Allinge-Sandvig

Købstæderne Allinge-Sandvig ligger i Allinge-Sandvig købstadskommune i Nørre hrd. under 55° 16’ 33” n.br. og 14° 48’ 19” ø.l. for Grw. (2° 13’ 39” ø.l. for Kbh.) beregnet for Allinge kirkes v.ende. Byerne ligger ved nordkysten på et mod n. og nø. skrånende, meget ujævnt, morænedækket granitterræn (hammergranit), hvor de nøgne klipper mange steder rager frem. Kysten er klippekyst med mange vige og skær, undt. i et lille område nv.f. Sandvig, hvor der er flad strandbred m. lave klitter. Allinge ligger ca. 4 km, Sandvig ca. 2 km sø.f. Hammer Odde; fra Allinge er der ad landevej 23 km til Rønne, 28 km til Åkirkeby, 30 km til Svaneke og 39 km til Neksø. Afstanden ml. byernes centrum er ca. 2 km. I Allinge-Sandvig kom. indlemmedes 1/4 1923 det tidl. landdistrikt, hvorom se ndf.

Byerne, der nu er helt sammenbyggede, har deres længste udstrækning langs kysten, fra nø. til sv. ca. 2500 m. Bredden varierer fra ca. 100 m ml. byerne til ca. 600 m i Allinge. Længdeaksen dannes af Strandvejen ml. byerne, mod s. fortsat i Havnegade og Kirkestræde til Kirkepladsen, Allinges trafikale midtpunkt. Herfra fører gader ud i alle retninger. Vigtigst er Storegade, som mod sv. fører op til byens højeste punkt, ca. 30 m o.h., videre til landevejene ind over øen, og den meget snævre, snoede Søndergade, der danner forbindelse med Strandvejen til Rø. Mod n. fortsætter længdeaksen gennem Sandvig i Storegade, der, snart bred, snart smal, snor sig gennem byen over i landevejen til Hammershus. Fra den lavt liggende del af byen med uregelmæssigt gadenet hæver terrænet sig ret stejlt mod sø. til 31 m o.h. oven for byen, hvis øverste del er nyere og med ret regelmæssigt gadenet, opstået omkr. den 1913 opførte, nu nedlagte jernbanestation. Bebyggelsen i de to byer er bredt ud over ret store arealer i forhold til befolkningstallet, fordi de fleste af husene er i eet stokv. omgivet af haver, mange af dem er smukke bindingsværkshuse, ingen af dem dog særlig gamle. I Allinge er der ml. byen og kgd. i de seneste år opstået et nyt beboelsesområde. Begge byerne er dog også præget af højere bebyggelse, ikke mindst træder de mange store hoteller frem i bybilledet og fortæller, at byerne først og fremmest er turistbyer, meget besøgte sommeropholdssteder p.gr.af deres smukke beliggenhed ved havet og i en storslået og naturskøn egn m. mange historiske minder. I de seneste år, efter at rutebådstrafikken til Sverige er blevet udv. betydeligt, har sv. turister optaget en væsentlig del af pladserne på de mange hoteller.

Allinge-Sandvig kom.s samlede areal var 1950 961 ha, og den samlede længde af gader og veje 1955: 18,1 km.

Af arealet var 1951 357 ha landbrugsareal, 17 ha gartnerier og frugtplantager, 100 ha skove og plantager, 103 ha bebygget grund og gårdsplads, 32 ha private haver, 20 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 110 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 2 ha tørvemoser og 220 ha heder, klitter, sumpe, stenmarker olgn.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 13,7 mill. kr., deraf grundværdi 2,1 mill. kr. Forsikringssummen for de i s. 447 Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1/4 1954 40 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken (1569: Alende Capell) består af et sengotisk langhus m. v.forlængelse, tårn fra renæssancetiden samt tværskib og kor fra 1892. Langhuset, der har haft lige afsluttet ø.væg, er opf. af kløvet granit. Begge de opr., nærmest rundbuede døre er tilmuret i nyere tid og til dels ødelagt af moderne vinduer. V.forlængelsen er næppe meget yngre end langhuset. En 1852 udvidet portal i gavlen har huller til en stængebom; i det ene fandtes 1942 et ulæseligt pergamentbrev fra slutn. af 1500t. I tårnets kampestens understokværk findes i n. og s. et par cirkelblændinger. Klokkestokværket var tidl. af træ, men fornyedes 1865 i røde mursten m. kamtakkede blændingsgavle. Et våbenhus i s. blev nedrevet 1892 under en ombygning (arkt. M. Bidstrup), hvorved langhusets ø.part i nedreves til fordel for et stort tværskib og en lille korbygning. Hele kirken er nu gulkalket. Over det gl. langhus ligger en tøndehvælving fra 1843 (afløste et fladt træloft m. bibelske malerier), mens tværskibet har bræddeloft, som følger spær og hanebånd.

Over alteret sidder et krucifiks, skåret af billedhugger N. V. Fjeldskov 1866; en altertavle i renæssance fra o. 1625, som o. 1740 skal være flyttet fra kapellet på Hammershus, er ophængt i tårnrummet. Døbefont fra 1890. Sengotisk krucifiks fra o. 1520, dog m. nyt korstræ. Prædikestol fra o. 1650 m. evangeliststatuetter og Fr. III.s navnetræk. Beslægtede arbejder – en efterklang af Kronborgstilen – kendes fra Skåne, bl.a. Simrishamn. Nyt v.pulpitur, hvori otte malede fyldinger fra o. 1750, de to forestillende Allinge og Skt. Ols kirker. Pengeblok m. Fr. IV.s navnetræk. I koret en lysekrone fra o. 1650. En mindetavle er 1687 opsat til erindring om Chr. V.s besøg i byen. Den ene klokke middelald., uden indskr. (skal være kommet fra Salomons kapel), den anden støbt 1725 af J. H. Armowitz.

En tavle viser antallet af pestdødsfald i hvert so. på øen under epidemierne 1618 og 1654. Et epitafium over en ty. adelsmand Philip von Schöneich, som døde 1577 på rejse til Sverige, er 1860 solgt til familien. Gravsten over den lybske høvedsmand på Hammershus Blasius van Wickeden, † 1547, og efterfølgeren Herman Boitins lille søn, Arxat Albrecht Boitin, død 1565; begge nu i tårnrummet. Om kgd. se ndf.

Litt.: DanmKirk. VII. Bornholm. 84–94. Joh. Hansen. En bornh. Haandværkers Erindringer. 1934. 91 f.

I Allinge desuden: Luthersk Missions hus, Søndergade, opf. 1875, senere udv. – Evangelisk-luthersk Missions hus, Nørregade, opf. 1895. – Menighedshjemmet, Pilegade 7, opf. 1889, tilhørende Indre Mission. – Metodistkapellet »Bethesda«, Nørregade, opf. 1918. – Baptistkapellet, Nørregade, tidl. afholdshjem, overtaget 1918 af baptistmenigheden.

I Sandvig: Missionshuset »Nazaret« Bredgade 3, tilhørende Indre Mission. – Baptistkapellet, Storegade, opf. 1893.

