Fausing sogn

(F.-Auning kom.) omgives af Vejlby, Auning, Ø. Alling, V. Alling, Hørning og Virring so. samt Rougsø hrd. (Ørsted so.), hvorfra so. skilles ved Grund fjord. Ved s.grænsen en enklave af V. Alling. So. er skilt fra Vejlby, Auning og Ø. Alling af Alling å og fra Hørning ved Oksenbæk. Begge åer løber i brede dalstrøg, der udformedes under isdækket som tunneldale, derefter fungerede som smeltevandsdale, da isranden stod ved Molsbuerne, og endelig invaderedes af s. 850 stenalderhavet. Det herimellem liggende moræneland er mod n. ret jævnt og af sandet beskaffenhed, mod s. mere bakket og højtliggende, kulminerende i Helligbjerg nær Gl. Estrup m. 79 m (trig.stat.). Der er en del skov på de gl. kystskrænter (Lunden) og på de flade dalbunde (Nørrekær, Klibokær). Gennem so. går jernbanen Randers-Grenå og hovedvej A 16 ml. de sa. byer.

Areal i alt 1961: 2712 ha. Befolkning 26/9 1960: 802 indb. fordelt på 246 husstande (1801: 496, 1850: 666, 1901: 846, 1930: 1031, 1955: 824).

I so. byerne: Fausing (1379 Faxingh; u. 1792 og 1798) m. kirke, præstegd. (opf. 1951), sportspl., forsamlingshus (opf. 1895) og andelsmejeri (opret. 1898, omb. 1903, 1950 og 1960); Liltved (*1464 Lille twedh, 1479 Lilltwedh; u. 1796); Drammelstrup (1467 Drammelstrvp; u. 1792); Grund (*1504 Grund march; u. 1792); en del af den bymæssige bebyggelse Allingåbro (den del, der ligger i F. so., kaldes også Spidsborg) m. 1955: 130 indb., fordelt på 41 husstande (1930: 132). – Saml. af gde og hse: Lundby (16 statsejendomme, der 1922–29 er udstykket fra hovedgd. Gl. Estrup). – Gårde: hovedgd. Gammel Estrup (*i. halvdel af 1300t. Essendrup, 1355 Æsendorp, 1463 Æstrop; 25,8 tdr. hartk., 231 ha; ejdv. 700, grv. 286); Liltved Vestergd. (12,6 tdr. hartk., 88 ha; ejdv. 230, grv. 107); Gammel Estrup Møllegd.; Møllersminde; Viballegd.

F. so., der sa. m. Auning so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Virring so. – dog under a.s 4. folketingsopstillingskr. (Hornslet). So. udgør 4. udskrivningskr., 317. lægd og har sessionssted i Allingåbro.

