Galtrup sogn

(G.-Ø. Jølby kom.) omgives af Alsted, Tødsø, Erslev, Ø. Jølby, Solbjerg, Bjergby og Flade so. Det jævnt bakkede, ved Ullerup dog næsten plane terræn hæver sig mod sø., hvor Tinghøj når 47 m. Ved v.grænsen ligger et mosedrag, hvoraf dele er under kultur, og i ø. strækker der sig et lavt parti af hævet havbund ind fra Dråby vig. Jorderne er de fleste steder en leret moræne. Bortset fra en lille lund ved Frederiksminde er so. skovløst.

Areal i alt 1955: 1414 ha. Befolkning 1/10 1955: 658 indb. fordelt på 176 husstande (1801: 191, 1850: 484, 1901: 639, 1930: 709).

I so. byerne: Galtrup (*1371 Galtropp, 1408 Galthorp; u. før 1805) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1956), Galtrup efterskole (opret, som højskole 1864, efterskole siden 1947), forsamlingshus (en ejendommelig ottekantet bygn., opf. 1876) og maskinfabrik; Tøving (*1371 Thøwing, 1408 Thøfuyng; u. 1802) m. skole (opf. 1956), friskole, forsamlingshus og telf.central; en del af Øster Jølby (resten i Erslev og Øster Jølby so.) – bymæssig bebyggelse med 1955: 35 indb. fordelt på 8 husstande. – Gårde: hovedgd. Ullerup (*1337 Vldorp, Vldorp gard, 1499 Wuldropgord) (25,4 tdr. hartk., 166 ha, hvoraf 8 skov; ejdv; 640, grv. 286); Galtrupgd.; Frederiksminde; Oddersbøl.

Galtrup so., der sa. m. Øster Jølby so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tødsø so. So. udgør 5. udskrivningskr., 254. lægd og har sessionssted i Nykøbing M.

Kirken består af skib og kor fra romansk tid, sengotisk v.tårn og et moderne våbenhus mod s. En romansk apsis er nedbrudt samtidig med tårnets opførelse. Skib og kor er rejst af granitkvadre over en dels skråkantet, dels rigere profileret sokkel. Af de opr. vinduer er kun nogle overliggere og en sålbænk bevaret. Den retkantede s.dør er i brug, n.døren er tilmuret. På skibets ø.gavl sidder en billedkvader med menneske-overkrop, en anden, med dyrefremstilling, er indmuret i våbenhusets gavl. Korbuen har forskelligt profilerede kragsten, selve buen er ommuret. Skib og kor har fladt, pudset loft. I det svære tårn er forneden anv. kvadre fra v.gavl og apsis, i øvrigt munkesten. En rundbue forbinder skib og tårnrum, hvori en planlagt hvælving aldrig er kommet til udførelse. Tårnet afsluttes nu med en firsidet pyramide, men havde o. 1800 sadeltag med bræddegavle mod n. og s. Det lille våbenhus af små mursten har o. 1860 afløst et ældre af bindingsværk. Kirkens kvadermure står blanke med enkelte hvidtede partier, ligesom teglstensmurværket er hvidkalket. Tårnet er tækket med skifer, de øvr. tage med tegl. – Muret alterbord med monolit plade, hvori en (tom) helgengrav. Altertavlen er et maleri fra 1904, Kristus i Emmaus, efter C. Bloch, kopieret af A. Chr. Andersen, Thisted; den tidl. altertavle, fra 1702, er nu i museet på Dueholm. Gotisk alterkalk fra o. 1350 med spejlvendt majuskelindskrift: Dns. Iohanes Petirs Ucculdrop (hr. Hans Pedersen Ullerup). Alterstager fra o. 1585 med navnet Albert Wendt (Vind). Romansk granitfont med rankeværk på kummen (Mackeprang. D. 183f.). Dåbsfadet er 1656 skænket af Helvig Sandberg og Sivert Brockenhuus. Over korbuen et lille, sengotisk krucifiks, anbragt på en tavle med malede sidefigurer fra 1692. Prædikestol fra o. 1600 med pietistiske, malede allegorier fra 1699 (rest. 1905). Series pastorum fra o. 1830. Stolestaderne er af ny dato. I tårnrummet et orgel på 3 stemmer (M. Sørensen, Horsens). Klokken er omstøbt 1900. – Et epitafium over Christen Andersen Qvistgaard til Ullerup, † 1762, opbevares i Morslands Museum på Dueholm. I tårnets s.mur er indsat to romanske gravsten, den ene med et kors, den anden med kors, løve og runeindskr.: »Her ligger Isulv Troels’ (el. Torkils) søn« (DRun. nr. 152). En gravsten fra 1670, vist over provst Jens Iversen, ligger foran våbenhusdøren. På kgd. undersøgtes 1909 en romansk grav af kløvet kamp. Ligkapel på kgd.

En hovedistandsættelse af kirken (arkt. L. Teschl) ventes påbegyndt 1961.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted amt. 1942. 932–41.

