Vridsted sogn

(V.-Fly kom.) omgives af Vroue og Resen so., Ringkøbing a. (Haderup og Sevel so. i Ginding hrd.) samt Fly so., hvori to små enklaver. Grænsen til Ringkøbing a. dannes af den anselige Skive å, der løber omgivet af jævne, sandede strækninger, en hedeslette, dannet af en ældre Karup å. Ådalen omkr. Hagebro og Sejbæklavningen er besøgte steder, bl.a. af lystfiskere. Resten af so. er et ujævnt bakket morænelandskab med lette jorder. I Bavnehøj nås 56 m. Fl. st., bl.a. ø.f. Vridsted, ligger områder med flyvesand. I so. en del plantage. Gennem det går hovedvej A 13 (Viborg-Holstebro).

Areal i alt 1955: 1379 ha. Befolkning 26/9 1960: 461 indb. fordelt på 125 husstande (1801: 159, 1850: 192, 1901: 276, 1930: 414, 1955: 453).

I so. byerne: Vridsted (*1415 Vridstedt, 1525 Wrestedt; u. 1794) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1906, udv. 1959, arkt. H. Nielsen, Kjellerup), præliminærkursus, bibl. (i skolen; opret. 1890; 2400 bd.), forsamlingshus (opf. 1958), sportspl. og Vridsted-Fly Pastorats Sparekasse (opret. 1882, 31/3 1961: indskud 6,8 mill. kr., reserver 528.000 kr.); Trevad (*1231 Trywath; u. 1794) m. andelsmejeri (opret. 1888, opf. 1902). – Saml. af gde og hse: Egebjerg (* o. 1500 Wrijsted Egebergz, 1525 Egeberg; u. 1792). – Gårde: Søndergd. (1610 Søndergaardt); Holmgd.; Kærhalsgd.; Gyldenvadgd.; Hagebro Kro (1523 Hagebroe, 1603 Hagbro Mølle).

V. so., der sa. m. Fly so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fjends hrd.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ørslevkloster so. So. udgør 5. udskrivningskr., 148. lægd og har sessionssted i Skive.

Kirken, der skal have været kaldt Skt. Ebbes, består af romansk kor og skib med sengotisk tårn i v. og våbenhus mod s. fra o. 1900. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Af de opr. døre er s.døren med glat tympanon kantet af svær rundstav i brug, mens den sokkelbrydende n.dør spores, tilmuret. Korets ø.vindue står bev., og midt på skibets n.side er et rundbuevindue tilmuret i lysningen. Den runde korbue med skråkantprofilerede kragbånd er overpudset – mul. noget udv. Kor og skib har bjælkelofter. Tårnet, der er opf. af genanvendte kvadre, kamp og munkesten, har seksdelt krydshvælv i underrummet, der åbner sig mod skibet ved en rund tårnbue. Det har gavle i n. og s., n.gavlen af nordvestjy. type med seks foroven afskårne højblændinger over forsænket vandret bånd, s.siden m. en stor korsblænding. Glamhullernes stik ledsages af små, firkantede blændingsfelter. Der skal tidl. have været †udbygninger ved skibet mod n. og s. Våbenhuset er af ny dato, o. 1900. Til et ældre †våbenhus anvendtes materialer fra den ndr. † udbygning. Kirken blev restaureret 1938 (arkt. Vig Nielsen). – På det kvadermurede alterbord, der har massiv skråkantet plade, er som alterprydelse opsat et fortrinligt højgotisk krucifiks fra sidste halvdel af 1300t. Den tidl. altertavle, der er ophængt i tårnrummet, er et snedkerarbejde i landlig regence fra 1705, da den if. indskr. blev fornyet, efter at »den forrige alter blev af ildens waade fortæret«. Storfeltets maleri, Kristus, er vistnok af Jæger i Viborg, o. 1850. Alterkalken er fornyet efter brand 1776. Balusterformede barokstager på svær, klokkeformet fod med giverinitialer NCP MCDH 1652. Døbefont af granit, kummen givet 1888 af Chr. Clausen, anbragt på romansk fod formet som et kapitæl med hjørneknopper. Et fragment af en arkadeprydet fontekumme er opstillet i kirken. Prædikestol i enkel renæssance, stafferet 1761. På en stolegavl årst. 1581. Klokke 1863. Den omstøbte † klokke var fra 1300t. af Nicolaus (Uldall. 69). – I † udbygningen var en præstebegravelse.

Litt.: Jeppe Aakjær. Vridsted Kirkes Brand, AarbSkive. 1924. 151 ff.

Trevad tilhørte 1231 Valdemar Sejr. Erik Plovpennings døtre rejste o. 1263 el. o. 1284 arvekrav på gods i T.; krongods i denne by var vist kun T. ml., som i 1400t. tilhørte Skt. Hans Baptiste alter i Viborg domkirke, men 1465 udlejedes til Erik Eriksen (Løvenbalk) til Aunsbjerg. Med Aunsbjerg kom møllen til rigsråd Niels Clemensen og ved dennes død 1518 til Chr. II, der forlenede hr. Mogens Lauridsen Løvenbalk († o. 1536) med den. 1548 solgte Gertrud og Pernille Eriksdatter Løvenbalk T. ml. m.m. til Niels Skeel til Visborggd., med hvilken den 1579 kom til kronen. 1728 fik Anna Winde, enke efter Gunde Torup, skøde på reluitionsretten til bl.a. T. ml., der da var på 8 tdr. hartk.

Litt.: ValdJb. II. 22–23.

En helligkilde lå ved et hus ø.f. Trevad (Schmidt. DH. 138).

Skove: Til præstegården hører 24 ha plantage. Derudover findes en mængde små plantager til forsk. gde.

På Korshøj s.f. V. har der stået et kors med en pengeblok (var forsv. 1743).

Fredede oldtidsminder: 27 høje. En ligger på kgd. Mod sø. i so. ligger de 6 Bavnehøje, hvoraf to er ret anselige; nordligere, nær hinanden, ligger to større høje, og ved Trevad ligger to andre større høje. – Sløjfet el. ødelagt: En jættestue ved Egebjerg og 35 høje. En høj ved Trevad indeholdt en grav fra ældre bronzealder med sværd og bøjlenål. I heden n.f. Hagebro Kro har der været oldtidsagre.

Litt.: Jeppe Aakjær. Kirke og Herremand, AarbSkive. 1911. 98–103. Aug. F. Schmidt. Fra Hagebro Kro og Trevad Bro, smst. 1940. 106–14. J. P. Lundøe. Præstedynastiet Paaske i V.-Fly, smst. 1946. 16–33. S. Rasmussen. Kromanden i Hagebro, smst. 1950. 35–55. J. P. Lundøe. Gamle Fjandbo-Ansigter fra V. Sogn, AarbViborg. 1938. 25–97. Richard Fangel. De kirkelige Forhold i V.-Fly Sogne fra ca. 1830 til ca. 1930, smst. 1948. 129–55.