Dronninglund sogn

(Dronninglund kom.) omgives af Voer og Aså-Melholt so., Ålborg amt (Ulsted, Ø. Hassing og Horsens so. i Kær hrd.), en enklave af Hellevad samt Ørum og Hellevad so. Grænsen mod Voer so. dannes af Pulsbæk og Kvisselholt bæk, ved skellet til Hellevad løber Klausholm bæk, mens Lyngdrup bæk og Gerå danner skel til Ålborg amt. Mod s. ligger vidtstrakte, flade enge (Try enge, Bolle enge og Stagsted enge), der var hav så sent som i stenalderen. Efter landhævningen er den gl. havbund for en del blevet overvokset med mose, som ved afvandingsarbejder og vandløbsregulering delvis er blevet forvandlet til kulturjord. N.f. engene ligger den kun lidt højere yoldiaflade, der strækker sig mod ø. norden om Dronninglund til Ørsø og mod v. når frem til Hjallerup. Resten af so. er moræneland af vekslende beskaffenhed og topografi. Jævne former findes således i den vestl. del omkr. Stagsted, Gammelkirke og Torup, bortset fra s. 275 de kløfter, der gennembryder n. rænens randpartier ml. Stagsted og Dronninglund, og hvor der fl. st. optræder ligefrem klitter. Helt anderledes storslået end disse flader virker den skovklædte bakkeryg, der under navnet Dronninglund Storskov omfatter den sydl. del af Jyske Ås. Istidens gletschere har her skudt en vældig randmoræne op til højder på over 100 m, kulminerende i Vendsyssels højeste punkt Knøsen (136 m, trig.stat.), mens andre fremtrædende punkter er Sukkertoppen (110 m), Sdr. Ørnehøj (110 m), Skårhøj (109 m) samt en trig.stat. i Geltzers plantage på 102 m. Dronninglund Storskov er et af Vendsyssels mest beundrede udflugtssteder, dels p.gr.af sine udsigtspunkter, og dels p.gr.af det vekslende terræn og de ejendommelige bevoksninger. N.f. Storskoven ligger et landskab af stærkt kuplede bakker, der efterhånden udjævnes for at gå over i den hævede havbund fra senglacialtiden, som gennem Vorsådalen strækker sig ind til Dorf og mod s. har forbindelse med fladen ved Ørsø stat. Til Dorf enge har endog stenalderhavet nået op. Foruden Dronninglund Storskov findes smukke skovpartier i Dronninglund park og Hestehave. Desuden en del plantager (Rosenby, Stagsted). Gennem so. går jernbanerne Ålborg-Sæby (Dronninglund s. 276 og Ørsø stat.) og Ørsø-Aså, desuden hovedvej A 10 og landevejen Hjallerup-Aså.

Areal i alt 1955: 14.052 ha. Befolkning 1/10 1955: 6866 indb. fordelt på 1999 husstande (1801: 2456, 1850: 4086, 1901: 6201, 1930: 6638).