Kirken består af kor og skib m. sen. tilføjet v.tårn (kun underdelen tilbage) og våbenhus mod s. Kor og skib er fra romansk tid, af granitkvadre på sokkel m. skråkant. S.døren, m. rundstav langs kanten og halvrundt, glat tympanon, er bev., men meget forvitret i lighed m. alle s.sidens kvadre. N.døren er tilmuret og delvis ødelagt af et nyere vindue. 2 romanske n.vinduer og ét i korgavlen er tilmurede. I korets s.side er desuden bev. et lille lavtsiddende, rundbuet vindue, formentlig et spedalskvindue. Tårnet, af granitkvadre på skråkantsokkel, er af sa. bredde som skibet og næppe meget yngre end dette. I beg. af 1800t. er tårnets øvre partier nedtaget og skibets tag forlænget hen over underdelen. En sen. opf. tagrytter over v.gavlen er 1923 fornyet (arkt. E. Packness), og klokken, som før hang i en klokkestol på v.gavlen, er nu anbragt i tagrytteren. Det anselige våbenhus, af munkesten, m. smuk blændingsgavl, er en sengotisk tilbygn. I senmiddelalderen er koret blevet overhvælvet m. ét og skibet m. tre fag krydshvælvinger. Også i tårnrummet, som m. en stor spidsbue er sat i forb. m. skibet, har der været indbygget en hvælving, som sen. er erstattet m. et bjælkeloft. På hvælvingerne i kor og skib er fundet senmiddelald. kalkmalerier, bl.a. våbenskjolde, til dels istandsatte af Magnus-Petersen 1886, men på ny overkalkede 1962 (MagnPet.K. 28). Skibets s.side er hvidkalket, i øvrigt står kirken m. blanke mure; tagene er tækket m. bly. – Det murede alterbord omgives af et malet fyldingspanel. Altertavle i barok fra o. 1650 m. udskåren fremstilling af nadveren; staffering fra 1958 (kunstmaler Ernst Trier). Alterstager fra o. 1600. Interessant malmdøbefont fra o. 1300; kummen bæres af 3 mandsfigurer, som vistnok forestiller paradisfloder (C. A. Jensen i Aarb. 1913. 24–30. Mackeprang.D. 348). En fontehimmel af træ opbevares på loftet. Prædikestol i senrenæssance fra o. 1635 m. relieffer (korsfæstelsen, evangelisterne, troen). Stol og himmel skyldes formentlig den Niels Kock, som har sign. den omtr. tilsvarende prædikestol i Auning kirke. Ny staffering. 2 herskabsstole fra o. 1650 er nu opstillet i tårnbuen. De øvr. stolestader har gavle fra slutn. af 1600t. I tårnrummet et orgel på 6 stemmer (A. C. Zachariasen). s. 852 Klokken er omstøbt på bekostning af Jytte Brok til Estrup 1640. I tårnrummets s.side en stor gravsten fra 1584 (tidl. i korgulvet), med 2 portrætfigurer, over Gregers Ulfstand Truedsen til Torup og Estrup († 1582) og fru Karen Banner m. deres søn Trud (CAJensen. Gr. nr. 639). En romansk ligsten m. kors er indmuret på våbenhusets ø.side. I katolsk tid nævnes i kirken 2 altre, indv. til Vor Frue og Skt. Laurentius.

