Boeslunde sogn

(B. kom.) omgives af Hemmeshøj, V. Flakkebjerg hrd. (Eggeslevmagle so. og Skælskør kbst.), Store Bælt samt Tårnborg og Vemmelev so. I sø. grænser so. til Skælskør nor. Midt i so. strækker sig omtr. fra nv. til sø. et bakkedrag, der er afsat af en gennem Store Bælt kommende gletsjer. Heri ligger Borgbjerg (54 m) og Rovbjerg og Grisebjerg, begge 48 m. Et senere gletsjerfremstød har skabt de mindre markerede bakker nv.f. Bøgebjerg og ved Egerup. I øvrigt dominerer de jævne terrænformer, kun afbrudt af enkelte isolerede høje som Femhøj (38 m). Den sydl. del af Storebæltskysten er meget lav og flad og fortsætter sig som marint forland ind i land ved Lindeskov Overdrev. Her uden for dannes kysten af o. 2,5 m høje strandvolde. I bakkerne findes en del lokale forekomster af sand, men ellers dominerer moræneleret uden for strandsletterne. I so. ligger Skælskør Lystskov, Græsvænge, Simonsstubbe, Apager skov, Hestehave, Gåsemose, Troldehoved og Espe skov. Ved Espe strand en hel del badning. Gennem so. går landevejene Skælskør-Slagelse, Korsør-Skælskør og Korsør-Næstved.

Areal i alt 1950: 2971 ha. Befolkning 7/11 1950: 1491 indb. fordelt på 426 husstande. (1801: 967, 1850: 1589, 1901: 1624, 1930: 1550). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 886 levede af landbrug m.v., 289 af håndværk og industri, 53 af handel og omsætning, 43 af transportvirksomhed, 41 af administration og liberale erhverv og 153 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 23 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Boeslunde (*1231 Borslund; u. 1791) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1935, arkt. J. Knudsen Pedersen), alderdomshjem, bibl. (opret. 1925; 2839 bd.), kom.kontor (opf. 1952, arkt. Jørgensen), mindepark (for F. J. Borgbjerg) indret. som friluftsscene (anl. 1939, arkt. A. Rosen), sportspl. (anl. 1935), kro, hotel, Boeslunde Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1870, indskud 31/3 1954 0,5 mill. kr., reserver 43.000 kr.), filialer af Skælskør Laane- og Diskonto Bank og Korsør Haandværker-, Handels- og Landbrugsbank, andelsmejeri, andelskølehus (anl. 1951), vandværk, savværk, posteksp. og telf.central; Neble (1320 Nybolæ; u. 1794) sammenvokset m. Boeslunde; Atterup (*1385 Aattrups gotzs; u. 1793); Gryderup (*1231 Grytæthorp; u. 1789) m. ml. og andelskølehus (anl. 1951); Torpe (*1398 Torpe; u. 1791); Sønderupsønder (*1360 Synderopsgotz; u. 1792); Vester Bøgebjerg (1463 Bøgbergh; u. 1794) Øster Bøgebjærg (u. 1779); Egerup (1288 Ekæthorp; u. 1795); Tranderup (1682 Trannerup; u. 1802). – Saml. af gde og hse: Lindeskov (*1231 Lyndescogh); Eskilstrup Overdrev s. 849 (*1361 Eschilstrop); Lerbæk; Tinghuse; Neble Lyng; Rennebjerg m. børnehjem (20 pl.); L. Egede m. friskole (opret. 1859 som den ældste i Vestsjælland), mejeri og andelskølehus (anl. 1951). – Gårde: Hovedgd. Espe (*1231 Æspæ; m. Bonderup i Tårnborg so. og Lindeskovgd. i alt 163,6 tdr. hartk., 949 ha, hvoraf 195 skov; ejdsk. 2140, grv. 1435, heraf under hovedgd. 58,2 tdr. hartk., 281 ha; ejdsk. 896, grv. 571); Atterupgd., udstykket; Tranderupgd (19,9 tdr. hartk., 118 ha, hvoraf 29 skov; ejdsk. 330, grv. 198); L. Egede (12,3 tdr. hartk., 53 ha; ejdsk. 226, grv. 121); Lindeskovgd. under Espe (12,6 tdr. hartk., 109 ha; ejdsk. 275, grv. 161). Skovejendommen Jægerhus.

Mod s. i so. Skælskør Lystskov m. pavillon.

B. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Skælskør og hører under de sa. kr. som Vemmelev so., dog under amtets 2. forligskr., og dets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 309. lægd og har sessionssted i Skælskør.

