Egen sogn

begrænses af Svenstrup so. samt af Als Sdr. hrd. (Notmark og Ketting so.) og har en kystlinie mod Lille Bælt på 6–7 km og mod Augustenborg fjord m. Stevning nor og Ketting nor på 8–9 km. Til so. hører den lille, ubeboede ø Katholm (5 ha). Kysten mod Lille Bælt er en udligningskyst m. lange, bløde buer. Bostedhoved danner således sa. m. det s.for liggende Taksensand i Notmark so. en konveks, modstandsdygtig bue, medens den n.for liggende strækning af kysten er lavere og lettere at nedbryde og derfor udformet som en konkav bue. Længst mod s., ud for Havrekobbel, er der en smuk kystklint i nedbrydning, medens klintudviklingen længere mod nv. er svagere. Kysten mod Augustenborg fjord er næsten overalt lav uden væsentlig bølgeerosion og klintdannelse. De to typiske vige, Ketting nor og Stevning nor, skærer sig fra Augustenborg fjord henh. 3 og 2 km ind i landet, og disse indskæringer fortsætter som dale helt ind til kanten af det alsiske bakkeland. Fra Ketting nor til Lille Bælt kysten ved Bostedhoved er der en sammenhængende lavning, som skiller det høje bakkeland i Als Sdr. hrd. fra bakkelandet i Egen og Svenstrup sogn. Terrænmæssigt kan Egen so. inddeles i s. 1287 to områder, et østl., storbakket, der danner en noget afsvækket fortsættelse af bakkelandet i Notmark og Asserballe so., og en vestl. zone m. en lign. struktur som den, man træffer langs Augustenborg fjord og Als sund. Overfladeformen er her en svagt bølget bundmoræne, stedvis m. karakter af moræneflade. Langs Lille Bælt kysten findes en kilometerbred zone m. fald mod Lille Bælt. Den svarer til kystlandskabet i de s.for liggende so., men er her noget mere urolig i detailrelieffet og ligger delvis lavere end det s.for liggende kystområde. De største højder træffes i det østl. bakkeland, således Fruerhøj på 61 m, det højeste punkt i et stort felt, der ligger over 40 m-kurven. Så langt v.på som til Egen-Guderup træffes punkter på over 40 m m. maksimum 46 m n.f. Egen. Det vestl. landskab er lavere, og hele Stolbro næs ml. Ketting nor og Stevning nor er lavt og reliefsvagt, oftest m. højder under 20 m. Overfladen består overvejende af moræneler, også i det østl. bakkeland. Kun mod v., fra Ketting nor langs kysten til Stolbro næs, træffes et område, hvor lagdelt materiale spiller en større rolle. I dalene træffes stedvis tørvedannelser, dels som strimler langs bækkene og dels på bunden af afløbsløse huller. En særl. type har de lave, fugtige områder langs Lille Bælt kysten ved Bostedhoved, nemlig Bostedmade, Troldsmose og Fjordmose, hvor man finder interessante overgangsfænomener ml. rene ferskvandsaflejringer og marint prægede lag fra højere vandstand, og endelig helt unge, lejlighedsvise indbrud fra stormfloder i Lille Bælt. De lavest liggende af disse områder er beskyttede mod oversvømmelser ved forstærkede strandvolde, i hvilke man har anlagt små sluser. Ketting nor er aflukket fra Als fjord ved en 200 m lang dæmning. I den afspærrede del, som man opr. havde planlagt at tørlægge, er der nu, antagelig p.gr.af vandets afsaltning, opstået en frodig og tæt rørsump, der dækker mere end halvdelen af det inddæmmede areal. Kystzonen mod Lille Bælt er dækket af et næsten sammenhængende skovbælte, Nørreskov, hvis nordl. skovbryn omtr. følger so.grænsen mod Svenstrup, medens skovlandet mod s. fortsætter sig gennem Notmark, Asserballe og Tandslet so., hvor det dog stedvis er afbrudt af rydninger på skråfladen mod Lille Bælt. Også Stolbrohalvøen mod Augustenborg fjord har nogen skov, ligesom i øvrigt flere af de tilsvarende halvøer i det vestl. Als. De levende hegn og de bevoksede diger er bev. i store dele af so. og giver dette en særl., landskabelig charme. Den overfladiske afstrømning er beskeden. De største bække løber mod vest. Tingsted bæk således til Ketting nor og grænsevandløbet Stolbro bæk til Stevning nor. Tingsted bæk er opdæmmet ved Egen mølle, hvor mølledæmningen som så mange andre steder i Sønderjylland fra gl. tid har fungeret som vejlinie.

I bebyggelsesmæssig henseende har Egen so. en anden struktur end de s.for liggende sogne. Den under Notmark, Asserballe, Tandslet og Lysabild so. omtalte østl. rydningsbygd, der følger kanten af skråfladen mod Lille Bælt i en afstand af ca. 1 km fra kysten, har nemlig sin n.grænse ved Østerholm nær grænsen ml. Egen og Notmark so., og en bred zone af kystlandet mod Lille Bælt i Egen so. er yderst sparsomt bebygget; man har altså ikke noget, der svarer til bondebebyggelsen i det s.for liggende rydningsområde. Derimod har den vestl. del af bakkelandet i Egen so. samt den indre del af Stolbro næs en meget rig bebyggelse. Det drejer sig om landsbyerne Elstrup, Sjellerup, Guderup, Egen, Dyndved og Stolbro. Grundlaget er de nævnte landsbykerner, der nu er i hastig udbygning og udvidelse, idet der her er tale om en nydannelse, som ikke er nogen egl. by, men nærmest må karakteriseres som en sammenvoksning af landsbyer m. den konsekvens, at man s. 1288 langs de snoede so.veje får et mønster af gl. landsbyer forbundet m. nyere ikkelandbrugsbebyggelse. Den ydre del af Stolbro-halvøen er, som andre halvøer, svagt bebygget. Menneskene har foretrukket at leve i landsbyerne, selv om de tilh. markområder ligger langt borte, ofte i en afstand af flere km. Den gl. og rige bondebygd er altså nu – især under indflydelse af vor tids industrialisering, navnlig anlægget af Danfoss – gået ind i en befolkningsmæssig, hastigt forløbende strukturændring. Egen so. har ikke mange egl. storgårde og derfor heller ikke nogen væsentlig landbrugsmæssig udstykning.

Jernbanen Nordborg-Sønderborg er nedlagt, men nye, moderne vejanlæg gennemskærer so. i n.-s. De øvr. veje følger stadig de gl. spor.