Gammel Estrup. Da greverne Henrik II og Klaus af Holsten 1340 overlod hertug Valdemar III af Sønderjylland deres panterettigheder i Nørrejylland, bestemtes, at Anders Jensen skulle have sin faste gd. i E. tilbage, og det flg. år skrives han til gden. Hans enke Johanne Brok († 1372), efter hvem fam. tog navn, stillede sig på oprørernes side mod Valdemar Atterdag, som derfor 1359 ødelagde E. Sønnen hr. Jens Andersen Brok († 1408) var derimod tilhænger af kongen og blev sen. drost. Dennes sønnesøn hr. Esge Jensen Brok († 1441) arvede E., som derpå kom til hans søn hr. Lave Brok, der var kendt for sin voldsomhed; han beg. at samle bøndergodset og fik 1469 af sit gods i Fausing og Auning so. opret. Estrup birk, der bestod til 1849. Efter hans død o. 1504 ejedes E. af enken Kirstine Pedersdatter (Høeg (Banner)), der ægtede Peder Lykke til Demstrup; 1529 tiltrådte børnene Niels og Ide Brok deres fædr. arv og delte E. og Vemmetofte således, at den første fik 2/3, den sidste 1/3 af bygn., mens bøndergodset var fælles. To fam. kom fremover til at bo på gden, og idelige stridigheder kom ud af det. Ide Brok var g. m. Trued Ulfstand til Torup († 1545); hendes part arvedes af sønnen Gregers Ulfstand († på E. 1582) og dennes svigersøn Carl Bryske († 1613). Niels Brok døde 1534, og hans enke Jytte Podebusk ægtede Knud Gyldenstierne til Ågd. († 1560), der fra 1540 skrives til E. Hendes børn Lave Brok († 1565) og Margrethe Brok, g. m. Jørgen Bille til Ellinge, fik begge del i E., men Laves søn Eske Brok samlede atter godset ved at udkøbe ovenn. Carl Bryske 1587. Han døde 1625 som sidste mand af slægten, og E. kom m. datteren Jytte Brok († 1640) til Jørgen Skeel til Sostrup († 1631), derpå til deres søn den rige Christen Skeel. 1638 var gden 90, 1662 132 tdr. hartk.; den arvedes af sønnen kammerjunker Jørgen Skeel († 1695), hvis enke Benedicte Margrethe Brockdorff († 1739) 1697 opret. E. (112 1/2 tdr. hartk., tiender 155, gods 1361) til et stamhus for sønnen kmh. Christen Skeel († 1731), der af sine andre gde opret. grevskabet s. 853 Scheel. De flg. besiddere af stamhuset var hans søn gehejmeråd grev Jørgen Scheel († 1786), dennes sønnesøn kmh. grev Jørgen Scheel († 1825), der næsten ruinerede gden, hans søn grev Christen Scheel († 1844), dennes enke Christiane Pind († 1855), sønnen kmh. grev Jørgen Scheel († 1889), hans enke Christiane Munk († 1918) og deres søn hofjægerm. grev Christen Scheel († 1926). 1921 overgik stamhuset til fri ejd., og 1926 solgte dødsboet gden til Fr. Legarth. Denne solgte 1928 hovedbygn. og skovene til Christen Scheels svigersøn, gross. Valdemar Uttental til Løvenholm, der ved fundats af 1930 skænkede bygn. til et herregårdsmus. Den er nu rammen om Jyllands Herregårdsmuseum, en selvejende institution under kulturministeriet. Som hovedbygn. for godset anvendtes herefter den tidl. forpagterbol. 1937 solgtes gden for 350.000 kr. til H. Olufsen-Iskov, 1942 til arkt. J. L. Meulengracht, 1947 til Einar Hansen, 1949 til arkt. E. Johansen; men på auktion 1950 købtes den af murerm. S. Andersen og landsretssagf. H. Hansen, der foretog en ny udstykning og solgte hpcl. til forp. Th. Nielsen, Jernit, for 450.000 kr. Denne afstod 1957 gden til sin svigersøn E. Holck Gregersen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 354–56. Johansen. Kong Frederik VII.s Besøg paa G. E., i AarbRanders. 1912. 90–99, jf. 1913. 149–50. Ejler Haugsted og Otto Andrup i DSlHerreg. IV. 1945. 265–83. Hugo Matthiessen. En Greve. 1954.

Gammel Estrups hovedbygn. m. sin avlsgd. og sine haveanlæg benævnes overalt »Jyllands stateligste herregård« og ikke uden grund. Skønt tre ildebrande har hærget lade- og staldgd. gennem de sidste hundrede år, har hele komplekset dog bev. meget af svundne tiders glans og storhed.

Om det Estrup, der blev opf. af slægten Brok, efter at Valdemar Atterdag 1359 havde revet det endnu ældre ned, ved vi intet i dag, derimod kan der fortælles en del om den vandborg, Lave Brok lod opføre henimod år 1500. Den var firefløjet m. port gennem n.fløjen, adgangsbroens egepæle står endnu i voldgravens bund ud for vindebroens plads. Og i den nuv. bygn. s. 854 indgår Lave Broks »store stenhus« som de to underste etager i v.fløjen. Ydermurene i dette hus er meget svære, mere end to m, i kælderen endda tre m tykke og her beklædt udvendig mod graven m. store granitkvadre. I kælderen er de senmiddelald. krydshvælv bev. i gavlrummene. Ind mod gden ses i den her knap så solide mur en tilmuret dør og en række smalle og tætsiddende, ligeledes tilmurede vinduer i begge stokv., de har været fladbuede m. spidsbuet spejl. Adgangen til øverste stokv., til fruerstuen, foregik ad en trappe til en kort svalegang uden for døren. I den delvis omsatte v.mur var kun få og små vinduer, men øverst oppe er fundet rester af en vægtergang og skydeglugger.