Den meget store kirke m. det høje tårn, som syner vidt i landet, er en gl. valfartskirke, kaldet Helligkorskirken p.gr.af den Helligkorskilde, der findes n.f. kirken, nu indrettet som brønd. I kirkens mure findes spor af flere tidsaldres byggemåde, men næppe noget sikkert spor fra den romanske tid. Som den nu står, er kirken i sin opr. en tidliggotisk teglstensbygn. fra o. 1300; bev. fra den tid er det nuv. skibs næsten kvadratisk udformede vestl. halvdel, 10 m bredt og 12 m langt. Et nu tilmuret smalt og højt unggotisk vindue i n.muren er eneste sikre træk fra den ældste tid. Om korets tidl. form vides intet. Skibet stod opr. m. fladt bjælkeloft; o. 1400 indbyggedes hvælv; p.gr.af skibets store bredde gjorde man kirken toskibet m. 4 fag krydshvælv, støttet til 2 piller i hovedaksen. Ø.pillen har s-formede konsoller, der efterlignedes ved sidste rest. 1929. Af de mange tilbygn. er våbenhuset på n.siden ældst, nu anv. s. 850 som varmerum; under gesimsen en trappefrise m. hvidtet bund og derover en gavl m. spidsbuede højblændinger og sen. ommurede glatte kamme. Lidt yngre er det brede, på svær syld hvilende og m. 2 m tykke mure opf. v.tårn, der forneden har striber af kampesten regelmæssigt vekslende m. murstensskifter; det krydshvælvede tårnrum m. fladbuet, sengotisk vindue mod v. åbner sig med 2 spidsbuede arkader ind mod skibet; ad et opr., men i ny tid skalmuret trappehus er der adgang til hele 2 mellemstokv.; i klokkestokv. er 3 glamhuller mod n. og s., 2 mod ø. og v. under høje kamtakkede gavle m. dobbeltfalsede højblændinger. Yngre end tårnet er den østl. tilbygn. Koret blev nedrevet, og kirkens længde fordobledes i hele skibets bredde og efter dettes system m. 4 nye hvælv, båret af en pille i midten. Korets ø.gavl fik, svarende til kirkens indre opbygn., 2 vinduer, nu blændede; materialet er tegl m. mange sortbrændte sten, vinduerne var spidsbuede og falsede (dog noget ændret mod s.), og den kamtakkede gavl er som tårnets. Ved nø.hjørnet er opf. et samtidigt overhvælvet sakristi i forbandt m. kormurene og m. 3 store dobbeltblændinger, der står hvidtet under de glatte, opr. kamtakkede kamme. Mod n. og s. er der langs kirken opf. senmiddelald. støttepiller, en mod n., 2 mod s., m. sprængbue forneden og mod s. m. saddeltag og smågavle foroven. Fra beg. af 1500t. er det store s.kapel, nu anv. som våbenhus, i det indre dækket af 2 krydshvælv, i det ydre opf. m. stræbepiller og høj kamtakket gavl m. mange småblændinger. – Det murede alterbord står op ad ø.muren og har gotisk forsidepanel, fundet 1922 og nu indsat i rammeværk. Den trefløjede altertavle er malet og sign. af Niels Skovgaard 1924. Kirkens gl. gotiske altertavle fra o. 1430 er nu i Nationalmuseet. På alteret står 2 malmstager af gotisk form hver m. 2 mindre lysarme. Alterkrucifiks af sølv på ibenholts kors m. indskr. på fodstykket: H. D. Beckmann 1770. Romansk granitfont med 7 nedad rundede skjoldfelter; dåbsfad af messing, sydty. arb. fra o. 1550. Prædikestol og stoleværk er fra 1922. Ligesom valfartskirken i Holmstrup (Skippinge hrd.) har B. kirke middelald. korstole; s.rækken på 7 i alt er fra o. 1400 og har klapsæder m. misericordier, kraftig profilerede armlæn og udsk. hoveder på mellemstøtterne; n.rækken på 4 i alt er enklere, fra o. 1510–20. En gl. dobbelt dør fra kor til sakristi har sengotiske foldeværksfyldinger og smedejerns dørring på plade af gotisk korsblomst. Et relief på n.væggen, Kristus og Simon Peder, udf. og skænket af Niels Skovgaard 1922. – I tårnet 2 klokker, fra 1665 m. langt vers, der beretter, at klokken blev omstøbt dette år, og fra 1822 (Gamst). I våbenhusets v.væg et epitafium af grå sandsten over Chr. Eskildsen, † 1553, og hustru, opsat 1592 af sønnen, lægen Eskild Christensen (Rørdam. Hist. Saml. og Studier III. 107–25). I tårnrummet et epitafium over sgpr. H. D. Beckman, † 1772; af sort kalksten. Ved korets ydre ø.mur et epitafium over justitsråd Morten Qvistgaard, † 1798, opsat 1801, m. relief af Wiedevelt. 1922 fandtes under gulvet i midtgangen 8 gravrammer, hvoraf nu kun een er i kirken, over Mette Sørensdatter, † 1667, anbragt i sakristiet; de øvr. er i Nationalmuseet. – Af kgd.s gl. hegnsmur er nu kun bev. et stykke på n.siden.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 753–67.