På kgd. er begr. sprogmanden, læge Jens Lund, † 1953.

Ullerup pantsattes 1337 af hertug Valdemar til Kateman Friis (hvis der ikke her er tale om Ullerupgd. i Skærbæk so., Hviding hrd.). Den har rimeligvis tilhørt Strange Jensen Mus (slægten Mus af Stenalt) 1479 og siden hans dattersønner Albrecht og Jens Nielsen, der optog det mødrene slægtnavn Mus (slægten Mus af Ullerup). Jens Mus skrev sig til U. 1500 og 1517, broderen Albrecht Mus 1500, dennes søn Mus Albrechtsen, gift med Karen Lauridsdatter (Lunov el. Rød), 1538–41, hans søn Albrecht Mus 1555. Sidstn. datter Anne Mus ægtede Albert Vind († 1608), til hvem nævnte Karen Lauridsdatter 1577 solgte den lod i U., som hun havde købt el. arvet efter sine børn; hun skrev sig 1568 til U. Derefter fulgte Albert Vinds søn Niels Vind († 1615), hvis enke Kirsten Juel døde på U. 1627. Hendes søn Niels Vind († 1646) solgte 1642 U. til Helvig Sandberg († 1700), der 1646 ægtede Sivert Brockenhuus. U. (34 tdr. hartk.) kom derefter (før 1685) til amtsforv. i Thisted Jens Hansen († 1719), hvis enke Karen Christensdatter ved auktion 1737 solgte U. med gods (38 og 214 tdr. hartk.) for 4400 rdl. til de Berregaardske arvinger på Kølbygård. De solgte 1739 gården (38, 50 og 282 tdr. hartk.) for 6500 rdl. til konsistorialråd, præst i Hunstrup og Østerild Rudbek Humble († 1742), hvorefter den ved auktion 1743 blev købt for 6271 rdl. af Christen Andersen Qvistgaard, efter hvis død 1762 den (38, 50 og 362 tdr. hartk.) atter ved auktion solgtes til Niels Aars i Thisted. Han solgte 1765 U. og Overgård med tiender og gods (henh. 38 og 16, 62 og 420 tdr. hartk.) for 30.200 rdl. til overkrigskommissær Fr. Bager Clausen i Randers, som 1776 solgte dem (godset forøget til 438 tdr. hartk.) for 28.560 rdl. til kmh. Theodor (us) Adeler. Denne skødede 1786 gårdene (tiender 88, gods 406 tdr. hartk.) for 41.740 rdl. til kbmd. Jens Peter Woydemann i Nykøbing, der s.å. solgte U. (38, 12 og 173 tdr. hartk.) for 18.500 rdl. til Jens Stadel til Sø († 1820), der atter kompletterede den. Den forblev længe i hans slægt og ejedes af hans enke Sigbrit Illum († 1831), sønnen Fr. Hauch Stadel († 1860), dennes søn Jens Stadel († 1888) og hans søn Fr. Hauch Stadel, der 1923 solgte gården til propr. Niels Peter Toft til Rolstrup, der har frasolgt 156 ha til husmandsbrug; nuv. ejere er hans børn. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg NyS. II. 1945. 430–34.

Hovedbygn. er opf. 1863 i grundmur i ét stokv.

I Galtrup har ligget en adelig sædegård. 1419–47 nævnes Peder Mogensen (af slægten Due med en ørn i skjoldet) (var død 1478) til G., og 1490 el. 93 Ejler Tun i G.

Galtrup højskole oprettedes 1864 af Anders Kr. Povlsen Dal († 1899), en af Christen Kolds medarbejdere, og var siden i mange år midtpunktet for den grundtvigske bevægelse på Mors. 1879 oprettedes i tilknytning til højskolen en efterskole, og den vedblev at eksistere, efter at højskolen var nedlagt 1947. Skolens ledere var 1885–1901 Georg Himmelstrup, 1901–08 Peder Hansen, 1908–11 P. T. Kiilerich, 1911–23 Jakob Lykke, 1923–41 Agnus Sørensen, 1941–54 Johs. Andersen, fra 1954 A. Willemoes Nielsen. Under opførelse 1961 en køkkenog elevfløj (arkt. Erling Vind, Skive); i spisesalen her relief af Erik Heide, Læsende pige. Foran skolen genforeningssten, rejst 1920, tillige mindesten for A. K. Povlsen Dal.

Litt.: AarbThisted. 1925. 24–26. Da. Folkehøjsk. II. 1940–41. 30–36. Aug. F. Schmidt. Fra Mors. I. 1957. 117–40.

Fredede oldtidsminder: To høje, deribl. den anselige Tinghøj på Tøving mark. – Sløjfet el. ødelagt: 25 høje.

Om en middelald. ligsten med en runeindskrift i kirketårnets s.mur se ovf. s. 732).

Litt. AarbThisted. 1926. 147–51 (om degne).