I so. ligger Dronninglund kirke ved hovedgden af samme navn, samt naturpark; Dronninglund stat.by – bymæssig bebyggelse med 1955: 1533 indb. fordelt på 501 husstande (1930: 1208 indb.) – m. præstegd. (opf. 1925), kom.kontor (opf. 1950), skole (opf. 1898, udv. 1904 og 1940), realskole (opret. 1912), tekn. skole, bibl. (opret. 1933; 4600 bd.), den apostolske kirke (pinsemissionens kirke, opf. 1935), missionshus (opf. 1901), amtssygehus (opf. 1955, arkt. H. Carl Andresen og Asger Andresen, 80 senge), hjem for kronisk syge (indret. 1957 i det gl. sygehus), alderdomshjem (udv. 1955, arkt. Rud. Rasmussen), apotek, stadion, politistat., markedsplads biograf, hotel, restaurant, D. Sogns og Omegns Spare- og Laanekasse (opret. 1873; indskud 31/3 1959: 10,2 mill. kr., reserver: 0,8 mill. kr.), filial af Diskontobanken i Ålborg, Falcks Redningskorps, fællesmejeri (opret. 1902), fjerkræslagteri, bryggeri, malkemaskinfabr. Lactor, møbelfabr., bogtrykkeri, maskinstat., stort gartneri, savværk, maskinfabr., sildeensilagefabr., jernbanestat., rutebilstat., postkontor og telf.central; i D. udgives Østvendsyssels Avis; landevejsbyen Hjallerup (*1457 Hialldrup, Hialdrop; u. 1800) – bymæssig bebyggelse med 1955: 1163 indb. fordelt på 364 husstande (1930: 861 indb.) – m. filialkirke (ø.f. byen), skole (opf. 1914, ombyg. 1939), teknisk skole, handelsskole (1950), missionshus (opf. 1917), bibl. (opret. 1935; 3300 bd.), pastor Laiers museum, alderdomshjem (opf. 1955), lystanlæg, stadion, markedsplads, politistat., biograf, kro, afholdshotel, H. og Omegns Sparekasse (opret. 1911; indskud 31/3 1959: 5,9 mill. kr., reserver 340.000 kr.), filial af Banken for Nr. Sundby og Omegn, andelsmejeri (opret. 1888), andelsvaskeri (opret. 1953), vejmaterialefabr. Phønix, kartoffelkogeri, briketfabr., cementstøberi, klædeskofabr., rutebilstat., postkontor, telf.central; Ørsø (1581 Ørresiøe; u. 1804–05) m. forskole, forsamlingshus (opf. 1912), andelsmejeri (opret. 1894, omb. 1912), møbelfabr., jernbanestat.; Dorf (1662 Wester Dor, 1688 Øster Dorf; u. 1804–05) m. filialkirke, skole (ombyg. 1939), forsamlingshus, vindml., andelsmejeri og fællesmejeri (opret. 1898); Torup (*1457 Thorup, Tordrop; u. 1804–05) m. skole m. bibl. (opret. 1943; 2300 bd.), forsamlingshus, fællesmejeri (opret. 1908) og svineavlscenter; Gammelkirke (1581 Gammelkirke); Tolstrup (1406 Tholstorp; u. 1800); Stagsted (1581 Stagsted; u. 1800) m. forskole (opf. 1937, arkt. Ch. Jensen), svineavlsdemonstrationsbrug og maskinstat.; Try (1581 Trye; u. 1802) m. Try højskole (se ndf.), friskole, hjemstavnsmuseum (opret. 1929, leder: lokalhistorikeren, smedemester P. Christensen), andelsmejeriet Landbolyst (opret. 1904), og maskinstat.; Bolle (*1410 Bolling, 1510 Bollo; u. 1802); Rørholt (1662 Rørholt; u. 1802) m. skole, fællesmejeriet Tre Kroner (opret. 1900), jernbanestat. og posteksp.; Østerled (u. 1802) m. forskole og missionshuset Tabor (opf. 1897). – Saml. af gde og hse: Jespergde (1662 Jespersgaard); Tvedegde (1662 Tuedensgaard; u. 1804–05); Dorfgade (u. 1804–05); Dorf Enge; Løgholtsled; Løgholtsholt; Jordbroen m. forskole; Løgtved (1581 Løgtved, Lidel Løgtved; u. 1804–05) m. savværk; Løgtvedholt; Lyngmose; Felden (1688 Store Felden, Lille Fielden; u. 1804–05); Skrydsholt (1581 Skrydtsholt; u. 1804–05) m. frugtplantage; Bur; Tusbrogde; Ørsøgde (1662 Ørsegaard); Lundager (1581 Lunderagger); Hulen (1688 Hollen); Markedsdal; Ringstedbrønd (1662 Rinsted Brind; u. 1804–05); Storskoven (1688 Schoven); Åbenholt (Obenholt, 1581 Aabenholt); s. 277 Brøndensmark; Torsholm (*1457 Torphollm; u. 1804–05); Melvad (1581 Medelwad; u. 1804–05); Blæsbjerg (1662 Blesberig); Sudergde (1581 Suddergaard; u. 1800); Dal (1581 Dalle; u. 1800–02); Rosenby (udstykning) m. skole; Kærsgde (1580 Kiersgaard, 1662 Kiersgaard, Lille Kiersgaard; u. 1800); Kærsgårds Hede; Tryeenge; Try Hede; Stagsted Enge; Bolleenge; Gingsholm (1581 Giengsholm; u. 1802); Dronninglund Enge; Hylholt; Hjelmskær; Bolleskov; Solholt (1581 Suolholt; u. 1802); Østerled; Asbækholt; Stokholm (1662 Stoch Holm); Bredholtskov; Møgelmose (1581 Møgilmosse; u. 1804–05); Milholt (1662 Mill Holt); Milholtsvad. – Gårde: hovedgd. Dronninglund (26,3 tdr. hartk., 281 ha, hvoraf 28 skov; ejdsk. 735, grv. 321, heraf Karensborg 10,6 tdr. hartk., 117 ha; ejdsk. 325, grv. 149); Dronninggd. (udstykket); Civagd. (9,1 tdr. hartk., 109 ha; ejdsk. 355, grv. 142); Holtegd. (1662 Wester Holte) (12,0 tdr. hartk., 224 ha, hvoraf 55 skov; ejdsk. 365, grv. 171); Kvisselholt (1581 Qvissilholt) (10,4 tdr. hartk., 128 ha; ejdsk. 310, grv. 157) m. sildemelsfabr.; St. og L. Rævdal (1581 Refvedal); St. Trintved (1662 Trindtued; u. 1804–05); Kobbermølle (1688 Liden Kaaber Mølle); Doktorgd.; Krogen; Toruphede (1688 Torups heede); Klogsted; Kibsgd.; Vadet; Storholm; Ottesgd.; Torsvad (1581 Torsvad); Gammeldal (*1457 Gamelldall); Drejgd.; Hald; Byrvang (*1465 Byerwang); Nr. og Sdr. Glinvad (1662 Glindwaad); Bredholt (1662 Bredholt); Frederikshvile; Kæret (1688 Kieret); Dalen (1465 Daall); Klemmen (1688 Klemmen); Slottet (1688 Slottet); Rævbakke (1688 Reef Bachen); Hønborg (1581 Hønborg); Kyllingborg (1662 Kiuflingborigh); St. Kokkenborg (1581 Kockenborg); Kistrupholt (1581 Kistrupholt); Tidselbak (1662 Thiselbachen); Damsgd. (1581 Damsgaard); Lunden (1662 Lundergaard); Ø. Landvad (1662 Laaen Wad); Brønden (1688 Brøndens Gaard); Fransborg (1662 Fransborigh); Tveden (1662 Tueden); Løgtholt (1581 Løgtholdt); St. Ravnholt (1581 Rafnholt); Mejsig; Holtet (1581 Hølthet) m. teglværk; Bjørnlund (*1457 Biørnelund) m. familiecamping i den nedlagte s. 278 skole; Storskoven (1688 Schoven) (12,9 tdr. hartk., 884 ha; ejdsk. 1115, grv. 328) m. savværk og katolsk friluftskapel.

D. so., der sa. m. Aså-Melholt so. udgør én sognekom., udgør ét pastorat. So. har tingsted i Hjallerup og hører under de sa. kr. som Volstrup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 458., 459., 461. og 462. lægder, der alle har sessionssted i Dronninglund.