På kgd. er begr. godsejer Morten Qvistgaard, † 1798, godsejer, officer Peter Christoffer Qvistgaard, † 1807, præsten Henrik Beckman, † 1830, præsten Emil Clausen, † 1851 og statsminister Otto Joachim Moltke, † 1853.

Espe var opr. en landsby. Hovedgden Espe har udviklet sig af en af dens gde, Espegård, der omtales 1541. 1561 fik kansler Johan Friis til Hesselager og Borreby († 1570) den ved mageskifte med kronen for en gd. i Korsør. Den er formentlig i den flg. tid forblevet hos Friiserne og Daaerne til Borreby. 1667 afstod Dorthe Daa († 1675), enke efter Gregers Krabbe til Torstedlund en andel i E. til Anders Mogensen, borgm. i Skælskør († 1682). Sen. ejedes gden formentlig af Anders Hansen, hvis enke Anna Marie Andersd. (datter af Anders Mogensen?) i hvert fald ejede den 1689, da hun ansøgte rentekammeret om at fritages for at skatte som en proprietær, da hendes gd. skattede som en bondegd. 1703 skødede hun E. til svigersønnen Gerlach Thigillius, som 1719 skødede den tilbage til svigermoderen. 1723 skødede hun den til fru Mette Rosenkrantz († 1730), enke efter Ove Ramel til Borreby († 1685), for 5260 rdl. c. kronemønt. 1730 solgtes den af hendes dødsbo ved auktion for 10.000 rdl. (hovedgdstakst ca. 23 og bøndergods ca. 205 tdr. hartk.) til oberstløjtn. Christian Friderich de Boysset til Basnæs († 1744). 1736 solgtes den ved auktion for 7810 rdl. til købmand i Sorø Poul Schnabel, som 1747 ved købekontrakt overdrog den for 8200 rdl. c. til major Friderich Lorentz von Bülow (af linien Wedendorff) († 1748), som sa. å. erhvervede Bonderup i Tårnborg so. (s.d.). Efter hans død solgtes begge gde ved auktion 1750 for 15.510 rdl. til Johan Ludvig Schwerman, der 1758 skødede dem til Peder Christensen († 1770), af hvem E. 1760 s. 851 skødedes til Folmer Danchel († 1773), efter hvis død den kom til regimentskvarterm. Hans Thibi, der skød sig sa. å., hvorefter gden af hans dødsbo 1775 skødedes for 18.450 rdl. til kammerråd, sen. justitsråd Morten Qvistgaard til Gerdrup og Lyngbygård († 1798), som 1788 skødede E. for 36.000 rdl. til sønnen fændrik, sen. major Johan Rehling Qvistgaard († 1847). Han solgte den 1798 for 62.000 rdl. til kapt., sen. major Cosmus Bornemann (adlet 1811, † 1819), der 1804 solgte den til Simon Groth Clausen († 1829) for 88.000 rdl. Denne afhændede den allr. året efter for 110.000 rdl. til kapt., sen. generalkrigskommissær Hans Friderich Uldall († 1836), af hvem den solgtes til en Hansen, der 1810 solgte den for 155.000 rdl. til direktør i rentekammeret, sen. gehejmestatsmin. Otto Joachim greve Moltke († 1853), i hvis slægt den endnu er. Han tilkøbte 1825 Bonderup, der herefter på ny har været forenet med E. Efter O. J. Moltke fulgte sønnen kmh., sen. generalkrigskommissær Adam Gottlob greve Moltke († 1863), derefter dennes søn hofjægerm. Otto Joachim Vilhelm greve Moltke († 1868), som fulgtes af sin 1868 fødte søn, den nuv. ejer, kmh. Adam Gottlob greve Moltke. – Digteren Poul Martin Møller var huslærer på E. 1817–18.