Kirkegårde. Den gl. kgd. omkr. Allinge kirke bruges ikke mere til begravelser. På kgd. står en runesten, Klemensker-stenen 2 (Kongevejs-st.), der opr. stod ved Kongevejen i Klemensker. Den er fra ca. 1030–40 og bærer indskr.: »Brune og hans brødre lod (denne sten rejse) efter deres fader Thorlak og deres broder Esge«. (DRun. 458f.). På kgd. er bl.a. begravet hotelejer J. H. Blanch († 1901). Ved tårnets s.mur er opstillet to gravsten, over kgl. by-, birke- og herredsfoged Lars Andersen Buch, † 1754, m. familie, og over prokurator Michael Pedersen Grønbech, † 1797. – Den nye kgd. v.f. byen ved Pilegade er anl. 1864, udv. 1883 og 1904, nu ca. 0,8 ha. 1907 blev opf. et ligkapel (byggesum 6000 kr., arkt. J. Chr. Kofoed), der sen. er udv. til det dobbelte. På kgd. findes mindestene over bl.a. den bornh. digter J. P. Møller († 1893), distriktslæge P. E. P. Danchell († 1904) og skoleinsp. L. Petersen († 1904); her er endv. begr. maleren Andreas Moe, † 1952. – Umiddelbart v.f. denne kgd. blev 1945 opret. en kgd. for sovjetrussiske soldater. Ingen af de begravede er navngivet, men der er rejst en obelisk i poleret rønnegranit med inskription på russ. med da. oversættelse.

Råd- og Tinghuset, ved Kirkepladsen, Allinge, opf. 1881 i to stokv. (arkt. M. s. 449 Bidstrup). Det rummer i 1. stokv. bl.a. borgmesterkontor og kæmnerkontor (den tidl. arrest nu nedlagt), i 2. stokv. ting- og byrådssal og mødesal for ligningskommissionen. – Politistationen, Havnegade, Allinge, har politimesteren i Rønne som øverste myndighed. – Under toldkammeret, Havnegade, Allinge, hører desuden et toldkontor ved Sænehavnen (se ndf.).

Det kommunale skolevæsen har skoler i begge byer med fællesundervisning for piger og drenge. Skolen i Allinge, Kirkepladsen, består af en hovedbygn. i 2 stokv., opf. 1890 (arkt. M. Bidstrup), en anneksbygn., opf. 1897. Gymnastiksal er indret. i det tidl. ammunitionsdepot i den nordl. del af byen, opf. 1818, købt af kom. 1911. – Skolen i Sandvig, Storegade, består af en hovedbygn. i 1 stokv., opf. 1893 (arkt. M. Bidstrup), et anneks opf. 1907 (arkt. J. C. Kofoed) og et gymnastikhus, opf. 1911 (arkt. J. C. Kofoed). 31/12 1953 var der 254 elever. Ved skolevæsenet var ansat 1 skoleinsp., 1 viceskoleinsp., 1 overlærer, 5 lærere og 1 fast vikar. – Teknisk skole, Havnegade, Allinge, opf. 1895 (arkt. M. Bidstrup) af Håndværker- og Industriforeningen. – A.-S. folkebibliotek (opret. 1910) har lokaler til udlån og læsesal i den kom. skole i Allinge; 7000 bd.

Allinge sygehus, s. i byen i Søndergade, opf. 1909, taget i brug jan. 1910, arkt. Mathias Bidstrup, nu 20 senge; driften betales som ved de andre sygehuse dels af egne indtægter, dels af amtsfonden efter amtsrådets bevilling, idet kommunerne hertil indbetaler i henh. til sygedage, og staten yder desuden til nedbringelse af kommunernes sygehusudgifter et efter sygedage og indbyggertal beregnet tilskud fra den fælleskommunale udligningsfond.

De kommunale værker: Gasværket, ved Strandvejen, n.f. Allinge, anl. 1911. – Vandværket, anl. 1911, modtager vand fra to kilder m. fælles højdebeholder og filteranlæg i Olsker so. Ved en udv. 1949–53 er anl. en pumpestat. i Hammersholmsengen og et nyt filteranlæg ved Langebjerg (udgift ca. 400.000 kr.). Vandforbruget er ca. 600 m³ daglig, i turistsæsonen det dobbelte. – Midlertidig brandstation i Kattedalsstræde.

1941 blev opf. en kaserne for Bornholms udrykningskolonne v.f. Allinge ved den tidl. jernbanestation, der nu bruges af C.F.-sektion Bornholm. Denne benyttes i byerne og i de omliggende so. som udrykningskolonne ved ildebrand og til ambulancekørsel.

Andre bygninger: I Allinge: Præsteboligen, Vestergade, opf. 1910 (arkt. J. C. Kofoed). – Forsamlingshuset »Hammershus«, Nørregade, opf. 1906. – En teatersal, Teaterstræde (i »Gæstgivergården«). – Filialer af Bornholms Spare- og Lånekasse, Kirkegade, Bornholms Laane- og Discontobank, Havnegade, og Andelsbanken, Kirkegade. – Nordbornholms Kino, Havnegade, opf. 1938, 270 pladser. – Hotel Allinge, Storegade. – Grønbechs hotel, Vinkelstræde. – Højers hotel, Østergade 30. – Flere pensionater. – I Sandvig: Alexandersens hotel, Storegade 21. – Jernbanehotellet, Jernbanegade. – Strandhotellet, Havnegade, ledes sa.m. Hotel Strandslot, Storegade. – Hotel Nordland, Havnegade. – Hotel Sandvig, Strandvejen. – Flere store sommerpensioner.

Gamle huse. Den gl. rådstue ved havnen i Sandvig (nu kom. sprøjtehus m.m.) er opf. ca. 1798 til dels af kampesten m. tykke mure. I det indre er bev. en dør fra 1600t. samt et par af de gl. arrester. Der findes også i byen en del bindingsværkshuse og -gårde af sædvanlig bornh. type.

Lystanlæg o.l. Ved Strandvejen ml. byerne ligger »Danchells Løkke«, anl. i den tidl. distriktslægehave, købt af kom. 1907, ca. 1,7 ha. Her findes flere smukke klippepartier, og de af distriktslæge P. E. P. Danchell († 1904) anlagte lysthuse er bevarede. I anlægget en genforeningssten og en mindesten for Danchell. – Ved Østersøbadet n.f. Sandvig er 1928 af Bornholms Officersforening rejst en mindesten for »Bornholms befrier« Jens Kofoed.

Allinge-Sandvig gymnastikforening har idrætsanlæg anl. 1940 m. tilskud fra kom. sv.f. Gasværket. – Ved Osandbugten n.f. Sandvig er på et lille flyvesandsområde anl. et badeetablissement m. omklædningskabiner (A/S Østersøbadet Nordbornholm). – S.f. Hammer sø ligger vandrehjemmet Sjøljen m. plads til 150 vandrere.

Jernbanen Rønne-Sandvig blev nedlagt 1953. Trafikken besørges nu af De bornh. Jernbaners rutebiler, med rutebilstat. i Allinge ved Kirkepladsen, i Sandvig Strandgade 1. Fra byerne er der forb. til Rønne, dels over Vang, Jons Kapel og Hasle, dels over Olsker, Rutsker og Hasle, dels over Rø, Klemensker og Nyker; endv. en rute over Rø, Gudhjem og Svaneke til Neksø og Dueodde.

Post- og telegrafkontoret i Allinge i Kirkegade 8 og Østergade 11. I Sandvig er der knyttet postekspedition til ovenn. rutebilstat.

