Thyregod sogn

(T. kom.) omgives af Vester, Ø. Nykirke, Give og Brande so. samt Skanderborg a. (Ejstrup so. i Vrads hrd.). Grænsen til Skanderborg a. følger på delstrækninger Skjern å, der gennemstrømmer Kulsø (på skellet til Ejstrup so.) og Hastrup sø, mens Brande å på et stykke danner skel til Give so. Den midtjy. hovedopholdslinie strækker sig gennem so. fra n. til s., omtr. langs vejen, der fra Give går over Dørken og Thyregod i retning af Ejstrup. Ø. herfor findes et kuperet s. 1066 bakkeland af vekslende kvalitet m. højeste punkt 121 m. s.f. Sejrup krat, mens Tophøj når 116 m. V.f. vejen domineres landskabet derimod af hedesletten, hvorpå den store Hastrup plantage ligger, mens bakkeøerne hæver sig op herfra som lave rygge. Ø.f. israndslinien træffes fl. st. rester af gl. egekrat som Egeskov (1664 Egsschouff) og Sejrup krat. Bebyggelsen er karakteristisk ved at bestå af enkeltgårde, mens landsbyer tidl. manglede. Gennem so. går jernbanen Vejle-Herning (Thyregod stat.) og hovedvej A 18 ml. de sa. byer.

Areal i alt 1960: 6702 ha. Befolkning 26/9 1960: 2068 indb. fordelt på 571 husstande (1801: 341, 1850: 830, 1901: 1264, 1930: 1937, 1955: 2145). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1078 levede af landbr. m.v., 380 af håndv. og industri, 105 af handel og omsætning i øvrigt, 143 af transportvirksomhed, 84 af administration og liberale erhverv, 43 af anden erhvervsvirksomhed og 224 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Thyregod (1291 Thiurguth) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 860 indb. fordelt på 276 husstande (1930: 584, 1955: 791); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 56 levede af landbr. m.v., 311 af håndv. og industri, 90 af handel og omsætning i øvrigt, 119 af transportvirksomhed, 62 af administration og liberale erhverv, 39 af anden erhvervsvirksomhed og 180 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole m. realafd. (opf. 1912, arkt. Gundlach-Pedersen, udv. 1940 og 1963, arkt. M. Wium), bibl. (i skolen; opret. 1926; 5000 bd.), kom.kontor (opf. 1954), alderdomshjem (opf. 1958), to private plejehjem, kro (opf. 1912), missionshotel (tidl. forsamlingshus, omb. 1956), Thyregod og Vester Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1868; 31/3 1963 var indskuddene 3,8 mill. kr., reserverne 183.000 kr.; omb. 1962), filialer af Brande Bank, Andelsbanken og Handels- og Landbrugsbanken, Herning, sportsplads (anl. 1940, udv. 1964), friluftsbad (anl. 1938), andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1956), Norlyk & Sønners Maskinfabr., A/S Midtjysk Pladefabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Thyregodlund (*1419 Tyrgolundt; u. 1788) m. præstegd.; Dørken (u. 1792) m. skole. – Saml. af gde og hse: Nedre Thyregodlund (u. 1796); Sejrup (o. 1330 Sæthorp; u. 1796) m. skole; Enkelund (1638 Enckelund); Lønå (1610 Lynaa; u. 1796); Svindbæk (1638 Suinbeck; u. 1796) m. skole (opf. 1916); Hindskov (1638 Hindschouff; u. 1796); Kokborg; Odderbæk (1570 Oderbeck; u. før 1805); Hesselbjerge (1524 Hesselberre Mark, 1638 Heisellbierge; u. 1792); Ågård Mark; Krusborg; Pomphole (1638 Pomphule); Ålbæk (*1419 Aalbeck, 1490 Albæck; u. 1795) m. dambrug; Fuglsang (1638 Fuglsang); Kokborg Huse; Dørken Vestermark; Thyregod Mark; Kærgd. (1664 Kiergaard); Hastrup m. vandml.; Egsgd. (1638 Egsgaard); Toftløs; Gedholm. – Gårde: hovedgd. Hastrup (*1419 Gamble Hasdorp, Hastrop Slott, 1439 Hasdorp), nu skovfogedhus under Randbøl statsskovdistr.; Vesterdam (1664 Westerdamb); Løvdal.

T. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Vester so. ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s vestre provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringive so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 103. og 104. lægd og har sessionssted i Give.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus fra 1882 mod n. Den romanske bygn., der er opført af granitkvadre på skråkantsokkel, har ikke bev. opr. enkeltheder ud over den runde korbue m. omløbende, hulkantprofilerede kragsten og skråkantsokkel. Skibet har bjælkeloft, koret et sengotisk krydshvælv. Det sengotiske tårn, der er opført af s. 1067 genanvendte kvadre og munkesten, har ottedelt hvælv i underrummet, som åbner sig mod skibet ved en rund tårnbue. Mod v. har tårnrummet et udvendig falset, indefter smiget spidsbuevindue. Tårnets overdel er omb. 1731 af Ole Krabbes enke Ide Sophie Gjedde, der også lod foretage andre reparationsarbejder på bygn., bl.a. korets gavlspids. I fløjen på tårnets pyramidetag står årst. 1818. Et †gravkapel på korets s.side fra o. 1600 blev nedrevet efter 1769. Våbenhuset af røde mursten er fra 1882. Skibets s.side og tårnet står hvidkalket, det øvr. i blank mur. – Alterbordet dækkes af panelværk m. portalfelter fra o. 1625 (ganske svarende til det i Brande) m. opr., manieristiske malerier af Kristus m. verdenskuglen og evangelisterne. Altertavlen er en enkel, firesøjlet opbygning fra sa. tid m. maleri o. 1850, Kristus og Johannes ved nadveren. Et par ældre fløjmalerier, korsfæstelsen og opstandelsen, er opsat på dens bagside. Den er ligesom alterbordspanel og prædikestol istandsat 1942–43 af Georg N. Kristiansen. De kraftige malmstager er skænket 1598 af Laurids Skrams enke, Maren Bille. På alterbogens bind er anbragt sølvbeslag fra 1686 m. Hans Kås’ og Sophie Amalia Bjelkes våben. Romansk granitfont, ret primitiv, m. glat kumme, der har enkel mundingsprofil, og terningfod m. tovstav. Nederl., drevet fad o. 1625 m. løve og drueklaser. Prædikestolen fra 1624 i enkel renæssancestil har toscanske hjørnesøjler og bærer Jørgen Belows våben. I felterne er der fremdraget malerier, Kristus og evangelisterne, sign. (i Johannes’ bog) Chr. Thrane 1706. I skibets s.væg mindetavle om N. F. S. Grundtvigs konfirmation her 15/4 1798. Skriftløs klokke o. 1250. I koret gravsten m. krigerfigur over Jacob Eriksøn Skram, † 1570 (CAJensen. Gr. nr. 663).

I Dørken er der 1921 udgravet grundsten af † Sejrup kirke, der er nævnt o. 1330 i »Ribe Oldemoder« m. den sen. tilføjelse »desolata«, der viser, at den snart efter er nedlagt. Endnu Pont.Atlas nævner rester af bygn., og udgravningen 1921 viste, at den har bestået af kor og skib. Grundstenene blev efter udgravning fjernet (JySaml. 4. Rk. IV. 284).

1941 fandtes her en mønt fra Valdemar Sejr m. årst. 1234. På stedet er rejst en mindesten.

