Fjellerup sogn

(F.-Glesborg kom.) omgives af Glesborg so., Sønderhald hrd. (Nørager so.) samt Kattegat. Det især mod s. ujævne og ret højtliggende terræn (Høgebjerg 74 m) må opfattes som en randmoræne, der er skudt op af en isstrøm fra n. De meget lette og sandflugtprægede jorder hører til hrd.s dårligste, hvorfor da også store arealer m. tidl. hede efterhånden er blevet beplantet i stedet for at opdyrkes. Overskov er en af disse plantninger. Helt mod s. ligger den lyngbevoksede Fuglsø mose, der har været en vigtig kilde til tørveproduktion. Det lave, flade terræn mod n., Fjellerup strand, der er opbygget af laguner og strandvoldssletter fra litorinatid og væsentlig ligger hen som mose, plantage og hede, er et meget yndet udflugts- og badested m. mange sommerhuse. Mod ø. ligger det opdyrkede Fjellerup kær.

Areal i alt 1961: 1839 ha. Befolkning 26/9 1960: 707 indb. fordelt på 225 husstande (1801: 221, 1850: 323, 1901: 488, 1930: 613, 1955: 697).

I so. byerne: Fjellerup (1372 Fyeldorp; u. 1794) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 342 indb. fordelt på 118 husstande – m. kirke, præstegd., skole (7-klasset, opf. 1955, arkt. Hjersing. Centralskole m. realafd. i Glesborg), so.bibl. (i skolen; opret. 1940; 2400 bd.), missionshus (opf. 1918), kgl. privilegeret kro, Fjellerup og Omegns s. 929 Spare- og Laanekasse (opret. 1906; 31/3 1962 var indskuddene 900.000 kr., reserverne 174.000 kr.), andelsmejeri (Kildevæld, opret. 1893), rutebilstat., posteksp. og telf.central; Hegedal (*1507 Hegidall; u. 1794). – Saml. af gde og hse: Fjellerup Fælled; Fjellerup Mark; Fjellerup Kær; Fjellerup Strand m. sommerhusbebyggelse, pensionat (Fyrrebakken), fiskeeksportforretning, fiskerøgeri, minkfarme og feriekoloni. – Gårde: hovedgd. Østergd. (*1468 Østergard; under Mejlgd.; 6,4 tdr. hartk., 69 ha; ejdv. 275, grv. 100; hovedbygn. nu pensionat); Hagenbjerggd.; Pramgd.

F. so., der sa. m. Glesborg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gammelsogn. So. udgør 4. udskrivningskr., 362. lægd og har sessionssted i Grenå.