Havneforhold. Byerne har hver sin havn. Allinge havde i beg. af 1800t. ingen egl. havn. I en lille vig ved ø.kysten lå indbyggernes fiskerbåde, men stærkt udsat i østl. vind. I løbet af årh.s første halvdel blev her bygget en bådehavn m. indtil 2 m vand. 1856 blev ved ihærdig arbejdsindsats fra befolkningens side anl. en større havn. Bådehavnen blev udv. til et bassin m. indtil 3,8 m vand, og n.f. blev anl. en yderhavn m. indtil 4 m vand, begge sprængt ned i klippen. Ml. de to bassiner blev anbragt sluseporte, der blev lukket i østenstorm. Ved stormfloden 1872 blev læmolerne delvis ødelagt og bassinerne fyldt m. indstyrtede stenmasser, og først 1876 kunne havnen genåbnes. 1884 blev inderbassinet udv. til det dobbelte, s. 451 og 1914–19 blev foretaget store udvidelser: inderhavnen blev uddybet til 4,4 m, yderhavnen til 4,7 m, løbet ml. dem blev udv. til 11 m.s bredde og forsynet m. nye havneporte. Havneløbet blev ligeledes uddybet, og desuden blev bygget beskyttende moler, således blev n.kajen forlænget og gjort højere. Havnen har nu en samlet kajlængde af 350 m, heraf 150 m i inderhavnen. 2 faste røde ledefyr, n.kajen afmærket m. en hvid lanterne. Ved havnen er ansat en havnefoged, der tillige er havnelods. Der er desuden redningsstation med raketapparat. – Havnen i Sandvig blev påbegyndt 1831, men arbejdet blev standset, fordi stedet var så udsat, at østenstorme gentagne gange ødelagde arbejdet. Sen. er blevet bygget en bådehavn m. yderbassin (2,2 m dybt) og inderbassin (1,5 m dybt). Havnen, der er markeret ved rødt fast fyr, kan ikke besejles i pålandsvind og desuden kun af lokalkendte folk. – Havnene bestyres hver for sig af et udvalg bestående af borgmesteren og 4 medl., hvoraf to kan vælges uden for byrådet. Allinge havn har ruteskibsforb. m. Kbh. og de øvr. bornh. havnebyer, samt Christiansø og Simrishamn i Skåne. (Det Østbornholmske Dampskibsselskab og Dampskibsselskabet på Bornholm af 1866).

Blandt industrivirksomhederne i købstadsområdet fremhæves: andelsmejeriet »Kajbjerggård«, opret. 1892; Kjærenæs Fiskekonserves- og Filetfabrik, Andelsvaskeriet, opf. 1950–51; Allinge Teglværk (ca. 15 arb.), Allinge-Sandvig Fiskesalgsforening, flere silderøgerier, Pileløkkens mekaniske Stenhuggeri; alle beliggende i Allinge by.

Indbyggerantallet i Allinge-Sandvig var 7/11 1950: 2189 indb. fordelt på 753 husstande – heraf i Allinge kbst. 1534 indb. fordelt på 523 husstande og i Sandvig s. 452 kbst. 655 indb. fordelt på 230 husstande. – (1801: 585, 1850: 908, 1901: 2709, 1930: 2214).

Efter erhverv fordelte befolkningen i A.-S. sig 1940 i flg. grupper: 242 levede af landbrug m.v., 1026 af håndværk og industri, 263 af handel og omsætning, 177 af transportvirksomhed, 93 af administration og liberale erhverv og 340 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 39 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1954 var der ved Allinge toldsted hjemmehørende flg. skibe over 20 brt.: 2 sejlskibe m. motor m. i alt 102 brt.

Skibsfarten på Allinge omfattede 1953: 1064 indgående skibe med 8793 tons gods, hvoraf 213 skibe med 4665 tons fra udlandet, og 1064 udgående skibe m. 163.438 tons gods, deraf til udlandet 336 skibe m. 80.387 tons. Af det udlossede gods var 3454 tons kul og koks, overvejende fra udlandet, 1460 tons gødningsstoffer, hvoraf to trediedele fra indenlandske havne, og 1511 tons sten, kalk og cement, hovedsagelig fra udlandet. Af det indladede gods var 160.320 tons sten, kalk og cement, hvoraf største delen bornholmske produkter, heraf ca. halvdelen til indlandet og halvdelen til udlandet.

Der var i Allinge-Sandvig kbst. 1/1 1955 i alt 132 automobiler, hvoraf 48 personbiler, 9 drosker, 1 rutebil og 73 vare- og lastvogne samt 4 motorcykler af scootertypen og 28 andre motorcykler. 8 af amtets omnibusruter på fra 26,5 til 63 km udgår fra el. berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 87 håndværks- og industrivirksomheder m. i alt 441 beskæftigede og 1565 H.K. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 3 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 10 beskæftigede og en omsætning på 0,8 mill. kr., 41 detajlhandelsvirksomheder m. 119 beskæftigede og en omsætning på 5,3 mill. kr., samt endelig 28 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 234 beskæftigede og en omsætning på 2,0 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftindtægter udgjorde 1952/53 767.000 kr., skatterne indbragte 578.000 kr., (heraf opholdskom. skat 537.000 kr., erhvervskom.skat 3000 kr. og aktieselskabsskat 4000 kr., ejendomsskyld 18.000 kr., grundskyld 12.000 kr.), afgifter og kendelser 79.000 kr., overskud af vandværker 7000 kr., gasværker 31.000 kr., el.-værker 25.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 756.000 kr., var sociale udg. 177.000 kr., udg. til skolevæsen 70.000 kr., biblioteksvæsen 3000 kr., medicinalvæsen 53.000 kr., vej- og kloakvæsen 57.000 kr., gadebelysning 10.000 kr., snekastning 3000 kr., off. renlighed i øvrigt 1000 kr., brandvæsen 5000 kr., administration 72.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1953 2,2 mill. kr., hvoraf 0,6 mill. kr. i faste ejd. og 1,6 mill. kr. i værdipapirer olgn., kom.s gæld 0,4 mill. kr. og legatkapitalen 101.000 kr. Kommunens skatteprocent var 1952/53 11,6, ligningsprocenten 10,40, i 1953/54 henholdsvis 11,5 og 10,20.

Allinge havn, der er privat, havde 1952/53 indtægter til et beløb af 65.000 kr., udgifter 37.000 kr. og pr. 31/3 1953 en formue på 351.000 kr., men ingen gæld.

Sandvig havn, der også er privat, havde i s.å. indtægter til et beløb af 1793 kr., udgifter 3739 kr. og pr. 31/3 1953 en formue på 39.000 kr. og en gæld på 740 kr.

Allinge-Sandvig udgør i kirkelig henseende eet pastorat under Bornholms vestre provsti. Pastoratet betjenes af en sognepræst, der bor i Allinge.

Allinge-Sandvig var anneks til Olsker indtil 1941.

Øvrighed. Byrådet består af 11 medlemmer.

Allinge-Sandvig kbst. har tingsted i Allinge og hører under 25. retskr. (Rønne kbst. m. Vester hrd. samt Hasle kbst., Nordre hrd. og Hammershus birk), 18. politikr. (Bornholm), Bornholms amtstuedistrikt m. amtstue i Rønne, Bornholms lægekr., 22. skattekr. (Rønne), 18. skyldkr. (Bornholms amtr.kr.), amtets 1. folketingsvalgkr. og udgør 6. udskrivningskr., 8. lægd. Allinge-Sandvig kbst. er sessionssted for lægderne nr. 8, 12 og 13.

Allinge-Sandvig kbst. udgør 5. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 18. politikr.