Litt.: Gudmund Boesen i DSlHerreg. I. 1944, 638–42. Jens Andersen, Bidrag til Boeslunde Sogns Hist. AarbSorø. 1912. 115–33; 1913. 105–28.

I sin nuv. skikkelse er hovedbygn. opf. 1848 af Otto Joachim Moltke. En tidl. hovedbygn. fra 1700t. er mul. indgået som led i det nye anlæg, der er trelænget og åbent mod ladegården. Midtfløjen er i 2 stokv. med teglhængte valmtage og indgangsdør i midten. Over døren en konsolbåret gavlfronton m. indskr. om husets ombygning 1848. Yderligere opførtes lave forbindelsesbygn. ml. hoved- og sidefløje. Den store avlsgård m. aksefast gruppering af delvis stråtækte bindingsværkslænger er opf. 1822. I 1860erne lukkedes den centrale indkørsel i ladegårdens s.fløj, hvorved E. mistede noget af sin barokke grundplan. I vestl. længe findes en stor agerumslade m. høj rejsning, båret af anselig tømmerkonstruktion. E. blev rest. 1901.

I so. skal have ligget en hovedgd. Eskilstrup (se bl.a. AarbSorø. 1912. 124). Om dette er rigtigt, er dog noget tvivlsomt. If. 1688-matr. var E. en landsby med to gde på i alt ca. 10 1/2 td. hartk. Det vides, at den også 1466, 1637, 1704 og 1721 var en by. Sidstn. år skødedes den af kronen til generalløjtn. Laurentz de Boysset, som dog mul. deraf kan have opret. en større gd. Pont.Atlas. III. 7 (1767) omtaler således E. hovedgd. Sen. i 1700t. er jorderne delt ml. hovedgdene Bonderup og Espe. – Til E. kan henføres den under Chr. IV kendte læge, s. 852 dr. med. Eskild Christensen († 1621), hvis fader Christen Eskildsen († 1553) boede her og mul. var herredsfoged (se H. F. Rørdam. Hist. saml. og studier. III. 107ff.).

I Slagelse hrd. ligger to landsbyer Sønderup, S.-nørre i Sønderup so. og S.-sønder i Boeslunde so. Det er formentlig i S. nørre, at Roskildebispen ejede gods, som Palle Jensen 1360 bekendte, at bisp Henrik havde undt ham på livstid. – I. S.-sønder har Antvorskov kloster i hvert fald fra 1300t. ejet gods. Hertil må utvivlsomt henføres den Johannes Mogensen, som 1361 fik en gd. i S. i pant af klosteret og 1363 videregav pantet til Valdemar Atterdag. 1394 fik hr. Predbjørn Podebusk af klosteret på livstid en gd. i S. i Boeslunde so. – 1382 pantsatte Hans Pedersen sit gods i S. til Peder Lang, som 1390 igen pantsatte det (»hovedgden m. sine gårdsæder«) til Peder Dene, der 1398 pantsatte en gd. i S. til bisp Peder Jensen Lodehat i Roskilde. Dette S. må vist nærmest antages at være S.-nørre. – 1479–81 nævnes fru Christine Jensd. (Sparre) († senest 1488), datter af hr. Jens Torbernsen (Sparre) til Bringstrup, til S., som udtrykkeligt siges at ligge i Boeslunde so. 1488 solgte sønnerne Jens Pedersen og Hans Nielsen den gd. i S., som deres moder beboede til sin dødsdag, til landsdommer hr. Henrik Meinstorf († 1497). – Væbn. Jeppe Barritsen gav 1491 Antvorskov kloster en gd. i Boeslunde i mageskifte.

Tranderup by (m. 7 gde) fik amtmand over Antvorskov og Korsør amter Hugo Lützow († 1693) 1669 ved mageskifte med kronen. Han søgte i de flg. år gentagne gange uden held at få den omdannet til en adelig hovedgd. Der tales vel om hans ladegd. T., og i 1688-matr. nævnes T. hovedgd. m. ca. 74 tdr. hartk., men om byen virkelig er blevet nedlagt, er uvist. I så fald er den hurtigt genopstået, thi 1694 omtales to bøndergde i T. by tilhørende oberstløjtn. Frederik Lützow. Sen. er byen kommet til oberst Christian Juel til Strandegd., af hvem kongen 1708 reluerede T. m. 7 gde og lagde den under Antvorskov grevskab.

Om den i Valdjb. nævnte lokalitet Withakræ har forb. med Hvidagergd. i Boeslunde, synes tvivlsomt. Synæs, nævnt smst. efter Borslund, er ligeledes ukendt.

