Vildbjerg sogn

(V.-Nøvling kom.) omgives af Avlum so., en enklave af Ørreso., Sinding og Nøvling so. samt Ulfborg hrd. (Timring og Vinding so.). En del af so. ligger i Ulfborg hrd. Mod v. ligger der et kraftigt modelleret bakkelandskab, der hører til Skovbjerg bakkeøs centrale, højeste dele, og som i Tihøje på skellet til Vinding so. når 111 m. I denne del af so. ligger Røddinglund plantage og dele af Timring plantage. Den østl. del har derimod mere jævne former og efter bakkeøforhold ganske gode jorder. Herigennem løber Vorgod å og dens kilder Sønderbæk, Rødding å og Tranholm bæk i flade dalbækkener, omgivet af en ret tæt bebyggelse af spredtliggende gårde. Gennem so. går jernbanen Herning-Holstebro (Vildbjerg stat.).

Areal i alt 1960: 3521 ha. Befolkning 26/9 1960: 1913 indb. fordelt på 580 husstande (1801: 193, 1850: 408, 1901: 1012, 1930: 1803, 1955: 1921).

I sognet byen: Vildbjerg (1330–48 Wilbyergh; u. 1801) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1108 indb. fordelt på 377 husstande (1955: 1077, 1930: 895); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 82 levede af landbr. m.v., 414 af håndv. og industri, s. 343 150 af handel og omsætning i øvrigt, 76 af transportvirksomhed, 117 af administration og liberale erhverv, 53 af anden erhvervsvirksomhed og 204 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (1 km s.f.byen), centralskole (opf. 1908, udv. 1942 og 1961, arkt. henh. Poulsen og P. Hempel) m. realafd., bibl. (i skolen; opret. 1936; 3700 bd.), missionshus (opf. 1893, udv. 1921), kom.kontor (opf. 1936), alderdomshjem (opf. 1936, udv. 1957, arkt. P. Hempel), apotek, lystanlæg, friluftsbad, sportsplads, biograf, hotel, filialer af Handelsbanken, Herning Hede- og Diskontobank og Hammerum Herreds Spare- og Laanekasse, ml. (mekanisk drift), fjernvarmecentral, andelsmejeri (fællesmejeri indtil 1891), tekstilfabr., møbelfabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Rødding (*1490 Rodingh); Merrild (*1573 Mierrild); Bjerregd. (1683 Offuer Bierg, Needer Biere); Helleskov (1660 Helleschouff); Pugdal (* 1452 Pughdal); Tranholm (1597 Tranholm); Burgd. (1498 Burregard). – Gårde: Ejsingkær (*1474 Eyszing kier); St. og L. Lysgd. (1532 Lysgordt); Ågd. (1597 Aagaardt); Åbjerg; Lerager; Røddinglund (1664 Rødinglund); Tusing (1624 Tuesinng); Odsbjerg (1664 Ods bierrig); Melgd. (1610 Meelgaard); Gyldenlund; Stentoft; Vestergd. (1610 Westergaard); Østergd.; Stensholm.

V. so., der sa. m. Nøvling so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hammerum hrd.s provsti, Viborg stift, hører under 88. retskr. (Herning byret) m. tingsted i Herning, under 60. politikr. (Herning), 60. lægekr. (Herning), 23. amtstuedistr. (Holstebro), 68. skattekr. (Herning) og amtsskyldkr.s 4. vurderingskr. (Hammerum ndr. hrd.s) og a.s 5. folketingsopstillingskr. (Herning). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 59. lægd og har sessionssted i Herning.