Kirken (viet Skt. Clemens) er den tidl. klosterkirke og ligger som en udløberfløj fra den nuv. herregårds sø.hjørne i forlængelse af s.fløjen. Den anselige bygning består af senromansk skib, hvortil der i sengotisk tid føjedes korsarme og våbenhus samt i renæssancetiden langhuskor og tårn. Fra den senromanske kirke, der helt var tilpasset nonneordenens særlige behov, er v.f. korsarmene bev. flankemurene af en overordentlig fin og kultiveret bygning, der betegner højdepunktet (og måske udgangspunktet) i den vendsysselske senromanske teglstensarkitektur. Murene er opf. af velbrændte og i stort tal glaserede sten; fra en delvis rudemønstret rundstavsokkel udgår slanke pilastre, der foroven bærer en meget rigt varieret rundbuefrise med buer i forsk. højder, hvilende på konsoller og konsolhoveder formet i tegl, og omfattende rundbuevinduer i to etager, små forneden, større foroven. Dette komplicerede motiv ses bedst på s.siden. Det særlige vinduesarrangement viser uden tvivl, at bygningen helt el. delvis har været delt i to stokv., formentlig med nonnekor i overetagen. Om der til dette skib har sluttet sig en særskilt korbygning, er uvist. I sengotisk tid forhøjedes de opr. mure betydeligt, og der tilføjedes ø.f. dem korsfløje, der fik krydshvælv, mens det forhøjede skib fik otteribbede hvælv. Tilføjelserne indeholder betydelige mængder romansk kvadermateriale, sikkert fra en nedreven kirkebygning. Ved n.siden af det gl. skib tilføjedes et våbenhus. På et sen. tidspunkt, vistnok i forb. m. Hans Lindenovs ombygn. af klosteret til herregård, opførtes i skibets halve bredde ml. dette og gårdens s.fløj et slankt tårn af mursten i krydsskifte, foroven med rundbuefrise under de fire spidsgavle omkring et blytækt spir. Ved sa. tid udformedes det nuv. kor med store, kurvehankbuede vinduer og en lille præstedør mod n. Hele den hvidkalkede bygning istandsattes s. 279 sidst 1941–43 (arkt. E. Packness), og der er ved denne lejlighed fremdraget interessante kalkmalerier fra forsk. tid: På skibets v.mur s.f. den lille dør et fragment af en Skt. Thomas og en del indvielseskors, i sydl. korsarm en serie yderst interessante rytterkampbilleder fra o. 1550 med antikke og bibelske heroer, malet efter forlæg af flamske træsnit. Af kalkmalede baldakiner bag alter og prædikestol fra 1716 er efter den seneste istandsættelse kun bev. Sophie Hedevigs initialer og årstal. – Den meget store altertavle er et renæssancearb. fra o. 1600 med sen. stafferinger. På postamentet ses dels Sophie Hedevigs initialer og tredelt rigsvåben, 1716, dels C. G. v. Moltkes og Catharine Christine v. Cicignons initialer, 1775. Maleri o. 1900, kop. efter Carl Bloch: Opstandelsen. Stor og vægtig kalk, skænket af Sophie Hedevig 1729. Stager i nyklassicisme, o. 1800. Romansk granitfont med store, indristede bueslag på kummen og terningformet fod med tilløb til hjørneblade, sikkert af mesteren Niels (se Ørum, se s. 293). (Mackeprang. D. 152). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Dåbsgitter og fontehimmel fra 1723 (skænket af Sophie Hedevig). Prædikestol i ungrenæssance o. 1580, opsat af Hans Lindenov, med himmel i bruskbarok, o. 1675. Herskabsstole med Hans Lindenovs og Margr. Rosenkrans’ våben, det øvrige stoleværk fra sa. tid og fra 1700t. I skibets v.ende et herskabspulpitur fra o. 1600 (sa. værksted som altertavlen) med dyde-allegorier olgn. i fyldingerne. Orgel og pulpitur i nordl. korsfløj fra o. 1760, opsat af C. G. v. Moltke. I korsskæringen hænger en stor s. 280 lysekrone fra renæssancetiden. Klokker: 1) 1549; 2) omstøbt 1909 (Smithske) af † klokke fra 1493, viet Maria (AarbVends. 1937. 7). – I sydl. korsarm mindetavle fra 1719 om Sophie Hedevigs fortjenester over for Dronninglund. Epitaf over etatsråd, staldmester G. F. Haxthausen, † 1719. Mindeplader over Maria Dalager, † 1753, g. m. Jacob Severin, samt over sgpr. Andreas Louson Mørch, † 1826. Gravsten: 1) God figursten over Hans Johansen Lindenov, † 1596, og hustru Margrethe Rosenkrantz, † 1635 (CAJensen. G. II. 86); 2) granitsten med indhugget kors og initialer for sgpr. Christen Jensen Hestkjær, † 1648; 3) sgpr. Michel Pedersen, † 1678 (fragmentarisk). En ligsten i regencebarok er genanvendt over Hans Christensøn, † 1838. Fra en nu lukket begravelse under koret findes i kirken kisteplader over Margrete Rosenkrantz, † 1635, jomfru Lisbet Quitzow, † 1667, Jakob Lindenov, † 1672, og hans hustru Christence Brahe, † 1672 samt Henrik Daa til Hevringholm, † 1670.

Litt.: P. Christensen. Fra Dronninglund Kirke, AarbVends. 1947. 65–81. Sa. sst. 1929. 306–12. Olaf Olsen i NationalmusA. 1955. 119–28.

På kgd. er begr. Try folkehøjskoles stifter, dyrlæge E.G. Mørck, † 1913, og dens forstandere J. H. Fogt, † 1920, og Frode Fogt, † 1955.

Filialkirken i Hjallerup er opf. 1902–03 (indv. 6/3 1903) af arkt. L. Olesen af røde mursten i gotiske stilformer. Den består af kor og skib med tårn i v. og har indvendig krydshvælv. Altertavlen er et maleri af A. Hou: Kristus bærende korset.

