Verst sogn

(V.-Bække kom.) omgives af Jordrup, Lejrskov, Gesten og Bække so., Slavs hrd. (Vorbasse so.) samt Vejle a. (Egtved so. i Jerlev hrd.). Grænsen mod Jordrup dannes delvis af den 29 ha store Skærsø og af Åkær å; n.grænsen dannes af et dybt nedskåret tilløb til Egtved å. Terræn og jordbund er ret afvekslende. Det meste af so. er dækket af moræneler, ungmoræne fra sidste istid; so.s nordl. del fra lidt n.f. Verst er dannet af isens vestligste fremstød; der er dels bakker (Skinderhøj, 77 m, Landsbjerg, 76 m o.h.), dels fladere strækninger, som dér hvor Torsted mose breder sig. So.s sydøstl. del er dannet af isens næste fremstød til dens hovedopholdslinie; det er et uroligt, småkuperet landskab m. højder indtil 71 m. Imellem disse to moræneområder strækker sig et bugtet, sandet dalstrøg, som n.f. Husted breder sig ud til en lille hedeslette, hvorpå den store Husted mose ligger; det er dannet af en smeltevandsflod, som fra isranden på et tidspunkt søgte mod s., ned til Kongeådalen. Ved n.grænsen berøres so. af den smeltevandsdal, der fortsættes i dalen langs Holme å ud til Grindsted hedeslette. Langs begge disse smeltevandsdale er der dannet erosionsskrænter mod det højere land, tydeligst ved Landsbjerg. Jyllands hovedvandskel løber midt ned igennem so., hvis østl. del ved Åkær å afvandes til Kolding fjord, medens den vestl. del ved Gesten å og Kongeå afvandes til Vesterhavet. I sø.hjørnet ligger den ret store Verst skov. Gennem so. går banen Kolding-Grindsted-Troldhede s. 931 (Verst stat.) og landevejene Lunderskov-Hejnsvig og Foldingbro-Bække-Kolding.

Areal i alt 1960: 2486 ha. Befolkning 26/9 1960: 702 indb. fordelt på 213 husstande (1801: 180, 1850: 445, 1901: 554, 1930: 648, 1955: 762).

I sognet byerne: Verst (1330–48 Wyrsteth, 1402 Wørste; u. 1783) m. kirke (ca. 1 km n.f. byen), præstegd., forskole (opf. 1901), afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1881, omb. 1951), sportsplads (anl. 1945), jernbanestat., posteksp. og telf.-central; V. Torsted (1454 Torstedh) m. forskole (opf. 1901) og forsamlingshus (opf. 1955). – Saml. af gde og hse: Husted (1610 Hudsted); Verst Skov. – Gårde: Hustedgd. (5,0 tdr. hartk., 142 ha, hvoraf 28 skov; ejdv. 325, grv. 126); Verstgd.; Tersbølgd. (*1492 Therszbøll); Gammelenge; Bremerholm; Søbjerggd.; Margretesbjerg; Varregd.; Hostrupgd.; Bulagergd.; L. Hustedgd.

V. so., der sa. m. Bække so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, hører under 52. retskr. (Kolding herredsret) m. tingsted i Kolding, under 38. politikr. (Kolding), 62. lægekr. (Ribe), under 26. amtstuedistr. m. amtstue i Ribe, under 75. skattekr. (Anst m. fl. hrdr.s), under amtsskyldkr.s 5. vurderingskr. (Slavs hrd.) og under a.s 4. folketingsopstillingskr. (Bække). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 84. lægd og har sessionssted i Kolding.

Kirken, der i st. f. en ældre er opf. 1896 (indv. 3/12) efter tegn. af arkt. J. C. Fussing, består af kor og skib m. v.tårn, alt af røde mursten på sokkel af skråkantede granitkvadre. Tårnet, hvis underrum tjener som våbenhus, har ottesidet spir. Det indre har bjælkeloft; omkr. vinduer m.v. findes kalkmalede dekorationer. Altertavlen er et maleri (Ansgar døber), kopieret efter C. Dalsgaard ved N. Termansen, i udskåren ramme fra 1921. En altertavle fra renæssancetiden, hidr. fra den gl. kirke, opbevares på loftet. Alterstagerne er givet af Bartram Pedersen og hustru 1696. Den romanske granitfont er til dels ødelagt ved hårdhændet ophugning. Prædikestol og stolestader fra 1896. Over prædikestolen et lille, vistnok senmiddelald. krucifiks. Series pastorum fra 1921. Over forhallen et pulpitur m. et orgel på 3 stemmer (M. Sørensen, Horsens). Klokken er støbt af H. C. Gamst 1793. Uden for kgd., der hegnes af gl. stendiger, er opført et ligkapel.