Areal i alt 1960: 3270 ha. Befolkning 26/9 1960: 2272 indb. fordelt på 731 husstande (1860: 1781, 1910: 1830, 1921: 1761, 1930: 1788, 1955: 1951). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 564 levede af landbr. m.v., 1234 af håndv. og industri, 82 af handel og omsætning, 47 af transportvirksomhed, 60 af administration og liberale erhverv, 34 af anden erhvervsvirksomhed, 233 af formue, rente, understøttelse olgn.; 18 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Egen (*1292 Eking, 1357 Yking; u. 1773) m. kirke; Guderup (*1196 Gudthorp, 1483 Ghudorppe; u. 1773) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 857 indb. fordelt på 261 husstande (1955: 457); erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 53 levede af landbr. m.v., 612 af håndv. og industri, 52 af handel og omsætning i øvrigt, 20 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv, 22 af anden erhvervsvirksomhed og 61 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. præstegd., skole (opf. 1956–63, arkt. M. Meyling), bibl. (i skolen; opret. 1920; 5150 bd.), kom.kontor, forsamlingshus (opf. 1908, udv. 1925 og 1943) m. afholdsrestauration, stadion (anl. 1964), kro, filialer af Andelsbanken, Folkebanken for Als og Sundeved, Nordborg Sparekasse og Sønderborg Bys Sparekasse, andelsmejeri (opret. 1888), posteksp. og telf.central (automatisk); Sjellerup (1483 Silldorppe; u. 1773), sammenbygget m. Guderup; Dyndved (1483 Dundewyth; u. 1768); Stolbro (1483 Stölbrö, 1486 Stolbro; u. 1768); Elstrup (1245 Elefstorp, 1344 Elstorp; u. 1772) m. skole (»Christiansskolen«, opf. 1818, udv. 1955, arkt. Meyling) m. afdelingsbibl., og ml. – Saml. af gde og hse: Egen Mølle (1535 Ekynck mole) m. vandml. og kro; Nymølle m. ml. og kro; Sjellerupskov; Elstrupskov; Nyled; Holmskov; Østerholm (1649 Osterholm); Stolbro Løkke; Stolbro Næs. – Gårde: Lysholm; Bommerlund; Bostedvrå; Hønsehøj; Egebjerggd. (1649 Igeberg); Wranggd.; Stolbrogd.; Ruglykkegd.; Kragerojgd. I Sjellerup skov skovfogedstedet Nygd. (1692 Ny gr.).

E. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Sønderborg provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Holm sognekom. (Nordborg landso.). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 189. lægd og har sessionssted i Sønderborg.

Kirken, der 1292 nævnes som viet Skt. Morten, tilhørte i 1300t. de sønderjy. hertuger, men midt i årh. annekteredes den Ryd kloster. Uden for kgd.s n.port findes landets smukkeste kirkestalde, i 75 m’s næsten ubrudt længde. De er bindingsværksbyggede, stråtækte m. 34 staldrum og opført efterhånden, formodentlig ml. 1793 og 1894. Den hvidkalkede kirke m. blåglaserede tegltage har fra romansk tid kor og skib samt yngre tårnunderbygning mod v.; gravkapel (nu sakristi) mod ø. fra 1628, korsarm på skibets s.side fra 1797, tagrytter over skibet fra 1888. Sø.f. koret på en gravhøj står et senmiddelald. klokkehus, af eg, m. stejlt, ottekantet spir. Kor og skib på profileret granitkvadersokkel og et skifte granitkvadre synes opført af munkesten s. 1289 i munkeskifte; et par krumme sokkelsten, genanv, under koret og gravkapellet, minder formentlig om †apsis. I korets n.mur er bev. to opr., små, rundbuede vinduer (tilmuret). Karmen af n.døren skimtes; den har trekvartrundstav, og det lavtsiddende vederlag for buestikket tyder på spidsbuet form, der må stamme fra en ombygning (hypotetisk dat. til 1290’erne). Den senromanske tårnunderdel er opført af munkesten i uregelmæssigt munkeskifte på fremspringende sokkel af delvis genanvendte granitkvadre; hjørnelisener, i n. og s. tillige midtlisen. Hvis tårnet har været fuldført, må overdelen senest være nedtaget i sengotisk tid, hvorfra tagværket stammer. Tårnrummet dækkedes af fire †hvælv (murspor bev.; de nedbrødes to og to 1768–69 og 1780, da også trappehuset forsvandt), og skibets v.mur må være gennembrudt m. to †arkader (pille borthugget 1768/69). 1780 opførtes den nuv. tøndehvælving af J. C. Seiffert og H. C. Matzen, Nordborg, og 1797 indrettedes den vestl. halvdel af rummet til våbenhus m. dør i syd. Korets gavl fornyedes rimeligvis o. 1500 (båndblænding, to savskifter, fladbuede åbninger flankeret af cirkelblændinger; i det indre fladbuet niche og blænding), dets langmure forhøjedes (to savskifter), det overhvælvedes m. ottedelt hvælv og forsynedes m. †tagrytter. Det kamtakkede gravkapel er 1628 (jernankre på ø.gavl) opført af hertug Frederik af Nordborg; de fyrstelige lig førtes 1812 til Nordborg, og kapellet ombyggedes og indrettedes til sakristi. Korsarmen er opf. 1797–98 af bygm. Carl Ulrich, Augustenborg, af delvis genanv. materiale. Et †våbenhus på skibets s.side nedreves 1797, †benhus på korets n.side forsvandt 1788, det afløstes af †sakristi, der nedreves 1811. I korsarmens s.mur to kvadre m. reliefhugget hjulkors. På dens gavl solur, 1715. Den brede korbue kan være opr., men i så fald er kragbåndene borthuggede. Det indre præges af rest. 1871 af bygningsinsp. J. F. Holm, hvorunder loftet i skib og korsarm blev gipset. Skibets loftsrum er formentlig tidl. benyttet til kornloft (arkivalsk oplysning 1709); ml. to spærfag over v.enden er bev. en vældig vinde m. hjul. – Muret alterbord af munkesten. Fløjaltertavle fra 1515 (malet årst. og ulæselig malersignatur i predella), ændret 1655 (malet årst.) og 1814. I de bevarede fløjskabe står de 12 apostle under baldakiner, hvis grove stil tyder på sen. fornyelse. I predellaen tre malerifelter; i midten Madonna på månesegl og i stråleglans, på siderne to profeter. 