Filialkirken i Dorf er opf. 1899–1900 (indv. 4/11 1900) af arkt. L. Olesen af røde mursten i gotiske stilformer. Den består af kor og skib med forhal mod v. Taget bærer en lille tagrytter.

Den nuv. herregård Dronninglund er opstået af Hundslund kloster, et benediktinernonnekloster, der tidligst nævnes 1268 og næppe er meget ældre; men efterretning om dets oprettelse savnes. Den gl. tradition, der lader biskop Odinkar (d. Yngre) († 1043) være grundlægger deraf, er uhjemlet i kilderne. H. blev efterhånden et af landets rigeste klostre. 1393 stiftede dronn. Margrete i klosterkirken en daglig messe for sig og sine forældre, hvorved klosteret fik forsk. gods, dels i Hundslund so., dels strøgods; derudover dels skænkede, dels mageskiftede rigsråden hr. Anders Nielsen (Banner) til Kokkedal († 1486) 1457 al sin ejendom i Hundslund so. til klosteret. Chr. I gav klosteret dette store so. til et frit birk, hvilken frihed 1531 stadfæstedes af Fr. I. I spidsen for klosteret stod en priorisse (1482 nævnes som sådan Karen Jensdatter), medens en prior (ofte en verdslig adelsmand) forvaltede klostergodset; som sådan nævnes 1401 Johan Asgotsen, 1418 Laurens, 1436 Mads, 1457–77 Erngisl Jenssøn, der afrundede godset ved mageskifter, 1481–97 Markvard Pedersen Juel (Krabbe-J.), 1503–08 Niels Pedersen og 1520–22 mester Anders Olufsen Hak (Gyldenstierne) til Palsgård († 1534), som 1531 fik stadfæstelse på klosterets birk for livstid. Under Grevens Fejde led klosteret meget; det blev givet i forlening til en bonde. 1535 klagede nonnerne til Chr. III bl.a. over, at børglumbispen Stygge Krumpen havde fortrængt dem fra deres kloster »med overvælde og ondt regimente« og bad om at få ophold i klosteret og en priorinde som tilsyn, hvorefter jomfru Johanne Mogensdatter beskikkedes som sådan. Efter reformationen 1536 inddroges H. under kronen, men nonnerne fik lov at blive boende, endnu i et forleningsbrev af 1574 hedder det, at lensmanden skal skaffe jomfruerne klæder og føde efter den derom gjorte skik, og i skødet af 1581 omtales forpligtelsen til at sørge for de to endnu levende søstre. Klosteret bortforlenedes senest 1537 til Gabriel Gyldenstierne til Restrup († 1555), der havde lenet til 1544. De flg. lensmænd var 1544–54 Eskild Gøye til Gunderslevholm m.v. († 1560), 1554–59 Erik Podebusk († 1559), 1559–62 Anne Olufsdatter Krognos († tidligst 1574), enke efter hr. Claus Podebusk til Kørup og Krengerup († 1540), 1562–63 hr. Corfitz Ulfeldt til Kogsbølle († 1563), 1563–68 hans broder, rigsråden Jakob Ulfeldt til Selsø og Kogsbølle († 1593), 1568–74 ovenn. Anne Olufsdatter Krognos, 1574–81 rigsråden Peder Munk (Lange) til Estvadgård og Sæbygård m.v. († 1623). 1581 bortmageskiftede kongen gden med det meste fæstegods (175 gde og bol, 4 ml., 35 gadehuse, 22 bundgarnsstader og den fri birkeret til klosteret og dets gods) til Hans Johansen Lindenov til Fovslet (N. Tyrstrup hrd.), sen. til Gavnø; efter hans død 1596 boede enken Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz på H., der nu tilfaldt sønnen rigsråden Hans Johansen Lindenov (»den Rige«) († 1642) og siden hans søn Jakob Lindenov († 1672), der oprettede ladegden Skovsgård (sen. Dronninggård (s.d.)). Såvel han som ægtefællen Christence Tygesdatter Brahe døde 1672 uden at efterlade sig børn; deres arvinger solgte H. til kansler Peder Reedtz til Børglumkloster, der døde allr. 1674, og hans ægtefælle Anne Ramel († 1702). Hun afhændede dog 1690 H. (1688: 92,50 tdr. hartk. m. 358,8 tdr. land under plov) sa. m. Skovsgård for 29.950 rdl. til dronn. Charlotte Amalie, som lod de to gde kalde Dronninglund og Dronninggård, og som oftere opholdt sig her, således 1702, 1704 og s. 281 1708 (jf. Uddrag af Biskop Jens Bircherods hist.-biografiske Dagbøger for Aarene 1658–1708. 1846. 