Byrum sogn

(Læsø kom.) omgives mod ø. af Hals so., mod v.af Vesterø so. og i øvrigt af Kattegat. Den nordl. del af so. (Nordmarken) optages næsten helt af mose- og hedestrøg med spredte bevoksninger og små plantninger, hvorop over det ejendommelige klitparti Højsande hæver sig til 24 m. Langs n.kysten ligger en bræmme af lave havklitter, og her ligger også Horneks odde, hvorfra der er gode badeforhold. So.s sydl. del er lavtliggende, for største delen opdyrket, men med spredte småplantninger. Landet her går efterhånden over i strandenge, og af sa. karakter er det meste af Langerøn (*1447 Longe Røn) og Kringelrøn samt den længere borte liggende Hornfiskrøn. På Kringelrøn ligger vandreblokken Pigestenen. Fra et udkigstårn i Byrum er der udsigt over hele Læsø.

Areal i alt 1955: 4389 ha. Befolkning 1/10 1955: 1025 indb. fordelt på 329 husstande (1801: 637, 1850: 825, 1901: 843, 1930: 792).

I sognet ligger Byrum (1219 Byrum) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 395 indb. fordelt på 141 husstande – m. kirke, præstegd., tinghus (opf. 1887), kom.skole m. kom.kontor og bibl. (opret. 1941; 4500 bd.), realskole (opret. 1942 af »Carl Ludwig s. 423 Heintzelmanns Minde«s legat), missionshus (opf. 1893), forsamlingshus (opf. 1895), alderdomshjem (midlertidigt indret. i det tidl. fattighus; et nyt er projekteret), lystanlæg (ved kirken), politistat., Falckstat., biograf, missions- og afholdshotel, pensionat, afholdsrestaurant, Læsø Bank (filial af Frederikshavn Bank, opret. 1943), Læsø Spare- og Laanekasse (opret. 1872; indskud 31/3 1959: 6,1 mill. kr., reserver: 426.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1890, ombyg. 1895 og 1960), andelsvaskeri, Læsø Garnspinderi A/S, stenhuggeri, postkontor og telf.central. – Saml. af gde og hse: Storhave; Tørkeriet (delvis i Vesterø so.); Hventgård (delvis i Vesterø so.); Stoklund (1688 Lunden). – Gårde: Pilegd. (1522 Piilegard); Langestræde (1450 Longestradh); Vejgd. (1688 paa Vejen); Klitgd. (1457 Klitgardh); Østergd. (*1446 Østgaarden); Bakkensgd. (1688 paa Bachen). – Helt mod ø. i so. ligger ruinen af Hals gl. kirke.

Byrum so., der sa. m. Hals so. og Vesterø so. udgør én sognekom. og sa. m. Hals so. ét pastorat, hører under 77. retskr. (Frederikshavn) og har tingsted i Byrum, hører under 51. politikr. (Frederikshavn), Frederikshavn-Sæby lægekr. (Frederikshavn), Hjørring amtstuedistrikt m. amtstue i Hjørring, 56. skattekr. (Dronninglund hrd.s skattekr.), 18. skyldkr. (Hjørring amtskr.) og amtets 2. folketingsopstillingskr. (Sæby). So. udgør 5. udskrivningskr., 468. lægd, der har sessionssted i Frederikshavn.