Den anselige kirke er i sin nuv. skikkelse opf. 1905 (indv. 17/12) ved arkt. V. Ahlmann m. udstrakt anv. af materiale og til dels ejendommelige bygningsdetaljer fra den da nedbrudte romanske bygn. (se ndf.). Den skifertækte bygn. består af forholdsvis langt kor og skib m. tårn m. ottesidet spir og opskalk i v. Det uhvidtede murværk, der foruden det gl. kvadermateriale består af kløvet granit, hviler på en ret sjældent forekommende dobbeltsokkel: det øvre skifte har rundstav over stejl skråkant, det nedre fladere skråkant. Indgangen er gennem tårnet, men på korets n.side er der anbragt en romansk portal m. trekvartsøjler på terningbaser og m. kapitæler hugget i ét m. kragstenene. På tympanon er der en dobbeltarkade m. et lille græsk kors foroven (Mackeprang.JG. 33). Indvendig dækkes døren af en anden tympanon m. en noget afvigende dobbeltarkade. Den enklere s.dør i koret har retkantet overligger m. to bueslag. I korets ø.side er der indsat tre romanske rundbuevinduer, det ene af dem m. profileret sålbænk. Bygn.s øvr. vinduer er store, rundbuede. Indvendig har skibet åben tagstol, koret fladt loft. Korbuen er rund, og i korets ø.ende er der et apsisagtigt arrangement, opbygget af den gl. kirkes ejendommelige, næppe opr. triumfdør, der på v.siden er prydet m. halvsøjler og har retvinklet overdækning af to tympana, det ene m. profilornamenter, det andet m. fremstilling af et menneske i kamp med et udyr. S.f. dette arrangement er der indsat en tredie retkantet overligger m. dobbeltarkade (Storck. Jyske Granitkirker. 13. Mackeprang.JG. 181–82). Bag alteret er der et glasmaleri m. vinløv og druer. – Alterbordet fra den gl. kirke består af en svær, skråkantet granitplade på kvadermuret underdel. På alteret står der et bronzekrucifiks fra 1905. Alterstagerne er lave, i sengotisk form m. gennembrudt fod og lyseskål. De er if. indskr. givet 1637 af Peder Andersen og Mette Chrestensdatter på Bjerregd. Den romanske granitfont har glat kumme m. mundingsprofil og pyramidestub-fod. Fadet er sydty. o. 1575 m. bebudelsen. Prædikestol i renæssance, 1603, med toskanske hjørnesøjler og portalfelter. Den er istandsat 1905 og nystafferet 1936. Et maleri, korsfæstelsen, fra o. 1850 er sikkert af Jæger i Viborg. Klokke, støbt i Århus 1902.

Den gl. kirke, der lå sa. sted, var if. præsteindberetning 1638 »af de gamle kaldet sancti Gaig hoffuet« (DaStud. 1909. 197). Den bestod af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og et våbenhus mod s. Den var opført af granitkvadre på ovenn. sokkel. I skibets s.side sad søjleportalen, s. 344 i n.siden en tilmuret dør m. tympanon. Indvendig udgjorde det nuv. alterarrangement triumfdøren. Sandsynligheden taler for, at den rigelige bestand af tympana og andre døroverliggere i hvert fald delvis hidrører fra en anden romansk bygn.

På Lysgård døde 1609 Hans Lange til Brejninggd.

I en liste over hovedgde 1609 nævnes Møltrup i Vildbjerg so. i Ulfborg hrd. Med en sen. hånd er som ejer tilføjet Palle Rosenkrantz.

I anlægget Vildbjerglund er 1920 som minde om genforeningen rejst en mindehøj m. stendysse.

Ved gravning i en have i Vildbjerg fandtes 1888 en britisk guldmønt, en statér fra briganterne fra 1. årh. efter Kristus.

Litt.: Num.Chron. 1952. 127. NationalmusA. 1953. 21–29.

Ml. Tranholm og Hedeager, ved Skavlkær Bæk, er i 19. Aarh.s Slutn. jævnet et Voldsted, som i ældre Præsteindberetninger kaldes Voldhøj el. Skavlkær Vold. Voldstedet, der laa ved en Mose sø.f. Ejendommen Skavlkær, var firsidet og omgivet af Grave. Der findes stadig nedrammede Pæle og tildannet Tømmer i Jorden omkring Stedet. En Holk (Træbrønd), fundet v.f. Voldstedet, opbevares i Herning Museum.

Skove: Røddinglund plantage, anl. 1889, 182 ha, hvoraf tilplantet m. løvtræ 15 ha og nåletræ 132 ha, tilh. Det danske Hedeselskab. Vildbjerg-Nøvling kommuneplantage, anl. 1919, 45 ha, hvoraf tilplantet 30 ha.

I den i Ulfborg hrd. liggende del af so. lå tidl. gden Nordenbjerg (1610 Nordenbiergh, 1664 Nordennborg).

Fredede oldtidsminder: 17 høje; kun én er ret stor, i Røddinglund plantage, hvor den ligger i en gruppe på 5 høje; andetsteds i denne plantage ligger 6 høje, foruden to i skel mod Vinding. – Sløjfet el. ødelagt: 9 høje.

I V. so. fødtes 1766 skolemanden F. C. Schouboe, 1884 geografen og arkæologen Gudmund Hatt.

Litt.: Konrad Understrup. V. So. 1921.