405ff., 448, 451, 537). Efter hendes død 1714 arvedes bl.a. D. og Dronninggård (takserede for 43.463 rdl.) af kong Frederik IV, som 1716 mageskiftede disse ejendomme (D. med hartk. ager og eng 92 1/2 tdr., skovskyld 62 tdr., gdens vandml. (1 td. hartk.), tiender 36 tdr. hartk.; Dronninggård hovedgdstakst hartk. ager og eng 55 7/8 tdr. og præstegden Lundager m. 10 1/8 tdr. hartk., i alt 257 5/8 tdr. hartk. hovedgdstakst, hvortil kom fæstegods 281 3/4 tdr. hartk.) til sin søster prinsesse Sophie Hedevig, der også 1716 erhvervede Hals Fogedgård (sen. Hals Ladegård, s.d.) og andet gods i Hals birk, der derefter fulgte med D. til 1776. Prinsessen skødede 1730 D., Dronninggård og Hals Ladegård (i alt 1065 tdr. hartk.) for 60.000 rdl. til overkmh. Carl Adolf v. Plessen som afdrag på sin broder prins Carls gæld til ham. Godserne videresolgtes dog allr. 1735 til købmand Jakob Sewerin, der i en årrække havde eneret på den grønlandske handel. Efter hans død 1753 solgtes de tre godser på auktion for 82.000 rdl. til Fr. Otto greve Wedel Jarlsberg, i hvis sted dog Adam Gottlob greve Moltke til Bregentved († 1792) 1754 indtrådte i handelen; han skødede 1772 D. (157 1/2 tdr. hartk.), Dronninggård (55 1/2 tdr. hartk.) og bøndergods 804 1/2 tdr. hartk. (herunder Hals Ladegård m. 14 tdr. hartk.) til sønnen, generalmajor Caspar Hermann Gottlob Moltke († 1800), som 1776 bortmageskiftede D. og Dronninggård (men ikke Hals Ladegård) til brigadér, sen. generalmajor og dir. i Asiatisk Kompagni William (Vitus) Halling, der if. traditionen var en arg bondeplager med mærkelige påhit. Efter hans død 1796 flyttede enken Christine de Lindenpalm († 1817), der havde boet på Pedersholm ved Vejle, til D., som hun sa. m. Dronninggård overtog mod at udbetale børnene 160.000 rdl.; hun solgte 1801 birkerettigheden til kronen og 1806 godserne for 363.000 rdl. til generalkrigskommissær Poul Marcussen til Høgholm († 1835) og major Joh. Conrad Schuchardt til Nøragergård og Villestrup († 1819), der bortsolgte en del af fæstegårdene og 1812 fik bevilling (fornyet 1819) at udstykke D., hvis hovedparcel m.v. 1809 (skøde 1812) og 218 tdr. hartk. fæstegods for 54.000 rdl. og 300 da. dukater var solgt til forp. Fr. Joachim Abel († 1850), som 1816 gik fallit. På auktion købtes derefter D. m. 28 huse o.a. 1816 af et konsortium, blandt hvis medlemmer var Peder Thøgersen Mollerup, der 1823 blev eneejer, men allr. 1826 for skatterestancer måtte afstå gden til den kgl. kasse. Denne solgte s.å. D. (54 tdr. hartk.) og 21 huse på auktion for 2058 rbdl. sølv og 1074 rbdl. sedler til propr. Johs. s. 282 Møller til Bangsbo († 1834). Hans bo solgte 1835 ejendommene for 10.000 rbdl. sølv til godsforv. Abraham Formann og avlsforv. Heinrich Chr. Wilhelm Callisen til Ulstrup († 1874), men Formann blev dog allr. 1837 eneejer. Han døde 1844, hvorefter enken s.å. afstod D. m.v. for 52.000 rbdl. sedler til sen. kmh. og indenrigsmin. Erik Vilh. Robert Skeel, der efterhånden gjorde D. til et mønsterbrug. Efter hans død 1884 arvede hans døtre (af 1. ægteskab) Adelaide Roberta Christine Sophie Wilhelmine Skeel († 1912) og Erikka Caroline Charlotte Skeel († 1908), g. m. dir., cand. jur. Adam Fr. Hauch († 1893) D., som de 1897 med 49 tdr. hartk. og noget fæstegods for 250.000 kr. solgte til hofjægerm. Werner Ernst Carl greve Schimmelmann († 1941); denne ejede godset til 1916, da han afstod det til gross. Niels Kaj Strøyberg, Ålborg, der 1918 også erhvervede Dronninglund Storskov (s.d.). Efter hans død 1922 beholdt enken fru Caroline Mathilde (Kamma) Strøyberg, f. Andersen († 1936), gods og skov i nogle år, indtil hun 1929 for 1 mill. kr. solgte begge ejendomme til godsejer Axel Høyer, som 1930 frasolgte Storskoven og 1934 afbyggergården Karensborg og jord til 4 statshusmandsbrug (à 7 ha). 1942 erhvervedes D. for 900.000 kr. af Heinrich Carl greve Schimmelmann til Lindenborg. 1949 blev godset overtaget af jordlovsudvalget, der udstykkede hovedgården og solgte hovedparcellen til forp. S. Høyer, en søn af den tidl. ejer, fra 1948 tillige ejer af Karensborg. Hovedbygn. med 160 ha skov blev solgt til fabr. H. Høgsbro. – Godsarkiv i NLA (men det ældre arkiv forsvundet, arkivregistratur se Vendsyssel Folk og Land. I. 1908. 166–77).

