1924 solgte den for 380.000 kr. til fru Andrea Jørgensen, der ejede den til 1927. Hypothekforeningen mageskiftede 1927 Tårupgård til P. Winther Nielsen til Fredenshjem. Sen. overtoges den af Jydsk Hypothekforening, 1929 af C. J. Sønnichsen og fra 1930 af S. H. Birkegaard, der udstykkede store arealer og drev restaurant i hovedbygn. Han solgte den 1941 til socialministeriet, der omdannede den til statsungdomslejr; nu er den en selvejende ungdomsskole. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: S. Nygaard i DSlHerreg. IV. 1945. 79–86. DLandbr. VI. 504–06. JySaml. 4. Rk. VI. 29–30 m.fl. Jeppe Aakjær. Fra T., AarbSkive. 1924. 74–102. Gudmund Schütte. Spøgeri på T. og i Tårup kirke, smst. 1924. 28–33. C. E. Secher. Danmark i ældre og nyere Tid. III. 1876. 142–47.

Hovedbygningen (fredet i klasse A), der ligger delvis omgivet af voldgrave tæt ud til Hjarbæk s. 237 fjord neden for kirkens banke, er et trefløjet anlæg bestående af en grundmuret hovedfløj med ganske kort muret sidefløj mod s. ved v.enden og to bindingsværksfløje, den ene i forlængelse af den murede sidefløj. Hovedfløjen og det korte murede stykke af v.fløjen er vistnok opf. o. 1580 af Niels Kaas af munkesten i krydsskifte over sokkel af granitkvadre. Den har nu kun ét stokv. over kælderen og kamtakgavle, men et øvre stokv. og et tårn ved nv.hjørnet er nedrevet i 1700t., da også de to bindingsværksfløje opførtes.

Skovsgård (1435 Skouffs gaardt) var en adelig sædegd., som 1506–11 tilhørte Peder Krabbe (af Østergd.), 1524 (hans enke?) fru Anne, 1535 hans bror Glob Krabbe til Østergd. Med Glob Krabbes datter Karine Krabbe kom den til Niels Skeel til Nygård († 1561), der nævnes til den 1548. Hans enke og svigersønnen Otte Banner til Asdal mageskiftede den 1579 til kronen, der s.å. skødede den med 6 gde og 2 bol m.m. til kansler Niels Kaas, som lagde dens jorder under Tårupgd. I matriklen 1663 omtales endnu, at S. og andre afbrudte steder lå under Tårupgårds hovedgdstakst.

Dalsgård blev 1422 ved forlig ml. Jens Kaas og bisp Lage Glob udlagt til præstegd.

Litt.: JySaml. 3. Rk. II. 165–202, III. 546 (om præstegd. og præsten P. L. Nørholm). AarbSkive. 1911. 61–97.

I so. nævnes tidl. Mosehuse (1683 Moesze Huszit, 1688 Moss Huuse). I Rævind lå Rævind Mølle (*1493 Reffuen Mølle).

Skove: Plantagen Dalgas, der ejes af Det danske Hedeselskab, har et areal på 425 ha, hvoraf 23 ha løvtræ, 370 ha nåletræ og et ubevokset areal på 32 ha. Plantagen er anlagt 1889 på den magreste hede med alunderlag, for penge der 1887 var indsamlet til et mindesmærke for E. Dalgas, men hvis rejsning Dalgas modsatte sig. Sen. i forb. m. hedeselskabets 25 års jubilæum er der dog på Risbakken af venner af hedesagen rejst et mindesmærke for ham; en pyramide af tilhugne granitsten, på hvis top er anbragt en natursten, og ved hvis fod står fire natursten. Mindesmærket, der er tegnet af prof. Martin Borch, blev 19/7 1893 overgivet til hedeselskabet. s. 238 Andre plantager i so. er de på flere ejere opdelte Møndals og Kvols plantager, der begge er anlagt 1882, den første på 22 ha, den sidste på 27 ha. Endv. kan nævnes Tårupgård plantage, anlagt 1905, 36 ha, samt en mindre plantage i tilslutning til haven ved Tårupgård. Kvostedlund (1683 Quosted kratt) på særdeles kuperet terræn tilh. gde i so.

Fredede oldtidsminder: 24 høje, samt to høje og 15 tuer på et naturfredet areal på Rævind hede; de fleste høje er små enkeltgravshøje. – Sløjfet el. ødelagt: To langdysser, en 86 m lang ved Tejls, en mindre på Rævind hede. 26 høje samt 7 tuer på Rævind hede. – I siden af en bakke ved Kvosted er fundet to svære armringe fra yngre bronzealder, og i en ældre romertids grav nær sa. by er fundet en bøjlenål, 8 lerkar m.m.

I Tårup so. fødtes 1747 historikeren, gehejmestatsministeren Ove Malling, 1827 officeren og politikeren Jesper Bahnson.

Rævind har været et eget so. 1480 nævnes Reffn Sogn. T. so. havde tidl. både Kvols og N. Borris til annekser, men fra 1/5 1908 udskiltes sidstn. so. og forenedes med Gammelstrup.