1655 forsynede den billedskærer, der s.å. skar altertavlen til Nordborg kirke, tavlen m. topstykke (i firpasfeltet opstandelsesmaleri), der krones af den triumferende Kristus (to småbørn holder lidelsesredskaberne) og flankeres af Moses og Aron; samtidig kom søjlerne foran midtskabet og de smalle sidevinger til. 1814 fik midtskabet, der måske da blev ryddet, et nadverbill. (kopi fra Sønderborg kirke) af den fynske maler Stub. Tavlens staffering er fra 1930 (Harald Munk); »Renovatum 1777« hentyder til Peter Ebbesens staffering dette år. I museet på Sønderborg slot findes nu en række løse, sengotiske figurer. Heraf er en Johannes Døber og en hovedløs Skt. Morten henført til altertavlens †midtrelief. Fra †sidealtertavler hidrører formodentlig en Maria m. barnet, o. 1500 (1775 renoveredes et Frue alter af Peter Ebbesen), og tre fladt skårne figurer: Johannes Døber, Skt. Morten og Skt. Antonius. Alterkalk, disk og oblatæske, 1784, af J. F. Nissen, Sønderborg. To par alterstager: 1) sengotiske, 2) købt 1670 i Lübeck. Alterskranke, af træ, vel fra 1820. Romansk døbefont, af gotlandsk kalksten, bægerbladtype, oliemalet (sidst 1930, hvorunder flere ældre lag) (Mackeprang.D. 413). Dåbsfad, o. 1700, forøget og skænket af kvinder i so. 1928. Korbuekrucifiks, o. 1475 på kors fra 1854 m. firpasfelter fra 1930; nu i sdr. korsarm. Firefags prædikestol, 1600, af Hinrich Ringerinck i Flensborg, opgangsfag fra 1820 og bøjleunderbaldakin 1930. I storfelterne relieffer af Kristi fødsel, korsfæstelse, opstandelse og himmelfart m. højty. bibelcitater i postamentfelterne. Den samtidige himmel har putti og dydetopstykker; nuv. staffering af H. Munk, 1930. Stoleværk, 1877 ff. Senmiddelald. vægskab i korets ø.væg. Det lange, blødt svungne pulpitur strækker sig langs n.væggen, svinger i S-bue forbi v.væggen og om til sdr. korsarms s.væg; nuv. opstilling fra 1823 (og 1877). På pulpituret mod v. orgel, 1872 (Marcussen og Søn, Åbenrå), hovedrepareret 1956 af Søborg Orgelbyggeri, rygpositiv af brødrene Bruhn, Åbenrå. Klingpung 1935, under orgelpulpituret. Seks salmenummertavler, 1809. Tre præstemalerier på skibets n.væg: 1) Iohannes Petersen, residerende kapellan, malet i Åbenrå 1800 af Ies Iessen. 2) Bisp Jørgen Hansen (jf. gravsten). 3) Johs. Amalius Schmidt, sgpr. 1894–99. Sa. sted hænger tre store, fotografiske præsteportrætter. I sakristiet findes ældre maleri af det 1733 nedbrudte Østerholm slot, skænket 1905. Kirkeskib, briggen »Skjold«, vistnok skænket 1758. Tre klokker: 1) 1640, støbt af Peter Melchiorsen, Husum, latinsk indskr. m. hertug Frederik og hertuginde Eleonora samt relief af Maria m. barnet. 2) 1884, støbt af J. J. Radler og Sønner. Hildesheim. 3) 1920, genforeningsklokke. Dobbeltepitaf (to ved siden af hinanden indmurede sten) i triumfvæggens s.side over Christopher Witt, husfoged på Østerholm, †1720, og hustru Maria, f. Halborton 1678, † 1709; i de øvre hjørner ægteparrets våben. På korets n.væg en samling sølvmindekors og -kranse over bispeparret Hansen, J. A. Schmidt (jf. maleri) samt Chr. Mathiesen, s. 1290 sgpr. 1900–20. Op ad kirkemuren samt på kgd. findes 12 ældre gravsten: 1) Peter Michelsen, berider på Augustenborg og Østerholm, † 1691, og hustru. 2) Nicolai… er, †1693. 3) Charlotta Augusta Wilthagen, f. på Østerholm 1690, død smst. 1699. 4) Peter Matzen, hus- og herredsfoged i Nørre hrd. på Als, f. 1679, † 1744, og hustru Eleonora Elisabeth, f. Brand 1693, †1757; stærkt slidt. 5) Instrumentmager i Egen Matth. Bluhme, † 1762, og hustru Anna, † 1765, samt to sønner. 6) Nicolay Ernst Andersen af Østerholm, f. 1723, † 1804, og hustru Dorthea Maria Andersen, f. 1738, † 1788. 7) Pastorinde Arends, f. Lorentzen 1740, †1814. 8), 9) og 10) Tre medl. af fam. Ahlmann, død i Egen mølle 1828, 1840 og 1848. 11) P. Knudsen, f. 1768, død på Lysholm 1831, og hustru Anne Iohanne, f. Andersen 1768, død på Østerholm 1848. 12) Biskop Jørgen Hansen, biskop over Als og Ærø, præst i Egen 1845–89, f. 1802, †1889, og hustru Margr., f. Schwensen 1802, †1887. I mur om højen m. klokkehuset er minder over so.s 66 faldne fra 1. verdenskrig.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2514–42.