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. III. 1943. 470–82. DLandbr. VII. 1935. 146–49. E. Becker. D. So. i Vendsyssel Folk og Land. I. 1908. 5–28. L. Th. Fogtmann. Uddrag af D. Godsarkiv, sst. II. 1910. 73–132. Alexander Rasmussen. Kulturbilleder fra D. Gods i Grev A. G. Moltkes Tid, AarbVends. IV. 1921–22. I–35. J. B. Daugaard. Om de da. Klostre i Middelalderen. 1830. 334–74. Lorenzen. Kl. X. 1933. 31–43.

Den store, hvidkalkede hovedbygn. rummer dele af Hundslund klosters senmiddelald. bygninger, mest kendelige i den smalle ø.fløj, hvis sø.hjørne støder op til kirkens v.parti. I sin nuv. skikkelse består den af et trefløjet anlæg, der åbner sig mod n., hvor borggården begrænses af en hegnsmur med gitterport. Murværket hidrører væsentligst fra et anseligt renæssanceanlæg, opf. efter 1581 af Hans Lindenov. Denne bygning, der kendes fra et prospekt i Fr. V.s Atlas, bestod af en opr. tre stokv. høj v.fløj, flankeret af to svære, firkantede hjørnetårne mod v. og på gårdsiden af et ligeledes firkantet trappetårn. Desuden var der som nu en fløj i to stokv. ved gårdens s.side og den før omtalte ø.fløj, der stammer fra klostertiden. Fra denne byggevirksomhed stammer vistnok også kirkens tårn. Hovedfløjen og hjørnetårnene havde udkragede etager båret af fladbuefriser, hjørnetårnene havde pyramidetage, og murene var rødkalkede med hvidtede »kvaderfuger«. Dette renæssanceanlæg omformedes o. 1755 under grev A. G. Moltke med Laurids de Thurah som arkt. i senbarokkens smag. V.fløjens øverste etage og trappetårn blev fjernet, og hjørnetårnene fik brudt, mansardagtigt tag. Porten indrammedes af pilastre, og over den anbragtes en lille gavltrekant. S.fløjen, der til havesiden fik store rundbuevinduer, udformedes mod gårdsiden med pilastre og buet fronton over det brede trappehus. Anlægget fik altså to akser vinkelret på hinanden i v.-ø. og n.-s. Man har tidl. ment, at denne radikale ombygn. fandt sted under brigadér Halling 1786, men dennes byggevirksomhed har sikkert været af mindre omfattende karakter og væsentligst berørt dekorative enkeltheder, udført i en noget provinsiel Louis Seize, delvis af træ. Det indre præges hovedsagelig af Thurahs ombygning, men der er dog, bl.a. i hjørnetårnene, bev. enkelte rum fra renæssancebygn. Fra dennes tid er også delvis bev. den store ladegård, der er anbragt aksefast v.f. hovedbygningen. Fra 1700 stammer vistnok det trefløjede anlæg i ét stokv. ved nordvestre hjørnetårn, nu beboet af avlsgårdens ejer.

Dronninglund (opr. Hundslund) vandmølle n.f. D. hovedgd. nævnes allr. 1581, men er mul. middelald.; den er nu nedlagt (jf. Anton Jakobsen i AarbVends. X. 1933–34. 307–12).

Dronninglund Storskov hørte opr. under Dronninglund hovedgd., men dette tilhørsforhold ophørte i beg. af 1800t. Siden erhvervedes den af Peter Jessen Guldborg, der boede i skovridergden Lagtved. Ved hans død 1880 købte godsejer Peter Brønnum Scavenius skoven, der derefter hørte til Voergård, indtil udenrigsmin. Erik Scavenius 1916 solgte den til hofjægermester Jørgen Sehested og Adjunkt Johan Ramm, der igen 1918 videresolgte ejendommen til konsul Niels Kaj Strøyberg, hvis enke, konsulinde Caroline Mathilde (Kamma) Strøyberg efter hans død 1922 ejede den sa. m. hovedgden til 1929, da gods og skov solgtes til godsejer A. Høyer; denne solgte 1930 skoven til kmh. C. C. v. Folsach til Gjessinggård, som 1943 overdrog den til sønnen, J. C. E. v. Folsach (jf. P. Christensen. Voergaard. 1930. 205, 208. DLandbr. VII. 1935. 149).

Den ældste præstegd. i so., Sønderled (også kaldet Nygård), blev 1652–53 inddraget under den nyopret. avlsgd. Skovgård (nu Dronninggård) (s.d.); i stedet fik præsten udlagt en gd. i Lundager, hvortil lagdes et stk. jord fra Hundslundkloster (jf. Kr. Værnfelt i AarbVends. XII. 1937–38. 310f.).

Dronninggård hed opr. Skovsgård. Da Hans Johansen Lindenov († 1596) ved mageskifte erhvervede Hundslundkloster med tilliggende gods, medfulgte herimellem en bondegd. Skovsgård. 1652–53 oprettede Jakob Johansen Lindenov, der 1642 var blevet ejer af Hundslundkloster, af S. (o. 8–9 tdr. hartk.) en lille gd. Pinekrogen, 3 gde kaldet Nygårdene og præstegden Sønderled samt o. 30 tdr. hartk. af Bolle bys jorder en herregd., der fik navnet Skovsgård og 1688 havde 55,6 tdr. hartk. med 283,4 tdr. land dyrket areal. Dronn. Charlotte Amalie gav den navnet Dronninggård. Indtil 1809 havde gden ejere fælles med Dronninglund, men solgtes d.å. (skøde 1812) med 56 tdr. hartk. for 56.500 rdl. til prokurator Michael Bang († 1828). 1821 måtte staten overtage gden ved tvangsauktion for 20.200 rbdl. sølv og beholdt den til 1847, da den for 54.000 rbdl. solgtes til godsejer Carl Jens v. Arenstorff til Ringkloster. Ved hans død 1866 overgik D. til brodersønnen, kammerjunker Carl Jens v. Arenstorff († 1894), som oprettede afbyggergden Civagård (s.d.). 1890 lod Landmandsbanken afholde auktion over de to gde, der erhvervedes af højesteretsadvokat Sophus Scavenius Nellemann, som s.å. solgte begge gdene til forp. på Civagård Chr. Teisen († 1916) for 417.000 kr.; han afstod 1914 D. for 445.000 kr. til et konsortium, der udstykkede de to gde Godthåb og Hovmarksgården (à ca. 35 ha) og frasolgte megen jord til omboende. 1916 købtes gden af tidl. købmand i Sibirien Chr. A. Nielsen, som n.å. solgte den for 240.000 kr. til godsejer Jespersen, fra hvem den for 216.000 kr. kom til A. Vadsholt og videre til et konsortium, der solgte den for 405.000 kr. O. 1920 udstykkedes 25 statshusmandsbrug (à 7,5–9,5 ha) derfra. 1923 købtes hovedparcellen af Johs. Larsen, der 1925 afhændede gden (6 5/8 tdr. hartk.) til propr. Harald Vanggaard; denne solgte den 1937 til ny udstykning, hvorved 9 statshusmandsbrug oprettedes. – Hovedbygn. brændte 1777 og 1882; avlsbygningerne nedreves i forbindelse med udstykningerne i dette årh.