Historie. Allinge (*1392 Aland, 1569 Alende; antagelig en afledning (med -and el. – und) af trænavnet al, »el«) og Sandvig (*1416 Sandewik, 1434 Sandwig) – et navn, der uden tvivl hentyder til den sandede vig, hvorved byen ligger; af amtmand Urne 1756 omtales et sagn, if. hvilket byen opr. skal have ligget tæt ved Salomons kapel (se s. 460) indtil den blev flyttet efter en brand – har været fiskerlejer helt op til vor tid, og navnlig i middelalderen spillede de en stor rolle i de preuss. hansestæders efterårssildefangst under Bornholm; 1392 påtalte de ty. ridderes hærmester de tab, som Brunsbergs, Danzigs og Elbings købmænd havde lidt ved hertug Johan af Mecklenburgs overfald, medens de lå ved »Alande« at fange og salte sild efter gl. sædvane; 1416 kræver rådet i Danzig lovlig ret ydet en skipper fra Elbing, hvis skib var strandet, medens det lå ved feddet (in vitta) »Sandewik« for at fange sild; fra 1433 og 34 er bev. et par overenskomster ml. fogden på Hammershus Aage Nielsen og ty. købmænd om at bjærge strandet gods ved Sandvig, mod at han får halvdelen. I Lunde stifts landebog 1569 betegnes byerne som fiskerlejer, og Allinge kirke kaldes »Alende Capell«; dens indtægter var yderst ringe, nærmest bestående af en ol tiendesild fra hver fisker, »naar nogen vanker«. Byernes borgere gjorde ugedagstjeneste til Hammershus, og deres kvæg fik mod en lille afgift lov at gå på slotsvangen. Endnu 1767 kaldes byerne i PontAtlas. (III. 204) fiskerlejer, der ikke har købstadsfrihed, »om og de af nogle anses for købstæder, fordi der handles, lades og losses, saa og haves siden 1708 et Borger-Compagnie«. Rentekammeret påbød 26/8 1769 A. og S. byers hartk. udskilt fra landsognenes kontribuerende hartk. – Om byerne i det hele formelt har fået købstadsrettigheder, er uvist; i det mindste siges der 1810 (Thaarup. Kort Overs. over B. Amt. 113): »A. og S.s Købstadsrettighed har først i de senere Tider været indirekte tilstaaet …. i ældre Anordninger om Købstæderne, Reskr. af 10/11 1741 og 5/6 1744, nævnes disse Byer ikke«. De har også i middelalderen og sen. haft en del betydning som færgesteder til Skåne, og Hammershus slotsfærge havde hjemme i Allinge, ligesom deres gode, naturlige red var et søgt tilflugtssted for skibe i vestenstorm. Chr. V overnattede 13-15/5 1687 i Sandvig; Peter den Store lå 1716 en nat (20-21/8) over i Allinge og to nætter (23-25/8) i Sandvig, og der opsloges en lejr s.f. byen for 3–400 syge, som bragtes i land fra hans flåde, og nogle uger sen. indskibedes de på en russ. flåde i Sænebugten (se BornhSaml. 1909. 175–80). Det var ved Allinge, at de sv. gjorde forsøg på at generobre øen 4/7 1659, men blev slåede tilbage (se s. 415). Byerne tog ivrig del i kaperkrigen 1807–14; på reden i Allinge kapredes 6/11 1807 de to første eng. priser. Som de andre bornh. byer led de meget af pesten 1618 og 1654, da der døde henh. 126 og 102 mennesker. Det har altid været små byer; 1769 var der i Allinge 303 og i Sandvig 218 indb.; i 1800t. tog de kun langsomt til, indtil granitværkets anlæg 1891 (se s. 455) indledede en stærk opgangsperiode; den afløstes sen. af stagnation, men granitværkets genopblomstring efter 1916 og turiststrømmens vækst har i de sidste årtier skabt ny fremgang. – I S. ledede P. J. Bon 1866–68 en højskole, der 1868 flyttedes til Ø. Larsker og 1870 til Ø. Marie (se ndf.).

I bystyret har der fra 1933 været socialdemokratisk flertal.

Litt.: J. Paludan. Barndomsminder fra Allinge, i BornhSaml. 1920. K. E. S. Koefoed. Hammershus Birks Historie; Hammershus. 1931. Johan Hansen. En bornholmsk Haandværkers Erindringer. 1934. Jul paa Bornholm. 1944–50. Chr. Stub-Jørgensen. Gamle Gader. 1949.

I Allinge-Sandvig fødtes 1716 mineralogen Andreas Birch, 1724 broderen stenbrudsinsp. Niels Birch, 1825 søofficeren H. G. Garde, 1843 litteraturhistorikeren J. Paludan, 1846 personalhistorikeren Viggo Holm, 1866 forf. Fridtjof Bon, 1873 kultur- og religionshistorikeren Vilh. Grønbech (æresborger i A.-S. 1943), 1882 lægen Carl Sonne.

Allinge-Sandvig købstæders markjorder (tidl. landdistrikt) indlemmedes 1/4 1923 i A.-S. kom. De omfatter den nordl. del af øen, mod s. og ø. afgrænset af Rutsker og Olsker so., i øvrigt af havet, et storslået, stærkt kuperet granitlandskab m. nøgne klippepartier og lyng- el. skovklædte bakker, et naturskønt, afvekslende landskab, der rummer mange minder fra oldtid og middelalder. Det falder i 3 hoveddele: mod n. Hammeren, afgrænset mod land af en sprækkedal, der strækker sig fra kyst til kyst, mod s. Slotslyngen, der har sin ø.grænse i den naturskønne Finnedalen, og ml. disse et kuperet klippelandskab, der mod s. er afgrænset af Mølledal og Paradisdal.

Det nordl. område Hammeren hæver sig stejlt fra havet til Stejlebjerg (84 m o.h.) og Ørnebjerg (76 m o.h.). På denne med lyng, græs og småbuske sparsomt bevoksede klippeknude tæt ved Ørnebjerg opførtes 1871 Hammerens fyr. På Stejlebjerg tændtes 21/6 1802 et stenkuls- el. blusfyr, der 1851 afløstes af et lampefyr. Tæt ved fyret lå indtil 1953 Hammerens signalstation. N.f. Ørnebjerg sænker terrænet sig til et til dels lyngklædt flyvesandsområde, Sandhammeren m. højdepunkterne Hjortebjerg (65 m o.h.), Klinten (48 m o.h.) og Bavnet (41 m o.h.). Ved det nordligste punkt ligger Hammerodde fyr. Kysten langs den lave del af Hammeren er stærkt indskåret m. mange skær. Ved v.kysten ligger en lille naturhavn, Kragkås havn tæt ved ruinerne af Salomons kapel (se ndf.).

Ved foden af Stejlebjerg mod sø. ligger den ca. 10 ha store sø Hammer sø, Bornholms største (ca. 600 m lang, 13 m dyb, vandspejlet 8 m o.h.), i den brede sprækkedal, der afgrænser Hammeren mod ø. Planer om i denne sø at bygge en havn med udløb til begge sider er flere gange blevet fremsat, men aldrig realiseret. Sv.f. søen ligger Hammerens Granitværk (se ndf.). Ved de mange års stenbrydning er der frembragt et dybt, skæmmende skår i Hammerens smukke rundklippeformation. Der brydes nu for en væsentlig del i dybden. Ved Sæne bugt sv.f. værket blev der 1891–92 på værkets initiativ og bekostning anl. en havn, Hammerhavnen, specielt indrettet på lastning af værkets produkter, men i østl. storm også anvendt som nødhavn (jf. ndf.).

Det mellemste område er markeret af en række højdepunkter. Mod nø. ligger Langebjerg (76 m o.h.), et langstrakt, nåleskovsbevokset klippestrøg. S.f. Hammer sø hæver terrænet sig til Galgebakken (62 m o.h.). Her ligger Blanch’s hotel. S.f. Hammer havn ligger ved v.kysten Hammershus Slotsbanke m. de berømte ruiner (se ndf.), på landsiden omgivet af dybe dale, der mod nø. er overbygget af en bro, adgangsvejen til slotsbanken. Mod havet, hvor klipperne er stejle, utilgængelige, findes i en lille bugt de ejendommelige klippeformationer »Løvehovederne«, og tæt herved ligger »Våde ovn« og »Tørre ovn«. Ø.f. ruinerne ligger opsynsmandens bol. og hotel Hammershus. Den østl. del af dette område er et kuperet landskab, hvor dyrkede marker veksler med moser, skovklædte bakker og småsøer.