Af det gl. anlægs s.fløj står nu kun s.muren tilbage, den indgår i den nuv. riddersalsfløjs gårdmur, medens ø.- og n.fløj er helt borte, bortset fra nogle kampestensfundamenter dybt under gårdspladsens brolægning.

Den store ombygn., der i det store og hele formede Gl. E., som vi ser det i dag, blev foretaget af rigsråd Eske Brok, slægtens sidste mand, som overtog fædrenegden i en slet forfatning, da han – kun tyve år gl. – 1580 vendte hjem fra sin udenlandsrejse. Dog først o. 1600t.s beg. tog Eske Brok for alvor fat på nybygn. og lod den høje s.fløj rejse sig af voldgraven. Kælderens to rum er overhvælvede m. en rund bærepille midt i hvert. Denne konstruktion går igen i underste stokv., af hvilke der er hele tre; v.enden indeholdt borgestue, hvis hvælv blev støttet af en høj, rund pille (her er siden ca. 1660 kapellet indr.). Andet stokv. var delt i to sale, den østre m. væggene bemalet m. en draperi-efterligning, den vestre m. fladt træloft over svære, knægtbårne bjælker, dek. i sorte og rødlige farver. Øverste stokv. rummede kun én lang sal, hvilket blev påvist ved arkt. H. H. Engqvists undersøgelse af huset 1950. Et trappetårn blev bygget inde i den nu udv. gd. m. adgang til de tre stokv. ad en vindeltrappe af svært egetømmer.

Nogle få år sen. blev adgangen til borgen flyttet om på v.siden, broer slået over den dobbelte voldgrav, et fremspringende porttårn opf. og en overhvælvet portgennemkørsel ført ind gennem det gl. stenhus. Rummene ved porten blev forsynet m. store kaminer og hvælvinger s. 855 indbygget uden hensyn til, at de gik ned over de ca. 100 år gl. kalkmalerier (bladslyng i gråt og grønt m. enkelte, brogede frugter), og der blev sat større vinduer ind mod v. Samtidig er vel det store køkken blevet indr. i fløjens n.ende. Det lave skytteloft blev erstattet m. en fuld etage, som rummede bl.a. et portrætgalleri ind mod gden, førende hen til den ny riddersal fra et nyt tårn, svarende til riddersalsfløjens. Begge trappetårnene afsluttedes foroven m. kuppeltag og lanternespir, tækket m. bly, som først i allernyeste tid er afløst af kobber. Ligesom for at holde sammen på det store byggeri, opf. to udvendige, kullede tårne, flankerende v.façaden. De er i fire stokv. over hvælvede kældre og kan jo nok betragtes som rudimenter fra de nu netop overståede fejders tid. Men de er af stor virkning.

Alle disse byggearbejder menes udf. i årene ml. 1610 og 1620, men helt færdig blev Eske Brok næppe inden sin død 1625. Hans svigersøn, rigsmarsk Jørgen Skeel skal da have fuldført værket og har i hvert fald opsat en stenplade over døren til det sdr. gårdtårn m. de Brokkers og de Skeelers våbenskjold og årst. 1630 (året før hans død). Denne tavle er 1859 erstattet m. en ny, visende greverne Scheels våben. Om den nuv. n.fløj, komtessefløjen, kan kun siges, at den næppe er bygget før efter år 1700, det øverste stokv. endda omb., if. et gl. bilag efter udskridning af tag og mur. Mod ø. lukkes gden af en lav mur af moderne, håndstrøgne sten, som 1930 afløste en meget brøstfældig fra forrige årh. Husets indre er præget af 1700t.s smag. Mange af andet stokv.s sale og stuer er i tiden o. 1720 forsynet m. rige stuklofter og flere m. flamske gobeliner, hvoraf riddersalens otte, visende Skeelernes herregde på denne tid, er de originaleste.