Kirken består af romansk kor og skib, som sen. er forlænget mod v., samt sengotiske tilføjelser, tårn mod v. og våbenhus ved n.siden. Koret er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel og har i ø.gavlen et tilmuret rundbuevindue. Den glatte kamtakgavl er muret af munkesten. Skibet, der er hvidkalket, er overvejende bygget af utilhugne kampesten på skråkantsokkel og m. enkelte kvadre. Den opr. n.dør spores som et brud i sokkelen, mens s.døren er helt forsv. Fra romanske vinduer henligger ved korgavlen et par meget råt tilhuggede indvendige vinduesmonolitter. Indvendig står den runde korbue m. afrundede kragsten og skråkantsokkel. I gotisk tid, vistnok o. 1400, fik skibet en kort v.forlængelse af kampesten uden synlig sokkel, og n.-døren blev flyttet et tilsvarende stykke mod v. Tilmurede vinduer fra denne tid m. brede false er fremdraget indvendig i skibets mure mod n. og mod s. Skib og kor har flade lofter, i koret et listedelt bræddeloft, i skibet et genfremdraget bjælkeloft. I sengotisk tid er der mod v. opf. et tårn af tegl m. benyttelse af gammelt kvadermateriale. V.siden har skråkantsokkel og derover et afrundet led af tegl. Tårnets glatte gavle vender i ø.-v., og overdelen er ommuret m. små s. 930 mursten. Våbenhuset er overvejende af rå kamp m. gavl delvis af munkesten. Den spidsbuede dør sidder i et spidsbuet spejl. Tagværket over skibets østl. del er gammelt, af krydsbåndstype, mens v.forlængelsen har alm. tagværk m. to hanebånd. Bygn. er istandsat 1957–59 (arkt. Buhl og Klithøj, Randers). – Alterbordets panel er fra 1901, og altertavlen er et maleri, Emaus, af Rud-Petersen, 1958. Den tidl. alterprydelse var et nygotisk rammeværk o. 1850 om Thorvaldsens Kristus i gips. Den sengotiske alterkalk er skænket kirken 1603 af Dorete Juul, og de balusterformede stager er 1592 givet af hende og hendes mand, Christoffer Mikkelsen (Tornekrands) til Lundbæk og bærer deres våben. Romansk granitfont af Djurslandstype m. glat kumme og trapezformet fod. Prædikestol i ungrenæssance, givet 1592 af Christoffer Mikkelsen og Dorete Juul. Felterne har fornøjelige relieffer – Kristi fødsel, korsfæstelse, opstandelse og himmelfart. Korsfæstelsens Johannesfigur er meget karakteristisk ved sin korte modedragt. I n.døren sidder et par døre fra 1708 af dobbelt drevet jernblik m. spejlmonogrammer og våben for Otto Kruse til Østergård og Eva Margrethe Pentz. Dørene har opr. siddet i den kurvehankbuede åbning til tårnrummet, der har været indr. som begravelse. Våbenhusets yderdør er sikkert den opr. fra sengotisk tid m. siksakornamenterede svære gangjern. Klokken er omstøbt 1924 af en klokke fra 1700t. af C. M. Troschell. – Epitafium over Anna Margrete Mollerup, † 1763, udsavet, malet rokokoramme m. tarveligt maleri af fam. ved den afdødes båre. Et brudstykke af en romansk tagformet gravsten er indmuret i skibets n.side. I korgulvet gravsten over sgpr. Thomas Høg Møllers børn Friderica Sophia, † 1788, og Christoffer, † 1793.