Mod s. ligger Slotslyngen (se ndf.), et dels lyngdækket, dels skovklædt granitområde m. et ganske tyndt morænedække og mange løse blokke, de fleste af lokal oprindelse.

På markjorderne ligger Bornholms Andelsvaskeri (opf. 1951, arkt. F.D.B.s arkt.- & ing.kontor, ca. 40 arb.); C. F. sektion Bornholm (1941–51 benævnt s. 455 Bornholms udrykningskolonne; 100 værnepligtige indkaldes årl.; underafdeling i Neksø kbst.); begge institutioner ved vejen mod Rønne lige s.f. Allinge; efter banenedlæggelsen solgtes 1954 Sandvig stat. til pensionat, Allinge stat. til civilforsvarsstyrelsen; tre større hoteller, Blanchs (opf. 1887, nu folkeferie) ved Sæne bugt, Hammershus nø.f. ruinen og Hammersø ml. Langebjerg og søen, adsk. pensionater og et vandrehjem ved sa. sø betjener turismen; ved sø.hjørnet af Hammerknuden ligger Hammerens Granitværk (opret. 1891 under navnet Bornholms Granitværk), der siden 1942 drives af A/S Valdemar Handberg, Kbh., sa. m. Moseløkkens Granitværk (ca. 1,5 km sydøstligere) og Pileløkkens mekaniske Stenhuggerier ved Allinge kgd. samt Præsteløkkens stenbrud i Olsker so.; produktet er skærver, kant- og brosten samt en del bygningssten, idet råemnet til sidstnævnte især tages i Moseløkken; ca. 200–250 arb.; v.f. Allinge s.f. Pilebro Allinge Teglværk (produkt: mur- og tagsten samt drænrør; årl. ca. 2 mill. murstensenheder fra een ovn; ca. 20 arb.); på Ørnebjerg (ca. 77 m o.h.) står Hammerens fyr (21 m højt rundt granittårn, opf. 1871, siden 1889 blinkfyr, 1953 automatiseret; karakter: formørkelse hvert 12. sekund, flammehøjde 91 m, synsvidde 19 sømil); signal-, telegraf- og meteorologisk stat. nedlagt 1953; ca. 1,5 km nnø. herfor Hammer odde fyr ca. 13 m o.h. (12 m højt, hvidt firkantet tårn, opf. 1895, lynfyr m. 2 blink hvert 10. sekund, flammehøjde 21 m, synsvidde 14 sømil, elektr. siden 1930); ved sidstn. fyr indrettedes 1895 tåge-knaldsignal, ændret 1920 til motordrevet sirenesignal (3 stød hvert minut), der 1947 suppleredes med radiofyr (karakter: m.n. (kendingsbogstaver) + pejletone, efterfulgt af fem gange m.n., samlet varighed 54 sekunder; eet signal sendes hvert 6. minut), som arbejder i serie med fyrene: Sandhammeren og Utklippan; »det lille fyr« anlagdes, fordi »det store fyr« på Ørnebjerg ofte ved lavtliggende skydække var tågeskjult; i Sæne bugt Hammer havn (el. Sænehavnen; 1676 Seinen, 1700 Sene), anl. i h. t. konc. af 19/7 1890 til A/S Bornholms Granitværk, fuldført 1893 (ing. Berg, Nohr og Paulli), overgik til statshavn 1/7 1914; vanddybde i indløb 4,0 m, i havn indtil 5 m, ved bolværk indtil 4,4 m, vandareal 3,06 ha, hvoraf den egl. havn udgør 1,25 ha; A/S Vald. Handberg har skærvesilo for mekanisk ladning på kajen; 1953–54 udførtes 69.875 t stenmaterialer og 8 t andre varer, mens indførslen var ganske ubetydelig, havne- og bropenge 73.808 kr.; fastboende toldkontrol under Allinge toldsted; havneassistenten påtager sig lodsning. – Gårde: Hammersholm (tidl. Hammershus Ladegaard; 16,7 tdr. hartk., 125 ha; ejdsk. 139,1, grv. 79,1).