Hertug Phillip af Sønderborg-Ærø begravedes 1633 i Egen kirke, men flyttedes 1813 til Nordborg kirke.

På kgd. er foruden ovenn. biskop Jørgen Hansen bl.a. begr. landmanden Knud Knudsen, † 1903.

Hellevedgård (1543 Hellewitgarde, Heldewitgarden), det sen. Østerholm, skal 1321 af Holckerne (sen. på Rønhave i Ulkebøl so.) være solgt til Marquard Sture. Ca. 1350 nævnes brødrene Laurentius og Chr. Sture, som formentlig også begge har haft H.; jf. i øvrigt Gammelgård i Ketting so., der var Sturernes hovedsæde. Wulf Sture, der nævnes 1487–1548, havde både Gammelgård og H.; 1543 havde sønnerne Thomas (1507–63) og Jørgen (†1555) H. Thomas Sture, der efter broderens død havde både Gammelgård og H., var Chr. III.s amtmand over Nordborg og Sønderborg amter og havde som sådan ansvaret for Chr. II.s bevogtning på Sønderborg slot. Vistnok 1555 nedrev han den gl. borg i Nørreskoven og byggede noget s. herfor ved landsbyen Bosted det nye slot. Hans ægtefælle lod 1569 opsætte et prægtigt epitafium over ham i Notmark kirke. Hans eneste datter Catharine bragte ved ægteskab Gammelgård og H. til amtmand Hans Blome, der 1584 solgte disse og andre godser til hertug Hans d. Y., som omdøbte H. til Østerholm. Han opholdt sig ofte her med sin hofstab og udvidede bygningerne. Hans første gemalinde Elisabeth af Braunschweig-Grubenhagen døde her 1586. Landsbyen Bosted blev nedlagt og dens jorder henlagt under Ø. avlsgård. Ved hertug Hans d. Y.s død kom godset 1622 til hertug Johan Adolf af Nordborg (†1624), som efterfulgtes i besiddelsen af broderen hertug Frederik (†1658) og dennes søn hertug Hans Bugislaus. Ved dennes konkurs 1669 kom Ø., der af de nordborgske hertuger var blevet anv. som enkesæde, til kronen, som dog 1671 ved forliget m. hertug Joachim Ernst af Pløn († 1671) overdrog Ø. og de andre nordalsiske godser til denne. 1676 tiltrådte sønnen hertug August besiddelsen af Ø., hvor hertug Frederiks enke boede til sin død 1680. Efter hertug Augusts død 1699 tilfaldt Ø. hans ældste søn Joachim Frederik, og ved hans død 1722 kom godset under kgl. administration. Der hørte da under Ø. len i alt 71 bønderplove, 60 kåd, 14 præsteinderster, 30 inderster og 2 møller. Ved overenskomsten m. Frederik Carl v. Carlstein, søn af hertug Christian Carl til Ærø, beholdt kongen Ø. Da hertug Augusts enke Elisabeth Charlotte var død 1723, var der ikke mere brug for Ø. som fyrstebol., og kongen lod derfor det forfaldne slot nedbryde 1733. Ladegden, der lå v.f. slottet, administreredes indtil ca. 1700 direkte af hertugerne el. enkehertuginderne, dog således at hollænderibesætningen var bortforpagtet. 1695 har køkkenskriver Daniel Melchior Wildhagen forpagtet hollænderiet m. 100 køer, og 1702 nævnes Rasmus Rasmussen fra Holbæk som hollænder. 1707 bortforpagtedes ladegden til fornævnte Daniel Melchior Wildhagen, og ved hans død 1708 overtoges forpagtningen af hans 2 kautionister Johan Willers og Peter Jensen Kaad fra Sønderborg. 1713–19 havde Marcus Hansen Voigt og Jep Jørgensen Hollænder forpagtningen; 1719 fik sidstn. alene forpagtningen. Hans enke Marie Jepsen efterfulgte ham til 1725, da der indsattes en bestyrer, Hans Chr. Jessen, som 1732 gjorde sig usynlig efter uorden i regnskaberne. 1733 nævnes Peter Matzen som forp., 1745–51 Nic. Frederik Brodersen. Udsæden var da 30 tdr. rug, 43 tdr. byg, 247 tdr. havre og 2 tdr. boghvede, medens besætningen var på 140 hollænderikøer, 24 kvier, 13 kalve, 4 tyre og 6 får. Der var dagligt hoveri af 20 bønder og 14 dage årl. af de s.k. fribønder, medens kådnerne forrettede hoveri i det store haveanlæg. 1747 solgtes dog den store frugt- og køkkenhave, der var omgivet m. ringmur og hegn, for 100 rdl. til gartner Stephan Petersen, der s.å. også købte gartnerhuset og den lille lysthave for 149 rdl. De talr. vinbjergsnegle, der findes i egnen omkr. det gl. Ø., hidrører fra det fyrstelige haveanlæg. 1751 fik Jørgen Brodersen Ø. i forpagtning og s. 1291 efterfulgtes af enken Friderica B. 1761 nævnes Johs. Brandt som forp., og den sidste forp. (fra 1763) før udparcelleringen 1769 var Nic. Ernst Andersen fra Nordborg († 1804), som ved udparcelleringen købte stamparcellen m. bygninger og 112 tdr. land. 1796 opførtes på stamparcellen nye bygn., og gden fik herefter navnet Lysholm. Med datteren Anna Johanne kom Lysholm til Johann Peter Knudsen († 1831), der efterfulgtes i besiddelsen af enken († 1840) og en brodersøn, Knud Knudsen, som 1898 solgte ejd. til et da. konsortium. Stuehuset brændte ved ildspåsættelse 1902. 1912 solgtes gden til Chr. Duus fra Hørup (faldet 1915), hvis arvinger 1919 solgte den til Ejnar Plum, som 1923 videresolgte til Johs. Mathiesen († 1935). Gden blev derefter overtaget af sønnen Jørgen Mathiesen m. et areal på 41,4 ha, idet der blev udstykket 2 husmandsbrug, hvert på 7 ha. Ved udparcelleringen 1769 købte endv. Mathias Johannsen Vogelsang († 1784), tidl. forp. på Hjortspring i Svenstrup so., en del jord, hvorpå han opførte nye bygninger. Den nye gd. fik navnet Bommerlund.

Litt.: A. D. Jørgensen. Historiske Afhandlinger. IV.

Vistnok i beg. af 1550’erne lod den sønderborgske amtmand Thomas Sture Hellevedgård flytte fra det snævre, endnu bevarede, middelald. voldsted i Nørreskoven til en plads ca. 1500 m vsv. herfor, hvor der i det kønne, kuperede terræn ved den sen. forsv. landsby Bosted rejstes et stateligt herresæde, hvis sparsomme rester nu er fremgravet og henligger som en stemningsfuld ruinpark. Borggården blev lagt i en sen. udtørret, lille sø nær dennes sdr. bred, medens ladegården fik sin plads på det faste land s. og v. herfor. Da hertug Hans d. Y. 1584 havde erhvervet ejendommen, som han kaldte Østerholm, lod han foretage større byggearbejder, og sandsynligheden taler for, at det først er hertugen, der har givet det 120 m lange og 80 m brede, rektangulære ladegårdsvoldsted dets imponerende udstrækning, omsluttet af en 16 m bred og indtil 4 m dyb, stensat grav i s. og v., medens anlægget i n. og ø. var beskyttet af sø og sump. Adgangen var fra ø. ad en dæmning, og straks fra ladegårdsbankens østre brohoved førte en 39 alen lang og 5 3/4 alen bred, på stenpiller hvilende plankebro ud til selve slottet, der opr. rejste sig umiddelbart af vandspejlet, men hvorom en lav banke sen. aflejredes.

Thomas Stures herresæde var opført på svære kampestens fundamenter i tre stokv. m. en grundplan på 18 × 26 m; den påfaldende store bredde giver grund til at formode, at bygn. opr. har været udformet som et dobbelthus af den i Holsten almindeligt forekommende type, der også kendes fra samtidige da. anlæg. Fund af formsten i ruintomten tyder på, at døre og s. 1292 vinduer m.v. har været indfattet af dekorative, murede tovstave, som det kendes fra senmiddelalderens bygninger i Lüneburg, hvor disse sten fremstilledes til eksport. Hertug Hans udvidede – vistnok 1592 – det ældre stenhus, hvis karakter radikalt blev ændret i overensstemmelse m. navnlig fr. 1500t.s arkitekturopfattelse (cf. du Cerceau). To runde, fire stokv. høje tårne placeredes diagonalt på bygn.s nordvestre og sydøstre hjørner, og midt for s.façaden opførtes et smalt, stærkt fremspringende trappehus, der rummede den store, ligeløbende, ital. trappe. Tårnene prangede m. festlige, høje, løgkuplede spir m. kviste, fløjstænger, knapper og vindfløje, og trappehuset var afdækket m. en svungen, »vælsk« gavl; over den af stenbosser indfattede port stod 1592. Gavlene var kamtakkede, og vandrette gesimsbånd var ml. etagerne ført rundt om hele bygningen. Ud fra de fr. træk i planen og ligheden m. en gruppe andre sønderjy. fyrsteboliger (Grøngård, slottet i Tønning, Brundlund) har man ment at kunne tilskrive Hercules von Oberberg det kunstneriske ansvar for moderniseringen af Østerholm, om end det fulde omfang af denne interessante arkitekts værk endnu på langt nær lader sig angive m. sikkerhed.