Ved auktionen 1926 spredtes gdens prægtige inventar for alle vinde, men det er lykkedes museet år for år at få samlet meget af det værdifuldeste igen, ligesom rummene et ad gangen befries for forrige årh.s overmalinger, hvorved de fine og stundom pudsige malede dekorationer på paneler og døre atter kommer smukt til deres ret.

Gammel Estrups avlsgd. er for en stor dels vedk. opf. af Eske Brok, det gælder således den sdr. tværfløj m. det lille trappetårn m. blyhætten, den store agerumslade og hestestalden m. porten igennem under de svungne renæssancegavle samt endelig den ndr. tværfløj, som nu er delt af en gennemkørsel ind i staldgden, hvis lange kostald mod v. og mejerilængen på tværs i n. ikke er opf. efter sidste brand. Det store, prægtige ridehus s.f. laden var bygget 1722 af oberst Christen Skeel, men især benyttet i hans søns, overstaldmesterens tid. Den enestående tagkonstruktion af egetømmer gik op i luer 1950, men murene tog kun lidt skade og bærer nu et moderne tag. I overstaldmesterens glansfulde ejertid anlagdes den fr. have n.f. borggden, lindealleerne blev plantet, og de to ens orangerier, som endnu findes, stod dengang fulde af sydlandske vækster. Endelig opf. til værn for køkkenhaven en høj mur mod v. og n.

I Lunden er 1889 indr. en familiebegravelse for slægten Scheel; hertil blev flyttet Christen Scheels († 1844) og hustrus kister fra Auning kirke, ligesom de senere afdøde medlemmer af slægten er begravet her.

Gammel Estrup birk. Chr. I gav 8/1 1469 Lave Brok fri birketing og birkeret over alle de gde og alt det gods, »som han i værge har i Fausing og Auning so., og alle de vornede og tjenere, som han i forskrevne gods havende vorder«. Gennem mageskifter havde L. B. i de foregående år søgt at erhverve alle bønder, også selvejere, i de 2 so. 4/5 1700 bevilgede kongen, at birkeretten måtte omfatte alt det gods, som Gl. Estrup havde i to mils afstand fra hovedgden. 1761 blev yderligere 267 tdr. hartk. i Hørning, Essenbæk, Kristrup, Årslev, Søby og Skader sogne lagt under birket. Dette gods havde tidl. ligget under Dronningborg birk. If. reskr. af 6/8 1849 blev birket ophævet fra 1/10 at regne og henlagt under Sønderhald hrd.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 299. AarbRanders. 1907. 20f.

Vistnok i dette so. har ligget en gd. Rostgård (1467 Rostgard), som tilhørte Gl. Estrup.

Skove: En del skov. Under Løvenholm skovdistr., der tilh. Løvenholmfonden (jf. Gjesing so. s. 871), hører således en række skove: Nørrekær, Lunden, Klibo, Mølleellene m.v., i alt 177 ha, hvoraf bevokset 155 ha (bøg 31, eg 22, andet løvtræ 66, nåletræ 36). Terrænet er dels kuperet, som i Lunden, hvor der overvejende er noget gruset skovjord, dels fladt, som i Nørrekær, Klibo og Mølleellene, et blødbundsparti. Vækstbetingelserne i de nævnte skove er vel som helhed mindre gode, selv om bøgen i Lunden når en forholdsvis smuk udvikling. Plantagen på den magre Grevelsbakke, 23 ha, der tidl. sa. m. fornævnte skove hørte under Gl. Estrup skovgods, ejes af dyrlæge C. Carstensen, Ørsted. Ud over de nævnte skove forekommer flere mindre plantager i so.

Fredede oldtidsminder: 4 høje, hvoraf de to er ret store, alle nær hinanden på den tidl. til s. 856 Gl. Estrup hørende mark og skov. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse v.f. Drammelstrup og 33 høje, der hovedsagelig lå omkr. Drammelstrup og ml. Fausing og Gl. Estrup.

I F. so. fødtes 1548 rigsråd Preben Gyldenstierne, 1656 godsejeren Jørgen Skeel, 1743 godsejeren og diplomaten Christen Skeel.