Hastrup. 1355 solgte Lave Nys enke Margrethe til hr. Palle Jensen (Munk?) på Peder Eskesens vegne alt sit gods i H. m.m.; sen. tilhørte det væbneren Tøste Nielsen af Flynder, der solgte det til sen. ærkebisp Peder Lykke, som 1419 skødede til biskop Christiern og bispebordet i Ribe sit gods i Gammel H. m. det voldsted, hvor H. slot havde ligget, mod at der daglig holdtes sjælemesse i domkirken for ham, Tøste Nielsen og dennes hustru Inger. Biskop Christiern afhændede 1420 H. til rigsråd hr. Morten Jensen (Gyrstinge) († o. 1447); hans søn Jens Mortensen (Gyrstinge) skrives 1448 til H., dennes bror rigsråd og landsdommer i Nørrejylland Oluf Mortensen (Gyrstinge) skrives til den 1467–1508, hans søn Niels Olufsen (Gyrstinge) 1513 og derpå broderen Folmer Olufsen (Gyrstinge), der døde 1520 som slægtens sidste mand. Hans søster Anne Olufsdatter bragte H. til sin mand Peder Skram (Fasti) til Voldbjerg. Deres søn landsdommer Erik Skram (Fasti) († 1568 på H.) besad den 1537; 1567 fik hans søn Jacob Skram (Fasti) († ugift 1570) kongens tilladelse til at oprette et birketing ved H. Gden kom til hans bror Laurids Skram (Fasti) († 1587), dennes svigersøn Henrik Below til Spøttrup († 1606), hans søn Jørgen Below († uden børn 1628) og dennes søster, der 1651 som enke efter Christen Holck til Bustrup solgte den til oberst Jørgen Kaas (Mur-K.) († 1658). H. (99 tdr. hartk.) tilhørte derefter vist enken Karen Grubbe († 1695), men 1670 solgte sønnen stiftamtmand, etatsråd Hans Kaas halvdelen af den til sin bror Jørgen Grubbe Kaas til Rybjerg, der 1687 var medejer af gden, men 1690 tilhørte den hele (82, tiender 49, gods 122 tdr. hartk.) ovenn. Hans Kaas († 1700), hvis hustru Sophie Amalie Bielke 1697 ved auktion solgte H. (83, 46 og 162 tdr. hartk.) for 10.200 rdl. til ægtefællens svoger amtmand, kancelliråd Knud Giedde til Vadskærgd. († 1707). Han skødede den (83, 72 og 201 tdr. hartk.) 1706 til sin søn major Frederik Christian Giedde († 1713), hvis enke Helvig Lindenov Unger 1715 skødede H. (83 tdr. hartk., hvoraf 57 under afbyggerstederne) m. tiender og gods (286) til sin svigermor Lene Cathrine Kaas († 1720). På auktion efter hende 1722 kom gden (i alt 376 tdr. hartk.) for 10.600 rdl. til etatsråd Ole Krabbe (af Damsgd.) til Bjerre († 1728), hvis enke Ida Sophie Giedde 1754 skødede H. (83, 86 og 207 tdr. hartk.) for 19.000 rdl. grov kur. til kommerceråd Christian Leth († 1762), tidl. til Låge. Han solgte 1761 gden (83, 31 og 236 tdr. hartk.) for 17.500 rdl. til Anders Nielsen Vang (el. Vonge) til Donneruplund († 1777), der 1764 skødede den for 19.500 rdl. til prok. Anders Bagger († 1794). På tvangsauktion hos ham 1781 blev H. købt af panthaveren Mogens Lottrup til Lynderupgd. for 16.800 rdl. Han skødede 1784 H. (83, 31 og 239 tdr. hartk.) samt Rustrup og Gjessø gde (15 tdr. hartk.) i Them so. m.m. for 21.000 rdl. og 100 dukater til generalauditør Christian Kallager til Mejlgd., som 1786 solgte H. (83, 31 og 258 tdr. hartk.) for 22.550 rdl. til Erhard C. Chr. Stiernholm til Grinderslevkloster. Han fik 1793 kgl. bevilling på at s. 1068 sælge bøndergodset uden at miste hovedgårdsfriheden og på at udparcellere gden, hvorefter han 1796 skødede H. (83, 31 og 190 tdr. hartk.) for 27.000 rdl. til Jens Pedersen Schoutrup, sen. til Lerbæk, der udstykkede gden (approberet 1809) og 1799 skødede den (32 tdr. hartk.) til Augustinus Jensen, som 1810 skødede den (26 tdr. hartk.) til Peter Tetens Hauch († 1842), hvis søn H. A. R. Hauch, sen. til Tim, derefter ejede den. 1845 kom den til Nis Hanssen (sen. præst, † 1866), som her oprettede en landbrugsskole, men 1848 måtte sælge gden. 1857 blev den af M. Hansen solgt for 42.600 rdl. til møller Clausen, som s.å. afhændede den til fabriksejer Struch. 1863 blev den af Wulff solgt til C. Horn og 1869 af gross. M. Schlimann (da 14 tdr. hartk.) for ca. 45.000 rdl. til gross. I. E. Paul fra Hamburg, som 1875 solgte den (12 tdr. hartk.) for 150.000 kr. til Paetow. 1877 købte staten H. m.m. for ca. 80.000 kr. En del ager og eng frasolgtes og flere gde oprettedes, således Ny Hastrup. Ejd. oprettedes til statsplantage under Palsgd. skovdistr., men udskiltes sen. og lagdes under Randbøl skovdistr.

Litt.: Hans Kau. Hovedgden H., AarbVejle. 1917. 1–56.

Den lille Holm i Hastrup Sø udpeges som det ældste Hastrups Plads. Paa den tæt kratklædte Holm ses en Del store Kampesten, men i øvrigt kan det ikke umiddelbart afgøres, om der findes Spor af Bygninger.

Gaarden skal sen. være flyttet til Rugbjerg NV.f. Søen, hvor nu Skovfogedboligen ligger. N. og V.f. denne ses endnu Gravsænkninger, og paa Pladsen indenfor opgraves Munkesten og Kampestensbrolægning.