Den store kirke (udvendig ca. 35 m lang) består af langhus med tresidet ø.afslutning, tårn mod v., samt sakristi og våbenhus mod n. Hele bygningen er opf. af gule munkesten på kampestenssyld, men store partier mod s. og ø. er skalmuret med små sten, ligesom syldens s. 424 opr. karakter er tilsløret ved en istandsættelse 1956. Langhusets fire vestligste fag udgør kirkens ældste parti, men en datering heraf er vanskelig; det tilhører måske overgangsstilen (midten af 1200t.), men kan være yngre. Den bevarede n.dør er udvendig rundbuet i spidsbuet spejl, indvendig vandret afdækket. S.døren er tilmuret. To små spidsbuede n.vinduer er tilmurede. Ø.forlængelsen, med store spidsbuede vinduer (nu blændede) og udvendige stræbepiller (delvis fornyede), er tilføjet i sengotisk tid. Langhuset er overdækket med seks krydshvælvinger og en tredelt hvælving i korpolygonen; ø.forlængelsens hvælv har profilerede, de øvrige retkantede ribber. Det sengotiske v.tårn, med blændingsprydede kamgavle mod n. og s., har hvælvet underrum, som ved en spidsbue er sat i forb. med skibet. Fra tårnrummet giver en lille, fladbuet dør adgang til en snoet trappe, som delvis er indbygget i en stor stræbepille på v.siden. Våbenhus og sakristi er senmiddelald. tilføjelser; begge har blændingsgavle mindende om tårnets og hvælvet indre. Kirken er i det ydre rødkalket med hvide blændinger m.m., tagene er teglhængte. En hovedistandsættelse har fundet sted 1956–59 (arkt. C. L. Justesen); ved en herunder foretagen undersøgelse af gulvets fyldlag fandtes i alt 273 mønter, hvoraf de ældste er slået for Valdemar II og Christopher I. – I kirken findes overhvidtede kalkmalerier, bl.a. Skt. Christopher, Skt. Erasmus og Skt. Jørgen og dragen. – På det murede af renæssancepanel og moderne antependium dækkede alterbord står en trefløjet gotisk altertavle fra o. 1450 med Marie himmelkroning i midten og to rækker mindre figurer, øverst helgener, nederst apostle. Oven over tavlen er anbragt et sengotisk krucifiks (o. 1525). Årst. 1735 og Chr. VI’s navnetræk angiver en restaurering af tavlen. På alteret Fr. II’s bibel med Mette Hardenbergs navn, 1600. Et lille gotisk alterskab med en smuk Skt. Barbarafigur stammer fra et sidealter. Derimod synes en stor, groft skåret Skt. Laurentius at være efterreformatorisk, snarest fra o. 1700. Romansk granitdøbefont, hvori et smukt dåbsfad fra 1684, skænket af tolder og landfoged Niels Henrichsen og hustru (sml. ndf.). Prædikestol fra 1704. Stolestaderne har glatte gavle og enkle fyldingsdøre; de øverste stole er fra gl. tid forbeholdt degnen og birkedommeren. En stol, som tidl. var bestemt for kirkegangskoner, står nu i tårnrummet, hvor også et orgel er opstillet. I sakristiet står et sengotisk s. 425 skab, og et vægskab med malet årst. 1734 er indmuret i korets n.side. I døråbningerne til sakristi og våbenhus sidder smukke, gl. dørfløje. I kirken hænger 4 lysekroner, den ene skænket 1748 af fire navngivne ægtepar, den anden 1767 af Hautorn Larsen til minde om hans to hustruer, den tredje 1783 af Claus Olesen Gay og hustru, den fjerde skriftløs. Om befolkningens tilknytning til søen minder nogle skibsmodeller og -billeder samt et »sladrekompas«, skænket 1876 af lægdsmand Morten Erland Mortensen. Den ene klokke er 1766 omstøbt af Caspar Kønig i Viborg, den anden i nyere tid af P. Mejlstrup i Randers. Sidstn. klokke skal være kommet fra den nedbrudte Hals kirke (se ndf.). – Stort udskåret epitafium over skipper Christen Melchiorsen Cortsøn og to hustruer, udf. 1758 af Lars Bjørnsen. En mindetavle over Søren Jensen Cortsen, † 1708, er opsat 1724. Efter en omlægning af kirkegulvet i slutn. af 1800t. bortsolgtes en del gravsten, andre befinder sig nu på kirkegården, således en over skipper Søren Pedersen Hillet, † 1778, og en over Peder Bjørnsen, † 1640. En sten over degnen Laurs Christensen, † 1694, og hustru er nu i præstegårdshaven. 1893 fandtes under gulvet flere murede begravelser, bl.a. for landfogederne Berndt Fallenkamp og Niels Henrichsen (om denne se V. Bang. En Birkedommer som Drabsmand, en Kriminalsag fra L. i 17. Aarh., i Jy. Saml. IX. 243 f.). Ved gulvets seneste omlægning 1959 fandtes kirken usædvanlig rig på begravelser; særligt påfaldende er, at der i n.siden i ringe dybde var nedsat henved 80 barnekister fra 1600- og 1700t. Største parten af disse er nu overflyttet til en muret grav i korets s.side (vistnok den, som har tilhørt ovenn. Berndt Fallenkamp).

I 1688-matrikelen nævnes i so. bebyggelserne Lydrich, paa Rennen og Huested.

Matr. nr. 84a af Byrum, der er bygget i den sidste halvdel af 1700t., er nu indrettet som museumsgård. Karakteristisk for øens gl. gårde er tangtagene, hvis metertykke masse ses vælte sig ud over gavle og langs façader; kun over vinduesrækkerne er den nedhængende tang skåret bort for at skaffe lys til rummene. I modsætning til strå- og rørtage, hvis materiale er bundet til lægterne over hele tagfladen, er tangtagene lagt løst op, idet der kun om de nederste lægter er bundet »vasker« og »gumlinger« snoet af tang, hvorpå den overliggende tang hviler. Gårdenes ydervægge er opført i ret spinkelt bindingsværk, hvis tømmer er sorttjæret, mens tavlene overalt er hvidkalkede.

De s.k. Bobakkerne paa de flade Rønner sydligt i Sognet minder om den betydelige Saltproduktion, som fandt Sted i Middelalderen og Renæssancen, og som medførte, at Øens Fyrreskov ophuggedes helt til Brændsel. Som synlige Mindelser ligger endnu gemt i Lyngen talrige smaa rektangulære Tomter fra Salthytter, angivet ved lave Diger, betydelige Slaggedynger samt runde Huller, hvorfra man har hentet Vandet til Saltudvindingen. 1943 undersøgtes ved Nationalmuseets Foranstaltning Tomten af en Salthytte i Nærheden af Dethsgaard, og det lykkedes herved i store Træk at fastslaa den anvendte Produktionsmetode (se herom H. Stiesdal i JySaml. 5. Rk. VIII. 1947–49, 95–115, og om Saltudviklingen på Læsø i Alm. H. Grüner Nielsen. Læsøfolk i gamle Dage. 1924. 29–50; jf. C. Klitgaard. Saltværkerne paa Læsø, JySaml. 5. Rk. III. 1937–38. 107–24.

På Kringelrøn ligger Store Pigesten (Schmidt. DK. 230).

Skove: Der henvises til den alm. omtale af skovene på Læsø side 421.

I Byrum so. fødtes 1759 præsten H. G. Bechmann, 1848 malerinden Johanne Krebs, 1851 hendes broder, forsikringsmanden og filosoffen Carl Krebs.