De nordborgske hertuger benyttede hovedsageligt Østerholm til enkesæde; i 1680’erne lod hertug August det istandsætte, men da kronen 1729 overtog de hertugelige besiddelser, prægedes anlægget af dybtgående forfald. If. en synsforretning af 1730 kunne broen ikke betrædes uden med fare, det sydøstre tårn var revnet fra, og murværket i kælderen og i trappehusets frontispice var så medtaget, at stenene sad løse. Taget var utæt og vinduerne overalt i stærkt forfald, uden glas og vindjern. Også økonomibygningerne var i en slet forfatning; der nævnes vogn- og vaskehus (16 fag), bryg- og bakhus, der var sammenbygget m. »domestique-logementerne« og udgjorde en 87 alen lang, grundmuret bygn. i 25 fag; den lå »til venstre for den første vindebro inden for graven« og var forsynet m. stengulv og kakkelovne af tagpander. Hofpræsten beboede et lille bindingsværkshus »uden for dammen og graven, i nærheden af kroen«. Avlsgden omfattede flg. bygninger, der vistnok alle var af bindingsværk: den store, teglhængte hestestald (24 fag lang, 5 fag bred) og sammenbygget hermed høladen (12 × 3 fag), den store lade (25 × 12 fag), den lille lade (16 × 20 fag), hollænderiet (8 × 9 fag), den 1699 opførte kostald (27 × 9 fag) og svinestalden (6 × 2 1/2 fag). Graven var næsten tilgroet.

Slottet søgtes først bevaret; taget blev repareret og vinduerne tilspigret m. brædder »så at de vilde fugle ikke kan flyve ind og ud«. Det foresloges at nedtage spirene og sælge kobberet samt afdække tårnene m. flade tage. Men forfaldet lod sig ikke standse; murene vedblev at slå revner, og ved kgl. forordn. af 6/1 1733 besluttedes det at nedbryde slottet. 11/5 s.å. sluttes der kontrakt m. entreprenør Johann Jürgensen om dette arbejde; murene skulle nedbrydes til fundamenterne, og materialerne (som entreprenøren får pålæg om at nedtage i ubeskadiget stand) genanvendes til byggearbejder på bl.a. Nygård, Langenvorwerk og Hjortholm. De ikke andetsteds benyttede materialer sælges ved auktion 21/4 1735. Af et kort før nedbrydningen optaget inventarium ses det, at adsk. rum i slottet var udstyret m. sølv- og gyldenlæders tapeter på blå el. rød bund samt havde flisegulve og forsirede kaminer, men at der ud over et halvt hundrede portrætmalerier ikke længere forefandtes mere kostbart indbo. På den jævnede slotsgrund opførte stedets forp. N. F. Brodersen 1746 et »lysthus« af ret herskabeligt tilsnit; dette forsvandt dog atter ved Østerholms udparcellering 1769. Det eneste synl. minde om hertugernes slot var længe alene den dybe grav, af hvis stejle side en enkel, men velproportioneret, hvidkalket bygn. rejser sig på et svært, kvaderstens fundament. Huset, der er bygget af munkesten og har rustikprydede hjørner og stort valmtag, er vistnok en rest af slottets gl. domestikfløj. Men i somrene 1953 og 1954 lod Nationalmuseet m. privat støtte foretage en udgravning under ledelse af museumsinsp. Jens Raben, Sønderborg. Slottets grundsten blev blotlagt og konserveret, og der gjordes interessante fund af kasseret husgeråd helt fra hertug Hans’ tid. Indtil udgravningen bragte syn for sagn, var det interessante bygningsværk kendt fra nogle ret primitive, men vistnok troværdige, gl. malerier el. snarere rekonstruktioner af slottet; heraf hænger et i Egen kirke, og to andre (lidt forsk.) var tidl. på Østerholm kro, men er nu i den gl. forpagterbygn. på slotsgrunden.

En lysthave i fire afdelinger var anl. i terrænet ø.f. slottet. Hér var en orangeribygning, hvori 1720 fandtes ti smukke, forgyldte blomsterpotter m. granat- og pommeranstræer, og der nævnes også potter m. laurbær- og figentræer, nelliker, cypresser og andre vækster. Endv. var der en betydelig køkken- og frugthave (m. 584 frugttræer) samt en planteskole. I slotsgraven var udsat gedder.

Allr. 1708 nævnes en kro ved Østerholm. Det gl. krohus, en køn, stråtækt bindingsværkslænge, s. 1293 ligger endnu umiddelbart ø.f. slotsgrunden, men kroholdet er nu ophørt. På bakken s. herfor ligger en grundmuret gd. i en ualmindelig statelig, arkitektonisk udformning, m. høj, toetages frontispice mod n., til hvilken side bygn. også er prydet m. store øreliséner, der står hvide, medens huset i øvrigt er gulkalket. Bygn., der er fredet i kl. B, er if. murankrene opf. 1792 og ligner gden Bommerlund.

Litt.: Otto Norn i NationalmusA. 1956. 103–14.

På slottet vides at have været et kapel.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2514–15. T. O. Achelis. Den første og den sidste hofprædikant på Østerholm, i SdjyM. 1960. 80–81.

Præstegården i Guderup, fredet i kl. B, udgør en meget stemningsfuld helhed, kønt beliggende i en stor, parkagtig have. Det grundmurede, hvidkalkede stuehus er opført efter brand 1805 af pastor Hans Ahlmann og er en dyb, velproportioneret bygn. af sa. type som Ketting præstegård m. højt, halvt afvalmet stråtag og stor frontispice mod haven. Hertil slutter sig to lave, rødkalkede, delvis af bindingsværk opførte, stråtækte længer, hvoraf den m. stuehuset sammenbyggede stammer fra 1767, medens den fritliggende lade er bygget 1847.

Det tidl. kapellani i Guderup (fredet i kl. B) er en nydelig, hvidkalket, lille, stråtækt bygn. m. frontispice, opf. 1815 af pastor Ahlmann, men frasolgt embedet 1918. En dørhammer fra det ældre kapellani m. årst. 1746 er nu i Sønderborg Museum. Fredet i kl. B er også de ejendommelige kirkestalde ved Egen kirke, tre lange, stråtækte bindingsværkslænger m. 34 nummererede stalde. Dette enestående, historiske minde, der sa. m. den gl., grundmurede degnebol. og kirken udgør et meget indtagende sceneri, blev efter lang tids misligholdelse gennemgribende istandsat 1951 ved arkt. Mogens Meyling, Sønderborg. Staldene stammer fra 1700t. og har rødt tømmer m. hvidkalkede tavl, samt bulbyggede skillevægge ml. de enkelte stalde.