If. Pont.Atlas var »saavel Borge- som Ladegaardens Bygning af god Grundmur og bedste, Norske Eegetømmer«, påbegyndt af Laurids Skram og fuldført 1599 af Henrik Below til Spøttrup. Hovedbygn. »var før 2 Etager høit, men Commerceraad Leth lod (i 1750erne) den øverste Etage aftage, og den underste med moderne gipsede og smukt betrokne Værelser indrette«. Gden, der var omgivet af grave, lå ved søens nv.side, hvor nu skovfogedboligen ligger, men fik 1804 en ny, beskednere hovedbygn. af bindingsværk, der stod til ind i dette årh.

Hastrup birk. Jakob Skram fik 7/8 1567 tilladelse til at lægge et birketing ved sin gd. Hastrup, hvortil alle hans bønder i Ejstrup, Nr. Snede, Thyregod, Brande og Vester so. skulle søge. Jakob Skram prøvede at lægge alle de nævnte so. under birketinget, men dette blev forbudt ved kgl. brev af 22/11 1567. Efter at birkefoged Laurits Schytte var død 1770, blev der ikke mere udnævnt nogen ny birkefoged. 1736 blev birketinget holdt i Østerdam, 1751 i Hindskov.

Ved Tinghøjen på Hastrup mark har herredstinget måske været holdt, men 1582 flyttedes det til et mere centralt sted i hrd., på Givskud mark.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 214, 327.

En hellig kilde fandtes i toppen af en bakke ved Sejrup (Schmidt.DH. 150).

I so. har ligget en gd. Krogsgård el. Kragsgård (1638 Krogsgaard, 1688 Kragsgaard). Kokborg kaldtes tidl. også Hønskov (*1419 Hønskoff), Kokborg Huse tidl. også Østerdam.

På en mark i Kokborg fandtes 1854 56 hovedsagelig ty. dalere, yngste mønt 1637 (Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 143 nr. 3).

I den staten tilh. Hastrup sø drives der en del sportsfiskeri af gedder. Her findes desuden en bortforpagtet ålegård, der giver ca. 100 kg årlig; i Skjern å neden for søen fanges en del bækørred.

Skove: N. i so. findes et større plantagekompleks, hvor Hastrup plantage m. Hastrup skov, i alt 534 ha, danner kernen. Plantagen ejes af staten og administreres under Randbøl statsskovdistr., jf. Nørup so. 1877 købte staten hovedgden Hastrup, og der oprettedes en plantage, der først henlagdes under Palsgård statsskovdistr. Sen. udskiltes den herfra og henlagdes under Randbøl bistr. I Hastrup plantage har Statens forstlige Forsøgsvæsen foretaget udhugningsforsøg i rødgranbevoksninger (C. H. Bornebusch. Et Udhugningsforsøg i Rødgran. Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark. Bd. 13. 1933). N.f. Hastrup plantage ligger Krusborg plantage, 32 ha, anl. 1919. Den tilh. gross. Sv. O. Meyer, Frederiksberg. Østligere ligger Johanneplantage, 86 ha, hvoraf 78 er bevokset. Ca. 10 ha er gl. egekrat. 7 ha er plantet ca. 1910 og 60 ha 1944–59. Ejer er A/S Københavns Plantageselskab. En stor mængde plantager, oftest af begrænset størrelse, tilh. egnens gde. Flere af plantagerne er anlagt i tilslutning til gl. løvskovkrat, fx. Sejrup krat.

Fredede oldtidsminder: 41 høje; ret anselige er 3 høje, deribl. en af Guldhøjene, ml. Thyregod s. 1069 og Dørken, og Hjorthøj ved Hesselbjerg. – Sløjfet el. ødelagt: 231 høje; en stor del af dem lå i et bælte gennem so. fra n. til s. forbi Dørken og Thyregod op mod Ålbæk; desuden var der større grupper ved Hindskov, ø.f. Thyregodlund og Sejrup. Pont.Atlas nævner på Thyregod og Thyregodlund mark to store høje, Hesthøjene, m. stensatte grave. – Ved Hastrup sø, Hastrup ml. og Kulsø er der bopladser fra gudenåkulturen.

Thyregod so., der tidl. i kommunal henseende var forenet m. annekset Vester, udgør fra 1/10 1922 en selvstændig kom.

I T. so. fødtes 1822 forf. C. A. Thyregod, 1840 moseindustridrivende M. Rahbek, 1861 politikeren N. C. Jensen, 1872 arkitekten og arkæologen C. M. Smidt.

Litt.: Johs. Andersen. T. By, i Jyske Byer og deres Mænd. III. 1916. Carl Jørgensen. T. So.s Bebyggelse gennem Tiderne til 1864. 1927. Sa. T. og Vester Sognes Styrelse i det 19. Aarh. 1929.