Den gl. kirke, der lå på sa. sted som den nuv., var en romansk kvaderstensbygning, bestående af skib og kor, opr. m. apsis, samt et sen. tilføjet våbenhus af mursten mod n. Nedbrydningen begrundedes m. brøstfældighed.

If. Pont.Atlas lod Chr. IV i præstegården indrette et par værelser, som han benyttede, når han var på jagt på egnen; endnu 1769 sås der spor af fiskedamme, som han lod indrette.

Nv.f. gden Bremerholm var der en hellig kilde, nu kaldet Tudsehullet; den besøgtes endnu 1830–40, men vanhelligedes ved, at man vaskede en skabet hest i den (Schmidt.DH. 154).

I so. brændtes tidl. i stor udstrækning trækul; således fandtes 1838 10 kulmiler, der producerede 2000 tdr. trækul årlig.

I Verst Skov ligger et Voldsted, kaldet Trælborg, formodentlig en Bygdeborg fra yngre Jernalder, bestaaende af en af en svag Ringvold omgivet Borgplads af nærmest oval Form (ca. 40 × 50 m regnet fra Voldens Ydersider). Uden for Volden findes en nu næsten tilfyldt, tør Voldgrav, 2–3 m bred foroven. Dens Profil har været U-formet. Ved en Undersøgelse 1957 ved O. Voss, Nationalmuseet, fandtes Spor af et Hus, ca. 8 m langt og 4 m bredt, m. buede Langvægge, svarende til Vikingeborgenes Huse. Huset har haft Dobbeltstolper i Væggene, der sandsynligvis har bestaaet af klinet Fletværk. Taget har været baaret af fire sværere Stolper. Huset er ældre end Borganlægget og var delvis dækket af Borgvolden. Efter Løsfund kan det dateres til ca. 400–600 e.Kr., og det er det ældste i Danmark forekommende Hus af denne Type (Skalk. 1957. Nr. 4. 14–16. John Kvist i AarbRibe. 1948–51. 213–27).

I den sydl. Del af V. By er fundet en middelald. Kælder af utilhugne Kampesten, 5,5 × 4,25 m, 1,75 m dyb (John Kvist i AarbRibe. 1915–18. 452–53).

Ved pløjning på en mark i Verst fandtes 1852 en sølvkande og en lille sølvøreskål. Kanden bar navnene på sognepræsten i Øse, Povel Jørgensen, og hans hustru, Anne Lambertsdatter, tillige m. årst. 1650.

Litt.: Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 129 nr. 2.

Skove: Nogen skov. Mod sø. ligger Verst skov m. partierne Trælborg og Hulsrøj. Verst skov er opdelt i et stort antal parceller, hvoraf 28 ha (Hulsrøj) hører til Hustedgård (propr. Kr. P. Kristoffersen), 19 ha til præsteembedet og 21 ha til Verstgård (propr. F. Lichtenberg Hansen). Der findes i øvrigt spredt i so. en del mindre skove og plantager. 19 ha plantage ved V. Torsted tilh. således skovejer Anton Larsen, Torsted.

Fredede oldtidsminder: To høje, deribl. den anselige Skinderhøj n.f. kirken, samt ringvolden Trælborg i Verst skov (se foran). – Sløjfet el. ødelagt: 27 høje, der hovedsagelig lå i so.s nv.ende og n.f. kirken. – På Verst mark er fremkommet et offerfund fra yngre bronzealder m. to halsringe, et hængekar, et bæltesmykke m.m.

Verst-Bække pastorat havde 1822–32 Vorbasse til anneks.

Litt.: P. Feddersen Jensen. Fra Veerst So., AarbRibe. 1915–18. 432–53. John Kvist. Veerst Sogn. 1958.