Byerne i Egen so. har i vid udstrækning bev. deres helstøbte præg, hvor karakterfuld, gl., stråtækt bebyggelse endnu dominerer. Der ses adsk. gode repræsentanter for det typisk alsiske, bredt og højt byggede, rødt el. grønt malede bindingsværk, samt mange holdningsfulde huse i grundmur fra tiden o. 1800. I Egen bemærkes den tidl. kro (et bindingsværkshus af købstadspræg fra 1790) samt to grundmurede stuehuse fra 1787 og 1805. Også i Dyndved ses gode, grundmurede bygninger fra denne tid, en tidl. kro af sa. type som den i Egen og en fin bindingsværksgård fra 1807. I nyere bygninger sidder bygningsindskrifter fra 1753 og 1777. Navnlig har dog Stolbro bev. en af den smukke, gl. byggeskik præget helhed m. bemærkelsesværdige huse i bindingsværk og grundmur. I Guderup er en meget anselig, grundmuret gd. fra 1819, men byens indtil de seneste år velholdte helhed brydes nu af nybebyggelse på de tidl. åbne engstræk. Derimod har Elstrup bev. sin gl. landsbykarakter m. flere store, stråtækte bindingsværksanlæg (byggeindskrifter fra 1759, 1777 og 1807), samt en nu zinkklædt vindmølle. I et nyere hus sidder en kuriøs, på da. affattet indskr. fra 1719 (»Vi bøger af Nød oc icke af Løst – Herren ver vor Trøst«). Også i Sjellerup er en del gl. bebyggelse, således en grundmuret gd. fra 1790; andetsteds ses byggeindskrifter fra 1773, 1776 og 1780.

Bommerlund ligger kønt i det bølgede terræn v.f. Østerholm. Det gulkalkede, grundmurede stuehus er opf. 1790 i den for alsiske storgde fra denne tid karakteristiske udformning, m. en statelig, toetages frontispice mod gården og stort, halvt afvalmet stråtag over den brede længe. Stuehuset og den 1837 opførte aftægtsbol. er fredet i kl. B; avlslængerne i n. og ø. er fornyede, men indordner sig i den fine helhed. På gden Frydenlund s.f. Bommerlund er en bindingsværksbygn. m. udsavede knægte og indskr. fra 1769.

Nygård. De nordborgske hertugers jagthus »Neuenhoff« beskrives 1730 som »meget vidt bygfældigt, forfaldent og ruineret«. Den grundmurede hovedbygning, der var beboet af skovrideren (»der Schoureiter«) og havde 24 fag i længden og 6 i bredden samt »store skorstene og kaminer«, foreslås da nedrevet, ligesom den ubenyttede lade på 14 fag; materialerne foreslås anv. til reparation af Østerholm slot. Da det imidlertid besluttes at nedbryde slottet, anvendes i stedet dettes materialer på Nygård, der foruden af jagthuset bestod af et forpagterhus, sammenbygget m. kostalden, lade, vestre tærskehus, studestald og et meget forfaldent hollænderi. Istandsættelsen afsluttedes 1737. »Die Hegereiter Wohnung Neuenhoff« blev på ny repareret 1791 og vistnok helt omb. 1819–20 ved bygm. Nis Marcussen i Mjels. Nu fremtræder skovfogedgården som en meget indtagende helhed, m. to grundmurede, stråtækte avlslænger fra 1700t., delvis opført af munkesten fra Østerholm, og en hvidkalket hovedbygn. m. fladbuede vinduer, lavt, halvt afvalmet tag og høj, fremspringende kælderetage.

Hertug Abel og hans broder Christoffer overdrog 22/10 1245 deres broder kong Erik deres ret i forsk. besiddelser på Als, bl.a. i Elstrup 90 mark guld. Hertug Valdemar pantsatte 15/9 1344 sit gods i Elstrup til en værdi af 3 læster korn og 2 øre korn i årl. indtægt til Markvard Swanow. 26/6 1348 pantsatte hertugen al sit gods i Elstrup by og mark, 2 mark og 6 øre korn i årl. indtægt, til Markvard Gortze for 150 mark lybsk. 3/12 1357 blev hele so. undtagen Elstrup og »Borigsteth« af hertugen pantsat til Knud Friis for 228 mark lybsk.

I et skatteregister fra 1483 nævnes 5 ejendomme i Egen m. 6 besiddere, i Dyndved 13, i Stolbro 9, i Sjellerup 9 ejendomme m. 10 besiddere, i Elstrup og Guderup 21 ejendomme m. 22 besiddere og i Bosted 8 m. 9 besiddere. I Sønderborg a.s Jb. 1535 opføres 8 gde i Egen. På én af dem var der 2 besiddere. Heri er også medregnet 5 gde, som kong Hans havde fået af biskoppen på Fyn. I Dyndved var der 10 gde m. 11 besiddere. 2 af gdene var købt af Matthias Holck. I Stolbro var der 9 gde m. 11 besiddere. 1 (halv)gd. var ligeledes købt af Matthias Holck. I Guderup var der 5 gde, i Sjellerup 11, i Elstrup 18, i Bosted 8 gde m. 10 besiddere.

Ved delingen 1564 fik hertug Hans d. Y. Egen so., som dog først kom i hans besiddelse ved hans moder dronn. Dorotheas død 1571. Ved mageskifte m. sin broder kongen fik han dec. 1579 tre gde og 2 kåd i Sjellerup og 4 gde i Guderup. Disse havde tilhørt Ryd kloster. Dettes forgænger Guldholm havde allr. 1196 otte ottinger jord i Guderup. 6/3 1584 fik hertugen af kongen skøde på 7 gde og 1 kåd i Egen, 1 gd. i Sjellerup, 1 gd. i Dyndved, 2 gde og 1 kåd i Stolbro. Der var her tale om gods, som efter kongens opfattelse hørte til riget, og som 1571 blev lagt under Nyborg len. I en Jb. fra 1571 nævnes 5 gde og 1 kåd i Egen samt 1 stykke skov på 1/2 otting jord i Sjellerup skov. Dette gods havde kong Hans erhvervet af biskoppen på Fyn, vist i 1490’erne. I Jb. opføres desuden 2 gde i Egen, som havde tilhørt Skt. Gertrud alteret i Sønderborg Skt. Nicolai kirke. Til Skt. Erasmi alteret smst. havde ligget 1 gd. i Sjellerup. Til s. 1295 kalentet havde hørt 1 gd. i Dyndved og 1 ejendom, hvoraf herligheden tilhørte kronen. Kapellanen i Egen so. havde 1 gd. og 1 kåd i Stolbro.

Der var i Egen so. en del adeligt gods. I et skatteregister fra 1543 nævnes 1 gd., som tilhørte Sivert von Qualen, Otto Breide til Søbo havde 1 gd. i Dyndved og 1 i Sjellerup. Dr. Hennick Kissebrugge og Boye Petersen i Flensborg havde 1 halvgd. i Dyndved. Denne gd. var før 1500 af Fedder Heinsen i Flensborg blevet pantsat til Arndt Kisse(n)brugge, borgmester smst., for 60 mark lybsk. Da hertug Hans 6/1 1584 købte Hellevedgd. af Hans Blome, fik han 1 gd. og 3 kåd i Egen, og ved erhvervelsen af Søbo 1/9 1600 fik han 1 gd. og 1 kåd i Dyndved. Ved en deling ml. brødrene Rumohr 1593 fik Heinrich R. 2 gde i Stolbro, 3 gde og 2 kåd i Dyndved. Dette gods skulle han dog først have, når hans moder var død. Også dette gods kom til hertug Hans, vist i 1600. Heinrich Rumohrs besiddelser stammede mul. fra hans farmoder Eibe Sehested.