Hammershus. Over de nærmere omstændigheder ved grundlæggelsen af Hammershus hersker der uklarhed og uenighed, da kilderne ikke er eentydige. Det må antages, at de ældste dele af det anlæg, hvis ruiner endnu er bev., stammer fra o. 1255, og at borgens opførelse står i forb. m. disse års kampe ml. kongemagten og ærkebispen. Det er omtvistet, om grundlæggeren var ærkebisp Jakob Erlandsen († 1274) selv el. hans broder, ridderen Anders Erlandsen († 1282). – 1265 indtog Erik Klipping H., men 1276 blev det atter tillige m. øen overdraget til ærkebispen. Under de flg. års stridigheder tjente borgen som et tilflugtssted såvel for ærkebispen som for de fredløse. Da ærkebisp Jens Grand († 1327) 1295 undkom fra sit fangenskab på Søborg, hvor Erik Mændved havde forsøgt at afpresse ham H., søgte han først hertil, inden han det flg. år drog til Rom. Også under ærkebisp Esger Juul († 1325) spillede H. en vigtig rolle i kampen ml. konge og ærkebisp. Sidstn. havde ved et forlig i Hälsingborg 1314 forpligtet sig til ikke at vælge nogen høvedsmand til H. uden kongens samtykke og til ikke at yde de fredløse ly her. 1317 kom det imidlertid til et nyt brud, og ærkebispen flygtede til H., hvor han bandlyste Erik Mændved, samlede en lejehær og mange af de fredløse, ligesom han søgte forbundsfæller i Sverige. Sidst på året flygtede han til Pommern, siden til Sverige og derfra på ny til Tyskland, da Erik Mændved sluttede forlig m. hans sv. forbundsfæller. s. 456 1319 lod kongen da sin marsk Ludvig Albertsen (Eberstein) († 1328) indtage H., hvorefter han af Lundekapitlet fik H. og Bornholm i foreløbigt pant for sine udgifter til kampen mod ærkebispen. Denne var draget til paven, som bandlyste Ludvig Albertsen, der imidlertid af kongen var indsat som høvedsmand. 1321 sluttede Chrf. II forlig m. Esger Juul, hvorved denne fik H. tilbage. Ludvig Albertsen fortsatte som høvedsmand, men nu i ærkebispens tjeneste. Da der snart igen udbrød strid ml. konge og ærkebisp, stillede L. A. sig på ærkebispens side og forsvarede 1324–25 i 16 mdr. H. mod belejring af kongens nye marsk Peder Vendelbo, indtil han opgav det ved et forlig m. kongen, der godkendte hans fordringer på kronen. Aug. 1326 blev H. på ny af kongen (Vald. IV) overdraget ærkebispen s. 457 (Karl Galen) og forblev herefter i ærkebispens besiddelse til 1522. Dog overdrog Lundekapitlet efter ærkebisp Jep Nielsen Kyrnings død 1361 midlertidigt H. og Bornholm til Vald. Atterdag, formentlig for at hindre, at øen kom i sv. besiddelse. Kongen afstod allr. 1362 igen øen til den nye ærkebisp, mod at denne lovede altid at sætte en for kongen pålidelig høvedsmand på slottet, holde det åbent for kongen samt på anfordring overlade ham det på ny. Det var denne sidste bestemmelse, Chr. II gjorde brug af 1522. Af høvedsmænd og landfogder i denne periode nævnes: hr. Jakob Nielsen 1295, Jens Eriksen 1335, hr. Jep Jensen (Galen) 1345, hr. Jep Splid 1361, Hans Uf 1377–89, Kuneke Isernvord 1394, Povl Degn 1394–1405 samt 1407 sa. m. Hans Lagesen, Aage Nielsen (Sparre) 1424–34 og midlertidigt 1443, Jens Eder 1443, Gustav Lalesen 1444–49, Ditlev Daa 1469, Hans Brostrup 1484–93, Christiern van Hafn 1497, Sten Stensen (Laxmand) († senest 1521) 1508–20, Niels Jepsen (Bryske) 1521–23, som 1522, da Lundekapitlet afstod H. og Bornholm til kongen, blev dennes høvedsmand, indtil Fr. I ved sin håndfæstning aug. 1523 igen aftrådte H. til ærkebispen, der dog kun beholdt det til 1525, da kongen erhvervede øen mod herreder i Skåne for at kunne overlade den til lybækkerne som len i 50 år (fra 1526) mod at de opgav Gotland, som de havde erobret og holdt som pant for deres udgifter i kampen mod Chr. II. – Lybækkerne havde allr. fra 1522 søgt at komme i besiddelse af Bornholm. Aug. 1522 indtog og brændte de H., befriede kongens fange, Odense-bispen Jens Andersen Beldenak og førte ham og Niels Jepsen med til Lybæk. I april 1523 kom de igen, denne gang i den hensigt at blive, og satte Carsten Lyneborg til foged på H. Marts 1524 lykkedes det Søren Norby at tage den lybske junker til fange. Men lybækkerne løskøbte ham og genindsatte ham juni s.å. som foged. Imidlertid lykkedes det endnu s.å. den udvalgte ærkebisp Aage Jepsen (Sparre) at få rejst en bondeopstand på øen, hvorunder Carsten Lyneborg endnu en gang blev fanget, hvorefter ærkebispen satte Mikkel Hals til høvedsmand. 1525–76 var lybækkerne derpå i lovlig besiddelse af Bornholm. Deres fogder var: Berent Knop 1525–43, Blasius von Wickeden 1543–47, Herman Boitin 1547–56, Schweder Kettingk 1556–73, Kort Hartkingk 1573 og Matteus Tideman 1573–76. Efter 1576 fik øen da. lensmænd: Manderup Parsberg († 1625) 1576–77, Mogens Gøye 1577–79, Henrik Brahe († 1587) 1579–87, Falk Gøye († 1594) 1587–94, Hans Lindenov til Ørslevkl. († 1610) 1594–1610, Hans Lindenov til Gavnø s. 458 († 1642) 1610–21, Anders Sinklar († 1625) 1621–25, Holger Rosenkrantz († 1647) 1625–45, Ebbe Ulfeldt († 1682) 1646–51, Joachim Gersdorff († 1661) 1651–58 og Adolph Fuchs 1659–62. – På trods af indgåede forpligtelser i 1525 havde lybækkerne bygget meget på H., men efter at slottet igen var kommet i da. besiddelse, satte der et stærkt forfald ind. 1592 fik Falk Gøye kgl. befaling til at udbedre det, da det var meget brøstholdent og bygfældigt. Endnu i svenskekrigene 1645 og 1658 spillede det nogen rolle. Juni 1645 blev det efter en kort tids beskydning besat af de sv. under general Wrangel. Ved Roskilde-freden febr. 1658 afstodes B. til Sverige, og i april besatte Johan Printzensköld H., som han fandt yderligt forfaldent, så han endog måtte udbedre ringmuren med tørv. Efter hans drab dec. 1658 indtog øens befolkning sa. måned H., der nu næsten havde udspillet sin rolle og tabte enhver betydning som fæstning, efter at Christiansø var blevet befæstet 1684, til dels m. materialer fra H. 1743 rømmedes slottet, der indtil da havde tjent som kommandantbol., og regeringen bestemte, at det skulle nedbrydes. S.å. opførtes hovedvagtsbygn. i Rønne af sten herfra. Siden hentede bønderne bygningsmaterialer her, og kommandanterne i Rønne gjorde sig en forretning af at sælge mursten, indtil den 1814 udnævnte kommandant P. M. Hoffmann († 1842) af egen drift fik standset denne udvikling. Ved kgl. resol. af 21/4 1822 fredlystes H. – Slottet er ofte blevet benyttet som statsfængsel. Ovf. er nævnt Jens Andersen Beldenak. Juli 1660–dec. 1661 sad Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine her, 1678 til sin død (tidligst 1682) den som anklager i Griffenfelds proces kendte lic. jur. Otto Mauritius og 1719–26 den teol. forf., lægen og alkymisten Joh. Conrad Dippel (»Christianus Democritus«) († 1734).

Litt.: P. Hauberg. Hammershus, i BornhSaml. 1912. 139–58. M. K. Zahrtmann. Hammershuses Tilblivelse – Lilleborgs Undergang, sst. 1924. 161–69. Johan Bulmer. Om Opførelsen af Hammershus og Ødelæggelsen af Lilleborg, sst. 1925. 110–19. Sa. H. Birk, sst. 1910. 108–49. M. K. Zahrtmann. Borringholmerens Historiebog. I–II. 1934–35, passim. Th. Lind. Lidt Nyt om H., i Jul paa Bornholm. 1943. 5–10.

Hammershus ligger på en 74 m høj klippeknude, der var et af Danmarks skønneste punkter, indtil Hammeren n.f. ruinen totalt og uopretteligt blev ødelagt ved granitbrydning. Borgpladsen er mod havet beskyttet af svært tilgængelige klippeskrænter, mod n. og s. ved dybe dale og mod ø. ved stærke fæstningsværker. H. er Danmarks og måske Nordeuropas største borgruin. Fra borgens opførelse påbegyndtes i midten af 1200t., til den blev rømmet 1743, har der næsten ustandselig været foretaget udvidelser og byggearb., og den meget indviklede bygn.hist. kan endnu ikke siges at være fuldt klarlagt trods de store udgravnings- og dermed flg. restaureringsarb., som Nationalmus. har gennemført i tiden o. 1900 ved insp. P. Hauberg og sen.