Litt.: Kr. Værnfelt. Bondeby og Herregård, AarbVends. XII. 1937–38. 302–25 (og som særtryk: Af Dronninglund Sogns Hist. 1938). DLandbr. VII. 1935. 144–46. Vendsyssel Folk og Land. I. 1908. 21–28; II. 1910. 115–22.

Civagård er udskilt 1876 som en afbyggergård fra Dronninggård (s.d.) på tidl. skovjord af godsejer, kammerjunker C. J. v. Arenstorff († 1894), af hvis forbogstaver gdens navn dannedes. Landmandsbanken fik 1890 de to gde på auktion, hvorved højesteretsadvokat Sophus Scavenius Nellemann († 1915) blev ejer af dem; han solgte s.å. C. til forp. Chr. Teisen, i hvis tid o. 39 ha eng afhændedes til ejeren af gden Klitgård (Ulsted so., Kær hrd.). 1911 afstod han C. (15 3/4 tdr. hartk.) for 195.000 kr. til A. C. Sørensen, som 1915 afhændede den til et konsortium fra Århus (landbrugskand. Jesper Jørgen Jespersen m.fl.), som frasolgte en del af dens jord, men 1916 videresolgte gden for 165.000 kr. til propr. J. Buksted. Fra ham overgik den snart til E. Jørgensen og 1918 fra denne til propr. Gr. P. Thomsen, som 1925 videresolgte den til propr. K. C. F. Fog. Nuv. ejere er propr. V. og H. Mølholm, der købte den 1950 for 360.000 kr. Hovedbygn. er opført 1876.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 143 f. AarbVends. XII. 1937–38. 318f.

Prinsesse Sophie Hedevig lod if. fundats af 28/8 1719 fastsætte, at der skulle være 7 skoler i Dronninglund so., nemlig i el. ved byerne Bolle, Hjallerup, Torup, Dorf, Ørsø, Aså og Gerå, hvis skoleholdere skulle have løn og ildebrændsel af Dronninglund gods (jf. Hofman. Fund. IV. 1759. 293–99).

Hjallerup marked, en tid det største da. marked (heste), afholdtes opr. ved Hundslundkloster (nu Dronninglund hovedgd.) og skylder formentlig klosteret el. hellige kilder derved sin oprindelse; det holdtes først i den s.k. Markedsdal el. Roldal n.f. hovedgden ved Kongevejen (Roldals marked el. Hundslund marked) og nævnes vistnok tidligst 1602. Opr. et Skt. Hansmarked fastlagdes det ved kongebrev 1724 som et hestemarked 12/6 og kramvaremarked næste mandag før Skt. Hans. 1745 el. 1746 holdtes marked i Hjallerup, hvor en kro var bygget 1744; den fik siden, efter at prins Fr. (VII) som kronprins havde overnattet der, navnet Frederikshvile. 1858 opførtes den sen. Hjallerup kro’s toetagesbygn., hvorefter markedet af Jesper Kjær n.å. flyttedes dertil. – Omkr. H. kro er den nuv. Hjallerup by opstået.

Litt.: Vendsyssel Folk og Land. II. 1910. 79–91. Carl Sterup om H. i Jyske Byer og deres Mænd. 1917. 145–48.

Kvisselholt solgtes 1858 af propr. Severin Chr. Kierulf for 39.300 rdl. til propr. Smith, som 1863 videresolgte den (16 tdr. hartk.) for 30.000 rdl. til forp. Laurits Vilh. Hoff, efter hvis død 1877 sønnen propr. S. B. M. Hoff († 1921) overtog den; han afstod den 1908 for 138.000 kr. til propr. Mylius Jensen, som 1911 for 154.000 kr. videresolgte den til A. Hedegaard m.fl. Under den flg. tids ejerskifter frasolgtes engen; 1915 solgtes K. for 320.000 kr. af dyrlæge Th. P. Therkildsen til L. Christensen. Sen. kom gden til et konsortium, der frasolgte 22 ha til et nyt brug, hvorefter hovedparcellen afhændedes til propr. Th. S. Pilgaard. Gdens bygninger brændte 1880. Den nuv. ejer er H. Vanggaard.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 154 f. DGaarde. II. 1908. 807 f.

I Ørsø ved Donnerbæk lå tidl. en nu nedlagt vandml., Kobbermølle, der har navn af, at der her i 1600t.s sidste halvdel var et kobberværk for tilvirkning af kobbertøj (især brændevinsredskaber), omtalt 1671 og 1674. Siden blev møllen en melml. Vandml. nedlagdes efter 1845. Derefter opførtes en vindml., brændt 1873.

Litt.: Anton Jakobsen i AarbVends. XI. 135–36. 15–17.

Ved Dal lå tidl. Dal vandml., der blev drevet af Klausholm bæk, og som 1581 med Hundslund klosters øvr. gods af kronen blev afstået til Hans Johansen Lindenov. O. 1806 solgtes den til selveje. Brændt 1863, men genopført. If. landvæsenskommissionsforretning købt til nedlæggelse og ophørt 1902. Mølledammen nu udtørret.

Litt.: Anton Jakobsen i AarbVends. X. 1933–34. 302 f.

Dorf vandmølle eksisterede 1664 og var fæstegods under Hundslund kloster (sen. Dronninglund gods) til 1806, men blev atter siden fæstegods til 1833. O. 1887 opførte mølleren også her en vindml.

Litt.: Anton Jakobsen i AarbVends. X. 1933–34. 304–07.