Østergård ejedes 1486 af Erik Pedersen (Glob, Due), der 1453–83 havde skrevet sig »af Fjellerup«. 1487 skrives Hans Hvas (af Komdrup) til Ø., og 1491 indværgede Erik Pedersens søstersøn Søren Juul til Hedegd. m. lovhævd Ø. »ligervis som Erik Pedersen (og) Hans Hvas havde (den) udi hævd og værge.« Søren Juul døde 1535, og gden kom til sønnen Erik Juul, der skrives til den 1542. Hans bror landsdommer Axel Juul til Villestrup († 1577) fik 1556 og 1560 på sine ugifte søstre Anne og Ellidse Juul til Ø.s vegne kongens stadfæstelse på lovhævden fra 1491. Velsagtens efter søstrenes død kom gden til Axel Juuls datter Dorete, g. m. Christoffer Mikkelsen Tornekrands til Lundbæk († 1602), der 1591 skrives til Ø. Den tilhørte sen. hendes bror Ove Juul († 1604), hvis søn Hans Juul 1648 solgte den (1662: 36 tdr. hartk.) til Morten Skinkel († 1669), g. m. Lisbeth Høeg (Banner) († 1676). Ø. kom til hendes brorsøn baron Iver Juul Høeg (Banner) († 1683), hvis enke Helle Trolle ægtede generalløjtn. Palle Krag til Katholm, der 1695 solgte Mejlgd. (63), Ø. (31), tiender (52) og gods (314 tdr. hartk.) for 18.000 rdl. til Adam Ernst Pentz til Åstrup, som 1699 skødede Ø. (31, 9 og 70 tdr. hartk.) til sin svoger Otte Tygesen Kruse til Balle, hvis enke Eva Margrethe Pentz 1718 solgte Ø. til Henrik Weghorst († 1746). Han solgte 1730 gden (31, 8 og 101 tdr. hartk.) til Christen Skeel til grevskabet Skeel (Sostrup), hvis søn grev Jørgen Skeel 1754 solgte den til krigsråd Jacob Adler († 1756). Hans enke Anne Lisbet Pedersdatter ægtede kancelliråd Niels Hansen († 1760), der 1760 solgte Ø. (31, 8 og 203 tdr. hartk.) til forp. Hans Mollerup († 1768). Han solgte den 1766 ved auktion for 23.000 rdl. til kancelliråd Hans Fønss til Løvenholm, som 1770 skødede den til Chr. Barfod, fra hvem den 1773 blev købt på auktion for 19.240 rdl. af forp. Peder Gommesen Errebo. Han solgte 1781 Ø. for 26.000 rdl. til sin bror kbmd. Simon Groth Errebo, efter hvis død 1783 enken Elisabeth Thorbjørnsen 1784 ægtede Rasmus Christensen, sen. til Vedø, der 1795 skødede Ø. (31, 8 og 155 tdr. hartk.) for 29.000 rdl. til Iver Ammitzbøll, sen. til Mørup († 1816). Af ham købtes Ø. (31, 8 og 81 tdr. hartk.) 1797 for 30.000 rdl. af rådmand i Århus Hans Peter Ingerslev, der 1799 for 37.000 rdl. solgte den til Niels Thomsen Secher til Trudsholm, som 1804 skødede den (29, 9 og 23 tdr. hartk.) for 28.000 rdl. til sin bror overkrigskommissær Jørgen Mørch Secher, sen. til Julianeholm. Han fik 1810 tilladelse til at udstykke den i 8 parceller, og 1827 skødede han den (28, gods 6 tdr. hartk.) for 15.000 rbdl. sølv til sin svigersøn August Busck († 1869). 1839 kom Ø. til P. Mørch Schmidt, som før sin død s.å. solgte den til sin svoger N. Schou († 1841), hvis enke Johanne M. M. Schmidt († 1883) 1872 skødede den for 80.000 rdl. til sin søn P. C. Schou, der 1889 solgte den for 111.000 kr. til kmh., hofjægerm. Niels J. C. G. Juel til Mejlgd., hvis søn skovrider Christian Fr. Juel overtog den 1920; han overtog også Mejlgd., og siden har de 2 gde været forenet. En stor del af dens areal er i ny tid blevet beplantet. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 455–56.

Hovedbygn. (fredet i kl. B) er i ét stokv. og trefløjet. De to fløje er opf. i egebindingsværk, der står hvidkalket m. rødt tømmer, den tredie er nyopf. i grundmur 1890.

Den gl. bindingsværks avlsgd. er blevet afgivet til Frilandsmuseet ved Sorgenfri, hvor den vil blive genopf.

Anders Nielsen Meynich i Fjellerup nævnes 1455.

En hellig kilde findes lidt sø.f. Hagenbjerggd. (Schmidt.DH. 144).

Fjellerup betyder »torpen i skoven Fjeld«, der altså i middelalderen har strakt sig til Kattegat.

Skove: Under Mejlgård hører Østergård skov, 221 ha, Tornene, 4 ha, samt Overskov, hvoraf en del ca. 50 ha ligger i Fjellerup so., resten i Glesborg so., jf. s. 935. Endv. er der flere plantager, der tilhører so.s gde. Til Hagenbjerggård hører 15 ha skov og 20 ha plantage.

Fredede oldtidsminder: En langdysse, hvis to kamre er fjernede, s.f. Hegedal; en tokamret, delvis ødelagt jættestue langt mod s. i so.; 7 høje, hvoraf en, der ligger i en gruppe på 5 sv.f. Fjellerup, er ganske anselig. – Sløjfet el. ødelagt: 21 høje, hvoraf de fleste lå ml. Fjellerup og Hegedal. – På Jesholm findes en køkkenmødding.

I Fjellerup so. fødtes 1795 officeren og hofembedsmanden Gotthold Müller.

Litt.: Bidrag til F. So.s Presbyterologi og Sognekrønike, JySaml. III. 1870–71. 1–30.