Ældst er borgens kernetårn, »Manteltårnet« (1), og dele af den dertil hørende, indre borggård (2). Det er et anlæg, der har megen lighed m. Lilleborg (s. 503). Den nedre del af Manteltårnet og den indre borgmur er opf. af granit og bornholmsk cementsten, og det sa. gælder største delen af borgens sen. udvidelser og ombygn., om end der, særlig i højmiddelalderen, i udstrakt grad er anvendt munkesten. Manteltårnets port på ø.siden har haft faldgitter og spærrebom; porten fører ind til en, sen. overhvælvet, bred gang, hvorfra en dør åbner sig mod den indre slotsgård. V.f. gangen ligger to dybe, hvælvede kælderrum. Over underetagen var tårnet til sidst ført op med fem stokv., det øverste vist sat på af den lybske foged Berent Knop (s. 414), hvilket har givet anledning til betegnelsen »Lybækkertårnet«. Tårnet var til sidst dækket af et dobbelt sadeltag. Understokv.s plandeling synes at have været gentaget i de overliggende stokv., men gulvene har overalt været af bjælker og planker. I s.muren ses en kaminskorsten og to »hemmeligheder«. 2. stokv. havde fra beg. kun smalle, skydeskårsagtige vinduessprækker, adgangen til dette stokv. skete fra en fritrappe i borggården. Tårnet har fra beg. rummet herskabsbolig, af sen. rumbetegnelser kan nævnes »skriverstuen« forneden og derover »den gamle sal« i stokv.s ndr. halvdel m. store vinduesåbninger; højere oppe »rustkammeret«, der var fangerum for Leonora Christine og Ulfeldt, og hvorfra de flygtede gennem et lille vindue på ø.siden 13 m over jorden. Øverst var »vragkammeret«, et pulterkammer. Udvendig på tårnets nø.hj. er tilbygget en svær runddel, vistnok af lybækkerne. På den indre borggårds n.side ligger kirkefløjen (3); det opr. fladloftede kirkerum fik 1548 indbygget 3 hvælvinger, som styrtede ned i slutn. af 1700t. Ved ø.gavlen er fundet rester af kalkmalet puds. Der har næppe altid været kirke på dette sted, og det 1334 nævnte Skt. Margrethes kapel kan have ligget andetsteds, måske i Manteltårnet. Et lille rum v.f. kirken har været dennes forhal, men er sen. indrettet til krudtkammer. Et lille tårn ved kirkens ø.gavl har dannet opgang til overstokv. med den kgl. sal og et tilstødende værelse, hvor Chr. IV og sen. hans søn, den udvalgte prins Chr., boede, og hvor Leonora Christine og Ulfeldt en tid sad fangne efter deres mislykkede flugt. V.f. krudtkammeret ligger s. 459 et uregelmæssig firkantet rum (4), der antages at have været borgestuen, men som efter at hvælvingerne var fjernet har været anv. som hestemølle. I den tilstødende v.fløj har to ildsteder i det hvælvede understokv. (5) antagelig en tid lang været anv. som smedeesser, ovenpå siges Printzensköld at have haft sine værelser. På et sent tidspunkt er fløjen blevet gennembrudt af Vandporten. S.fløjens understokv. (6) har været slotsherrens køkken m. bageovn og økonomirum, alle m. døre fra slotsgården. Gennem et lille trappetårn kom man op i overstokv. m. fruerstuen og lensmandens kamre. Udvendigt på fløjens hjørne er i sen tid tilbygget halvrunde tårne. Dens sidste betegnelse var »kasernefløjen«.

Næppe meget yngre end centralanlægget er den omgivende, høje borgmur, der indhegner den 1 1/2 ha store slotsplads (7). Borgmuren, som må have været kronet af en tømret skyttegang, står på v.siden m. næsten sin opr. højde m. over 9 m og er ligeledes særdeles velbev. på ø.siden ved hjørnetårnet »Blommetårnet« (8), der med sine kamtakkede gavle er Hammershus’ bedst bev. bygn. I modsætning til Blommetårnet er »Hundetårnet« (9) en sen. tilbygn. Borgmuren har ved hvert hjørne haft en indgang, den sv. m. vindebro og forsvaret af en karnap ovenover. Derfra fører en løbegrav ned til havet ved »Den tørre ovn«. Den nø. dannede den egl. slotsport og førte gennem en portbygn. (10), i hvis overstokv. trompeteren en tid havde sit kammer. En jordskanse blev på Chr. IV.s tid opkastet foran denne port og ligeså foran den nordvestl., der kaldes »Svenskehullet«. I middelalderens sidste årtier blev borgmuren udstyret m. fem halvrunde tårne, der sen. blev jordfyldt for at kunne tjene som stillinger for svære kanoner. I slotspl.s nv. hjørne har ligget en nu helt forsv. brønd ved siden af en lille dam (11), hvorfra vandet blev hejset op i en vandkunst og derfra gennem trærender førtes ind i slottet. I tørre somre har den dybe dam uden for slotsporten antagelig været et nok så pålideligt vandreservoir. Op mod borgmuren er til forsk. tider rejst en del bygn. På dens yderside ligger ved slotsporten »Smørkælderen« (12), hvor man har fundet rester af træhylder. Op mod den ligger på murens inderside to hvælvede rum (13), som antagelig har været brugt til oplagring af proviant. Over dem blev anlagt et batteri »Katten«, der s. 460 kunne bestryge borgbroen ø.f. slottet. Ved siden af blev øens skattekorn opbev. i den fire stokv. høje magasinbygn. (14), der siden har fået svære støttepiller både på den mægtige ydermur og på indersiden. Ved den sidste blev i slutn. af 1600t. opf. en vagtstue. Op mod den sydl., meget forfaldne borgmur ligger ruinerne af en hølade (15) m. hestestald (16) på den ene side og kvægstald (17) på den anden. Ud for denne bygn. er i en sten i borgmurens yderside indhugget Lundekirkens mærke, Skt. Laurentius’ rist. Ved den vestl. borgmur er opf. et bryggers og bagers (18) med gavlen mod muren og ved siden af fra slutn. af 1600t. et nu helt forsv. bindingsværkshus til vicekommandanten (19). Ved borgmurens n.side skal slottets ridestald have ligget. Midt i slotsgården er i en klippeflade indhugget et solur, »Soldateruret«, og inden for slotsporten et kors til minde enten om guvernør Hans v. Løvenhielms hustru, Bartha Ahlefeldt, der kom ulykkelig af dage på H. 22/10 1672, el. om guvernør Fincke, der 1677 her havde et dødeligt fald med hesten.

Borgen har på de tre sider været omgivet af vidtløftige ydre ringmure, der i deres uregelmæssige forløb følger terrænet. Den nuv. mur har på store strækninger afløst et ældre palisadeværk. Mod nø. løber den brolagte slotsvej ml. to af disse mure og passerer »Tinghuset« (20), af hvilket man har udgravet kælderen m. nedgang i n.gavlen og i murværket fundet en mønt fra Erik Klippings tid. Huset, der således må stamme fra tiden kort efter midten af 1200t., blev gennem årh. anvendt af H. broting, hvor øens vigtigste retssager blev afgjort. Tilkørslen til borgen fører fra ø. ml. to lave volde til en bro, der i en krumt svunget linie fører over en kløft (21). Det er Danmarks eneste velbev., middelald. borgbro. Den består af to store spidsbuer og et smallere fag, som nu har muret brystning båret af fladbuer, men som opr. har haft vindebro, hvis bagklap kunne sænkes ned i brohusets kælder. Brohuset rummede foruden vægterens kammer en lille smedie.

Ved hjælp af en svær dæmning nederst i Mølledalen s.f. slottet kunne et vandløb stemmes op til brug for vandmøllen, der sen. blev afløst af en vindmølle på »Slotsladegårdens«, nu Hammersholms grund. Ved vejen uden for slottet lå allr. 1645 en kro. Neden for slottet ved Paddesænke lå den murede galge, som Galgerenden har sit navn efter. Et andet rettersted var på Galgebakken ved Blanchs hotel. Soldaterkirkegården lå ved Sandvigvejens s.side op mod Slotsvangegårds havegærde. Fra søen er slottet blevet anløbet i Sæne bugt, hvor man ved anlægget af Hammerhavnen fandt pæle og tømmerværk.

Litt.: J. Paludan. Synsf. over H. Slot. i DSaml. 1868–69. 325–37. V. Mollerup. Redeg. for Nationalmus. 2. Afd.’s Virksomh. 1907. 46 ff. P. Hauberg i BornhSaml. 1912. 139–58. M. Borch. Om Bev. af vore Ruiner, m. særl. Henblik på H., Aarb. 1914. 82–94. C. M. Smidt. By og Borgbro, i NationalmusA. 1937. 57–72. Sa. Port og Faldgitter, sst. 1939. 29–42.