Ved indretningen af de alsiske »len« kom hele Egen so. til at høre under Østerholm len. Sen. – i hvert fald før 1668 – kom Stolbro under Hjortspring len. Ved delingen efter hertug Hans’ død 1622 kom hele Egen so. under den nordborgske linie. Ved dennes konkurs 1667 overgik det til kongen. I en kgl. matrikel fra 1668 opføres 13 gde og 1 kåd i Stolbro under Hjortspring len, 21 gde og 17 kåd i Sjellerup og Guderup, deriblandt 3 gde, som er fordelt ml. bønderne, 18 gde og 20 kåd i Elstrup, heraf var 1 fordelt på gdene, i Egen 11 gde og 5 kåd, i Dyndved 14 gde og 9 kåd. 1 af gdene er nedlagt. Byen Bosted nævnes ikke i matriklen, idet den var blevet nedlagt af hertug Hans. Nedlæggelsen må være sket ml. 1571 og begyndelsen af 1600t., formodentlig kort efter 1584, da hertugen erhvervede Østerholm, hvortil byens jorder blev lagt. Byen har ligget ml. Østerholm og Elstrup, efter traditionen enten på marken Bjergekobbel el. på Vestertoft i Elstrup. Marken Bosted i Elstrup minder om den nedlagte by. Af en optegnelse fra 1669 fremgår det, at de 8 mænd i Helleved, Notmark so., betalte en afgift på hver 4 rdl. til præsten i Egen.

Østerholm og Hjortspring overgik 1676 til hertugen af Pløn, men 1723 erhvervede kongen dem på ny. O. 1825 var der i Egen so. flg. ejendomme: i Dyndved 13 helgde, 9 kåd med og 12 uden jord, i Egen 9 helgde, 5 kåd med og 8 uden jord, i Elstrup 17 helgde, 13 kåd med og 19 uden jord, i Sjellerup 9 helgde, 10 kåd med jord og 5 uden, i Guderup 9 helgde, 7 kåd med og 6 uden jord, i Stolbro 13 helgde, 1 kåd med og 10 uden jord. Hertil kom 33 Østerholm-parcellister. Alle disse ejendomme var ansat til 4029 skattetdr. Kreaturholdet var: 628 malkekøer, 214 ungkreaturer, 318 heste, 607 får, 73 svin, 59 bistader. Udsæden var: 64 tdr. hvede, 366 tdr. rug, 614 tdr. havre, 476 tdr. byg, 155 tdr. boghvede og 157 tdr. ærter (v. Rosen).

I fundatsen for Skt. Jørgens hospital i Sønderborg 1565 nævnes 2 gde i Stolbro. Sen. omtales også 1 kåd smst. O. 1825 var der kun 1 hospitalsgd. i Stolbro.

Egen sogn har vel opr. hørt under Als Nr. hrd. Da det særl. Egen herred opstod i senmiddelalderen synes hele so. at være kommet herunder. 1837 oplyses det af Johs. Schröder i hans topografi, at Stolbro og Sjellerup ikke hørte under Egen, men under Nørre hrd. Det er tvivlsomt, om denne oplysning er rigtig. Om hospitalsejendommen i Stolbro oplyses det, at den ikke hørte under hospitalets særl. jurisdiktion, men under herredstinget. Gårdmanden skulle dog indløse sit fæste af hospitalet.

Egen so. hørte fra gl. tid under Fyns stift. Kirken kom til Ryd kloster i 1300t., og denne annektion blev bekræftet af paven 26/6 1427. I den traktat af 23/4 1582, hvori det blev bestemt, at Hans d. Y. som sin arvelod efter Hans d. Æ. bl.a. skulle have Ryd kloster, nævnes da også udtrykkeligt, at Egen kirke blev afstået til ham. I en Jb. fra beg. af 1600t. oplyses det, at præsten betalte 7 1/2 dlr. om året til hertugen. Til kirken hørte 2 kåd.

1583 blev det fastslået, at lensmanden ikke mere måtte føre Egen kirkes regnskab. Kirken kom under hertugens provst i Sønderborg. Efter hertug Hans’ død 1622 opstod der strid om, hvilken af hertugerne der havde patronatsret til kirken. Hertug Philip, der jo havde overtaget Glücksborg, afstod 21/10 1623 patronatsretten til hertug Johan Adolf af Nordborg på livstid. Da denne døde kort efter, blev der strid ml. hertug Frederik af Nordborg og hertug Philip. En kommission herom blev nedsat 1631. Patronatsretten kom til Nordborg, efter denne linies konkurs overgik den til kongen. 1676 kom kirken til hertugen af Nordborg-Pløn og dermed under dennes særl. provst. 7/7 1676 måtte præsten aflægge troskabsed til hertugen af Pløn. Pastor Johan Brand i Egen blev provst for det nye Als Nr. hrd.s provsti. 1730 kom so. på ny under Fyns stift, hvor det forblev, indtil det 1819 kom til at høre under det nyoprettede bispedømme for Als og Ærø. 1864 blev det lagt under generalsuperintendenten i Slesvig, 1922 blev det en del af det nye Haderslev stift. So. forblev under Als Nr. hrd., indtil det fra 1/5 1879 blev lagt under Sønderborg provsti, hvortil det siden har hørt.

Egen so. har haft særl. kapellan fra meget gl. tid. Dette embede blev nedlagt 1807.

På Østerholm har der været et kapel (jf. ovf.), og hertil har der i 1600t. og i beg. af 1700t. været knyttet hofpræster. Den sidste hertugelige enke på Østerholm, Elisabeth Charlotte, † 1723, var i øvrigt reformert.

Lidt ø.f. Egen kirke stiger landskabet og når et højdepunkt i Galgebakken, der ligger lige s.f. vejen fra kirken til Elstrup. På Danckwerths kort 1647 viser en figur som en galge, at på dette tidspunkt har galgen haft sin plads her. 1634 fortæller Nordborg kirkebog, at nogle misdædere blev rettet ved Egen ting. De var brudt ind i kirken og havde stjålet 300 mark. De gav sig ud for tartarer. Der var vist 4 mænd og 1 kvinde. Mændene blev lagt på stejle. Endnu 1791 fandt der henrettelse sted her.