Try højskole (fra 1955 sygeplejehøjskole) oprettedes 1873 af dyrlæge E. G. Mørck og blev 1876–1914 ledet af J. H. Fogt, der købte den 1877. Han fulgtes af sønnen Frode Fogt (1878–1955), forstander 1914–44. Nuv. leder er P. Sejlund Sørensen. (DFolkehøjsk. II. 1940–41. 148–52).

Pastor Laiers museum i Hjallerup omfatter arbejder, væsentlig i cement, af Anton Laier, der 1927–37 var sgpr. i Hjallerup. (Vendsyssel Tidende 24/4 1960).

I Gammelkirke påvises tomten af den gl. Hundslund sognekirke, der har været en granitkvaderbygn. fra romansk tid og formentlig nedbrudt omkr. 1400. Kirkegården her ligger endnu ret uberørt. (Poul Nørlund i AarbVends. 1928–29. 289–305. P. Christensen sst. 306–12).

Ved Dronninglund er der fundet rester af en gl. teglovn.

I so. nævnes *1457 gden Lamhaffue, 1662 (under Bolle) gdene Heden, Frøbacken, Steensborig og (under Over Dorf) Høiberigh. Dronninglund hed tidl. Hundslund (1268 Hunslund), Dronninggården (efter dronn. Charlotte Amalie) før ca. 1700 Skovsgd. (1402 Scowsgaard).

Skove: Sognets største skov er Dronninglund Storskov, 863 ha, hvoraf bevokset med bøg 140 ha, eg 6 ha, andet løvtræ 2 ha og nåletræ 600 ha. De anførte arealer omfatter foruden selve Storskoven, de tilgrænsende plantager, såsom Lille Skoven plantage, anl. 1911, 87 ha, og Mathiasminde plantage, anl. 1896, 37 ha. Ejendommen, der ejes af godsejer J. C. E. v. Folsach, ligger på den s.k. Jyske Ås (se ovf.) – et meget kuperet terræn med mange højdepunkter, hvorfra der tidl. var vid udsigt; i dag hindres denne delvis af træbevoksningen. På en festplads midt i Storskoven en birk side om side med en sten, der bærer følgende inskription: »Kongebirken plantet af Storskovens beboere 26-9-1940«. Jordbunden er sandet, mod v. fortrinsvis rent sand, mod ø. med svag indblanding af ler. Enkelte steder endog ret leret. Dronninglund Storskov var inden udskiftningen omkr. 1820 ca. 1100 ha stor, men 70 år senere kun ca. halvt så stor. Den mest berygtede skovødelægger var Jakob Sewerin, en handelsmand, der ejede Dronninglund og Dronninggård 1735–53. Da han havde store privilegier m.h.t. handel på Grønland, lod han hugge store mængder træ, særlig eg, til sine grønlandsskibe. En anden skovødelægger var brigadér W. Halling, der ejede Dronninglund gods 1776–96. I disse 20 år lod han gennemsnitlig ca. 30 ha renafdrive årligt. S.f. Storskoven ligger Dronninglund skovdistrikt, 145 ha, hvoraf plantagerne Margretelund, Rosenby m.v., 110 ha, og Dronninglund skov (Hestehave) 35 ha. Terrænet er lavtliggende og fladt. Den gl. skov er ofte af dårlig beskaffenhed. Andre s. 285 plantager i so. er Stagsted plantage, anl. 1903, 35 ha, Holtegård plantage, anl. 1906, 36 ha, og fl.a.

Litt.: A. Hornemann. Skovene i Hjørring Amt før Aar 1820, Hedeselskabets Tidsskrift. 1939. 86.

Sognet er meget rigt på oldtidsmindesmærker. Fredet er en høj med dyssekammer (nær Rosenby), 129 høje og 10 langhøje, hovedsagelig på det højere land: V.f. Dorf, i Storskoven og på dennes sydl. affald og ml. Dronninglund og Hjallerup. Blandt langhøjene skal fremhæves den 93 m lange Pyldbørdysse, den 80 m lange Langedys og en 90 m lang høj ved Rosenby. Af rundhøjene er mange anselige: På Vendsyssels højeste punkt i Storskoven ligger Knøsen, ikke langt derfra Knaghøj. 6 1/2 m høje er Galgehøj ved Hjallerup og en af Abhøje ved Torup; over 5 m høje er Storhøj og Svollerhøj, 4–4 1/2 m Galgehøj og Krysterhøj, begge ved Dorf, og Røverhøj i Storskoven. – Sløjfet el. ødelagt: 136 høje og en langhøj: desuden en hellekiste ved Torsholm, hvori blev fundet 8 flintdolke, og en stenalders enkeltgrav ved Try Møllegård, hvori blev fundet en flintøkse og en ravperle.

4 m ø.f. højen Langedys fandtes 1871 under en sten et hensmuldrende træskrin, hvori rester af skindpung og 701 mønter fra Christoffer I.s, Erik Klippings og Erik Mændveds tid, antagelig gemt hen o. 1288.

Mindesten ved Hovedgaden 1949 for sognerådsformand Laurids Jensen.

I Dronninglund so. fødtes 1773 Chr. Jacobsen, fader til Carlsbergs grundlægger J. C. Jacobsen, 1789 legatstifteren Carl Vilh. Raben-Levetzau, 1859 landøkonomen H. Hertel, 1875 historikeren Chr. Petresch-Christensen.

Litt.: E. Becker. Dronninglund Sogn, Vendsyssel. Folk og Land. I. 1908. 5–20. P. Hanghøj. Dronninglund By, i Jyske Byer og deres Mænd. VI. 1917. Alex Rasmussen. Kulturbilleder fra Dronninglund Gods i Grev A. G. Moltkes Tid, AarbVends. 1921. 1–35. Jyllands-Posten 27/10 1953.