Ved indgangen til Hammershus ruin mindesten for Bornholms befrielse 1658 (»Bornholms frihedsstøtte«, rejst 1912, granit, sokkel m. slank råt hugget bautalignende sten); på magasinbygningen på Hammershus mindeplade i bronze (opsat i 1930erne) for Peter Christian Hauberg (1844–1928), ruinens restaurator; ved redningsstien til Hammerodde en natursten (granit, rejst 1939) for tre bornholmere, der omkom ved skoleskibet »København«s forlis 1928.

Hammersholm el. Slotsvangegd. Slotsvangens avlsjorder blev 1663 skilt ud fra Hammershus og overladt kommandanten, oberst Hans Schrøder i fæste. 1681 afløstes bøndernes hoveri hertil, og jorden bortfæstedes s.å. til vicekommandanten på slottet, 1699 til Sandvigborgeren Jon Jørgensen og 1714 til Niels Hansen, som 1725 m. kgl. tilladelse oplod fæstet til sin svigersøn Vevst Jensen Schou, der opførte de første bygn., den firlængede H. 1744 købte han ved auktionen gden til selveje for 1275 slettedaler (firemarksdaler). I tidens løb er en del af jorden blevet frasolgt, deribl. Galgebakkerne, hvorpå 1887 »Blanchs hotel« m. skovpark er opf. 1898 solgtes gden til et stenhuggeri, som dog ophævedes igen få år efter. Sen. afhændedes en del af jorden til »Bornholms Granitværk«. 1905 købtes H. af Jørgen Grønbech. 1907 fik en 1906 stiftet forening »Bornholm«, der bl.a. havde til formål at bevare Hammershus’ omgivelser, mod at betale ejeren en større sum penge, denne til at tinglyse servitut på gden, således at dens jorder ikke yderligere kan udparcelleres el. bebygges.

Litt.: J. Bulmer. Hammershus Birk. BornhSaml. 1910. 108–49. K. E. S. Koefoed. Hammershus Birks Historie. 1931. Bornholms nationale Bevarelse, i Dansk Aarbog, 1907. 10–18. DLandbr. IV. 1932. 672–73.

Salomons kapel er en ruin af et middelald.kapel opf. af rå og kløvet kamp samt, i mindre udstrækning, røde munkesten. Kapellet består af et ca. 13,5 m langt og 7,2 m bredt rektangulært skib og på dettes s.side et våbenhus, i hvis gavl en murstensindfattet, fladbuet dør i spidsbuet spejl er rekonstrueret. Over døren en smal glug. Ved skibets ø.væg er bev. rester af et alterbord af kamp. Omkr. kapellet er et stenet kirkegårdsdige endnu at se. Inden for dettes s. 461 nv.-hjørne, nær stranden, findes Salomons kilde (Schmidt. DH. 124), hvis vand har været anset for helsebringende. Kapellet er 1925 fredlyst efter en istandsættelse. Salomons kapel nævnes i ærkebisp Niels Jonsens testamente af 1379, og dets opførelse står mul. i forb. m. hansestædernes årlige sildemarkeder. Det stod øde 1624, da det hedder, at her tilforn er holdt prædiken »som menes for fiskerne«. Efter en tvivlsom beretn. blev bjælkeloftet nedtaget 1648, da birkefogden i Sandvig fik lov til at benytte materialet, ligesom den mindre klokke i Allinge kirke skal hidrøre fra kapellet.

Litt.: DanmKirk. VII. Bornholm. BornhSaml. 1913. 128–32.

Om det tvivlsomme sagn om, at Sandvig opr. skal have ligget her, se s. 453 og Joh. Bulmer i BornhSaml. 1926. 116–26.

Skove: Mod v., s.f. Hammershus slotsruin begrænset af havet på en strækning af 1800 m, ligger Slotslyngen (148 ha), der tilhører staten. Terrænet er meget stærkt kuperet, klippefuldt og vanskeligt fremkommeligt, middelhøjden ca. 70 m o.h. Det højeste punkt, 91 m o.h., ligger i den nordøstl. del. Troldsbjerg (med en bautasten) er ca. 80 m højt. På største delen af kyststrækningen falder terrænet med bratte, stejle, omkring 50 m høje klippevægge mod havet. Kun mod n. og s. findes flad kyststrækning med rullesten. Terrænet gennemskæres af flere dale og lavninger, dels i ø.-vestl. retning, således Grydedalen og Egesdalen og dels i s.-østl. retning, Paradisdalen. Spredt forekommer flere små klippesøer el. myrer. De største er Ankermyr, Troldsmyr og Komyr. Af mindre nævnes Sortemyr, Gryden og Mølledammen. På store dele af arealet er klippen synlig, kun dækket af lav, mens bundvegetationen i øvrigt hyppigst er lyng. Forsk. løvtræarter, hvoraf birk almindeligst, dækker 74 ha, mens nåletræ, navnlig fyr, indtager 28 ha. Paradisdalen er bevokset med eg.

Slotslyngen har fra gl. tid tilhørt kronen. Efter sagnet har den sydl. del været bevokset m. egeskov. Så tidligt som ca. 1750 har dog formentlig S. været skovblottet og henligget som græsgang for kreaturer. Midt i 1800t. begyndte man at nære planer om at sælge S., og efter at Hammershus slotsbanke var fraskilt S., og denne var opdelt i parceller, udbød staten 1846 ved auktion S. til salg, og for en sum af 1700 rdl. overgik arealet (ɔ: S. og de ø.f. slottet liggende agerjorder) til et interessentskab, indtil staten i årene 1906–08 tilbagekøbte S. for 42.000 kr.

Arealet er fredet, for så vidt som der ikke må anlægges eller drives stenværk eller anden industriel virksomhed på det. Publikum har fri adgang til ejendommen i sin helhed. En sti s. 462 langs kysten fra Hammershus mod s. er anlagt af Møns og Bornholms Redningsvæsen og tjener som observationssti.

Ø.f. Slotslyngen ligger 28 ha skov, der tilhører gården Hammersholm, den tidl. slotsladegård. Arealet er fredet i lighed m. Slotslyngen.

N.f. Sandvig havn ligger den fredede skanse »Sandvig batteri«.

På Allinge-Sandvig kbst.s jorder ligger flg. fredede skanser: »Gåseplettens batteri«, »Finckeskansens batteri«, »Hammerens søndre batteri«, »Hammerens nordre batteri«, »Salomons nordre batteri«, samt en skanse ved »Guldkilden«.

Fredede oldtidsminder: 3 høje og 2 bautasten, hvoraf den største, ved Blanchs hotel, er forsynet med en moderne inskription. Endv. et areal ved kysten sø.f. Allinge, hvor der findes en større røse m. en væltet bautasten og deromkring en del grave af forsk. form. Dernæst, på Allinge mark, en klippe (Madsebakke) med 3 grupper af helleristninger, de anseligste på B.; den ene gruppe indeholder en skibsfigur og et par skålgruber, den anden ca. 40 skålgruber og den tredie 10 skibsbilleder, 7 fodsålfigurer og en mængde skålgruber. Ikke langt derfra har der på en anden klippeflade været 5 skibsfigurer og en menneskefigur, på en anden 11 skibsbilleder og nogle skålgruber. – Sløjfet el. ødelagt: 15 høje, 3 røser og 4 bautasten. – På Hammeren findes en betydelig boplads, der har været beboet både i ældre og yngre stenalder. Ved Hjortebjerg er gjort et fund fra yngre bronzealder, bestående af halsring, stor bøjlenål, celter, 2 armringe m.m. Ved Blanchs hotel en brandpletgravplads.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 248.