Lidt n.f. kirkevejen er terrænet endnu højere. Her er det dominerende midtpunkt for hele Midtals, og her må landstinget for Als, sen. også Egen herreds ting, have været holdt. På et udskiftningskort fra Guderup 1772–73 kaldes højdedraget for »Kirckebierre«, og op hertil støder Sdr. Tingholm og lige herved er Hestebed, marken hvor hestene – tingfolkets – kunne græsse. Stedet må engang have været et sakralt midtpunkt. Vi og ting hørte nøje sammen, og på viets sted rejstes ofte den kristne kirke. Torsmade i Guderup minder måske om guden Thor, i nærheden ligger Offerløkke. I Elstrup findes Tisbjerg og Tiskær, der vel er sammensat med gudenavnet Ti (Tyr). Andre stednavne i so. kan måske tolkes som vidnesbyrd om hellighed og helligdom, måske også om oldtidens stormænd og høvdinge. Ved Snækkebjerg i Dyndved er der rester af skibssætninger, i Hjortspring er der et Solbjerg.

Omkr. midten af 1700t. blev tingstedet flyttet til Egen kro. Da der 1772 var tale om at bygge en tingstue i forbindelse med et nyt fængsel i Nordborg, blev det slået fast, at Egen-tinget nu s. 1297 som før skulle holdes i Egen by. 1782 blev det dog flyttet til Svenstrup kro, fordi kroværten i Egen ikke ville indrette et særl. rum til tingets afholdelse.

Også i Elstrup findes Tinghøj, der nævnes i en dagbog fra 1766 og i sen. kilder. Den ligger ved Tingsted bæk på grænsen til Notmark, og bækken er vel opkaldt herefter. Vandløbets navn er dog først kendt fra 1800t. Der foreligger ikke historiske oplysninger om et event. tingsted her. Det er ikke sandsynligt, at landstinget el. Egen hrd.s ting engang skulle være holdt her. Måske kan det være et tingsted for det opr. Als Nr. hrd., inden dette blev delt, selv om det ligger i udkanten af dette hrd.

I Dyndved findes bebyggelsen Tinggd. Her har næppe været holdt ting. Den sidste landsdommer Peder Stød boede i denne by. Chr. Knudsen mener dog, at han boede på Skrivergd. De sen. herredsfogder i Egen hrd. havde »et frit bol« i Dyndved. Det blev dog inddraget 1773.

Første led i navnet på den forsv. landsby Bosted (1357 Borigsteth), hvorom ovf., er opr. ordet borg, sigtende til beliggenheden ved Hellevedgård (Østerholm). Ved Lilleskov lå en mølle Rembesmølle.

I Guderup er 1921 rejst en genforeningssten.

I Nørreskov rejstes 1945 en høj m. mindesten for to engelske bombefly, nedstyrtet ved Østerholm 16/9 1944.

I præstegårdshaven står et vældigt takstræ.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 302 da., 31 ty.; 1884: 229 da., 40 ty.; 1912: 278 da., 42 ty., 12 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 1041 da., 58 ty. (tilrejsende 73 da., 27 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 664 da., 2 ty., 22 S.; 11/4 1924: 559 da., 15 ty., 120 S.; 2/12 1926: 490 da., 63 ty., 163 S.; 24/4 1929: 434 da., 54 ty., 254 S.; 16/11 1932: 492 da., 77 ty., 222 S.; 22/10 1935: 460 da., 96 ty., 294 S.; 3/4 1939: 801 da., 129 ty.; 28/10 1947: 846 da., 45 ty.; s. 1298 5/9 1950: 732 da., 15 ty.; 22/9 1953: 820 da., 52 ty.; 14/5 1957: 906 da., 38 ty.; 15/11 1960: 1123 da., 54 ty.; 22/9 1964: 1273 da., 49 ty.

Skove: Langs Lille Bælt i et kun 600–1200 m bredt bælte strækker den under Sønderborg statsskovdistr. hørende Nørreskov sig. Dens samlede areal er 693 ha, hvoraf de ca. 500 ha i Egen so., fordelt på skovpartierne Mellet skov, Sjellerup skov, Bosted skov, Lilleskov, Havrekobbel, m.v. Terrænet er gennemgående ret stærkt bølget m. hovedfald mod n. og nø. mod Lille Bælt, hvor der så godt som overalt findes stejle skrænter på ca. 3–5 m’s højde. Desuden gennemskæres skoven af flere dybe kløfter. Jordbunden er overvejende mere el. mindre sandblandet ler, som regel af frisk beskaffenhed. Den dominerende trævækst er bøg, der her opnår ypperlig udvikling. I de ældre bevoksninger, især i Mellet skov, findes rester af »brudgomskobler« (jf.s. 1229).

Ved Stevning nor ligger Dyndved skov, og spredt findes andre, mindre bønderskove.

Fredede oldtidsminder: 4 runddysser, 6 langdysser, 9 dyssekamre, 4 ubestemmelige stengrave, 3 langhøje, 2 tuegravpladser, 6 skålsten, 5 skibssætninger, en bautasten og en ubestemmelig stensætning. De allerfleste af disse mindesmærker ligger i Nørreskoven, idet kun en langdysse, en langhøj, 5 høje, 3 skålsten og skibssætningerne ligger uden for denne. Af mindesmærkerne i Nørreskoven skal nævnes: En 22 m lang langdysse m. 2 kamre m. dæksten; en 14 m lang langdysse m. 2 dæksten over kammeret; en 32 m lang langdysse m. dæksten over kammeret; en 30 m lang langdysse m. 2 kamre uden dæksten. Tuegravpladserne synes efter de undersøgelser, der hidtil er foretaget, at indeholde fattige grave fra germansk jernalder; den ene har 30 småhøje. Af mindesmærkerne uden for skovene er skibssætningen ved Dyndved 14 m lang og består af 33 sten; ved kysten nær Stolbro ligger rester af 4 skibssætninger. I kirkegårdsdiget sidder en sten m. 14 skålgruber; 2 andre skålsten står ved Dyndved. – Sløjfet el. ødelagt: 4 stengrave og 22 høje. Den høj, klokkestablen står på, er mul. en rest af en oldtidshøj. – I Torsmose i Guderup er fundet en stortandet harpun, vist den ældste oldsag, der kendes fra Als.

Litt.: J. Raben. Restaurering af Oldtidsmindesmærkerne i Nørreskoven paa Als, SdjyM. 1946. 146–50.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Nordborg herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Egen amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Dyndved, Egen, Elstrup (m. Østerholm), Guderup-Sjellerup og Stolbro.

Personregisterdistr.: 1874–1907 Dyndved, 1908–20 Guderup, efter 1920 Egen personregisterdistr.

I E. so. fødtes 1632 præsten og forf. Frederik Brandt, 1768 præsten, stænderdeputeret Fr. Ebbesen, 1783 generalkonsulen J. A. Carstensen, 1806 ornitologen N. Kjærbølling.

Litt.: K. Knudsen-Lysholm. En alsisk Bylov, SdjyAarb. 1890. 116–19. Vider. III. 589–91, V. 275–86. J. Raben. Udpluk af Egen Sogns Historie og Folkeminder, Fra Als og Sundeved. VI. 1932.