Tæt sv.f. kirken ligger den store, nu meget afgravede banke Borgbjerg el. Boeslunde banke. Ifølge sagnet skal en sørøver ved navn Bo have haft sin borg her. Efter ældre tradition skal der på banken have været spor af befæstning, ligesom der skal være fundet bygningsrester. Nu lader intet sådant sig konstatere. Om bronzealderfund på banken, se ndf. I Langkildes rejsedagbog 1743 (KirkehSaml. 4. R. IV. 441) omtales et andet voldsted s.f. byen.

Ved Boeslunde slog Absalon med sine huskarle (18 mand) palmelørdag 12/4 1158 venderne, der kort i forvejen var gåede i land på den nærliggende kyst; de færreste af fjenderne undkom, men Absalon mistede kun een mand. – Ml. kirken og præstegården er der en kilde, Hellig Kors kilde, der i sin tid har været meget berømt og søgt af syge (Schmidt. DH. 120). Nu omdannet til stensat brønd.

Særlig kendt blandt Boeslundes præster er Iver Hansen (Munk), † 1684, »den lystige præst« hr. Iver i Boeslunde, der spillede kort med herrerne på Borreby, »saa det sved både til hans egen pung og hans eftermænds«, og som under svenskekrigen 1658–60 viste sig som en forstandig og god patriot og som de fattiges ven; han var også en flittig samler af da. ordsprog, og hans manuskript, »Hr. Ivers Ordsprog«, der nu findes i Det kgl. Bibliotek (Rostgaard 162 fol), har været benyttet af Peder Syv (se Kirkeh. Saml. I. 1849–52. 535–39).

Skove: Spredt i so.s sydl. del flere mindre skove, hvoraf de største tilhører Bonderup og Espe skovdistrikt: Apagerskov (34 ha), Troldehoved (25 ha), Hestehave (20 ha), Gåsemose (16 ha) og Bredager (18 ha) samt sydligst ved Store Bælt, Linderskov Overdrev (21 ha). Terrænet i disse skove er nærmest fladt. Nåletræ forekommer med overvægt, men bøg er hyppig. Andre skove: Simonsstubbe (25 ha), Græsvænge (12 ha) og Skælskør Lystskov (10 ha). Græsvænge hører til Tanderupgård.

Fredede oldtidsminder: 4 langdysser, et dyssekammer, en jættestue, en hellekiste og 12 høje. Særlig skal fremhæves en anselig langdysse ved Ø. Bøgebjerg med dæksten over kammeret og ca. 50 randsten, en lille jættestue og 2 langdysser i Apager skov og 4 anselige høje af gruppen Femhøje på en bakke ved Atterupgd. – Sløjfet el. ødelagt: 3 langdysser, 2 jættestuer, 1 ubest. stengrav, 2 hellekister og 36 høje, hvoraf flere har givet bronzealders fund, således Bavnehøj ved Gryderup 2 sværd med guldbeviklet fæste. – På banken Borgbjerg i Boeslunde by er der to gange, 1842 og 1874, oppløjet guldkar fra yngre bronzealder, i alt 6, nemlig 2 større skåle, 2 bægre og 2 øsekar, hvis hanke ender i stiliserede dyrehoveder. Borgbjerg s. 853 menes at have været kunstigt omformet og har mul. været en oldtidshelligdom. Det var politikeren Borgbjergs bedstefader, der fandt de første guldskåle, og slægten tog senere navn efter banken. I en lille mose ved Boeslunde er fundet rester af 2 lurer (jf. Hans Kjær i AarbSorø. 1928. 5–20).

Boeslunde var indtil 1555 anneks til Skælskør.

Mindestøtte med relief af statsminister O. J. Moltke, † 1853. Mindesten til minde om Absalons kamp med venderne 1916. Mindesten med relief over politikeren F. J. Borgbjerg 1935.

I Boeslunde so. fødtes 1609 præsten og ordsprogssamleren Iver Hansen (Munk), 1732 forf. Diderich Fester, 1806 lægen F. A. Uldall, 1814 historikeren O. F. C. Rasmussen, 1816 abnormskolemanden H. P. Duurloo, 1834 dyrlæge J. Jeppesen Borgbjærg, 1851 landmanden O. J. Knipschildt, 1866 politikeren F. J. Borgbjerg.

Litt.: AarbSorø. 1912. 115–38; 1913. 105–28; 1937. 110–17, 118–24; 1938. 62–64.